Nehemias bog 13 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Samme dag blev der læst op af Moses' bog for folket, og det viste sig, at der var skrevet i den, at ingen ammonit eller moabit nogen sinde måtte have adgang til Gudsforsamling. | 1 På den tid blev der læst op af Moses's bog for folket, og man fandt skrevet deri, at ingen ammonit eller moabit nogen sinde måtte få adgang til Guds menighed, | 1 På den dagen leste de fra Moseboken mens folket hørte på, og der ble det funnet at det var skrevet at ingen ammonitt eller moabitt noen gang skulle komme inn i Guds forsamling, |
| 2 For de var ikke kommet israelitterne i møde med mad og drikke, og de havde lejet Bileam til at forbande dem, men vor Gud havde forvandlet forbandelsen til velsignelse. | 2 fordi de ikke kom israeliterne i møde med brød og vand, og fordi han havde lejet Bileam til at forbande dem, men vor Gud vendte forbandelsen til velsignelse. | 2 fordi de ikke hadde møtt Israels barn og gitt dem brød og vann, men hadde leid Bileam imot dem for å forbanne dem. Men vår Gud vendte forbannelsen til en velsignelse. |
| 3 Da de hørte loven, udskilte de derfor alle af blandet herkomst fra Israel. | 3 Da de nu hørte loven, udskilte de alle fremmede af Israel. | 3 Det skjedde: Da de hadde hørt loven, skilte de ut fra Israel alle som var av andre folk. |
| 4 Tidligere havde præsten Eljashib, som var sat til at have opsyn med kamrene i vor Guds hus, og som var en slægtning til Tobija, | 4 Nogen tid i forvejen havde præsten Eljasjib, hvem opsynet med kamrene i vor Guds hus var overdraget, og som var i slægt med Tobija, | 4 Før dette hendte, viste det seg at presten Eljasjib som var gitt myndighet over lagerhusene i vår Guds hus, og som var i nær slekt med Tobia, |
| 5 indrettet et stort kammer til Tobija, hvor man før havde anbragt afgrødeofrene, røgelsen og karrene samt tienden af korn, vin og olie, andelene til levitterne, sangerne og portvagterne og afgiften til præsterne. | 5 ladet indrette et stort kammer til tobija der, hvor man før henlagde afgrødeofferet, røgelsen, karrene, tienden af kornet, mosten og olien, de i loven foreskrevne afgifter til leviterne, sangerne og dørvogterne såvel som offerydelsen til præsterne. | 5 hadde gjort i stand et stort rom for ham. Der hadde de tidligere lagret grødeoffer, røkelse, forskjellige gjenstander, tiende av kornet, mosten og oljen, som de hadde fått befaling om å gi til levittene og sangerne og portvaktene, og offergavene til prestene. |
| 6 Mens alt det skete, var jeg ikke i Jerusalem, for i babylonerkongen Artaxerxes' toogtredivte år var jeg rejst til kongen, og efter nogen tids forløb bad jeg kongen om lov til at rejse. | 6 Da alt dette fandt sted, var jeg ikke i Jerusalem, thi i kong Artaxerxes af Babels to og tredivte regeringsår var jeg rejst til kongen. Men nogen tid efter bad jeg kongen om tilladelse til at rejse, | 6 Men mens alt dette hendte, var ikke jeg i Jerusalem, for i det trettiandre regjeringsåret til Artaxerxes, Babylons konge, hadde jeg kommet tilbake til kongen. Men da et bestemt antall dager var omme, bad jeg kongen om anledning til å reise. |
| 7 Da jeg kom til Jerusalem, blev jeg klar over det onde, Eljashib havde gjort for Tobijas skyld ved at indrette ham et kammer i forgårdene til Guds hus. | 7 og da jeg kom til Jerusalem og opdagede det onde, Eljasjib havde øvet for Tobijas skyld ved at indrette ham et kammer i Guds hus's forgårde, | 7 Jeg kom til Jerusalem og oppdaget hvilken ondskap Eljasjib hadde lagt til rette for Tobia, ved at han hadde gjort i stand et rom til ham i forgården til Guds hus. |
| 8 Jeg blev forbitret og kastede alle de ting, der tilhørte Tobijas hus, ud af kammeret. | 8 harmede det mig højligen; og jeg kastede alt Tobijas bohave ud af kammeret | 8 Dette syntes jeg meget ille om. Derfor kastet jeg alt innboet til Tobia ut av rommet. |
| 9 Så gav jeg befaling til at rense kamrene, og jeg lagde alle karrene fra Guds hus, afgrødeofferet og røgelsen tilbage dér. | 9 og bød, at man skulle rense kammeret, hvorefter jeg atter bragte Guds hus's kar, afgrødeofferet og røgelsen derind. | 9 Deretter befalte jeg dem å gjøre rommene rene. Så fikk jeg brakt inn igjen de gjenstandene som hørte til i Guds hus, sammen med grødeofferet og røkelsen. |
| 10 Jeg fik at vide, at levitterne ikke havde fået deres andele, og at levitterne og sangerne, der gjorde tjeneste, var flygtet ud til hver sin jord. | 10 Da fik jeg at vide, at afgifterne til leviterne ikke svaredes dem, og derfor var de leviter og sangere, der skulle gøre tjeneste, flyttet ud hver til sin landejendom; | 10 Jeg skjønte også at levittenes andeler ikke var gitt dem. For hver av levittene og sangerne som gjorde tjeneste, hadde dratt tilbake til sitt eget åkerland. |
| 11 Jeg gik derfor i rette med fyrsterne og sagde: "Hvorfor bliver Guds hus forsømt?" Jeg samlede dem og lod dem stille sig på deres pladser. | 11 så gik jeg i rette med forstanderne og spurgte dem: Hvorfor er Guds hus blevet vanrøgtet?« Og jeg fik atter leviterne samlet og satte dem på deres pladser. | 11 Derfor gikk jeg i rette med forstanderne og sa: "Hvorfor er Guds hus blitt forsømt?" Jeg kalte dem sammen og innsatte dem igjen på plassene sine. |
| 12 Så bragte hele Juda tienden af korn, vin og olie til forrådskamrene. | 12 Så bragte hele Juda tienden af kornet, mosten og olien til forrådskamrene; | 12 Så kom hele Juda med tienden av kornet, mosten og oljen til lagerhuset. |
| 13 Jeg satte præsten Shelemja, skriveren Sadok og Pedaja fra levitterne til at føre tilsyn med forrådskamrene og til hjælp for dem Hanan, Zakkurs søn, Mattanjas sønnesøn; for de blev regnet for pålidelige, og det var deres opgave at fordele til deres brødre. | 13 og jeg overdrog tilsynet med forrådskamrene til præsten Sjelemja, skriveren Zadok og Pedaja af leviterne og gav dem til medhjælper Hanan, en søn af Zakkur, en søn af Mattanja, da de regnedes for pålidelige; og dem pålå det så at uddele tienden til deres brødre. | 13 Som skattmestere over lagerhuset utnevnte jeg presten Sjelemja og Sadok, den skriftlærde, og av levittene utnevnte jeg Pedaja. Hanan, sønn av Sakkur, sønn av Mattanja, ble utpekt til å stå ved deres side. For de ble holdt for å være pålitelige. Oppgaven deres var å dele ut til sine brødre. |
| 14 Husk mig også for dette, min Gud, og glem ikke de frommegerninger, jeg har gjort for min Guds hus og tjenesten dér! | 14 Kom mig det i hu, min Gud, og udslet ikke de kærlighedsgerninger, jeg har gjort mod min Guds hus til gavn for tjenesten der! | 14 Husk på meg, min Gud, for dette, og utslett ikke mine barmhjertighetsgjerninger som jeg har gjort for min Guds hus, og for tjenestene som hører til der. |
| 15 På den tid så jeg i Juda nogle folk, der på sabbatten trådte vinpersen og samlede korn og læssede det på æsler. Folk bragte også vin, druer, figner, ja, alle slags varer til Jerusalem på sabbatsdagen. Men jeg advarede dem mod at sælge deres fødevarer. | 15 I de dage så jeg i Juda nogle træde persekarrene på sabbaten, og andre så jeg bringe horn i hus eller læsse det på deres æsler, ligeledes vin, druer, figener og alle slags varer, og bringe det til Jerusalem på sabbaten. Dem formanede jeg da, når de solgte levnedsmidler. | 15 I de dager så jeg folket i Juda tråkke vinpresser på sabbaten. De kom med kornbånd og lesset dem på eslene, også vin, druer, fikener og all slags last. Alt dette tok de med seg inn i Jerusalem på sabbatsdagen. Jeg advarte dem den dagen de solgte disse matvarene. |
| 16 Også de folk fra Tyrus, der boede i Jerusalem, bragte fisk og alle slags varer og solgte dem på sabbatten til judæerne i byen. | 16 Også havde folk fra Tyrus bosat sig der, og de kom med fisk og alskens varer og solgte dem på sabbaten til jøderne i Jerusalem. | 16 Det bodde også noen fra Tyrus der, og de kom med fisk og alle slags varer, og på sabbaten solgte de dem til Judas barn og i Jerusalem. |
| 17 Så gik jeg i rette med Judas fornemme og sagde til dem: "Hvad er det for en skændig handling, I begår! I vanhelliger jo sabbatsdagen! | 17 Jeg gik derfor i rette med de store i Juda og sagde til dem: hvor kan I handle så ilde og vanhellige sabbatsdagen? | 17 Da gikk jeg i rette med de fornemme mennene i Juda og sa til dem: "Hvordan kan dere gjøre noe så ondt som å vanhellige sabbatsdagen? |
| 18 Var det ikke sådan, jeres fædre gjorde, så vor Gud bragte hele denne store ulykke over os og over denne by? Og I forøger vreden mod Israel ved at vanhellige sabbatten!" | 18 Har ikke vor Gud bragt al denne ulykke over os og over denne by, fordi eders fædre handlede således? Og I bringer endnu mere vrede over Israel ved at vanhellige sabbaten! | 18 Var det ikke nettopp dette deres fedre gjorde, og som førte til at Gud måtte la alt dette onde komme over oss og over denne byen? Dere lar enda mer vrede komme over Israel ved å vanhellige sabbaten." |
| 19 Da det begyndte at skumre i Jerusalems byporte før sabbatten, befalede jeg, at portene skulle lukkes; og jeg befalede, at de ikke måtte åbnes før efter sabbatten. Og jeg stillede nogle af mine folk ved portene, så der ikke kunne bringes nogen varer ind på sabbatsdagen. | 19 Og så snart mørket faldt på i Jerusalems porte ved sabbatens frembrud, bød jeg, at portene skulle lukkes, og at de ikke måtte åbnes, før sabbaten var omme; og jeg satte nogle af mine folk ved portene for at vogte på, at der ikke førtes varer ind på sabbaten. | 19 Straks det begynte å mørkne i Jerusalems portrom, befalte jeg at portene skulle stenges. Jeg gav befaling om at de ikke skulle åpnes før etter sabbaten. Så satte jeg ut noen av tjenerne mine ved portene. De skulle se til at det ikke ble ført inn noen last på sabbatsdagen. |
| 20 En gang imellem overnattede handelsmænd og forhandlere af alle slags varer uden for Jerusalem. | 20 Da nu de handlende og de, der solgte alle slags varer, et par gange var blevet uden for Jerusalem natten over, | 20 Handelsmennene og de som solgte alle slags varer, overnattet nå utenfor Jerusalem både én og to ganger. |
| 21 Jeg advarede dem og sagde: "Hvorfor overnatter I foran muren? Hvis I gør det igen, lægger jeg hånd på jer!" Fra da af kom de ikke mere på sabbatten. | 21 advarede jeg dem og sagde: »Hvorfor bliver I natten over uden for muren? Hvis I gør det en anden gang, lægger jeg hånd på eder!« Og siden kom de ikke mere på sabbaten. | 21 Da advarte jeg dem og sa: "Hvorfor overnatter dere utenfor muren? Hvis dere gjør det igjen, må jeg bruke makt mot dere." Fra da av kom de ikke mer på sabbaten. |
| 22 Jeg befalede levitterne, at de skulle rense sig og komme og holde vagt i portene for at holde sabbatsdagen hellig. Husk mig også for dette, min Gud, og vis mig barmhjertighed i din store godhed! | 22 Fremdeles bød jeg leviterne, at de skulle rense sig og komme og holde vagt ved portene, for at sabbatsdagen kunne holdes hellig. Kom mig også det i hu, min Gud, og forbarm dig over mig efter din store miskundhed! | 22 Jeg påla levittene å rense seg, og at de skulle gå av sted og vokte portene, så sabbatsdagen kunne holdes hellig. Husk på meg, min Gud, for dette også, og spar meg etter Din store barmhjertighet! |
| 23 På den tid så jeg også judæere, der havde giftet sig med ashdoditiske, ammonitiske og moabitiske kvinder. | 23 På samme tid lagde jeg også mærke til, at hos de jøder, der havde ægtet asdoditiske, ammonitiske eller moabitiske kvinder, | 23 I de dager merket jeg meg også de jødene som hadde giftet seg med kvinner fra Asjdod, Ammon og Moab. |
| 24 Halvdelen af deres børn talte ashdoditisk eller et af de andre folks sprog og var ikke i stand til at tale judæisk. | 24 talte halvdelen af børnene asdoditisk eller et af de andre folks sprog, men kunne ikke tale jødisk. | 24 Halvparten av barna deres talte det språket som ble talt i Asjdod, og de kunne ikke tale det jødiske språket, men talte det språket som tilhørte det ene eller det andre folket. |
| 25 Jeg gik i rette med dem, forbandede dem, og nogle af mændene slog jeg og rev dem i håret; jeg tog dem i ed ved Gud og sagde: "I må ikke give jeres døtre til deres sønner, og I må ikke tage deres døtre til jeres sønner eller jer selv. | 25 Da gik jeg i rette med dem og forbandede dem, ja, jeg slog nogle af dem og rykkede dem i håret og besvor dem ved Gud: givdog ikke deres sønner eders døtre til ægte og tag ikke deres døtre til hustruer for eders sønner eller eder selv! | 25 Derfor gikk jeg i rette med dem og forbannet dem, slo noen av dem og drog dem i håret. Jeg lot dem sverge ved Gud og si: "Dere skal ikke gi deres døtre som hustruer til deres sønner, og heller ikke ta noen av deres døtre til deres sønner eller til dere selv. |
| 26 Var det ikke på den måde, Israels konge Salomo syndede? I de mange folkeslag var der ikke en konge som han; han var elsket af sin Gud, og Gud gjorde ham til konge over hele Israel; men de fremmede kvinder fik selv ham til at synde. | 26 Syndede ikke kong Salomo af Israel for slige kvinders skyld? Mage til konge fandtes dog ikke blandt de mange folk, og han var så elsket af sin Gud, at Gud gjorde ham til konge over hele Israel; og dog fik de fremmede kvinder endog ham til at synde! | 26 Syndet ikke også Salomo, Israels konge, på denne måten? Likevel var det ingen konge som ham blant alle folkeslagene. Han var elsket av sin Gud, og Gud gjorde ham til konge over hele Israel. Men selv han ble forledet av de hedenske kvinnene, så han syndet. |
| 27 Skal man nu også høre om jer, at I handler skændigt og er troløse mod vor Gud og gifter jer med fremmede kvinder?" | 27 Skal vi da virkelig høre om eder, at I begår al denne svare misgerning og forbryder eder mod vor Gud ved at ægte fremmede kvinder? | 27 Skal vi da bare rolig høre på at dere holder fram med all denne store ondskapen, og er troløse mot Gud ved å gifte dere med hedenske kvinner?" |
| 28 En søn af Jojada, ypperstepræsten Eljashibs søn, var svigersøn til horonitten Sanballat; ham jog jeg bort fra mig. | 28 En af ypperstepræsten Eljasjibs søn Jojadas sønner, der var Horoniten Sanballats svigersøn, jog jeg bort fra min nærhed. | 28 En av Jojadas sønner, ypperstepresten Eljasjibs sønn, var svigersønn til horonitten Sanballat. Derfor drev jeg ham bort fra meg. |
| 29 Husk dem,min Gud, fordi de har gjort præsteskabet og præsternes og levitternes pagt uren! | 29 Tilregn dem, min Gud, at de besmittede præstedømmet og præsternes og leviternes pagt! | 29 Husk på dem, min Gud, for de har gjort prestedømmet urent og prestedømmets og levittenes pakt uren. |
| 30 Jeg rensede dem for alt fremmed. Og jeg opstillede tjenesteregler for hver enkelt af præsterne og levitterne, hver efter sit arbejde, | 30 Således rensede jeg dem for alt fremmed, og jeg ordnede tjenesten for præsterne og leviterne efter det arbejde, hver især havde. | 30 På den måten renset jeg dem fra alt som var hedensk. Jeg fastsatte de forpliktelsene prestene og levittene skulle ha, enhver i sin tjeneste. |
| 31 og for leveringen af brænde til de fastsatte tidspunkter og for førstegrøderne. Min Gud, regn mig det til gode! | 31 Og ydelsen af brænde til fastsatte tider og af førstegrøderne. Kom mig i hu, min Gud, og regn mig det til gode! | 31 Jeg fastsatte hvordan offerveden og førstegrøden skulle bringes til de bestemte tidene. Husk på meg, min Gud, til det gode! |