Mattæusevangeliet 14 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 På den tid hørte landsfyrsten Herodes rygtet om Jesus, | 1 På den tid hørte landsfyrsten Herodes rygtet om Jesus. | 1 På den tiden fikk fjerdingsfyrsten Herodes høre ryktet om Jesus, |
| 2 og han sagde til sine hoffolk: »Det er Johannes Døber! Han er stået op fra de døde, og derfor virker disse kræfter i ham.« | 2 Da sagde han til sine tjenere: »Det er Johannes Døber! Han er opvakt fra de døde, derfor virker undergørende kræfter i ham.« | 2 og han sa til tjenerne sine: "Dette er døperen Johannes. Han er stått opp fra de døde. Derfor virker disse kreftene i ham." |
| 3 Herodes havde nemlig ladet Johannes gribe, og lægge i lænker og sætte i fængsel på grund af Herodias, sin bror Filips hustru; | 3 Herodes havde nemlig ladet Johannes gribe og lænke og sætte i fængsel for sin broder Filips hustru Herodias' skyld, | 3 For Herodes hadde grepet Johannes og satt ham i fengsel for Herodias' skyld, hans bror Filips hustru. |
| 4 for Johannes havde sagt til ham: »Du har ikke lov til at have hende.« | 4 fordi Johannes havde sagt til ham: »Du har ikke lov at have hende til hustru.« | 4 For Johannes hadde sagt til ham: "Du har ikke lov til å ha henne." |
| 5 Herodes ville også have ladet ham slå ihjel, men var bange for folk, for de anså Johannes for en profet. | 5 Og når han tænkte på at lade ham dræbe, var han bange for mængden, thi de anså ham for en profet. | 5 Og selv om han ønsket å drepe ham, fryktet han for folkemengden, for de regnet ham for å være en profet. |
| 6 Men da Herodes fejrede fødselsdag, dansede Herodias' datter for selskabet og betog Herodes, | 6 Men da Herodes« fødselsdag kom, dansede Herodias« datter for selskabet; og hun behagede Herodes, | 6 Men da fødselsdagen til Herodes ble feiret, danset Herodias' datter for dem, og hun var til behag for Herodes. |
| 7 så han svor på at ville give hende, ligeså meget hvad hun mad ham om. | 7 så han med en ed lovede at give hende, hvad hun end forlangte. | 7 Derfor lovte han med ed å gi henne det hun måtte be om. |
| 8 Tilskyndet af sin mor siger hun: »Giv mig Johannes Døbers hoved på et fad!« | 8 Tilskyndet af sin moder siger hun: »Giv mig her på et fad Johannes Døbers hoved!« | 8 Etter press fra sin mor sa hun: "Gi meg døperen Johannes' hode hit på et fat." |
| 9 Kongen blev ked af det, men på grund af sin ed og sine gæster befalede han, at hun skulle have det, | 9 Og skønt kongen blev ked af det, bød han af hensyn til sine eder og til gæsterne, at man skulle give hende det, | 9 Dette gjorde kongen sørgmodig. Likevel befalte han at det skulle bli gitt henne, på grunn av edene, og på grunn av dem som satt sammen med ham. |
| 10 og han sendte bud og lod Johannes halshugge i fængslet. | 10 og sendte bud øg lod Johannes halshugge i fængselet. | 10 Så sendte han noen og fikk Johannes halshogd i fengslet. |
| 11 Og hans hoved blev bragt på et fad og givet til pigen, og hun bragte det til sin mor. | 11 Og hans hoved blev bragt på et fad og givet til den unge pige, og hun bragte det til sin moder. | 11 Og hans hode ble båret inn på et fat og gitt til piken, og hun tok det med til sin mor. |
| 12 Men hans disciple kom og hentede liget og begravede ham, og de gik hen og fortalte Jesus det. | 12 Så kom hans disciple øg tog liget og begravede det. Derefter gik de hen og fortalte Jesus det. | 12 Da kom disiplene hans og tok med seg legemet hans og begravde det. Deretter gikk de og fortalte det til Jesus. |
| 13 Da Jesus hørte det, drog han bort derfra i en båd til et øde sted for at være alene. Men skarerne opdagede det og fulgte efter ham til fods fra byerne. | 13 Da Jesus hørte det, tog han i en båd bort derfra til et øde sted, hvor de kunne være ene; men da folkeskarerne hørte det, fulgte de efter ham til fods fra byerne. | 13 Da Jesus hørte det, drog Han bort derfra med båt til et øde sted for å være for Seg Selv. Men da folkemengdene hørte det, fulgte de etter Ham til fots fra byene. |
| 14 Og da han kom i land, så han en stor folkeskare, og han ynkedes over dem og helbredte dem, der var syge. | 14 Da han nu gik i land, så han en stor folkeskare og ynkedes inderligt over den og helbredte deres syge. | 14 Og da Jesus gikk ut av båten, så Han en stor folkeskare. Og Han fikk dyp medlidenhet med dem og helbredet deres syke. |
| 15 Da det var blevet aften, kom hans disciple hen til ham og sagde: »Stedet her er øde, og det er allerede sent. Send skarerne bort, så de kan gå hen til landsbyerne og købe sig mad.« | 15 Men da det blev aften, kom hans disciple hen til ham og sagde: »Stedet her er øde, og det er allerede sent; få skarerne til at gå bort, for at de kan gå hen i landsbyerne og købe sig mad.« | 15 Da det ble kveld, kom disiplene Hans til Ham og sa: "Dette er et øde sted, og det er allerede blitt sent. Send folkemengdene bort, så de kan gå inn i landsbyene og kjøpe seg mat." |
| 16 Men Jesus svarede dem: »De behøver ikke at gå. Giv I dem noget at spise!« | 16 Da sagde Jesus til dem: »De har ikke nødig at gå bort; giv I dem noget at spise!« | 16 Men Jesus sa til dem: "De trenger ikke dra bort. Dere skal gi dem noe å spise." |
| 17 De sagde til ham: »Vi har kun fem brød og to fisk her.« | 17 De svarer ham: »Her har vi ikke mere end fem brød og to fisk.« | 17 Og de sa til Ham: "Vi har bare fem brød og to fisker her." |
| 18 Han sagde: »Giv mig dem!« | 18 Da sagde han: »Bring dem herhen til mig!« | 18 Han sa: "Kom hit til Meg med dem!" |
| 19 Og han lod folkeskarerne sætte sig i græsset, tog de fem brød og de to fisk, så mod himlen og velsignede dem, brød brødene og gav disciplene dem, og de delte dem ud til skarerne. | 19 Og han bød skarerne sætte sig ned i græsset og tog de fem brød og de to fisk, så op til Himmelen og velsignede dem; og han brød brødene og gav disciplene dem, og disciplene gav dem til skarerne, | 19 Så bad Han folkeskarene sette seg i gresset. Og Han tok de fem brødene og de to fiskene, og mens Han så opp mot himmelen, velsignet Han dem, brøt brødene og gav dem til disiplene. Og disiplene gav dem til folkemengden. |
| 20 Og alle spiste og blev mætte, og de samlede de stykker sammen, som var tilovers, tolv kurve fulde. | 20 og de spiste alle og blev mætte. Og da de samlede de stykker, der blev tilovers, var der tolv kurve fulde. | 20 Så spiste alle og ble mette, og de samlet inn tolv fulle kurver av de stykkene som var igjen. |
| 21 Det var omkring fem tusind mand, som havde spist, foruden kvinder og børn. | 21 De, som havde spist, var omtrent fem tusinde mænd, foruden kvinder og børn. | 21 De som hadde spist var rundt fem tusen menn, utenom kvinner og barn. |
| 22 Straks nødte Jesus disciplene til at gå om bord i båden og tage i forvejen over til den anden bred, mens han selv sendte skarerne bort. | 22 Og straks nødte han sine disciple til at gå i båden og i forvejen tage over til den anden bred, mens han fik folkeskarerne til at gå bort. | 22 Straks fikk Jesus disiplene Sine til å gå i båten og dra foran Ham til den andre siden, mens Han sendte folkeskarene av sted. |
| 23 Da han havde sendt skarerne bort, gik han ene op på-bjerget for at bede. Og da det var blevet aften, var han alene dér. | 23 Og da han havde ladet skarerne gå bort, gik han op i bjergene for at være ene og bede. Da det blev aften, var han dér alene. | 23 Og da Han hadde sendt skarene av sted, gikk Han opp i fjellet for Seg Selv for å be. Og da kvelden kom, var Han alene der. |
| 24 Båden var allerede mange stadier fra land og kæmpede med bølgerne, for vinden var imod. | 24 Og båden var allerede mange stadier fra land og kæmpede hårdt med bølgerne; thi vinden var imod. | 24 Båten var nå midt ute på sjøen og ble kastet hit og dit av bølgene, for vinden var imot. |
| 25 Men i den fjerde nattevagt kom han til dem, gående på søen. | 25 Men i den fjerde nattevagt kom han til dem, vandrende hen over søen. | 25 Men i den fjerde nattevakt kom Jesus til dem. Han kom gående på sjøen. |
| 26 Da disciplene så ham gå på søen, blev de skrækslagne og sagde: »Det er et spøgelse,« og de skreg af frygt. | 26 Da disciplene så ham komme vandrende på søen, blev de forfærdede og sagde: »Det er et spøgelse,« og de skreg af frygt. | 26 Og da disiplene så Ham komme gående på sjøen, ble de forskrekket og sa: "Det er et spøkelse!" Og de skrek av redsel. |
| 27 Og straks talte Jesus til dem og sagde: »Vær frimodige, det er mig, frygt ikke!« | 27 Men i det samme talte Jesus til dem og sagde: »Vær frimodige; det er mig, frygt ikke!« | 27 Men straks talte Jesus til dem og sa: "Vær ved godt mot! Det er Meg. Vær ikke redde!" |
| 28 Men Peter sagde til ham: »Herre, er det dig, så befal mig at komme ud til dig på vandet.« | 28 Peter svarede ham og sagde: »Herre! hvis det er dig, så byd mig komme ud til dig på bølgerne!« | 28 Og Peter svarte Ham og sa: "Herre, hvis det er Deg, så be meg komme til Deg på vannet." |
| 29 Han sagde: »Kom!« Peter trådte ud af båden og gik på vandet hen til Jesus. | 29 Da sagde han: »Kom!« og Peter trådte ned fra båden og vandrede hen over bølgerne og kom til Jesus. | 29 Han sa: "Kom!" Og da Peter var kommet ut av båten, gikk han bortover vannet for å komme til Jesus. |
| 30 Men da han så den stærke storm, blev han bange, og han begyndte at synke og råbte: »Herre, frels mig!« | 30 Men da han så, hvor det stormede, blev han bange, og idet han begyndte at synke, råbte han og sagde: »Herre, frels mig!« | 30 Men da han så at vinden var så kraftig, ble han redd. Og da han begynte å synke, ropte han og sa: "Herre, frels meg!" |
| 31 Straks rakte Jesus hånden ud, og greb fat i ham og sagde: »Du lidettroende, hvorfor tvivlede du? | 31 Straks rakte Jesus sin hånd ud, greb fat i ham og siger til ham: »Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?« | 31 Og straks rakte Jesus ut hånden Sin og grep ham, og Han sa til ham: "Du lite troende, hvorfor tvilte du?" |
| 32 Da de kom på i båden, lagde vinden sig. | 32 Og da de var kommet op i båden, lagde vinden sig. | 32 Og da de kom opp i båten, stilnet vinden. |
| 33 Og mændene i båden kastede sig ned for ham og sagde: »Sandelig, du er Guds søn.« | 33 Men de, som var i båden, kastede sig ned for ham og sagde: »Du er sandelig Guds Søn!« | 33 De som var i båten, kom da og tilbad Ham og sa: "Sannelig, Du er Guds Sønn." |
| 34 Og da de var kommet over søen, nåede de land ved Genesaret. | 34 Og efter at de var nået over søen, landede de i Genezaret. | 34 Da de hadde reist over sjøen, kom de til Gennesaret-landet. |
| 35 Folk på stedet genkendte ham og sendte bud til hele omegnen, og de kom til ham med alle de syge, | 35 Da nu folk dér på stedet kendte ham, sendte de bud til hele omegnen, og man bragte alle de syge til ham. | 35 Og da mennene på stedet kjente Ham igjen, sendte de bud til hele distriktet omkring. Og de førte til Ham alle som var syke, |
| 36 og de bad ham om bare at måtte røre ved kvasten på hans kappe; og alle, der rørte ved ham, blev frelst. | 36 Og de bad ham om lov til blot at røre ved kvasten på hans kappe; og alle de, som rørte ved den, blev helbredt. | 36 og bad Ham om bare å få røre ved kanten av klærne Hans. Og så mange som rørte ved dem, ble gjort helt friske. |