Ordsprogenes bog 3 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Min søn, glem ikke min belæring, lad dit hjerte holde mine bud; | 1 Min søn, glem ikke, hvad jeg har lært dig, dit hjerte tage vare på mine bud! | 1 Min sønn, glem ikke min lov, men la ditt hjerte ta vare på mine bud. |
| 2 for et langt liv og mange leveår og stor lykke giver de dig. | 2 Thi en række af dage og leveår og lykke bringer de dig. | 2 For mange levedager og et langt liv og fred skal de gi deg i tillegg. |
| 3 Lad ikke troskab og sandhed slippe dig af hænde, bind dem om din hals, skriv dem på dit hjertes tavle; | 3 Godhed og troskab vige ej fra dig, bind dem som bånd om din hals, skriv dem på dit hjertes tavle! | 3 Gi ikke slipp på miskunnhet og sannhet! Bind dem rundt din hals, skriv dem på ditt hjertes tavle! |
| 4 så vinder du yndest og klogskab i Guds og menneskers øjne. | 4 Så finder du nåde og yndest i Guds og menneskers øjne. | 4 Da skal du finne nåde og få god forstand i Guds og menneskers øyne. |
| 5 Stol på Herren af hele dit hjerte, og støt dig ikke til din egen indsigt. | 5 Stol på Herren af hele dit hjerte, men forlad dig ikke på din forstand; | 5 Sett din lit til Herren av hele ditt hjerte, og stol ikke på din egen forstand! |
| 6 Hav ham i tankerne på alle dine veje, så vil han jævne dine stier. | 6 hav ham i tanke på alle dine veje, så jævner han dine stier. | 6 Tenk på Ham på alle dine veier, så skal Han lede dine stier rett. |
| 7 Vær ikke vís i egne øjne! Frygt Herren, og hold dig fra det onde; | 7 Hold ikke dig selv for viis, frygt Herren og vig fra det onde; | 7 Vær ikke vis i dine egne øyne, frykt Herren og vik fra det onde! |
| 8 det skal være lægedom for dit legeme, en styrkende drik for din krop. | 8 så får du helse for legemet, lindring for dine ledemod. | 8 Det skal bli til helse for ditt legeme, og opplive dine bein. |
| 9 Du skal ære Herren med din rigdom, med det første af al din afgrøde; | 9 Ær med din velstand Herren med førstegrøden af al din avl; | 9 Gi Herren ære med det du eier og med førstegrøden av hele din avling! |
| 10 så fyldes dine forrådskamre til overflod, dine persekar løber over med vin. | 10 da fyldes dine lader med korn, dine perser svømmer over af most. | 10 Så skal dine lagerhus fylles til overflod, og dine vinkar skal flyte over av most. |
| 11 Min søn, foragt ikke Herrens opdragelse, afsky ikke hans retledning; | 11 Min søn, lad ej hånt om Herrens tugt, vær ikke ked af hans revselse; | 11 Min sønn, forakt ikke Herrens tukt, og bli ikke oppgitt over Hans refs, |
| 12 for Herren irettesætter den, han elsker, som en far den søn, han holder af. | 12 Herren revser den, han elsker, han straffer den søn, han har kær. | 12 for den Herren elsker, den refser Han, slik også en far gjør med den sønn han har kjær. |
| 13 Lykkeligt det menneske, der har vundet visdom, det menneske, der opnår forstandighed, | 13 Lykkelig den, der har opnået visdom, den, der vinder sig indsigt; | 13 Salig er det menneske som finner visdom, og det menneske som vinner forstand, |
| 14 for det er bedre at erhverve den end sølv, og den giver større udbytte end guld; | 14 thi den er bedre at købe end sølv, bedre at vinde end guld; | 14 for den gir bedre fortjeneste enn fortjenesten av sølv, ja, avkastningen er bedre enn fra gull. |
| 15 den er mere kostbar end perler, af dine skatte kan ingen måle sig med den. | 15 den er mere værd end perler, ingen klenodier opvejer den; | 15 Den er mer dyrebar enn perler, og ikke noe du måtte ønske deg, kan sammenlignes med den. |
| 16 I dens højre hånd er et langt liv, i dens venstre er rigdom og ære; | 16 en række af dage er i dens højre, i dens venstre rigdom og ære; | 16 Den har mange levedager i sin høyre hånd, og i venstre hånd har den rikdom og ære. |
| 17 dens veje er dejlige veje, alle dens stier fører til lykken. | 17 dens veje er liflige veje, og alle dens stier er lykke; | 17 Herlige er visdommens veier, og alle dens stier er fred. |
| 18 Den er livets træ for dem, der griber den, de, der holder fast ved den, prises lykkelige. | 18 den er et livets træ for dem, der griber den, lykkelig den, som holder den fast! | 18 Den er et livets tre for dem som griper den, og salig er den som holder fast på den. |
| 19 Herren grundlagde jorden med visdom og grundfæstede himlen med indsigt; | 19 Herren grundlagde jorden med visdom, grundfæsted himlen med indsigt; | 19 Herren grunnla jorden ved visdom. Ved forstand grunnfestet Han himmelen. |
| 20 ved hans kundskab vældede strømmene frem, og skyerne dryppede med dug. | 20 ved hans kundskab brød strømmene frem, lader skyerne dug dryppe ned. | 20 Ved Hans kunnskap ble dypene kløvd og åpnet, og skyene lar doggen dryppe ned. |
| 21 Min søn, bevar fornuft og omtanke, lad dem ikke vige fra dine øjne; | 21 Min søn, tag vare på snilde og kløgt, de slippe dig ikke af syne; | 21 Min sønn, la ikke dette vike fra dine øyne, ta vare på den frelsende visdom og evnen til å skjelne rett, |
| 22 de skal blive til liv for dig og være et yndigt smykke om din hals. | 22 så bliver de liv for din sjæl og et yndigt smykke til din hals. | 22 så skal de være til liv for din sjel og til yndig pryd rundt din hals. |
| 23 Da går du trygt ad din vej og støder ikke din fod. Når du lægger dig, kan du gøre det uden frygt, når du har lagt dig, sover du godt. | 23 Da vandrer du trygt din vej, støder ikke imod med din fod; - | 23 Da skal du vandre trygt på din vei, og din fot skal ikke støte mot noe. |
| 24 Da går du trygt ad din vej og støder ikke din fod. Når du lægger dig, kan du gøre det uden frygt, når du har lagt dig, sover du godt. | 24 sætter du dig, skal du ikke skræmmes, lægger du dig, skal din søvn vorde sød; | 24 Når du legger deg, skal du ikke være redd. Ja, du skal legge deg ned, og søvnen skal være søt. |
| 25 Frygt ikke den pludselige rædsel, det uvejr, der kommer over ugudelige, | 25 du skal ikke frygte uventet rædsel, uvejret, når det kommer over gudløse; | 25 Frykt ikke for plutselig skrekk eller for de ugudeliges ødeleggelse når den kommer. |
| 26 men sæt din lid til Herren, han skal vogte din fod for fælden. | 26 thi Herren skal være din tillid, han vogter din fod, så den ikke hildes. | 26 For Herren skal være ved din side, og Han skal bevare din fot så den ikke blir fanget. |
| 27 Hold ikke et gode tilbage fra den, som har brug for det, når det står i din magt at yde det. | 27 Nægt ikke den trængende hjælp, når det står i din magt at hjælpe; | 27 Hold ikke det gode tilbake fra dem som har rett på det, når det står i din makt å gjøre det. |
| 28 Sig ikke til din næste: »Gå, og kom igen i morgen, så vil jeg give dig det«, hvis du har det, han beder om. | 28 sig ej til din næste: »Gå og kom igen, jeg vil give i morgen!« - såfremt du har det. | 28 Da må du ikke si til din neste: "Gå bort og kom så tilbake, i morgen skal jeg gi deg det", når du har det hos deg. |
| 29 Udtænk ikke ondt mod din næste, han bor trygt hos dig. | 29 Tænk ikke på ondt mod din næste, når han tillidsfuldt bor i din nærhed. | 29 Tenk ikke ut noe ondt mot din neste, han som bor hos deg for trygghetens skyld. |
| 30 Anklag ikke et menneske uden grund, når han ikke har gjort dig noget ondt. | 30 Yp ikke trætte med sagesløs mand, når han ikke har voldet dig men. | 30 Strid ikke med noe menneske uten grunn, en som ikke har gjort deg noe ondt. |
| 31 Vær ikke misundelig på en voldsmand og vælg aldrig hans veje. | 31 Misund ikke en voldsmand, græm dig aldrig over hans veje; | 31 Vær ikke misunnelig på voldsmannen, og velg ikke noen av alle hans veier! |
| 32 For Herren afskyr den, der kommer på afveje, men med retskafne har han fællesskab. | 32 thi den falske er Herren en gru; mod retsindig er han fortrolig; | 32 For den villfarne er en styggedom for Herren, men Han har fortrolig samfunn med de oppriktige. |
| 33 Herrens forbandelse hviler over den uretfærdiges hus, men han velsigner retfærdiges bolig. | 33 i den gudløses hus er Herrens forbandelse, men retfærdiges bolig velsigner han. | 33 Herrens forbannelse hviler over den ugudeliges hus, men Han velsigner de rettferdiges hjem. |
| 34 Med spottere driver han spot, men ydmyge viser han velvilje. | 34 Over for spottere bruger han spot, men ydmyge giver han nåde. | 34 Sannelig, Han spotter spotterne, men de ydmyke gir Han nåde. |
| 35 De vise år ære i eje, tåberne sætter skammen i højsædet. | 35 De vise får ære til arv, men tåber høster kun skam. | 35 De vise skal arve ære, men det er skammen dårene løfter fram. |