Ordsprogenes bog 13 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 En vís søn elsker formaning, spotteren lytter ikke til advarsler. | 1 Viis søn elsker tugt, spotter hører ikke på skænd. | 1 En vis sønn lytter til sin fars rettledning, men en spotter hører ikke på irettesettelse. |
| 2 Af mundens frugt nyder man godt, de troløse hungrer efter vold. | 2 Af sin munds frugt nyder en mand kun godt, til vold står troløses hu. | 2 En mann spiser det gode fra munnens frukt, men de troløses sjel nærer seg av vold. |
| 3 Den, der vogter sin mund, bevarer sit liv, den åbenmundede går sin undergang i møde | 3 Vogter man munden, bevarer man sjælen, den åbenmundede falder i våde. | 3 Den som vokter sin munn, bevarer sin sjel. Den som åpner sine lepper vidt opp, rammes av ødeleggelse. |
| 4 Den dovne far ikke, hvad han begærer, de flittige får sulten stillet. | 4 Den lade attrår uden at få, men flittiges sjæl bliver mæt. | 4 Den lates sjel begjærer og får ingenting. Men de flittiges sjel får i overflod. |
| 5 Den retfærdige hader løgneord, den uretfærdige handler skændigt og skammeligt. | 5 Den retfærdige hader løgnetale, den gudløse spreder skam og skændsel. | 5 Den rettferdige hater løgn, men den ugudelige viser forakt og går skammelig fram. |
| 6 Retfærdighed beskytter den, der lever retsindigt, uretfærdighed bringer synderen til fald. | 6 Retfærd skærmer, hvo lydefrit vandrer, synden fælder de gudløse. | 6 Rettferdigheten vokter den som følger den ulastelige vei, men ugudeligheten fører synderen til undergang. |
| 7 Nogle spiller rige, selv om de intet har, andre spiller fattige, selv om de ejer meget. | 7 Mangen lader rig og ejer dog intet, mangen lader fattig og ejer dog meget. | 7 Én vil regnes som rik, men har ingenting. En annen regner seg som fattig, men har stor rikdom. |
| 8 En mands rigdom kan blive løsepenge for hans liv, den fattige kommer ikke til at høre trusler. | 8 Mands rigdom er løsepenge for hans liv, fattigmand får ingen trusel at høre. | 8 Løsepengen for en manns liv er hans rikdom, men den fattige hører ingen trussel. |
| 9 Retfærdiges lys skinner klart, uretfærdiges lampe slukkes. | 9 Retfærdiges lys bryder frem, gudløses lampe går ud. | 9 De rettferdiges lys stråler i glede, men de ugudeliges lampe slokner. |
| 10 Den ryggesløse volder strid med sin frækhed, hos dem, der tager mod råd, er der visdom. | 10 Ved hovmod vækkes kun splid, hos dem, der lader sig råde, er visdom. | 10 Fra overmot kommer bare strid, men hos dem som tar imot gode råd, er det visdom. |
| 11 Letvundet rigdom svinder ind, men den, der samler med sine hænder, øger velstanden. | 11 Rigdom, vundet i hast, smuldrer hen, hvad der samles håndfuld for håndfuld, øges. | 11 Rikdom vunnet ved uærlighet svinner bort, men den som samler ved sitt arbeid, skal få mer. |
| 12 Forventning trukket i langdrag gør hjertet sygt, et opfyldt ønske er livets træ. | 12 At bie længe gør hjertet sygt, opfyldt ønske er et livets træ. | 12 Et håp som drar ut, gjør hjertet sykt, men et ønske som er oppfylt, er livets tre. |
| 13 Den, der ringeagter befalingen, går det ilde, men den, der giver agt på budet, får sin løn. | 13 Den, der lader hånt om ordet, slås ned, den, der frygter budet, får løn. | 13 Den som forakter ordet, skader seg selv, men den som frykter budet, skal få lønn. |
| 14 Den vises belæring er en kilde til liv for den, der vil undgå dødens snarer. | 14 Vismands lære er en livsens kilde, derved undgås dødens snarer. | 14 Den vises lov er en kilde til liv, så en kan unngå dødens snarer. |
| 15 Stor klogskab giver yndest, men troløses færd bliver til ulykke for dem. | 15 God forstand vinder yndest, troløses vej er deres undergang. | 15 God forstand gir velvilje, men de troløses vei er hard. |
| 16 Enhver, der er kløgtig, handler i kundskab, tåben spreder dnmhed. | 16 Hver, som er klog, går til værks med kundskab, tåben udfolder dårskab. | 16 Hver den som er klok, handler med kunnskap, men en dåre legger åpent fram sin dårskap. |
| 17 En upålidelig budbringer styrter i ulykke, et pålideligt sendebud bringer lægedom. | 17 Gudløs budbringer går det galt, troværdigt bud bringer lægedom. | 17 En ugudelig budbærer faller i noe ondt, men et trofast sendebud kommer med legedom. |
| 18 At lade hånt om formaning fører til armod og skændsel, men den, der vogter på retledning, vinder ære. | 18 Afvises tugt, får man armod og skam; agtes på revselse, bliver man æret. | 18 Fattigdom og skam kommer over den som ringeakter rettledning, men den som lar seg irettesette, skal få ære. |
| 19 Et opfyldt ønske gør sjælen godt. At holde sig fra det onde vækker tåbers afsky. | 19 Opfyldt ønske er sødt for sjælen, at vige fra ondt er tåber en gru. | 19 Et oppfylt ønske er søtt for sjelen, men det er en styggedom for dårer å vende seg bort fra ondskap. |
| 20 Plej omgang med vise, så bliver du vís, den, der omgås tåber, går det ilde. | 20 Omgås vismænd, så bliver du viis, ilde faren er tåbers ven. | 20 Den som vandrer sammen med vise menn, blir selv vis, men dårers følgesvenn lider ondt. |
| 21 Ulykke forfølger synderne, lykke er de retfærdiges løn. | 21 Vanheld følger syndere, lykken når de retfærdige. | 21 Det onde forfølger syndere, men de rettferdige skal lønnes med det gode. |
| 22 En god mand efterlader sine børnebørn arv, synderens formue overgår til de retfærdige. | 22 Den gode efterlader børnebørn arv, til retfærdige gemmes synderens gods. | 22 Den gode etterlater en arv til sine barnebarn, også synderens rikdom blir holdt i forvaring for den rettferdige. |
| 23 Godsejeres nyjord giver rigelig føde, men den går tabt, hvis der ikke øves ret. | 23 På fattigfolks nyjord er rigelig føde, mens mangen rives bort ved uret. | 23 Det er rikelig føde i fattiges nybrott, men det blir bare revet bort når ikke retten råder. |
| 24 Den, der sparer på stokken, hader sin søn, den, der elsker sin søn, tugter ham i tide. | 24 Hvo riset sparer, hader sin søn, den, der elsker ham, tugter i tide. | 24 Den som holder sin tuktestav tilbake, hater sin sønn, men den som elsker ham, søker ham påpasselig med rettledning. |
| 25 Den retfærdige kan spise, til han er mæt, uretfærdige må gå med tom mave. | 25 Den retfærdige spiser, til sulten er stillet, gudløses bug er tom. | 25 Den rettferdige får ete så hans sjel blir mettet, men de ugudelige må gå med tom mage. |