Mattæusevangeliet 21 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved Oli-bjerget, sendte Jesus to disciple af sted | 1 Og da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage på Oliebjerget, så sendte Jesus to disciple af sted og sagde til dem: | 1 Da de nærmet seg Jerusalem og kom til Betfage ved Oljeberget, sendte Jesus to av disiplene av sted. |
| 2 og sagde til dem: »Gå ind i landsbyen herover, og I vil straks finde et æsel, som står bundet med sit føl. Løs dem, og kom med dem. | 2 »Gå hen i landsbyen lige foran jer; så vil I straks finde et æsel, som står bundet med et føl hos sig; løs dem og før dem til mig! | 2 Og Han sa til dem: "Gå inn i landsbyen rett foran dere, og straks skal dere finne et esel som er bundet og en eselfole sammen med det. Løs dem og før dem til Meg! |
| 3 Og hvis nogen spørger jer om noget, skal I svare: Herren har brug for dem, men vil straks sende dem tilbage.« | 3 Og hvis nogen siger noget til jer, skal I svare, at Herren har brug for dem, så vil han straks lade jer få dem.« | 3 Og hvis noen sier noe til dere, skal dere svare: "Herren har bruk for dem." Og straks skal han sende dem med." |
| 4 Det skete, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten, der siger: | 4 Dette skete, for at det skulle gå i opfyldelse, som er talt ved profeten, der siger: | 4 Alt dette skjedde for at det skulle gå i oppfyllelse som var talt ved profeten, når han sier: |
| 5 Sig til Zions datter: Se, din konge kommer til dig, sagtmodig, ridende på et æsel og på et trækdyrs føl. | 5 »Sig til Zions datter«: »Se, din konge kommer til dig, sagtmodig og ridende på et æsel, og på et trældyrs føl.« | 5 "Si til Sions datter: Se, din Konge kommer til deg, ydmyk og ridende på et esel og en eselfole, lastedyrets fole." |
| 6 Disciplene gik hen og gjorde, som Jesus havde pålagt dem. | 6 Så gik disciplene hen og gjorde, som Jesus havde pålagt dem; | 6 Så gikk disiplene av sted og gjorde som Jesus hadde befalt dem. |
| 7 De kom med æslet og føllet og lagde deres kapper på dem, og han satte sig derpå. | 7 de hentede æslet og føllet og lagde deres kapper på dem, og han satte sig derpå. | 7 De kom med eselet og eselfolen, la klærne sine på dem og satte Ham på dem. |
| 8 Den store folkeskare bredte deres kapper ud på vejen, andre skar grene af træerne og strøede dem på vejen. | 8 Og der var en meget stor folkeskare, som bredte deres kapper på vejen, andre skar grene af træerne og strøede dem på vejen. | 8 Og en meget stor folkemengde bredte klærne sine ut på veien. Andre skar grener av trærne og spredte dem utover veien. |
| 9 Og skarerne, som gik foran ham, og de, der fulgte efter, råbte: Hosianna, Davids søn! Velsignet være ham, som kommer, i Herrens navn! Hosianna i det højeste! | 9 Og skarerne, både de, der gik foran ham, og de, der fulgte efter, råbte og sagde: »Hosianna« Davids søn! velsignet være han, som kommer, i Herrens navn! Hosianna i det højeste!« | 9 Folkeskarene som gikk foran og de som fulgte etter, ropte så ut og sa: "Hosianna, Davids Sønn! Velsignet være Han som kommer i Herrens navn! Hosianna i det høyeste!" |
| 10 Da han nåede ind i Jerusalem, blev der røre i hele byen, og folk spurgte: »Hvem er han?« | 10 Og da han drog ind i Jerusalem, kom hele byen i bevægelse og sagde: »Hvem er dog han?« | 10 Og da Han var kommet inn i Jerusalem, ble hele byen satt i bevegelse og sa: "Hvem er dette?" |
| 11 og skarerne svarede: »Det er profeten Jesus fra Nazaret i Galilæa.« | 11 Og skarerne sagde: »Det er profeten Jesus fra Nazaret i Galilæa.« | 11 Da sa folkemengden: "Dette er Jesus profeten, Han fra Nasaret i Galilea." |
| 12 Så gik Jesus ind på tempelpladsen, og han jog alle dem ud, som solgte og købte dér, og han væltede vekselerernes borde og duehandlernes bænke, | 12 Derefter gik Jesus ind i helligdommen og jog alle dem ud, som solgte og købte i helligdommen, og han væltede vekselerernes borde og duekræmmernes bænke. | 12 Så gikk Jesus inn i Guds tempel og drev ut alle dem som kjøpte og solgte i templet, og veltet bordene til pengevekslerne og stolene til dem som solgte duer. |
| 13 og han sagde til dem: »Der står skrevet: »Mit hus skal kaldes et bedehus.« Men I gør det til en røverkule.« | 13 Og han siger til dem: »Der står skrevet: »Mit hus skal kaldes et bede hus;« men I gør det til en røverkule.« | 13 Og Han sa til dem: "Det er skrevet: Mitt hus skal kalles et bønnens hus, men dere har gjort det til en røverhule." |
| 14 Og blinde og lamme kom hen til ham på tempelpladsen, og han helbredte dem. | 14 Og der kom blinde og lamme til ham i helligdommen, og han helbredte dem. | 14 Og blinde og lamme kom til Ham i templet, og Han helbredet dem. |
| 15 Men da ypperstepræsterne og de skriftkloge så de undere, han gjorde, og da de så børnene på tempelpladsen, som råbte: »Hosianna, Davids søn!« blev de vrede, | 15 Men da ypperstepræsterne og de skriftkloge så de undergerninger, han gjorde, og børnene, der råbte i helligdommen og sagde: »Hosianna Davids søn!« harmedes de og spurgte ham: | 15 Men da yppersteprestene og de skriftlærde så de underfulle gjerningene Han gjorde og barna som ropte ut i templet og sa: "Hosianna, Davids Sønn!" ble de forarget. |
| 16 og de spurgte ham: »Hører du ikke, hvad de siger?« Men Jesus svarede dem: »Jo, har I aldrig læst: »Af børns og spædes mund har du beredt dig lovsang«? | 16 »Hører du ikke, hvad de siger?« Og Jesus svarede dem: »Jo, men har I aldrig læst de ord: »Af spædes og diendes mund har du beredt dig lovsang?« | 16 Og de sa til Ham: "Hører Du hva disse sier?" Og Jesus sa til dem: "Ja, men har dere aldri lest: Fra spedbarns og diebarns munn har Du beredt Deg lovprisning?" |
| 17 Og han forlod dem og gik uden for byen til Betania og overnattede dér. | 17 Og han forlod dem og gik uden for byen til Betania, hvor han blev natten over. | 17 Deretter forlot Han dem og gikk ut av byen til Betania. Og Han overnattet der. |
| 18 Da Jesus tidligt om morgenen var på vej tilbage til byen, blev han sulten. | 18 Da han om morgenen igen gik ind til byen, blev han sulten, | 18 Om morgenen da Han vendte tilbake til byen, ble Han sulten. |
| 19 Og da han fik øje på et figentræ ved vejen, gik han hen til det, men fandt ikke andet end blade på det. Så sagde han til det: »Du skal aldrig i evighed mere bære frugt!« Og i det samme visnede figentræet. | 19 og da han så et figen træ ved vejen, gik han hen til det, men fandt intet andet end blade på det. Så siger han til det: »Aldrig i evighed skal der mere vokse frugt på dig!« og med det samme visnede figentræet. | 19 Da Han fikk se et fikentre ved veien, gikk Han bort til det og fant ikke annet på det enn løv. Da sa Han til det: "Aldri i evighet skal det vokse frukt på deg!" Og straks visnet fikentreet. |
| 20 Da disciplene så det, undrede de sig og spurgte: »Hvordan kunne figentræet visne med det samme?« | 20 Da disciplene så det, undrede de sig og sagde: »Hvorledes kunne figentræet visne med det samme?« | 20 Da disiplene så det, undret de seg og sa: "Hvordan kunne fikentreet visne med det samme?" |
| 21 Jesus sagde til dem: »Sandelig siger jeg jer: Hvis I har tro og ikke tvivler, kan I ikke alene gøre det med figentræet, men også til dette-bjerg: Løft dig op og styrt dig i havet! og det vil ske. | 21 Jesus svarede og sagde til dem: »Sandelig siger jeg eder: hvis I har tro og ikke tvivler, vil I ikke alene kunne gøre dette med figentræet, men om I så ville sige til dette bjerg: »Løft dig op og kast dig i havet, « så skal det ske. | 21 Da svarte Jesus og sa til dem: "Sannelig sier Jeg dere: Hvis dere har tro og ikke tviler, skal dere ikke bare kunne gjøre dette med fikentreet. Men også om dere sier til dette fjellet: Løft deg og kast deg i havet! skal det skje. |
| 22 Alt, hvad I beder om i jeres bønner, skal I få, når I tror.« | 22 Alt, hvad I beder om i jeres bøn, det skal I få, hvis I tror.« | 22 Og alt det dere ber om i deres bønn, som troende, det skal dere få." |
| 23 Da Jesus var kommet ind på tempelpladsen, kom ypperstepræsterne og folkets ældste hen til ham, mens han underviste, og spurgte: »Med hvilken ret gør du dette? Hvem har givet dig ret til det« | 23 Da han var gået ind i helligdommen, kom ypperstepræsterne og folkets ældste hen til ham, mens han lærte, og spurgte: »Med hvad ret gør du dette, og hvem har givet dig denne ret?« | 23 Da Han nå var kommet inn i templet, kom yppersteprestene og folkets eldste til Ham mens Han lærte. Og de sa: "Med hvilken myndighet gjør Du dette? Og hvem gav Deg denne myndigheten?" |
| 24 Jesus svarede dem: »Jeg vil også spørge jer om en ting, og hvis I svarer mig, så vil jeg også sige jer, med hvilken ret jeg gør dette. | 24 Da svarede Jesus og sagde til dem: »Jeg vil også stille jer et spørgsmål, og hvis I svarer mig på det, skal jeg sige jer, med hvad ret jeg gør dette. | 24 Men Jesus svarte og sa til dem: "Jeg vil også spørre dere om noe. Og hvis dere svarer Meg på det, skal Jeg på samme måte si dere med hvilken myndighet Jeg gjør dette. |
| 25 Johannes' dåb, hvor var den fra? Fra himlen eller fra mennesker?« De drøftede det med hinanden: »Hvis vi siger: Fra himlen! vil han spørge os: Hvorfor troede I ham da ikke? | 25 Johannes' dåb, hvor stammede den fra? Fra Himmelen eller fra mennesker?« De talte indbyrdes om det og sagde: »Svarer vi: »Fra Himmelen«, så vil han spørge os: »Hvorfor troede I ham da ikke? « | 25 Johannes' dåp - hvor var den fra? Fra himmelen eller fra mennesker?" De snakket med hverandre og sa: "Hvis vi sier: Fra himmelen, vil Han si til oss: Hvorfor trodde dere da ikke på ham? |
| 26 Men hvis vi siger: Fra mennesker! må vi frygte for skaren, for alle mener, at Johannes er en profet.« | 26 Og svarer vi: »Fra mennesker«, så må vi frygte for folkeskaren; thi de holder alle Johannes for en profet.« | 26 Men hvis vi sier: Fra mennesker, frykter vi for folkemengden, for alle regner Johannes som en profet." |
| 27 Og de svarede Jesus: »Vi ved det ikke.« Da sagde han til dem: »Så siger jeg her heller ikke jer, med hvilken ret jeg gør dette. Men hvad mener I? En mand havde to sønner. Han gik hen til den første og sagde: Min søn, gå ud og arbejd i vingården i dag. | 27 Og de svarede Jesus og sagde: »Vi ved det ikke.« Da sagde han til dem: »Så siger jeg heller ikke jer, med hvad ret jeg gør dette. | 27 Så svarte de Jesus og sa: "Vi vet ikke." Og Han sa til dem: "Da vil heller ikke Jeg si dere med hvilken myndighet Jeg gjør dette. |
| 28 Men han svarede: Nej, jeg vil ikke! Bagefter fortrød han og gik derud. | 28 Men hvad mener I? En mand havde to sønner; han gik til den første og sagde: »Gå hen, min søn, og arbejd i vingården i dag! « | 28 Men hva tror dere? En mann hadde to sønner, og han kom til den første og sa: Sønn, gå i dag og arbeid i vingården min! |
| 29 Så gik han til den anden søn og sagde det samme til ham. Han svarede: Ja, herre! men gik ikke derud. | 29 Han svarede og sagde: »Ja, herre! « men gik ikke derhen. | 29 Han svarte og sa: Jeg vil ikke! Men etterpå angret han og gikk. |
| 30 Så gik han til den anden søn og sagde det samme til ham. Han svarede: Ja, herre! men gik ikke derud. | 30 Så gik han til den anden og sagde det samme til ham. Han svarede og sagde: »Nej, jeg vil ikke;« men bagefter fortrød han det og gik derhen. | 30 Så kom han til den andre og sa det samme. Og han svarte og sa: Jeg går, herre, men han gikk ikke. |
| 31 Hvem af de to gjorde deres fars vilje?« De svarede: »Den første.« Jesus sagde til dem: »Sandelig siger jeg jer: Toldere og skøger skal gå ind i Guds rige før jer. | 31 Hvem af de to gjorde nu, som faderen ville?« De svarer: »Den sidste.« Da siger Jesus til dem: »Sandelig siger jeg eder: toldere og skøger skal gå ind i Guds rige førend I. | 31 Hvem av de to gjorde sin fars vilje?" De sa til Ham: "Den første." Jesus sa til dem: "Sannelig sier Jeg dere: Tollere og skjøger kommer inn i Guds rike før dere. |
| 32 For Johannes kom til jer og lærte jer vejen til retfærdighed, og I troede ham ikke, men toldere og skøger troede ham. Og skønt I så det, angrede I heller ikke bagefter og troede ham. | 32 Thi Johannes kom til jer og lærte jer retfærdighedens vej«, og I troede ham ikke, men toldere og skøger troede ham; og skønt I så det, fortrød I det dog ikke bagefter, så I troede ham. | 32 For Johannes kom til dere på rettferdighetens vei, og dere trodde ham ikke. Men tollere og skjøger trodde ham. Dere så det, men likevel angret dere ikke senere og trodde ham. |
| 33 Hør endnu en lignelse! Der var en vingårdsejer, som plantede en vingård og satte et gærde om den, og han gravede en perse i den og byggede et vagttårn. Han forpagtede den bort til nogle vinbønder og rejste udenlands. | 33 Hør nu en anden lignelse: Der var en husbond, som plantede en vingård og satte et gærde om den og gravede en perse i den og byggede et vagttårn; så lejede han den ud til vingårdsmænd og drog udenlands. | 33 Hør en annen lignelse: Det var en landeier som plantet en vingård og satte et gjerde rundt den, gravde en vinpresse i den og bygde et tårn. Og han leide den ut til vingårdsarbeidere og drog til et land langt borte. |
| 34 Da høsttiden nærmede sig, sendte han sine folk til vinbønderne for at få sin høst. | 34 Da nu frugttiden nærmede sig, sendte han sine tjenere til vingårdsmændene for at få de frugter, der tilkom ham. | 34 Da tiden for vinhøsten nærmet seg, sendte han tjenerne sine til vingårdsarbeiderne, så de kunne ta imot frukten hans. |
| 35 Men vinbønderne greb hans folk, og én pryglede de, en anden dræbte de, og en tredje stenede de. | 35 Men vingårdsmændene greb hans tjenere, og en slog de løs på, en anden dræbte de, og en tredje stenede de. | 35 Men vingårdsarbeiderne tok tjenerne hans, en slo de, en drepte de, og en annen steinet de. |
| 36 Han sendte nogle andre folk, flere end første gang, men de gjorde det samme ved dem. | 36 Så sendte han igen nogle tjenere, flere end første gang; men de gjorde det samme ved dem. | 36 Igjen sendte han andre tjenere, flere enn den første gangen, men de gjorde det samme med dem. |
| 37 Til sidst sendte han sin søn til dem, for han tænkte: De vil undse sig for min søn. | 37 Til sidst sendte han sin søn til dem, da han tænkte: »De vil undse sig for min søn« | 37 Men til slutt sendte han sønnen sin til dem og sa: De vil ha respekt for min sønn. |
| 38 Men da vinbønderne så sønnen, sagde de til hinanden: Det er arvingen. Kom, lad os slå ham ihjel og få hans arv. | 38 Men da vingårdsmændene så sønnen, sagde de til hverandre: »Det er arvingen; kom, lad os slå ham ihjel, så får vi hans arv!« | 38 Men da vingårdsarbeiderne så sønnen, sa de til hverandre: Dette er arvingen. Kom, la oss drepe ham og ta arven hans! |
| 39 Og de greb ham og smed ham ud af vingården og slå ham ihjel. | 39 Og de greb ham og slæbte ham ud af vingården og slog ham ihjel. | 39 Så grep de ham, kastet ham ut av vingården og drepte ham. |
| 40 Når nu vingårdens ejer kommer, hvad vil han så gøre med de vinbønder?« | 40 Når nu vingårdens ejer kommer, hvad vil han så gøre ved de vingårdsnænd?« | 40 Når da eieren av vingården kommer, hva skal han gjøre med disse vingårds-arbeiderne?" |
| 41 De svarede ham: »Et ondt endeligt vil han give de onde og overlade vingården til andre vinbønder, som vil give ham høsten, når tiden er inde.« | 41 De svarer ham: »Et ondt endeligt vil han give de onde og leje sin vingård ud til andre vingårdsmænd, som vil give ham frugterne, når tid er.« | 41 De sier til Ham: "Han skal ødelegge disse onde mennene på en grusom måte. Så skal han leie ut vingården sin til andre vingårdsarbeidere som vil gi ham frukten i rett tid." |
| 42 Jesus sagde til dem: »Har I aldrig læst i Skrifterne: Den sten, bygmestrene vragede, er blevet hovedhjørnesten. Det er Herrens eget værk, det er underfuldt for vore øjne? | 42 Jesus siger til dem: »Har I aldrig læst i skrifterne: »Den sten, bygmestrene vragede, er blevet hovedhjørnesten. Fra Herren er dette kommet, underfuldt er det for vore øjne. « | 42 Jesus sier til dem: "Har dere aldri lest i Skriftene: Steinen som bygningsmennene forkastet, er blitt hovedhjørnestein. Dette var Herrens verk, og det er underfullt i våre øyne? |
| 43 Derfor siger jeg jer: Guds rige skal tages fra jer og gives til et folk, som bærer dets frugter. | 43 Derfor siger jeg jer, at Guds rige skal tages fra jer og gives til et folk, der bærer dets frugter. | 43 Derfor sier Jeg til dere: Guds rike skal bli tatt fra dere og gitt til et folk som bærer rikets frukter. |
| 44 Og den, der falder over denne sten, bliver kvæstet, men den, som stenen falder på, vil den knuse.« | 44 Og den, der falder på denne sten, slår sig fordærvet; men den, som stenen falder på, ham skal den knuse.« | 44 Og den som faller på denne Steinen, skal bli knust. Men den Steinen faller på, skal Den knuse til støv." |
| 45 Da ypperstepræsterne og farisæerne hvad hørt hans lignelser, forstod de, at han sigtede til dem. | 45 Og da ypperstepræsterne og farisæerne hørte hans lignelser, forstod de, at det var dem, han talte om. | 45 Da yppersteprestene og fariseerne hørte disse lignelsene, skjønte de at det var dem Han talte om. |
| 46 Så søgte de at gribe ham, men de frygtede for folkeskaren, for den anså ham for at være en profet. | 46 Og de søgte at gribe ham, men frygtede for skarerne; thi de anså ham for en profet. | 46 De ville gripe Ham, men de fryktet for folkemengden, som holdt Ham for å være en profet. |