Ordsprogenes bog 29 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Den, der bliver irettesat, men gør nakken stiv, knuses brat og uhelbredeligt. | 1 Hvo nakken gør stiv, skønt revset tit, han knuses brat uden lægedom. | 1 En mann som ofte blir irettesatt, men likevel gjør nakken stiv, skal brått bli knust, og det finnes ingen legedom. |
| 2 Når de retfærdige får magt, glæder folket sig, når den uretfærdige bliver hersker, sukker folket. | 2 Er der mange retfærdige, glædes folket, men råder de gudløse, sukker folket. | 2 Når de rettferdige blir i flertall, gleder folket seg. Men når en ugudelig hersker, sukker folket. |
| 3 Den, der elsker visdom, glæder sin far, den, der omgås skøger, øder sin rigdom bort. | 3 Hvo visdom elsker, glæder sin fader, hvo skøger omgås, bortødsler gods. | 3 Den mannen som elsker visdom, gleder sin far. Men den som er venn med skjøger, ødsler bort rikdommen. |
| 4 En retfærdig konge får landet til at bestå, en udsuger lægger det i ruiner. | 4 Kongen grundfæster landet med ret, en udsuger lægger det øde. | 4 Kongen grunnfester landet ved rett, men den som tar imot bestikkelser, river det ned. |
| 5 En mand, der smigrer sin næste, breder et net ud for hans fødder. | 5 Mand, der smigrer sin næste, breder et net for hans fod. | 5 En mann som smigrer sin neste, legger ut et garn for hans føtter. |
| 6 I den onde mands overtrædelse er der en snare, men den retfærdige jubler og glæder sig. | 6 I sin brøde hildes den onde, den retfærdige jubler af glæde. | 6 Ved overtredelse blir en ond mann fanget, men den rettferdige synger og gleder seg. |
| 7 De svages sag ligger den retfærdige på sinde, men den uretfærdige forstår ingenting. | 7 Den retfærdige kender de ringes retssag; den gudløse skønner intet. | 7 Den rettferdige tar seg av de hjelpeløses sak, men den ugudelige forstår seg ikke på slik kunnskap. |
| 8 Spottere ophidser byen, de vise afvender vrede. | 8 Spottere ophidser byen, men vismænd, de stiller vrede. | 8 Spottere hisser opp byen, men de vise får vreden til å legge seg. |
| 9 Når den vise fører sag mod den dumme, larmer og ler den dumme uden ophør. | 9 Går vismand i rette med dåre, vredes og ler han, alt preller af. | 9 Hvis en vis mann trekker en dåre for retten, vil han både rase og le, men ikke holde fred. |
| 10 Mordere hader den retsindige, men retskafne har omsorg for hans liv. | 10 De blodtørstige hader lydefri mand, de retsindige tager sig af ham. | 10 Den blodtørstige hater den ulastelige, men de oppriktige har omsorg for hans sjel. |
| 11 En tåbe giver luft for al sin vrede, men den vise holder den i ave. | 11 En tåbe slipper al sin voldsomhed løs, vismand stiller den omsider. | 11 En dåre gir utløp for alle sine følelser, men en vis mann holder dem tilbake. |
| 12 En hersker, der lytter til løgnagtig tale, får lutter forbrydere i sin tjeneste. | 12 En fyrste, som lytter til løgnetale, får lufter gudløse tjenere. | 12 Hvis en hersker lytter til løgnaktige ord, blir alle hans tjenere ugudelige. |
| 13 En fattig og en undertrykker kan mødes, Herren giver begges øjne lys. | 13 Fattigmand og blodsuger mødes, Herren giver begges øjne glans. | 13 Både den fattige og undertrykkeren har dette til felles: Det er Herren som gir begges øyne lys. |
| 14 Den konge, der trofast skaffer de svage deres ret, hans trone er grundfæstet til evig tid. | 14 En konge, der dømmer de ringe med ret, hans trone står fast evindelig. | 14 Kongen som dømmer de hjelpeløse med sannhet, hans trone skal være grunnfestet for evig. |
| 15 Stok og retledning giver visdom, men en uopdragen dreng gør sin mor skam. | 15 Ris og revselse, det giver visdom, uvorn dreng gør sin moder skam. | 15 Tuktestav og irettesettelse gir visdom, men en gutt som er overlatt til seg selv, fører skam over sin mor. |
| 16 Når uretfærdige far magt, bliver forbrydelserne mange, men retfærdige får deres fald at se. | 16 Bliver mange gudløse tiltager synd; retfærdige ser med fryd deres fald. | 16 Når de ugudelige blir i flertall, øker overtredelsen. Men de rettferdige skal få se deres fall. |
| 17 Opdrag din søn, så vil han give dig ro i sindet og fylde dig med glæde. | 17 Tugt din søn, så kvæger han dig og bringer din sjæl, hvad der smager. | 17 Rettled din sønn, så gir han deg ro. Ja, han skal være til lyst for din sjel. |
| 18 Uden syner er et folk ladt i stikken, men lykkelig den, der vogter på belæringen. | 18 Uden syner forvildes et folk; salig den, der vogter på loven. | 18 Uten åpenbaring kaster folket fra seg alle hemninger. Men salig er den som følger loven. |
| 19 En træl opdrages ikke med ord, for han forstår dem godt, men handler ikke efter dem. | 19 Med ord lader træl sig ikke tugte, han fatter dem vel, men adlyder ikke. | 19 En slave lar seg ikke rettlede bare med ord, for selv om han forstår, bryr han seg ikke om det. |
| 20 Ser du en mand, der er hastig med sine ord, er der mindre håb for ham end for tåben. | 20 Ser du en mand, der er hastig til tale, for en tåbe er der snarere håb end for ham. | 20 Ser du en mann som forhaster seg med sine ord? Det er mer håp for dåren enn for ham. |
| 21 Når man forvænner sin træl fra hans ungdom, ender han med at blive opsætsig. | 21 Forvænner man sin træl fra ung, vil han til sidst være herre. | 21 Den som skjemmer bort en slave fra ungdommen av, får til slutt en som vil overta alt etter seg. |
| 22 En opfarende mand vækker splid, en mand, der let bliver vred, begår tit overtrædelse. | 22 Hidsig mand vækker strid, vredladen mand gør megen synd. | 22 Den mann som er snar til vrede, pisker opp strid, og den som er oppfarende, får mange overtredelser. |
| 23 Et menneskes hovmod ydmyger ham, men den beskedne vinder ære. | 23 Et menneskes hovmod ydmyger ham, den ydmyge opnår ære. | 23 Et menneskes hovmod fører ham til fall, men den som er ydmyk i ånden, vinner ære. |
| 24 Den, der deler med en tyv, hader sit eget liv, han hører forbandelsen, men angiver ham ikke. | 24 Hæleren hader sit liv, han hører forbandelsen, men melder intet. | 24 Den som deler med en tyv, hater sin egen sjel. Han sverger på at han skal fortelle sannheten, men forteller likevel ingenting. |
| 25 Menneskefrygt kan sætte fælder, men den, der stoler på Herren, er i sikkerhed. | 25 Frygt for mennesker leder i snare, men den, der stoler på Herren, er bjærget. | 25 Menneskefrykt fører i snare, men den som stoler på Herren, skal være trygg. |
| 26 Mange søger til herskeren, men dommen får man fra Herren. | 26 Mange søger en fyrstes gunst; mands ret er dog fra Herren. | 26 Mange innynder seg hos herskeren, men mannens rett kommer fra Herren. |
| 27 Retfærdige afskyr den uhæderlige mand, den uretfærdige afskyr den, der lever retskaffent. | 27 Urettens mand er retfærdiges gru, hvo redeligt vandrer, gudløses gru. | 27 En urettferdig mann er en styggedom for de rettferdige, og den som følger oppriktighetens vei, er en styggedom for den ugudelige. |