Mikas bog 6 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Hør dog, hvad Herren siger: »Rejs dig, fremlæg sagen for-bjergene, lad højene høre din stemme!« | 1 Hør, hvad Herren taler: Kom fremfør din trætte for bjergene, lad højene høre din røst! | 1 Hør nå hva Herren sier: Stå opp, før din sak framfor fjellene og la haugene høre din røst. |
| 2 Hør Herrens anklage, I-bjerge, I jordens evige grundvolde! Herren fører sag mod sit folk, han går i rette med Israel: | 2 I bjerge, hør Herrens trætte, lyt til, i jordens grundvolde! Thi Herren har trætte med sit folk, med Israel går han i rette: | 2 Hør Herrens anklage, dere fjell og dere faste grunnvoller på jorden. For Herren fører sak mot Sitt folk, og Han må gå i rette med Israel. |
| 3 Mit folk, hvad har jeg gjort dig, hvad har jeg besværet dig med? Svar mig! | 3 Hvad har jeg gjort dig, mit folk. Med hvad har jeg plaget dig? svar! | 3 Mitt folk, hva har Jeg gjort mot deg? Hvordan har Jeg trettet deg ut? Bare svar Meg! |
| 4 Jeg førte dig op fra Egypten, jeg udfriede dig fra trællehuset. I spidsen for dig sendte jeg Moses og Aron og Mirjam. | 4 Jeg førte dig jo op fra Ægypten og udløste dig af trællehuset, og jeg sendte for dit ansigt Moses, Aron og Mirjam. | 4 For Jeg førte deg opp fra landet Egypt, Jeg forløste deg fra trellehuset. Jeg sendte Moses, Aron og Mirjam framfor deg. |
| 5 Mit folk, husk dog, hvad Moabs konge Balak planlagde, og hvad Bileam, Beors søn, svarede ham; husk, hvad der skete fra Shittim til Gilgal, så lærer du Herrens retfærdige gerninger at kende. | 5 Mit folk, kom i hu, hvad kong Balak af Moab havde i sinde, og hvad Bileam, Beors søn, svarede ham, fra Sjittim til Gilgal, for at du kan kende Herrens retfærdsgerninger. | 5 Mitt folk, husk nå på rådet som ble lagt av Balak, Moabs konge, og hva Bileam, Beors sønn, svarte ham, det som skjedde fra Akasie-lunden til Gilgal, for at du kan kjenne Herrens rettferdighet. |
| 6 »Hvordan skal jeg træde frem for Herren og bøje mig for Gud i det høje? Skal jeg træde frem for ham med brændofre, med årgamle kalve? | 6 »Med hvad skal jeg møde Herren, bøje mig for højhedens Gud? Skal jeg møde ham med brændofre, møde med årgamle kalve? | 6 Med hva skal jeg komme fram for Herren, når jeg bøyer meg ned for den Høyeste Gud? Skal jeg komme fram for Ham med brennoffer, med årsgamle kalver? |
| 7 Tager Herren imod væddere i tusindtal, imod oliestrømme i titusindtal? Skal jeg give min førstefødte for min overtrædelse, min livsfrugt for min synd?« | 7 Har Herren behag i tusinder af vædre, titusinder af oliestrømme? Skal jeg give min førstefødte for min synd, mit livs frugt som bod for min sjæl?« | 7 Vil Herren ha behag i tusenvis av værer, titusen oljebekker? Skal jeg gi min førstefødte for min overtredelse, gi frukten fra mitt liv for min sjels synd? |
| 8 Menneske, du har faet at vide, hvad der er godt, hvad Herren kræver af dig: Du skal handle retfærdigt, vise trofast kærlighed og årvågent vandre med din Gud. | 8 Det er sagt dig, o menneske, hvad der er godt, og hvad Herren kræver af dig: Hvad andet end at øve ret, gerne vise kærlighed og vandre ydmygt med din Gud. | 8 Han har kunngjort deg, du menneske, hva som er godt. Hva søker Herren hos deg, annet enn å gjøre rett, å elske barmhjertighet og å vandre ydmykt med din Gud? |
| 9 Herren kalder på byen. ? Det er visdom at frygte dit navn. ? Hør, stamme og byens forsamling! | 9 Hør, Herren råber til byen (at frygte dit navn er visdom): Hør, stamme og byens menighed! | 9 Herrens røst roper til staden - og visdom er det Ditt navn ser etter: Hør staven som straffer! Hvem har tatt den ut? |
| 10 Skulle jeg glemme de uretfærdige skatte i de uretfærdiges huse, det forbandede, svindsotige kornmål? | 10 Skal jeg tåle skattene i den gudløses hus og den magre, forbandede efa, | 10 Finnes det i den ugudeliges hus ennå skatter som er vunnet ved ugudelighet, og et efa mål som er for lite og som er en forbannelse? |
| 11 Kan jeg være ren, når I bruger uretfærdig vægt, når I har falske lodder i posen? | 11 tilgive gudløsheds vægt og pungen med falske lodder? | 11 Skal Jeg regne ugudelige vekter for rene, de falske loddene som er gjemt i pungen? |
| 12 Byens rigmænd er fulde af vold, dens indbyggere taler løgn, tungen er svigefuld i deres mund. | 12 Dens rigmænd er fulde af vold, dens borgeres tale er løgn, og tungen er falsk i deres mund. | 12 De rike hos henne er fulle av vold, de som bor der, taler løgn, og de har en svikefull tunge i sin munn. |
| 13 Derfor vil jeg slå dig med sygdom, ødelægge dig på grund af dine synder; | 13 Derfor tog jeg til at slå dig, ødelægge dig for dine synder. | 13 Derfor skal Jeg også slå deg med ulegelig sår, legge deg øde på grunn av dine synder. |
| 14 du skal spise, men ikke blive mæt. Han ydmyger dig, når du kæmper; får du nogen tilbage, kan du ikke redde dem, og redder du nogen, overgiver jeg dem til sværdet. | 14 Du skal spise, men ikke mættes, lige tomt skal dit indre være; hvad du hengemmer, skal du ej bjærge, og hvad du bjærger, giver jeg sværdet; | 14 Du skal spise, men ikke bli mett. Du skal kjenne tomhet i ditt indre. Du vil flytte noe unna, men du kan ikke redde det. Det du redder, skal Jeg overgi til sverdet. |
| 15 Du skal så, men ikke høste, du skal presse oliven, men ikke salve dig med olien, presse druer, men ikke drikke vinen. | 15 du skal så, men ikke høste, perse oliven, men ikke salve dig, perse most, men ej drikke vin. | 15 Du skal så, men ikke høste. Du skal trå oliven, men ikke salve deg med olje. Du skal presse søte vindruer, men ikke få drikke vin. |
| 16 Man holder sig til Omris forordninger, og alle Akabslægtens gerninger, I følger deres råd! Derfor vil jeg lægge dig øde, så man pifter hånligt ad byens indbyggere. Mit folks forhånelse skal I bære! | 16 Du fulgte omris skikke, al Akabs huses færd; i vandrede efter deres råd, så jeg må gøre dig til ørk og byens borgere til spot; folkenes hån skal I bære. | 16 For Omris lover er blitt holdt, og alle gjerningene til Akabs hus er blitt fulgt. Dere vandrer i deres råd, så Jeg må legge deg øde og de som bor i henne til spott. Derfor skal du bære Mitt folks vanære. |