Nahums bog 3 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Ve blodets by, altid falsk, fyldt med rov, aldrig mangler den bytte! | 1 Ve byen, der drypper af blod, hvor der kun tales løgn, så fuld af ran, med rov uden ende! | 1 Ve den blodige byen! Den er full av løgn og røvet bytte. Den slutter aldri å ta bytte. |
| 2 Hør piskens smæld, hjulenes larm, galoperende heste og raslende vogne! | 2 Hør smæld og raslende vogne, jagende heste, | 2 Der høres lyden av svøpen og lyden av larmende hjul, av galopperende hest og skranglende vogn. |
| 3 Fremstormende ryttere, flammende sværd og lynende spyd, mængder af dræbte, masser af døde, utallige lig, man snubler over lig! | 3 stridsvognenes vilde dans og stejlende heste! Sværdblink og lynende spyd, faldne i mængde, masser af døde, endeløse dynger af lig, man snubler over lig! | 3 Hestfolkene jager fram med blinkende sverd og lynende spyd. Det er mange slagne, en haug av lik og ingen ende på døde kropper. De snubler over de døde. |
| 4 Det skyldes skøgens hor. Hun var indtagende og kyndig i trolddom; hun besnærede folkeslag med sit hor og folk med sin trolddom. | 4 For skøgens vidt drevne utugt, den fagre, udlært i trolddom, som besnærede folk ved utugt, stammer ved trolddom, | 4 Dette skjer på grunn av alt horelivet til den forførende skjøgen, hun som behersket og som solgte folkeslag ved sitt horeliv, og stammer ved sin trolldom. |
| 5 Jeg kommer over dig, siger Hærskarers Herre. Dine skørter slår jeg op i ansigtet på dig og lader folkeslag se dit skød og kongeriger din skam. | 5 kommer jeg over dig, lyder det fra Hærskares Herre; dit slæb slår jeg op i ansigtet på dig, lader folkeslag se din blusel, riger din skam, | 5 Se, Jeg kommer imot deg, sier hærskarenes Herre. Jeg løfter din kjole opp over ditt ansikt. Jeg skal la folkeslagene se din nakenhet og kongerikene din skam. |
| 6 Jeg dænger dig til med skarn, jeg fornedrer dig og stiller dig til skue. | 6 dænger dig til med skarn og vanærer dig, ja sætter dig i gabestok. | 6 Jeg skal kaste avskyelig urenhet på deg, la deg bli foraktet og stille deg til skue. |
| 7 Enhver, der ser dig, vil flygte for dig og sige: »Nineve er ødelagt, hvem ynker hende? Hvor finder jeg nogen, der vil trøste dig?« | 7 Enhver, som får dig at se, skal fly fra dig og sige: »Nineve er ødelagt, hvem vil ynke det, hvor skal jeg hente en til at give det trøst?« | 7 Det skal skje at hver den som ser på deg, skal flykte fra deg og si: "Ninive er lagt øde! Hvem vil klage over henne?" Hvor skal Jeg lete etter trøstere til deg? |
| 8 Skal det gå dig bedre end No?Amon, som lå ved strømmene, omgivet af vand, med floden som bolværk og vandet som mur? | 8 Mon du er bedre end no-Amon, der lå ved strømme, omgivet af vand som bolværk, med vand til mur? | 8 Er du bedre enn No-Amon som lå ved Elven, som hadde vannene rundt seg, som hadde havet som festningsvoll, som hadde havet som mur? |
| 9 Hun fik sin vældige styrke fra Nubien og Egypten; Put og Libyen kom hende til hjælp. | 9 Dets styrke var Ætiopere og Ægyptere uden tal; Put og Libyer kom det til hjælp. | 9 Kusj og Egypt var hennes styrke, og den var grenseløs. Put og Libya var blant hennes hjelpere. |
| 10 Dog blev hun landflygtig og måtte gå i fangenskab; hendes småbørn lå knust på alle gadehjørner. Om hendes fornemme kastede man lod; alle hendes stormænd blev lagt i lænker. | 10 Dog førtes det bort, i fangenskab måtte det vandre, på alle gadebjørner knustes også dets spæde; og om dets ædle kastedes lod, alle dets stormænd lagdes i lænker. | 10 Likevel ble hun ført bort, hun måtte dra i fangenskap. Hennes småbarn ble knust ved hvert gatehjørne. De kastet lodd om hennes fornemme menn, og alle hennes stormenn ble bundet med lenker. |
| 11 Også du skal blive beruset, også du skal falde i afmagt; også du må søge et værn mod fjenden. | 11 Også du skal drikke og synke i afmagt, også du skal søge i ly for fjenden. | 11 Også du skal bli drukken. Du skal gå i dekning. Også du skal søke tilflukt fra fienden. |
| 12 Alle dine fæstninger er som figentræer, krigerne som tidlige figner: Ryster man dem, falder de ned i munden på den, der vil spise dem. | 12 Alle dine fæstninger er figener og tidligmoden frugt; når de rystes, falder de den spisende i munden. | 12 Alle dine festningsverker er som fikentrær med den første frukten. Hvis de blir ristet, faller de i munnen på den som eter. |
| 13 Over for dine fjender er dine krigere som kvinder. Portene ind til dit land åbnes på vid gab, ilden fortærer dine portbomme. | 13 Se, folket i dig er som kvinder, vidåbne for fjenden er portene ind til dit land, ild fortæred dine slåer. | 13 Sannelig, ditt folk midt iblant deg, de er kvinner. Portene til ditt land står vidåpne for dine fiender. Ild fortærer dine bommer. |
| 14 Øs vand før belejringen, forstærk befæstningen, træd dynd, stamp ler, grib teglstensformen! | 14 Øs vand til brug, når du omringes, styrk dine fæstninger, træd dynd, stamp ler, tag fat på teglstensformen. | 14 Dra opp vann til du beleires. Forsterk dine festningsverker! Gå ut i leiren og trå mørtelen! Grip teglsteinsformen! |
| 15 Men ilden skal fortære dig, sværdet fælde dig, den skal fortære dig som græshoppelarver. Om I er mange som græshoppelarver og talrige som græshopper, | 15 Ild skal fortære dig på stedet. Sværd udrydde dig, fortære dig som springere. Er du end talrig som springere, talrig som græshopper, | 15 Der skal ilden fortære deg, og sverdet skal utrydde deg, ete deg opp som en gresshoppelarve. Gjør deg til mange som gresshoppelarven! Gjør deg til mange som gresshoppene! |
| 16 om I har flere handelsmænd, end der er stjerner på himlen ? når larven har kastet sin puppe, flyver den bort! | 16 er end dine købmænd flere end himlens stjerner - græshoppen kaster sin vingeskal og flyver! | 16 Du har gjort dine handelsmenn flere enn stjernene på himmelen. Gresshoppelarven kaster puppen av og flyr av sted. |
| 17 Dine officerer er som græshopper, dine befalingsmænd som græshoppesværme, der slår sig ned på stengærdet, så længe det er koldt; når solen står op, flyver de væk, ingen ved, hvor de er; hvor er de henne? | 17 Dine fogeder er som græshopper, dine tipsarer som græshoppesværme; de lejrer sig i hegn, når dagen er sval; men når solen står op, er de borte, man ved ej hvor. | 17 Dine stormenn er som svermende gresshopper, og dine herskere er som gresshoppesvermer, som slår seg ned i gjerdene på en kjølig dag. Når solen står opp, flykter de bort. Ingen vet hvor de er. |
| 18 Dine hyrder sover, assyrerkonge, dine stormænd er faldet i søvn. Dit folk er spredt over-bjergene, der er ingen til at samle dem. | 18 Hvor sov dine hyrder fast, du assurs konge! dine helte blunded; dit folk er spredt på bjergene, ingen samler dem. | 18 Dine hyrder slumrer, Assyrias konge. Dine fornemme menn har lagt seg ned. Ditt folk er spredt på fjellene, og det er ingen som samler dem. |
| 19 Der er ingen lindring for dit nederlag, dit sår vil ikke læges. Enhver, der hører om dig, klapper i hænderne; for hvem er ikke gang på gang blevet ramt af din ondskab? | 19 Ulægeligt er dit brud, dit sår er til døden. Alle, som hører om dig, klapper i hånd; thi hvem fik ikke din ondskab stadig at føle? | 19 Det er ingen legedom for din skade, ditt sår er ulegelig. Alle som hører meldingen om deg, skal klappe i hendene over deg. For hvem er vel den som ikke er blitt rammet av din stadige ondskap? |