Mattæusevangeliet 23 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Da talte Jesus til skarerne og sine disciple | 1 Derpå talte Jesus til skarerne og til sine disciple og sagde: | 1 Så talte Jesus til folkeskarene og til disiplene Sine |
| 2 og sagde: »De skriftkloge og farisæerne sidder på Moses' stol. | 2 »På Moses' stol har de skriftkloge og farisæerne taget sæde. | 2 og sa: "De skriftlærde og fariseerne sitter på Moses' stol. |
| 3 Alt det, de siger til jer, skal I derfor gøre og overholde, men I skal ikke gøre, som de gør, for de gør ikke selv, hvad de siger. | 3 Alt, hvad de siger, skal I derfor gøre og overholde; men deres gerninger skal I ikke rette jer efter; thi de siger det nok, men gør det ikke. | 3 Derfor skal dere holde og gjøre alt det de ber dere om å holde. Men gjør ikke etter gjerningene deres, for de sier det, men de gjør det ikke. |
| 4 De binder tunge og uoverkommelige byrder sammen og lægger dem på menneskers skuldre, men selv vil de ikke røre dem med en finger. Alle deres gerninger gør de for at vise sig for mennesker; de går jo med brede bederemme og med lange kvaster; | 4 De binder tunge hyrder sammen og lægger dem på menneskers skuldre; men selv vil de ikke røre dem med en finger. | 4 De binder sammen tunge byrder som er vanskelige å bære, og legger dem på menneskers skuldre. Men selv vil de ikke røre dem med en eneste finger. |
| 5 De binder tunge og uoverkommelige byrder sammen og lægger dem på menneskers skuldre, men selv vil de ikke røre dem med en finger. Alle deres gerninger gør de for at vise sig for mennesker; de går jo med brede bederemme og med lange kvaster; | 5 5. Alle deres gerninger gør de, for at folk skal lægge mærke til dem; thi de gør deres bederemme brede og kvasterne på deres kapper store. | 5 Alle gjerningene sine gjør de for å vise seg for mennesker. De gjør bønneremmene sine brede, og minneduskene på klesplaggene sine gjør de større. |
| 6 de ynder at sidde til højbords ved fester og at sidde øverst i synagogen | 6 Og de ynder den øverste plads ved gæstebuddene og de fornemste sæder i synagogerne, | 6 De elsker de beste plassene i gjestebudene, de beste setene i synagogene, |
| 7 og lade sig hilse på torvet, og at folk kalder dem rabbi. | 7 at lade sig hilse på torvene og blive kaldt »rabbi« af folk. | 7 å få hilsener på torgene og å bli kalt "rabbi, rabbi" av menneskene. |
| 8 I må ikke lade jer kalde rabbi; for én er jeres mester, og I er alle brødre. | 8 Men I skal ikke lade jer kalde »rabbi«; thi kun én er jeres mester, og I er alle brødre. | 8 Men dere skal ikke la dere kalle rabbi. For Én er deres Lærer, Kristus, og dere er alle brødre. |
| 9 Og I må ikke kalde nogen på jorden jeres fader; for én er jeres fader, han, som er i himlen. | 9 Og I skal ikke kalde nogen på jorden jeres »fader«; thi kun én er jeres Fader, han som er i Himlene. | 9 Kall ikke noen på jorden deres far. For Én er deres Far, Han som er i himmelen. |
| 10 I må heller ikke lade nogen kalde jer lærer; for én er jeres lærer, Kristus. | 10 Ej heller skal I lade jer kalde »førere«; thi kun én er jeres fører, Kristus. | 10 Og la dere ikke kalle lærere. For Én er deres Lærer, Kristus. |
| 11 Men den største blandt jer skal være jeres tjener. | 11 Og den, der er størst iblandt jer, skal være jeres tjener. | 11 Men den som er størst blant dere, skal være deres tjener. |
| 12 Den, der ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes. | 12 Men den, som ophøjer sig selv skal ydmyges, og den, som ydmyger sig skal ophøjes. | 12 Og den som opphøyer seg selv, skal fornedres, og den som fornedrer seg selv, skal bli opphøyet. |
| 13 Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I lukker Himmeriget for mennesker. Selv går I ikke ind i det, og dem, der vil ind i det, tillader I det ikke. | 13 Ve jer, I skriftkloge og farisæere, I hyklere! thi I lukker, Himmeriget for menneskene; selv går I ikke derind, og dem, som vil gå ind, tillader I det ikke. | 13 Men ve dere, skriftlærde og fariseere, dere hyklere! For dere stenger himlenes rike for menneskene. For ikke går dere inn selv, og dem som er på vei inn, hindrer dere i å gå inn. |
| 14 Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I æder enker ud af huset og beder længe for en synds skyld. Derfor skal I dømmes så meget hårdere. | 14 (Ve jer, I skriftkloge og farisæere, I hyklere! thi I opæder enkers bo og beder længe for et syns skyld, derfor skal I få des hårdere dom.) | 14 Ve dere, skriftlærde og fariseere, dere hyklere! For dere fortærer enkers hus og holder lange bønner for syns skyld. Derfor skal dere få strengere dom. |
| 15 Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I drager over sø og land for at hverve en enkelt proselyt. Og når det lykkes, gør I ham dobbelt så fortjent til Helvede som I selv. | 15 Ve jer, I skriftkloge og farisæere, I hyklere! thi I drager om til lands og til vands for at vinde en eneste proselyt; og når han er blevet det, gør I ham til et Helvedes barn, dobbelt så slemt, som I selv er. | 15 Ve dere, skriftlærde og fariseere, dere hyklere! For dere reiser både over sjø og land for å vinne en etterfølger, og når han er vunnet, gjør dere ham til et helvetes barn, to ganger verre enn dere selv. |
| 16 Ve jer, blinde vejledere! I siger: Sværger nogen ved templet, har det ingenting at sige; men sværger nogen ved guldet i templet, så gælder det. | 16 Ve jer, I blinde vejledere! I, som siger: »Om nogen sværger ved templet, det betyder intet; men om nogen sværger ved guldet i templet, han er bundet af sin ed.« | 16 Ve dere, blinde veiledere, som sier: Om noen sverger ved templet, betyr det ingenting. Men om noen sverger ved gullet i templet, så er han forpliktet til å holde eden. |
| 17 Blinde tåber, hvad er størst, guldet eller templet, der helliger guldet? | 17 I dårer« og blinde! hvad er da størst? Guldet eller templet, som helliger guldet? | 17 Dårer og blinde! For hva er størst, gullet eller templet som helliger gullet? |
| 18 Og I siger: sværger nogen ved alteret, har det ingenting at sige; men sværger nogen ved offergaven, der ligger på det, så gælder det. | 18 Ligeså siger I: »Om nogen sværger ved alteret, det betyder intet; men om nogen sværger ved offergaven, som ligger derpå, han er bundet af sin ed.« | 18 Og om noen sverger ved alteret, betyr det ingenting. Men om noen sverger ved gaven som er på det, så er han forpliktet til å holde eden. |
| 19 I blinde, hvad er størst, offergaven eller alteret, der helliger den? | 19 I dårer og blinde! hvad er da størst? Offergaven eller alteret, som helliger offergaven? | 19 Dårer og blinde! For hva er størst, gaven eller alteret som helliger gaven? |
| 20 Den, der sværger ved alteret, sværger altså både ved det og ved alt det, der ligger på det. | 20 Den, der sværger ved alteret, sværger altså både ved det og ved alt, hvad der ligger derpå. | 20 Derfor, den som sverger ved alteret, sverger både ved det og ved alt det som er på det. |
| 21 Og den, der sværger ved templet, sværger både ved det og ved ham, der bor i det; | 21 Og den der sværger ved templet, sværger både ved det og ved ham, som bor deri. | 21 Den som sverger ved templet, sverger både ved det og ved Ham som bor i det. |
| 22 og den, der sværger ved himlen, sværger ved Guds trone og ved ham, der sidder på den. | 22 Og den, som sværger ved Himmelen, sværger både ved Guds trone og ved ham, som sidder derpå. | 22 Og den som sverger ved himmelen, sverger både ved Guds trone og ved Ham som sitter på den. |
| 23 Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I giver tiende af mynte, dild og kommen, men I forsømmer det i loven, der vejer tungere, ret og barmhjertighed og troskab. Det ene skal gøres og det andet ikke forsømmes. | 23 Ve jer, I skriftkloge og farisæere, I hyklere! thi I giver tiende af mynte og dild og kommen og har forsømt det i loven, der har større vægt: ret og barmhjertighed og troskab. Det ene burde I gøre og ikke forsømme det andet. | 23 Ve dere, skriftlærde og fariseere, dere hyklere! For dere betaler tiende av peppermynte, anis og karve, men har forsømt det som veier tyngre i loven: retten, miskunnheten og troen. Det er helt nødvendig at dette gjøres, uten at det andre forsømmes. |
| 24 I blinde vejledere, i sier myggen fra, men sluger kamelen. | 24 I blinde vejledere, I, som sier myggen af, men sluger kamelen! | 24 Blinde veiledere, som siler ut myggen og sluker kamelen! |
| 25 Ve jer, skriftkloge og farisærere, I hyklere! I renser bæger og gryde udenpå, men indeni er de fulde af rovlyst og griskhed. | 25 Ve jer, I skriftkloge og farisæere, I hyklere! thi I renser det udvendige af bæger og fad, men det er rov og umættelighed, der har fyldt dem indvendig. | 25 Ve dere, skriftlærde og fariseere, dere hyklere! For dere renser utsiden av beger og fat, men innvendig er de fulle av rov og nytelsessyke. |
| 26 Du blinde farisæer, rens først bægeret for det, der er indeni, så vil det også være rent udenpå. | 26 Du blinde farisæer! rens først, hvad der er i bægeret, sådan at også det ydre af det kan blive rent. | 26 Du blinde fariseer, rens først innsiden av begeret og fatet, slik at også utsiden kan bli ren! |
| 27 Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I ligner kalkede grave; udenpå ser de smukke ud, med indeni er de fulde af dødningeben og al slags urenhed. | 27 Ve jer, I skriftkloge og farisæere, I hyklere! thi I er ligesom kalkede grave, der jo udvendig ser kønne ud, men indvendig er fulde af dødningeben og alskens urenhed. | 27 Ve dere, skriftlærde og fariseere, dere hyklere! For dere er som hvitkalkede graver som nok ser vakre ut utenpå, men som innvendig er fulle av dødningebein og all urenhet. |
| 28 Således ser I også udenpå retfærdige ud for folk, men indeni er I fulde af hykleri og lovløshed. | 28 Således ser også I udvortes retfærdige ud for mennesker; men indvortes er I fulde af hykleri og lovløshed. | 28 På samme måten gir også dere menneskene inntrykk av å være rettferdige i det ytre, men innvendig er dere fulle av hykleri og lovløshet. |
| 29 Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I bygger gravmæler over profeterne og pynter de retfærdiges grave | 29 Ve jer, I skriftkloge og farisæere, I hyklere! thi I bygger gravmæler over profeterne og pynter de retfærdiges grave og siger: | 29 Ve dere, skriftlærde og fariseere, dere hyklere! For dere bygger profetenes graver og pynter de rettferdiges gravstøtter |
| 30 og siger: havde vi levet i vore fædres dage, havde vi ikke været deres medskyldige i profeternes blod. | 30 »Havde vi levet i vore fædres tid, så ville vi ikke have været medskyldige med dem i profeternes blod.« | 30 og sier: Hvis vi hadde levd på våre fedres tid, hadde vi ikke vært medskyldige med dem i profetenes blod. |
| 31 Dermed bevidner I selv, at i er børn af dem, der dræbte profeterne. | 31 Altså giver I jer selv det vidnesbyrd, at I er børn af profeternes mordere. | 31 På den måten vitner dere mot dere selv at dere er barn av dem som drepte profetene. |
| 32 Gør bare jeres fædres mål fuldt. | 32 Og I gør kun jeres fædres mål fuldt! | 32 Fyll da deres fedres mål! |
| 33 Slanger! Øgleyngel! Hvordan vil I undgå at blive dømt til Helvede? | 33 I slanger, I øgleunger! hvordan kan I undgå at dømmes til Helvede? | 33 Slanger! Giftslangers avkom! Hvordan kan dere flykte fra helvetes dom? |
| 34 Derfor, se, jeg sender profeter og vise og skriftkloge til jer; nogle af dem vil I slå ihjel og korsfæste, andre vil I piske i jeres synagoger og forfølge fra by til by. | 34 Derfor: se, jeg sender til jer profeter og vise og skriftkloge; nogle af dem vil I dræbe og korsfæste, og nogle af dem vil I piske i jeres synagoger og jage fra by til by, | 34 Se, derfor sender Jeg dere profeter, vise menn og skriftlærde. Noen av dem skal dere drepe og korsfeste, og noen av dem skal dere piske i synagogene deres og forfølge fra by til by, |
| 35 For over jer må alt det retfærdige blod komme, der er udgydt på jorden, lige fra den retfærdige Abels blod til blodet af Zakarias, Barakias' søn, som I dræbte mellem templet og alteret. | 35 for at alt det retfærdige blod, som er udgydt på jorden, skal komme over jer, lige fra den retfærdige Abels blod og til blodet af Zakarias, Barakias' søn, som I slog ihjel mellem templet og alteret. | 35 for at alt det rettferdige blod som er utøst på jorden, skal komme over dere, fra den rettferdige Abels blod og til blodet av Sakarja, Barakias sønn, han som dere myrdet mellom templet og alteret. |
| 36 Sandelig siger jeg jer: Det skal alt sammen komme over denne slægt. | 36 Sandelig siger jeg eder: alt det skal komme over denne slægt. | 36 Sannelig sier Jeg dere: Alt dette skal komme over denne slekt. |
| 37 Jerusalem, Jerusalem! du, som slår profeterne ihjel og stener dem, der er sendt til dig. Hvor ofte ville jeg ikke samle dine børn, som en høne samler sine kyllinger under vingerne, men I ville ikke. | 37 Jerusalem, Jerusalem! du, som ihjelslår profeterne og stener dem, der er sendt til dig! hvor ofte har jeg ikke villet samle dine børn, som hønen samler kyllingerne under sine vinger! og I ville ikke. | 37 Jerusalem, Jerusalem, hun som dreper profetene og steiner dem som er sendt til henne! Hvor ofte ville Jeg ikke samle sammen dine barn, som en høne samler kyllingene sine under vingene sine, men dere ville ikke! |
| 38 Se, jeres hus bliver overladt til jer selv, øde og tomt. | 38 Se, jeres hus bliver forladt og overladt til jer selv! | 38 Se! Deres hus etterlater dere øde. |
| 39 For jeg siger jer: Fra nu af skal I ikke se mig, før I siger: Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn!« | 39 Thi jeg siger jer: Fra nu af skal I ikke se mig, før den tid kommer, da I siger: »Velsignet være den, som kommer, i Herrens navn!« | 39 For Jeg sier dere: Dere skal ikke se Meg mer før dere sier: Velsignet være Han som kommer i Herrens navn!" |