Nehemias bog 2 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 I kong Artaxerxes' tyvende regeringsår, i måneden nisan, da jeg havde tilsyn med vinen, bar jeg vinen frem og gav kongen den. Jeg havde ikke før set mismodig ud, når jeg stod foran kongen, | 1 I Nisan måned i kong Artaxerxes's tyvende regeringsår, da jeg skulle sørge for vin, har jeg engang vinen frem og rakte kongen den. Jeg havde ikke før set modfalden ud, når jeg stod for hans ansigt. | 1 I måneden nisan, i det tjuende regjeringsåret til kong Artaxerxes, en gang da det stod vin foran ham, skjedde det at jeg tok vinen og gav den til kongen. Aldri før hadde jeg vært bedrøvet i hans nærvær. |
| 2 så kongen spurgte mig: "Hvorfor ser du mismodig ud, når du ikke er syg? Det kan kun være, fordi du er ked af det." Jeg blev meget bange, | 2 Og kongen sagde til mig: hvorfor ser du så modfalden ud? Du er jo ikke syg; det kan ikke være andet, end at du har en hjertesorg! Da blev jeg såre bange, | 2 Derfor sa kongen til meg: "Hvorfor er ditt ansikt så sorgfullt, enda du ikke er syk? Dette kan ikke være noe annet enn hjertesorg." Da ble jeg meget redd |
| 3 men svarede kongen: "Kongen leve evigt! Hvorfor skulle jeg ikke være mismodig, når byen med mine fædres grave ligger i ruiner, og dens porte er fortæret af ild.?" | 3 og jeg sagde til kongen: »Kongen leve evindelig! Hvor kan jeg andet end se modfalden ud, når den by, hvor mine fædres grave er, ligger øde, og dens porte er fortæret af ilden? | 3 og sa til kongen: "Kongen leve evig! Hvorfor skulle ikke mitt ansikt være sorgfullt når staden, stedet der gravene til mine fedre er, ligger øde, og portene er fortært av ilden?" |
| 4 Kongen spurgte mig: "Hvad er det, du ønsker?" Jeg bad til himlens Gud | 4 Kongen spurgte mig da: »Hvad er det, du ønsker? Så bad jeg til himmelens Gud,« | 4 Da sa kongen til meg: "Hva ber du om?" Så bad jeg til himmelens Gud. |
| 5 og sagde til kongen: "Hvis det behager kongen, og hvis du har godhed for din tjener, så lad mig tage til Juda, til byen med mine fædres grave, så jeg kan genopbygge den." | 5 Og jeg sagde til kongen: »Hvis kongen synes, og hvis din tjener er dig til behag, beder jeg om, at du vil lade mig rejse til Juda, til den by, hvor mine fædres grave er, og lade mig bygge den op igen! | 5 Jeg sa til kongen: "Hvis kongen synes godt om det, og hvis din tjener har funnet velvilje for deg, da ber jeg om at du sender meg til Juda, til staden der gravene til mine fedre er, så jeg kan bygge den opp igjen." |
| 6 Kongen svarede mig, mens dronningen sad ved hans side: "Hvor længe vil din rejse vare, og hvornår kommer du tilbage?" Da kongen billigede, at jeg tog af sted, meddelte jeg ham tidspunktet. | 6 Da sagde kongen til mig, medens dronningen sad ved hans side: »Hvor længe vil den rejse vare, og hvornår kan du vende tilbage? Og da kongen således fandt for godt at lade mig rejse, opgav jeg ham en tid. | 6 Mens dronningen satt ved siden av ham, spurte da kongen og sa til meg: "Hvor lenge kommer reisen din til å vare? Og når kommer du tilbake?" Dette syntes kongen godt om, og han sendte meg, og jeg oppgav en tid til ham. |
| 7 Og jeg sagde til kongen: "Hvis det behager kongen, så lad mig få breve med til statholderne i provinsen Hinsides Floden, om at de skal lade mig rejse igennem, så jeg kan komme til Juda. | 7 Og jeg sagde til kongen: hvis kongen synes, så lad mig få breve med til statholderne hinsides floden, så de lader mig drage videre, til jeg når Juda, | 7 Dessuten sa jeg til kongen: "Om kongen synes godt om det, så gi meg et brev til stattholderne for området bortenfor Elven, slik at de må la meg passere og dra videre til jeg når Juda. |
| 8 Lad mig også få et brev til Asaf, der har tilsyn med kongens parker, om at han skal give mig træ til bjælkerne i tempelborgens porte, til byens mur og til det hus, jeg skal bo i." Det gav kongen mig, fordi min Guds gode hånd var over mig. | 8 og et brev til Asaf, opsynsmanden.overden kongelige skov, at han skal give mig træ til bjælkeværket i tempelborgens porte og til byens mur og det hus, jeg tager ind i! Det gav kongen mig, eftersom min Guds gode hånd var over mig. | 8 Gi meg også et brev til Asaf, tilsynsmannen for skogen til kongen, om at han må gi meg tømmer til bjelker for portene i den borgen som tilhører huset, til bymuren og til huset jeg skal bo i." Kongen gav meg alt dette fordi min Gud holdt Sin gode hånd over meg. |
| 9 Da jeg kom til statholderne i provinsen Hinsides Floden, gav jeg dem brevene fra kongen. Kongen havde sendt befalingsmænd og ryttere med mig. | 9 Da jeg kom til statholderne hinsides floden, gav jeg dem kongens breve; desuden havde kongen givet mig hærførere og ryttere med på rejsen. | 9 Så drog jeg til stattholderne i området bortenfor Elven og gav dem brevet fra kongen. Kongen hadde også sendt befalingsmenn fra hæren og hestfolk sammen med meg. |
| 10 Da horonitten Sanballat og den ammonitiske træl Tobija hørte det, blev de forbitrede over, at der var kommet et menneske, der ville israelitternes vel. | 10 Men da horon'ten Sanballat og den ammonitiske træl Tobija hørte det, ærgrede de sig højligen over, at der var kommet en mand for at arbejde på israeliternes bedste. | 10 Men da horonitten Sanballat og den ammonittiske tjeneren Tobia hørte om det, syntes de ille om det. For dem var det det verste onde som kunne skje at det var kommet en mann som ville arbeide for Israels barns beste. |
| 11 Da jeg var kommet til Jerusalem og havde været der i tre dage, | 11 Så kom jeg til Jerusalem, og da jeg havde været der i tre dage, | 11 Så kom jeg til Jerusalem og ble der i tre dager. |
| 12 begav jeg mig af sted om natten sammen med nogle få mænd uden at sige til nogen, hvad min Gud havde lagt mig på sinde at gøre for Jerusalem. Der var ikke andre dyr med end det, jeg red på. | 12 brød jeg op ved nattetide sammen med nogle få mænd uden at have sagt noget menneske, hvad min Gud havde skudt mig i sinde at gøre for Jerusalem; og der var intet andet dyr med end det, jeg red på. | 12 Om natten stod jeg opp, jeg og noen få menn som var sammen med meg. Ikke til et eneste menneske sa jeg hva min Gud hadde lagt på mitt hjerte å gjøre for Jerusalem. Jeg hadde ikke med meg noe annet enn det dyret jeg red på. |
| 13 Om natten red jeg ud gennem-dalporten forbi Dragekilden til Møgporten, og jeg undersøgte Jerusalems mure, hvor de var brudt ned, og hvor dens porte var fortæret af ild. | 13 Jeg red så om natten ud gennem dalporten i retning af dragekilden og hen til møgporten, idet jeg undersøgte Jerusalems mure, der var nedrevet, og portene, der var fortæret af ilden; | 13 Om natten drog jeg ut gjennom Dalporten og bort til Slangekilden og kom til Avfallsporten. Jeg undersøkte Jerusalems murer, som var revet ned, og portene som var brent med ild. |
| 14 Da jeg nåede frem til Kildeporten og Kongedammen, var der ikke plads til, at dyret, jeg red på, kunne komme videre. | 14 derpå red jeg videre til kildeporten og kongedammen, men der var ikke plads nok til, at mit ridedyr kunne komme frem med mig. | 14 Så drog jeg over til Kildeporten og til Kongens dam, men der var det ikke nok plass til at dyret jeg red på, kunne gå fram. |
| 15 Så red jeg op gennem-dalen om natten og undersøgte muren; derpå vendte jeg tilbage gennem-dalporten og kom hjem. | 15 Så red jeg om natten op igennem dalen og undersøgte muren, forandrede retning og red så ind igennem dalporten, hvorpå jeg vendte hjem. | 15 Slik drog jeg opp gjennom dalen om natten og undersøkte muren. Deretter vendte jeg tilbake og drog inn gjennom Dalporten og kom så tilbake. |
| 16 Fyrsterne vidste ikke, hvor jeg havde været, og hvad jeg havde foretaget mig; indtil da havde jeg ikke sagt noget til judæerne, hverken til præsterne eller de fornemme og fyrsterne eller til de øvrige, der skulle udføre arbejdet. | 16 forstanderne vidste ikke, hvor jeg var gået hen, eller hvad jeg foretog mig; og hverken jøderne, præsterne, stormændene, forstanderne eller de andre, der skulle have med arbejdet at gøre, havde jeg endnu sagt noget. | 16 Forstanderne visste ikke hvor jeg hadde dratt eller hva jeg hadde gjort. Jeg hadde ennå ikke sagt noe til jødene, prestene, de fornemme mennene, forstanderne eller til de andre som skulle utføre arbeidet. |
| 17 Men nu sagde jeg til dem: "I ser den nød, vi er i; Jerusalem ligger i ruiner, og dens porte er gået op i flammer. Lad os nu genopbygge Jerusalems mur, så vi ikke længere lever i vanære." | 17 Men nu sagde jeg til dem: I ser den ulykke, vi er i, hvorledes Jerusalem er ødelagt og portene opbrændt; kom derforog lad os opbygge Jerusalems mur, så vi ikke mere skal være til spot! | 17 Men nå sa jeg til dem: "Dere ser hvilken nød vi er i, hvordan Jerusalem ligger øde, og at portene som hører til, er brent med ild. Kom og la oss bygge Jerusalems mur opp igjen, så vi ikke lenger skal være til spott." |
| 18 Da jeg fortalte dem, hvordan Guds hånd havde været god mod mig, og om de ord, kongen havde talt til mig, sagde de: eVi vil gå i gang med at bygge!" Og så tog de ivrigt fat på den gode sag. | 18 Og da jeg fortalte dem, hvorledes min Guds gode hånd havde været over mig, og om de ord, kongen havde talt til mig, sagde de: lad os gøre os rede og bygge! Og de tog sig sammen til det gode værk. | 18 Jeg fortalte dem om min Guds hånd, som hadde vært så god over meg, og de ordene kongen hadde talt til meg. Da sa de: "La oss gjøre oss klare og bygge!" Så tok de kraftig fatt på dette gode arbeidet. |
| 19 Da horonitten Sanballat og den ammonitiske træl Tobija og araberen Geshem hørte det, spottede og hånede de os og sagde: "Hvad er det, I foretager jer? Vil I gøre oprør mod kongen?" | 19 Da horoniten sanballat, den ammonitiske træl tobija og araberen gesjem hørte det, spottede de os og sagde hånligt til os: hvad er det, I der har for? Sætter I eder op mod kongen? | 19 Men da horonitten Sanballat, den ammonittiske tjeneren Tobia og araberen Gesjem hørte dette, gjorde de oss til latter og foraktet oss. De sa: "Hva er det dere gjør? Vil dere gjøre opprør mot kongen?" |
| 20 Men jeg svarede dem: "Himlens Gud vil lade det lykkes for os! Vi, hans tjenere, går i gang med at bygge, men I har hverken del eller ret i Jerusalem, og I får ikke eftermæle dér" | 20 men jeg gav dem til svar: »Himmelens Gud vil lade det lykkes for os, og vi, hans tjenere, vil gøre os rede og bygge; men I har ingen del eller ret eller ihukommelse i Jerusalem!« | 20 Da svarte jeg dem og sa: "Himmelens Gud skal Selv gi oss framgang. Derfor vil vi, Hans tjenere, gjøre oss klare og bygge. Men dere har verken noen arv eller rett eller noe ettermæle i Jerusalem." |