Ordsprogenes bog 22 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Et navn er mere værd end stor rigdom, at vinde yndest er bedre end at have sølv og guld. | 1 Hellere godt navn end megen rigdom, yndest er bedre end sølv og guld | 1 Å få et godt navn er mer verd enn stor rikdom, å få nåde er bedre enn sølv og gull. |
| 2 Rig og fattig kan mødes, Herren er begges skaber. | 2 rig og fattig mødes, Herren har skabt dem begge. | 2 Den rike og den fattige har dette til felles: Herren er Skaperen av dem begge. |
| 3 Den kløgtige ser ulykken og søger skjul, uerfarne går videre og må bøde. | 3 Den kloge ser faren og søger i skjul, tankeløse går videre og bøder. | 3 Den kloke forutser det onde og søker skjul, men de enfoldige går bare videre og blir bøtelagt. |
| 4 Lønnen for at være ydmyg og frygte Herren er rigdom, ære og liv. | 4 Lønnen for ydmyghed og Herrens frygt er rigdom, ære og liv. | 4 Lønnen for ydmykhet og frykt for Herren, er rikdom, ære og liv. |
| 5 Torne og fælder er på den falskes vej, den, der vil bevare sit liv, holder sig borte fra dem. | 5 På den svigefuldes vej er der torne og snarer; vil man vogte sin sjæl, må man holde sig fra dem. | 5 Torner og snarer er på den fordervedes vei. Den som vil verge sin sjel, holder seg langt borte fra dem. |
| 6 Tilskynd drengen til at følge den vej, han skal gå, selv når han bliver gammel, vil han ikke vige fra den. | 6 Væn drengen til den vej, han skal følge, da viger han ikke derfra, selv gammel. | 6 Lær den unge den veien han skal gå, så viker han ikke fra den, selv når han blir gammel. |
| 7 Den rige er herre over de fattige, og låntageren er långiverens træl. | 7 Over fattigfolk råder den rige, låntager bliver långivers træl. | 7 Den rike hersker over de fattige, og den som låner, blir utlånerens trell. |
| 8 Den, der sår uret, høster ulykke, hans vredes stok skal slå ham selv. | 8 Hvo uret sår, vil høste fortræd, hans vredes ris skal slå ham selv. | 8 Den som sår urett, skal høste det onde, og sin vredes kjepp skal han miste. |
| 9 Den, der under andre det godt, bliver velsignet, for han giver af sit brød til den fattige. | 9 Den vennesæle velsignes, thi han deler sit brød med den ringe. | 9 Den som har øye for å gjøre godt, skal bli velsignet, for han gir av sitt brød til den fattige. |
| 10 Jag spotteren bort, så hører spliden op, og kiv og skændsel får ende. | 10 Driv spotteren ud, så går trætten med, og hiv og smæden får ende. | 10 Driv spotteren bort, og striden skal opphøre. Ja, strid og hån skal få ende. |
| 11 Kongen elsker den rene af hjertet, indtagende tale får kongen til ven. | 11 Herren elsker den rene af hjertet; med ynde på læben er man kongens ven. | 11 Den som elsker et rent hjerte, har nådens ord på sine lepper. Kongen vil være hans venn. |
| 12 Herrens øjne agter på kundskab, den troløses ord gør han til intet. | 12 Herrens øjne agter på kundskab, men han kuldkaster troløses ord. | 12 Herrens øyne beskytter kunnskap, men den troløses ord river Han ned. |
| 13 Den dovne siger: »Der er en løve derude, jeg kan blive dræbt på torvene.« | 13 Den lade siger: »en løve på gaden! Jeg kan let blive revet ihjel på torvet.« | 13 Den late sier: "Det er en løve der ute! Jeg kommer til å bli drept på gatene!" |
| 14 Fremmede kvinders mund er en dyb afgrund, den, der er ramt af Herrens vrede, falder i den. | 14 Fremmed kvindes mund er en bundløs grav, den, Herren er vred på, falder deri. | 14 Den løsaktige kvinnes munn er en dyp avgrunn. Den Herren er vred på, faller ned i den. |
| 15 Dumhed er bundet til den unge mands hjerte, en tugtende stok kan drive den ud af ham. | 15 Dårskab er knyttet til ynglingens hjerte, tugtens ris skal tjerne den fra ham. | 15 Dårskap er bundet til den unges hjerte. Tuktestaven driver den langt bort fra ham. |
| 16 Den, der undertrykker den fattige, kan øge sin ejendom, men den, der giver til den rige, kommer til at lide mangel. | 16 Vold mod den ringe øger hans eje, gave til rigmand gør ham kun fattig. - | 16 Den som undertrykker den fattige for å øke sin rikdom, og den som gir til de rike, vil sannelig ende i fattigdom. |
| 17 Vend øret mod de vises ord og lyt, ret din opmærksomhed mod min kundskab, | 17 Bøj øret og hør de vises ord, vend hjertet til og kend deres liflighed! | 17 Bøy ditt øre og hør på de vises ord, la ditt hjerte søke min kunnskap! |
| 18 for det er dejligt, når du bevarer dem i dit indre, lad dem altid være rede på dine læber; | 18 Vogter du dem i dit indre, er de alle rede på læben. | 18 For det er herlig om du bevarer dem i ditt indre. Må de alle henge fast ved dine lepper! |
| 19 for at du kan sætte din lid til Herren, gør jeg netop dig bekendt med dem i dag. | 19 For at din lid skal stå til Herren, lærer jeg dig i dag. | 19 For at du skal stole på Herren, har jeg rettledet deg i dag, nettopp deg. |
| 20 Jeg har jo tidligere optegnet råd og kundskab til dig, | 20 Alt i går optegned jeg til dig, alt i forgårs råd og kundskab | 20 Har jeg ikke allerede skrevet om det ypperste til deg, om råd og kunnskap, |
| 21 for at gøre dig bekendt med sandhed og pålidelig tale, så du kan give den, der sender dig, sandfærdigt svar. | 21 for at lære dig rammende sandhedsord, at du kan svare sandt, når du spørges. | 21 så jeg kan gjøre deg kjent med vissheten i sannhetens ord, så du kan gi svar med sannhetens ord til dem som sender bud til deg? |
| 22 Du må ikke røve fra den svage, fordi han er svag, du må ikke knuse den hjælpeløse i porten; | 22 Røv ej fra den ringe, fordi han er ringe, knus ikke den arme i porten: | 22 Ran ikke den fattige fordi han er fattig, slå heller ikke ned den elendige i porten! |
| 23 for Herren fører deres sag og berøver deres røvere livet. | 23 Thi Herren fører deres sag og raner deres ransmænds liv. | 23 For Herren skal føre deres sak, og Han skal plyndre deres sjel som plyndrer dem. |
| 24 Vær ikke ven med en, der let bliver vred; indlad dig ikke med en opfarende mand, | 24 Vær ej ven med den, der let bliver hidsig, omgås ikke vredladen mand, | 24 Velg ikke en som er bråsint, som venn, du skal ikke slå lag med en oppfarende mann, |
| 25 så du tager ved lære af hans adfærd og sætter fælde for dit eget liv. | 25 at du ikke skal lære hans stier og hente en snare for din sjæl. | 25 så du ikke skal lære deg å følge hans stier og legge en snare for din sjel. |
| 26 Vær ikke blandt dem, der giver håndslag og stiller sikkerhed for dem, der har gæld, | 26 Hør ikke til dem, der giver håndslag, dem, som borger for gæld! | 26 Vær ikke en av dem som gir håndslag, som borger for gjeld. |
| 27 hvis du ikke kan betale; hvorfor skal sengen tages væk under dig? | 27 Såfremt du ej kan betale, tager man sengen, du ligger i. | 27 Hvis du ikke har noe å betale med, hvorfor skulle da noen ta sengen din bort under deg? |
| 28 Flyt ikke ældgamle skel, som dine fædre har sat. | 28 Flyt ej ældgamle skel, dem, dine fædre satte. | 28 Flytt ikke gamle grensesteiner, dem dine fedre har satt opp. |
| 29 Ser du en mand, der er rask til sit arbejde, så lad ham træde frem for konger; jævne folk skal han ikke træde frem for. | 29 Ser du en mand, som er snar til sin gerning, da skal han stedes for konger, ikke for folk af ringe stand. | 29 Ser du en mann som er dyktig i sitt arbeid? Han skal tre i tjeneste for konger og ikke tjene for ukjente menns åsyn. |