Prædikerens bog 9 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 da indså jeg om alt det, Gud gør, at mennesket ikke kan finde ud af det, der sker under solen. Hvor meget mennesket end slider og søger, finder det ikke ud af det. Og selv om den vise siger, at han forstår det, kan han ikke finde ud af det. | 1 Ja, alt dette lagde jeg mig på sinde, og mit hjerte indså det alt sammen: at de retfærdige og de vise og deres gerninger er i Guds hånd. Hverken om kærlighed eller had kan menneskene vide noget; alt, hvad der er dem for øje, er tomhed. | 1 For jeg la meg alt dette på hjertet, så jeg kunne få klarhet i alt sammen: De rettferdige og de vise og deres gjerninger er i Guds hånd. Menneskene kan ikke vite noen ting om kjærlighet eller hat ved noe av det som møter dem. |
| 2 Alt dette lagde jeg mig på sinde efter at have gransket det hele: At de retfærdige og de vise og deres gerninger er i Guds hånd. Hverken om kærlighed eller had ved mennesket noget; alt er bestemt for dem. | 2 Thi alle får en og samme skæbne, retfærdig og gudløs, god og ond, ren og uren, den, som ofrer, og den, som ikke ofrer; det går den gode som synderen, den sværgende som den, der skyr at sværge. | 2 Alt det som kommer møter dem alle: Den samme lagnaden rammer den rettferdige som den skyldige, den gode og den rene som den urene, den som ofrer som den som ikke ofrer. Som det går med den gode, slik går det med synderen, som det går med den som sverger, slik går det med den som frykter for å sverge. |
| 3 Alle får én og samme skæbne, den retfærdige og den uretfærdige, den rene og den urene, den, der ofrer, og den, der ikke ofrer. Det går den gode som synderen, den, der sværger, som den, der frygter for at sværge. | 3 Det er det, der er fejlen ved alt, hvad der sker under solen, at alle får en og samme skæbne; derfor er også menneskebørnenes hjerte fuldt af ondt, og der er dårskab i deres hjerte livet igennem, og tilsidst må de ned til de døde. | 3 Dette er det onde ved alt som hender under solen, det er en lagnad som rammer alle. Sannelig, hjertet til menneskenes barn er fullt av det onde. Det er galskap i deres hjerter så lenge de lever, og deretter farer de til de døde. |
| 4 Det er ulykken ved alt det, der sker under solen, at alle får én og samme skæbne. Menneskenes hjerte er også fuldt af ondskab, og der er dumhed i deres hjerte, så længe de lever; derefter går de til de døde. | 4 Kun for den, der hører til de levendes flok, er der håb; thi levende hund er bedre faren end død løve. | 4 Men for den som er utvalgt til å være blant alle de levende, er det håp. En levende hund er bedre enn en død løve. |
| 5 Den, som hører til blandt de levende, har noget at sætte sin lid til, for hellere levende hund end død løve. | 5 Thi de levende ved dog, at de skal dø, men de døde ved ingenting, og løn har de ikke mere i vente; thi mindet om dem slettes ud. | 5 For de levende vet at de skal dø. Men de døde vet ingenting, og de får ikke mer noen lønn, for minnet om dem er glemt. |
| 6 For de levende ved, at de skal dø, men de døde ved ingenting! De har ingen løn, for deres navn er gået i glemme. | 6 Både deres kærlighed og deres had og deres misundelse er forlængst borte, og de får ingen sinde mere lod og del i noget af det, som sker under solen. | 6 Også deres kjærlighet, deres hat og deres misunnelse er nå gått tapt. Aldri i evighet skal de få del i noe av det som hender under solen. |
| 7 Både deres kærlighed, deres had og deres misundelse er allerede gået til grunde; de får i al fremtid ikke del i noget af det, der sker under solen. | 7 Så spis da dit brød med glæde, drik vel til mode din vin; thi din id har Gud for længst kendt god. | 7 Bare gå og spis ditt brød med glede, og drikk din vin med et frimodig hjerte! For Gud har allerede godkjent det du gjør. |
| 8 Så spis da dit brød med glæde, og drik din vin af et glad hjerte, for Gud har allerede sagt god for, hvad du gør. | 8 Dine klæder være altid hvide, lad olie ikke savnes på dit hoved! | 8 La dine klær alltid være hvite, og la det ikke mangle olje utover ditt hode. |
| 9 Dine klæder skal altid være hvide, dit hoved skal ikke mangle olie. | 9 Nyd livet med den kvinde, du elsker, alle dine tomme levedage, som gives dig under solen; thi det er din lod og del af livet og af den flid, du gør dig under solen. | 9 Nyt livet med den hustruen du elsker, alle dagene av ditt tomme liv, som Han har gitt deg under solen, ja alle dine tomme dager. For det er din del i livet og i det strevet du har under solen. |
| 10 Nyd livet med den kvinde, du elsker, i det tomme liv, Gud har givet dig under solen, for det er din løn i livet og i det, du slider med under solen. | 10 Gør efter evne alt, hvad din hånd finder styrke til; thi der er hverken virke eller tanke eller kundskab eller visdom i dødsriget, hvor du stævner hen. | 10 Alt det din hånd finner ut den skal gjøre, gjør det med all din kraft! For det er ingen gjerning, plan, kunnskap eller visdom i dødsriket, dit du går. |
| 11 Alt, hvad din hånd finder på at gøre, skal du gøre af al din magt, for i dødsriget, hvor du går hen, er der ingen handling eller sammenhæng, ingen kundskab eller visdom. | 11 Og atter så jeg under solen, at hurtigløberen ikke er herre over løbet eller heltene over kampen, ej heller de vise over brødet, ej heller de kløgtige over rigdom, ej heller de kloge over yndest, men alle er de bundet af tid og tilfælde. | 11 Jeg vendte tilbake og så under solen at å vinne løpet ikke er avgjort for de raske, heller ikke slaget for de sterke, heller ikke er brødet avsatt for de vise, heller ikke er rikdom bestemt for de forstandige, heller ikke er nåde bestemt for dem som har kunnskap. Men tiden og lagnaden når dem alle. |
| 12 Dernæst så jeg under solen, at løbet afhænger ikke af de hurtige, krigen ikke af de tapre, føde ikke af de vise, rigdom ikke af de forstandige, yndest ikke af de kyndige, for skæbnens tid rammer dem alle, | 12 Thi et menneske kender lige så lidt sin tid som fisk, der fanges i det slemme garn, eller fugle, der hildes i snaren; ligesom disse fanges menneskens børn i ulykkens stund, når den brat falder over dem. | 12 For mennesket kjenner ikke sin tid. Slik som fisk fanges i det onde garnet, og slik som fuglene fanges i snaren, slik blir også menneskenes barn fanget i en ond tid, når den plutselig faller over dem. |
| 13 og mennesket kender ikke sin tid. Som fiskene fanges i det onde garn, og som fuglene fanges i fælden, sådan indfanges menneskene af den onde tid, når den pludselig falder over dem. | 13 Også dette tilfælde af visdom så jeg under solen, og det gjorde dybt indtryk på mig: | 13 Denne visdommen fikk jeg også se under solen, og den står for meg som meget stor: |
| 14 Også dette har jeg set som visdom under solen, og det overvældede mig: | 14 Der var en lille by med få indbyggere, og mod den kom en stor konge; han omringede den og byggede høje volde imod den; | 14 Det var en liten by med noen få mennesker. En stor konge kom imot den, kringsatte den og bygde store festningsverker rundt den. |
| 15 Der var en lille by med få mænd; en stor konge kom imod den, omringede den og byggede store belejringsværker omkring den. | 15 men der fandtes i byen en fattig mand, som var viis, og han frelste den ved sin visdom. Men ingen mindedes den fattige mand. | 15 Men i den ble det funnet en fattig mann som var vis, og ved sin visdom reddet han byen. Likevel var det ikke et menneske som husket denne fattige mannen. |
| 16 I byen fandtes en fattig vismand, som kunne have reddet byen med sin visdom, men ingen huskede på denne fattige mand. | 16 Da sagde jeg: »Visdom er bedre end styrke, men den fattiges visdom agtes ringe, og hans ord høres ikke.« | 16 Da sa jeg: Visdom er bedre enn styrke. Likevel blir den fattiges visdom foraktet, og hans ord blir ikke hørt: |
| 17 Da sagde jeg: Hellere visdom end styrke, men fattiges visdom ringeagtes, ingen hører deres ord. | 17 Vismænds ord, der høres i ro, er bedre end en herskers råb iblandt dårer. | 17 Det er bedre å høre lavmælte ord fra de vise enn herskerens rop blant dårer. |
| 18 Hellere vismænds tale, der høres i ro, end råb fra en hersker blandt tåber. | 18 Visdom er bedre end våben, men en eneste synder kan ødelægge meget godt. | 18 Visdom er bedre enn stridsvåpen. Men én synder kan ødelegge mye godt. |