Mikas bog 4 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Til sidst skal det ske, at Herrens tempe-bjerg står urokkeligt højt over-bjergene, knejsende over højene. Folkene skal strømme dertil, | 1 Og det skal ske i de sidste dage, at Herrens huses bjerg, grundfæstet på bjergenes top, skal løfte sig op over højene. Did skal folkeslag strømme. | 1 I de siste dager skal det skje: Berget der Herrens hus står, skal være grunnlagt på toppen av fjellene. Det skal være opphøyet over høydene. Folkene skal strømme til det. |
| 2 talrige folkeslag skal drage af sted og sige: »Kom, lad os drage op til Herrens-bjerg, til Jakobs Guds hus; han skal vise os sine veje, og vi vil gå på hans stier. For belæringen udgår fra Zion og Herrens ord fra Jerusalem.« | 2 Og talrige folk komme vandrende: »kom, lad os drage til Herrens bjerg, til Jakobs Guds hus; os skal han lære sine veje, så vi kan gå på hans stier; thi fra Zion udgår åbenbaring, fra Jerusalem Herrens ord.« | 2 Mange folkeslag skal dra av sted og si: "Kom, la oss gå opp til Herrens berg, til Jakobs Guds hus. Han skal lære oss Sine veier, og vi skal vandre på Hans stier." For fra Sion skal lov utgå, og Herrens ord fra Jerusalem. |
| 3 Han skal skifte ret mellem talrige folk, fælde dom blandt mægtige folkeslag i det fjerne. De skal smede deres sværd om til plovjern og deres spyd til vingårdsknive. Folk skal ikke løfte sværd mod folk, og de skal ikke mere oplæres til krig. | 3 Da dømmer han mange folkeslag imellem, skifter ret mellem talrige, fjerne folk; deres sværd skal de smede til plovjern, deres spyd til vingårdsknive; folk skal ej løfte sværd mod folk, ej øve sig i våbenfærd mer. | 3 Han skal dømme mellom mange folk og skifte rett for sterke folkeslag langt borte. De skal smi sine sverd om til plogskjær og sine spyd om til vingårdskniver. Folkeslag skal ikke løfte sverd mot folkeslag, og de skal ikke lenger læres opp til strid. |
| 4 Men de skal sidde hver under sin vinstok og sit figentræ, uden at nogen jager dem bort. Hærskarers Herre selv har talt. | 4 Da sidder hver under sin vinstok og sit figenfræ, og ingen. Skræmmer dem, så sandt Hærskares Herres mund har talet. | 4 Men hver enkelt av dem skal sitte under sitt vintre og sitt fikentre, og ingen ting skal skremme. For Herren, hærskarenes Guds munn har talt. |
| 5 Alle folkeslag vandrer i hver sin guds navn, men vi vil vandre i Herren vor Guds navn for evigt og altid. | 5 Thi alle folkeslag vandrer hvert i sin Guds navn, men vi vil vandre i Herren vor Guds navn for evigt og altid. | 5 For alle folkene, ja hver mann, vandrer i sin guds navn, men vi vandrer i Herren vår Guds navn i all evighet. |
| 6 På den dag, siger Herren, vil jeg samle de halte og samle de bortkomne sammen, dem jeg har handlet ondt imod. | 6 På hin dag, lyder det fra Herren, samler jeg det, der halter, sanker det spredte sammen og det, jeg har hjemsøgt med ondt. | 6 På den dagen, sier Herren, skal Jeg samle de halte, Jeg skal føre sammen de bortdrevne og dem Jeg lot det onde komme over. |
| 7 Jeg vil gøre de halte til en overlevende rest, og dem, der er langt borte, til et mægtigt folk. Herren skal være konge over dem på Zions-bjerg fra nu af og til evig tid. | 7 Det haltende gør jeg til en rest, det svage til et kraftigt folk; og Herren er konge over dem på Zions bjerg fra nu og til evig tid. | 7 Jeg skal gjøre de halte til en rest og de langt bortdrevne til et sterkt folkeslag. Så skal Herren være konge over dem på Sions berg fra nå av og til evig tid. |
| 8 Men du, Mi-dal?Eder, Ofel, Zions datter, til dig kommer det, det tidligere herredømme kommer, Jerusalems datters kongemagt. | 8 Men du, o hyrdetårn, Zions datters høj, til dig skal det komme, det forrige herredømme tilfalde dig, Jerusalems datters rige. | 8 Og du, tårnet til flokken, Sions datters befestede høyde, til deg skal det komme, ja, det første herredømmet skal komme, kongedømmet til Jerusalems datter. |
| 9 Men nu! Hvorfor skriger du så højt? Har du ingen konge? Er din rådgiver forsvundet? Du har fået veer som en fødende kvinde. | 9 Hvi skriger du dog så Højt?. er kongen ikke i dig?. Er da din rådgiver borte, nu du grebes af fødselsveer? | 9 Men nå, roper du så høyt? Er det ingen konge hos deg? Er din rådgiver gått til grunne? For veer har grepet deg som en fødende kvinne. |
| 10 Zions datter, vrid dig i smerte, og pres som en fødende kvinde, for nu skal du ud af byen og slå dig ned i det åbne land. Du skal komme til Babylon, dér skal du reddes, dér skal Herren løskøbe dig fra dine fjender. | 10 Vrid dig og vånd dig som i barnsnød, Zions datter! Thi nu skal du ud af byen og bo på marken, og du skal komme til Babel; der skal du Frelses, der vil Herren genløse dig af dine fjenders hånd. | 10 Kjenn bare smerten komme, og strid for å føde, du Sions datter, som en fødende kvinne. For nå skal du dra ut av staden, du skal bo ute på marken, og du skal komme helt til Babylon. Der skal du bli utfridd. Herren skal forløse deg fra dine fienders hånd. |
| 11 Men nu! Talrige folkeslag samler sig om dig. De siger: »Zion er vanhelliget; vore øjne fryder sig over hende.« | 11 Nu er de samlet imod dig, de mange folk, som siger: »Vanæres skal det; vort øje skal se med skadefryd på Zion.« | 11 Nå har også mange folkeslag samlet seg mot deg, og de sier: "La henne bare bli vanhelliget, så våre øyne kan se ned på Sion." |
| 12 Men de kender ikke det, Herren udtænker , de forstår ikke hans plan; han vil samle dem som korn på tærskepladsen. | 12 men de, de kender ikke det mindste til Herrens tanker, de fatter ikke hans råd, at han samled dem som neg på lo. | 12 Men de kjenner ikke Herrens tanker, og de forstår ikke Hans råd. For Han samler dem som kornbånd til treskeplassen. |
| 13 Rejs dig og tærsk, Zions datter! Jeg giver dig horn af jern, jeg giver dig klove af bronze, så du kan knuse talrige folkeslag. Byttet fra dem skal du vie til Herren, deres rigdom til hele jordens Herre. | 13 Op og tærsk, du Zions datter! Thi jeg giver dig horn af jern, jeg giver dig klove af kobber. Du skal knuse de mange folk, lægge band på byttet for Herren, på godset for al jordens herre. | 13 Stå opp og tresk, du Sions datter. Jeg gjør ditt horn til jern. Dine klover gjør Jeg til bronse. Du skal knuse mange folk. Jeg skal innvie deres bytte til Herren og deres rikdom til Herren over hele jorden. |
| 14 Men nu! Du snitter dig selv i sorg, du røverkvinde. Vi er sat under belejring, med stokken slår de Israels hersker på kinden. | 14 Riv nu sår i din hud! de bar opkastet en vold imod os; med stokken slår de Israels hersker på kinden. | 14 Samle dine tropper, du troppenes datter. Det legges beleiring mot oss. Med staven slår de Israels dommer på kinnet. |