Prædikerens bog 12 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Husk på din skaber i ungdommens dage, før de onde dage kommer, og de år oprinder, om hvilke du siger: »Dem kan jeg ikke lide!« | 1 Tænk på ding skaber i ungdommens dage, førend de onde dage kommer og årene nærmer sig, om hvilke du vil sige: »i dem har jeg ikke behag!« | 1 Tenk på din Skaper i ungdommens dager, før de onde dagene kommer og de årene nærmer seg da du må si: "Jeg har ingen glede av dem," |
| 2 før solen, lyset, månen og stjernerne formørkes, og skyerne kommer igen efter regnen. | 2 Før sol og lys og måne og stjerner hylles i mørke og der atter kommer skyer efter regn, | 2 før solen og lyset, månen og stjernene blir mørke, og skyene vender tilbake etter regnet. |
| 3 Den dag, da husets vogtere ryster, da de stærke mænd bliver krumbøjede, da kvinderne ved kværnen må standse, fordi de er for få , da det mørkner for dem, der kigger ud ad vinduerne, | 3 tiden, da husets vogtere bæver, de stærke mænd bliver krumme, da møllepigerne svigter, fordi de er få, og de bliver mørke, som kigger ved gluggerne, | 3 På den dagen skjelver vokterne av huset, og de sterke mennene luter. De som maler, slutter fordi de er så få, og det mørkner for dem som ser ut gjennom vinduene. |
| 4 da dørene til gaden lukkes, lyden fra kværnen dør hen, og man vågner, når fuglene kvidrer, alle sangens døtre bliver stille; | 4 da begge gadedørene lukkes, mens møllen går med dæmpet lyd, da man står op ved spurvenes kvidder og alle sangens døtre hvisker, | 4 Dørene ut til gatene blir lukket, og lyden av malingen blir svak. En står opp ved fuglesang, men alle sangerinnene er blitt lavmælte. |
| 5 man ængstes for bakkerne og for farerne på vejen; da mandeltræet blomstrer, græshoppen slæber sig af sted, og kapersfrugten brister, da mennesket går til sin evige bolig, og sørgetoget går gennem gaderne; | 5 da man også ængstes for bakker, og rædsler lurer på vejen, da mandeltræet blomstrer; græshoppen slappes og kapersbærret svigter, nu mennesket går til sin evige bolig og sørgetoget går gennem gaden, | 5 De er redde for høyden og for skremslene ved veien. Mandeltreet blomstrer, gresshoppen sleper seg fram, og kapersen mister sin kraft. For mennesket går til sitt evige hjem, og de sørgende går omkring i gatene. |
| 6 før sølvsnoren brister og guldskålen revner, før krukken knuses ved kilden før krukken knuses ved kilden og hjulet bryder sammen og falder i brønden, før støvet vender tilbage til jorden, hvor det var, og livsånden vender tilbage til Gud, som gav den. | 6 førend sølvsnoren brister og guldskålen brydes itu, før krukken slås i stykker ved kilden og det søndrede hjul falder ned i brønden | 6 Tenk på din Skaper før sølvsnoren slites over, gullskålen knuses, krukken blir slått i stykker ved kilden, og hjulet knuses og faller ned i brønnen. |
| 7 og støvet vender tilbage til jorden som før og ånden til Gud, som gav den. | 7 Da vender støvet tilbake til jorden der det var før, og ånden vender tilbake til Gud som gav den. |
| 8 Endeløs tomhed, sagde Prædikeren, alt er tomhed! | 8 Endeløs tomhed, sagde Prædikeren, alt er tomhed. | 8 Tomheters tomhet, sier Forkynneren, alt er tomhet. |
| 9 Ud over det var Prædikeren vís, altid lærte han folket kundskab. Han overvejede og forskede, han dannede mange ordsprog. | 9 Endnu skal siges, at Prædikeren var viis; han gav også folket kundskab; han granskede og ransagede og formede mange ordsprog. | 9 For øvrig, fordi Forkynneren var vis, lærte han fortsatt folket kunnskap. Ja, han grunnet og gransket og satte sammen mange ordspråk. |
| 10 Prædikeren stræbte efter at finde rammende ord og redeligt at skrive sande ord. | 10 Prædikeren søgte at finde fyndord og optegnede sanddru lære, sandhedsord. | 10 Forkynneren søkte å finne de ordene som var til velbehag. Det som ble skrevet ned, var oppriktige og sanne ord. |
| 11 De vises ord er som pigge, og som søm er de sat i tætte rækker, de er formet af én hyrde. | 11 Som pigkæppe er de vises ord, som inddrevne søm, der sidder tæt; de er givet af en og samme hyrde. | 11 De vises ord er som brodder, og ordene fra granskeren sitter som godt innslåtte nagler, de er gitt av Én Hyrde. |
| 12 Men ud over det: Min søn, lad dig advare! Der er ingen ende på de mange bøger, der skrives, og den megen læsning bliver man træt af. | 12 Endnu skal siges: Min søn, var dig! Der er ingen ende på, som der skrives bøger, og megen gransken trætter legemet. | 12 For øvrig, min sønn, la deg veilede av disse! Å skrive mange bøker har ingen ende, og omfattende studier tretter legemet. |
| 13 Når du har hørt det hele, skal du drage den slutning: Frygt Gud, og hold hans bud, det skal alle mennesker! | 13 Enden på sagen, når alt er hørt, er: Frygt Gud og hold hans bud! Thi det bør hvert menneske gøre. | 13 La oss høre avslutningen på hele dette budskapet: Frykt Gud og hold Hans bud, dette gjelder alle mennesker. |
| 14 For Gud kræver dig til regnskab for enhver handling, alt det skjulte, godt eller ondt. | 14 Thi hver en gerning bringer Gud for retten, når han dømmer alt, hvad der er skjult, være sig godt eller ondt. | 14 For Gud skal føre hver gjerning fram for dommen, sammen med alt det skjulte, enten det er godt eller ondt. |