Mattæusevangeliet 13 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Samme dag gik Jesus ud af huset og satte sig ved søen. | 1 Samme dag gik Jesus hjemmefra og satte sig ved søen. | 1 Samme dag gikk Jesus ut av huset og satte Seg ved sjøen. |
| 2 Og store skarer flokkedes om ham, så ham måtte gå om bord og sætte sig i en båd, mens hele skaren stod på bredden. | 2 Og store folkeskarer samlede sig om ham, så han gik ombord i en båd og satte sig, mens hele folkeskaren stod inde på bredden. | 2 Og store menneskeskarer samlet seg om Ham, så Han gikk om bord i en båt og satte Seg der. Og alt folket stod på stranden. |
| 3 Og han talte meget til dem i lignelser og sagde: »Se, en sædemand gik ud for at så. | 3 Så talte han meget til dem i lignelser og sagde: »Se, en sædemand gik ud for at så. | 3 Så talte Han mye til dem i lignelser og sa: "Se, en såmann gikk ut for å så. |
| 4 Og da han såede, faldt noget på vejen, og fuglene kom og åd det op. | 4 Og som han såede, faldt noget på vejen; og fuglene kom og åd det op. | 4 Og da han sådde, falt noe såkorn ved veikanten, og fuglene kom og åt det opp. |
| 5 Noget faldt på klippegrund, hvor der ikke var ret meget jord, og det kom straks op, fordi der kun var et tyndt lag jord; | 5 Noget faldt på stengrund, hvor det ikke havde megen jord, og det kom straks op, fordi det ikke havde dyb jord; | 5 Noe falt på steingrunn, hvor det ikke fikk mye jord. Det spirte snart opp siden det ikke hadde dyp jord. |
| 6 men da solen kom højt på himlen, blev det svedet, og det visnede, fordi det ikke havde rod. | 6 men da solen steg, blev det svedet, og det visnede, fordi det manglede rod. | 6 Men da solen stod opp, ble det avsvidd, og siden det ikke hadde røtter, visnet det bort. |
| 7 Noget faldt mellem tidsler, og tidslerne voksede op og kvalte det. | 7 Noget faldt iblandt tidsler, og tidslerne voksede op og kvalte det. | 7 Og noe falt blant torner, og tornene vokste opp og kvalte det. |
| 8 Men noget faldt i god jord og gav udbytte, noget hundrede, noget tres og noget tredive fold. | 8 Og noget faldt i god jord og bar frugt, noget hundrede, noget tresindstyve og noget tredive fold. | 8 Men noe annet falt i god jord og gav frukt: noe hundre foll, noe seksti og noe tretti. |
| 9 Den, der har ører, skal høre!« | 9 Den, som har øren, han høre!« | 9 Den som har ører å høre med, han må høre!" |
| 10 Disciplene kom hen til ham og spurgte: »Hvorfor taler du til dem i lignelser?« | 10 Da kom disciplene hen og spurgte ham: »Hvorfor taler du til dem i lignelser?« | 10 Og disiplene kom og sa til Ham: "Hvorfor taler Du til dem i lignelser?" |
| 11 Han svarede dem: »Jer er det givet at kende Himmerigets hemmeligheder, men de andre er det ikke givet. | 11 Han svarede og sagde til dem: »Jer er det givet at kende Himmerigets hemmeligheder; men dem er det ikke givet. | 11 Han svarte med å si til dem: "Dere er det gitt å kjenne himlenes rikes hemmeligheter, men dem er det ikke gitt. |
| 12 For den, der har, til ham skal der gives, og han skal have overflod; men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har. | 12 Thi den, som har, ham skal der gives, og han skal få overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har. | 12 For den som har, han skal få mer, og han skal ha overflod. Men den som ikke har, han skal bli fratatt selv det han har. |
| 13 Derfor taler jeg til dem i lignelser, fordi de ser og dog ikke ser, og hører og dog ikke hører og heller intet fatter. | 13 Derfor taler jeg til dem i lignelser, fordi de ser og dog ingenting ser, og hører og dog ingenting hører eller forstår. | 13 Derfor taler Jeg til dem i lignelser. For selv om de ser, så ser de ikke, og selv om de hører, hører de ikke og forstår ikke. |
| 14 På dem opfyldes den profeti af Esajas, der siger: I skal høre og høre, men intet fatte, I skal se og se, men intet forstå. | 14 På dem går Esajas' profeti i opfyldelse, når han siger: »I skal høre og høre og dog intet fatte, I skal se og se og dog intet øjne. | 14 Og på dem blir Jesajas profeti oppfylt, som sier: Når dere hører, skal dere høre, men ikke forstå, og når dere ser, skal dere se, men ikke skjelne. |
| 15 For dette folks hjerte er dækket med fedt, og med ørerne hører de tungt, og deres øjne har de lukket til, for at de ikke skal se med øjnene, høre med ørerne og fatte med hjertet og vende om, så jeg må helbrede dem. | 15 Thi dette folks hjerte er blevet sløvt, og med ørene hører de tungt, og deres øjne har de lukket, for at de ikke skal se med øjnene og høre med ørene og fatte med hjertet og omvende sig, så jeg kan læge dem. | 15 For hjertet til dette folket er blitt sløvt. Deres ører har vanskelig for å høre, og sine øyne har de lukket til, så de ikke skulle se med sine øyne og høre med sine ører, så de ikke skulle forstå med hjertet og vende om, så Jeg kunne få lege dem. |
| 16 Salige er jeres øjne, fordi de ser, og jeres ører, fordi de hører. | 16 Men salige er jeres øjne, fordi de ser, fordi de hører. | 16 Men salige er deres øyne, for de ser, og deres ører, for de hører. |
| 17 For sandelig siger jeg jer: Mange profeter og retfærdige har længtes efter at se det, I ser, og fik det ikke at se, og høre det, I hører, og fik det ikke at høre. | 17 Thi sandelig siger jeg eder: mange profeter og retfærdige ønskede inderligt at se, hvad I ser, men fik det ikke at se, og at høre, hvad I hører, men fik det ikke at høre. | 17 For sannelig sier Jeg dere: Mange profeter og rettferdige har ønsket å se det dere ser, men fikk ikke se, og har ønsket å høre det dere hører, men fikk ikke høre. |
| 18 Så hør I da lignelsen om sædemanden. | 18 Så hør nu, hvad der menes med lignelsen om sædemanden. | 18 Hør derfor lignelsen om såmannen: |
| 19 Når et menneske hører ordet om Riget og ikke fatter det, kommer den Onde og røver det, der er sået i hans hjerte; det er det, som blev sået på vejen. | 19 Når nogen hører ordet om Riget og ikke forstår det, så kommer den Onde og river det bort, der er sået i hans hjerte; han er sæden, som blev sået på vejen. | 19 Når noen hører rikets ord og ikke forstår det, kommer den onde og røver bort det som ble sådd i hjertet hans. Dette er den som tok imot såkorn ved veikanten. |
| 20 Det, som blev sået på klippegrund, det er ham, der straks tager imod ordet med gælde, når han hører det; | 20 Sæden, som blev sået på stengrund, det er ham, der hører ordet og straks tager imod det med glæde. | 20 Men den som tok imot såkorn på steingrunn, er den som hører ordet og tar imot det med glede med en gang. |
| 21 men han har ikke rod i sig, han holder kun ud en tid, og når der kommer trængsler eller forfølgelse på grund af ordet, falder han straks fra. | 21 Men han lader det ikke slå rod i sig og holder kun ud til en tid, og når der kommer trængsel eller forfølgelse for ordets skyld, tager han straks anstød. | 21 Han har likevel ingen rot i seg, og holder bare ut en stund. For når trengsel eller forfølgelse oppstår på grunn av ordet, snubler han med en gang. |
| 22 Det, som blev sået mellem tidsler, det er ham, der hører ordet, men denne verdens bekymring og rigdommens blændværk kvæler ordet, så det ikke bærer frugt. | 22 Sæden, som blev sået iblandt tidsler, det er ham, der hører ordet, men timelig bekymring og rigdommens bedrag kvæler ordet, og det bliver uden frugt. | 22 Den som ble sådd blant tornene, er den som hører ordet, men denne verdens bekymringer og rikdommens forførelse kveler ordet, og han blir uten frukt. |
| 23 Men det, som blev sået i den gode jord, det er ham, der hører ordet og fatter det og så bærer frugt og giver hundrede eller tres eller tredive fold.« | 23 Men sæden, som blev sået i god jord, det er ham, der hører ordet og forstår det, og som så bærer frugt, hundrede, tresindstyve eller tredive fold.« | 23 Men den som tok imot såkorn i god jord, er den som hører ordet og forstår det. Han bærer frukt og gir avkastning: én hundre foll, én seksti, én tretti." |
| 24 Han fortalte dem en anden lignelse: »Himmeriget ligner en mand, der såede god sæd i sin mark. | 24 En anden lignelse fremsatte han for dem og sagde: »Med Himmeriget er det som med en mand, der såede god sæd i sin mark. | 24 Han la også fram en annen lignelse for dem og sa: "Himlenes rike er likt en mann som sådde godt såkorn i åkeren sin. |
| 25 Mens folkene sov, kom hans fjende og såede ukrudt i hveden og gik sin vej. | 25 Og mens folkene sov, kom hans fjende og såede giftigt rajgræs iblandt hveden og gik bort. | 25 Men mens menneskene sov, kom fienden hans og sådde ugress blant hveten og gikk så bort. |
| 26 Da kornet skød op og satte kerne, kom også ukrudtet frem. | 26 Og da kornet voksede op og satte kærne, kunne også rajgræsset ses. | 26 Men da kornet hadde vokst opp og gav avling, kom også ugresset til syne. |
| 27 Husbondens folk kom så og spurgte: Herre, såede du ikke god sæd i din mark? Hvor kommer da ukrudtet fra? | 27 Så kom husbondens tjenere til ham og sagde: »Herre, du såede jo god sæd i din mark, hvorfra er da rajgræsset kommet?« | 27 Eierens tjenere kom så og sa til ham: Herre, var det ikke godt såkorn du sådde i åkeren din? Hvor kommer da ugresset fra? |
| 28 Han svarede: Det har en fjende gjort. Folkene spørger ham så: Vil du have, at vi skal gå ud og luge det væk? | 28 Han sagde til dem: »Det har et fjendsk menneske gjort.« Så spørger tjenerne ham: »Vil du da have, at vi skal gå hen og samle det fra?« | 28 Han sa til dem: En fiende har gjort dette. Tjenerne sa til ham: Vil du da at vi skal gå og samle det sammen? |
| 29 Han svarer dem: Nej, for når I luger ukrudtet væk, kommer I til at rykke hveden op sammen med det. | 29 Men han siger: »Nej, for at I ikke, når I samler rajgræsset fra, skal rykke hveden op tillige med det. | 29 Men han svarte: Nei, dere kunne også komme til å dra opp hvete når dere samler sammen ugresset. |
| 30 Lad blot begge dele gro side om side indtil høsten. Ved høsttid vil jeg så sige til høstfolkene: Tag først ukrudtet fra og bind det i knipper, så det kan brændes, men saml hveden i min lade.« | 30 Lad kun begge dele gro side om side indtil høsten; og i høstens tid vil jeg da sige til høstfolkene: »Saml først rajgræsset fra og bind det i knipper for at brænde det, men bring hveden hjem i min lade!« | 30 La begge vokse sammen inntil høsten. Når tiden for å høste kommer, vil jeg si til høstarbeiderne: Sank først sammen ugresset og bind det i bunter og brenn det! Men hveten skal dere samle inn i låven min." |
| 31 Han fortalte dem en anden lignelse: »Himmeriget ligner et sennepsfrø, som en mand tog og såede i sin mark. | 31 En anden lignelse fremsatte han for dem og sagde: »Med Himmeriget er det ligesom med et sennepsfrø, som en mand tog og såede i sin mark. | 31 Han la fram en annen lignelse for dem og sa: "Himlenes rike er likt et sennepsfrø som en mann tok og sådde i åkeren sin. |
| 32 Det er mindre end alle andre frø, men når det vokser op, er det større end alle andre planter og bliver et helt træ, så himlens fugle kommer og bygger rede i dets grene.« | 32 Det er mindre end alt andet frø, men når det vokser til, bliver det større end de andre urter, ja bliver til et træ, så himmelens fugle kommer og bygger rede i dets grene.« | 32 Det er det minste av alle frø. Men når det har vokst opp, er det større enn hagevekstene og blir til et tre, slik at himmelens fugler kommer og bygger reir i grenene på det." |
| 33 Han fortalte dem en anden lignelse: »Himmeriget ligner en surdej, som en kvinde tog og kom i tre mål hvedemel, til det hele var gennemsyret.« | 33 Endnu en lignelse fortalte han dem: »Med Himmeriget er det ligesom med en surdej, som en kvinde tog og kom i tre mål hvedemel, indtil det blev gennemsyret alt sammen.« | 33 Han fortalte dem en annen lignelse: "Himlenes rike er som en surdeig som en kvinne tok og gjemte i tre mål mel til alt var gjennomsyret." |
| 34 Alt dette sagde Jesus i lignelser til skarerne, og han talte intet til dem undtagen i lignelser, | 34 Alt dette talte Jesus til folke skarerne i lignelser, og uden lignelse talte han intet til dem, | 34 Alt dette talte Jesus til folkemengden i lignelser. Og uten lignelser talte Han ikke til dem, |
| 35 for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten, der siger: Jeg vil åbne min mund med lignelser, jeg vil fremføre det, der har været skjult, siden verden blev grundlagt. | 35 for at det skulle gå i opfyldelse, som er talt ved profeten, der siger: »Jeg vil åbne min mund med lignelser; jeg vil udsige det, som har været skjult fra verdens grundlæggelse.« | 35 for at det skulle bli oppfylt som er talt ved profeten, som sier: "Jeg vil åpne Min munn i lignelser. Jeg vil tale om det som er holdt skjult fra verdens grunnvoll ble lagt." |
| 36 Da lod Jesus skarerne gå og gik hjem. Og hans disciple kom og bad ham: »Forklar os lignelsen om ukrudtet på marken.« | 36 Derefter forlod han folkeskarerne og gik hjem. Så kom hans disciple til ham og sagde: »Forklar os lignelsen om det giftige rajgræs på marken!« | 36 Deretter sendte Jesus folkemengden bort og gikk inn i huset. Og disiplene Hans kom til Ham og sa: "Forklar lignelsen om ugresset i åkeren for oss!" |
| 37 Han svarede: »Den, der sår den gode sæd, er Menneskesønnen, | 37 Han svarede og sagde: »Den, som sår den gode sæd, er Menneskesønnen, | 37 Han svarte og sa til dem: "Den som sår det gode såkornet, er Menneskesønnen. |
| 38 marken er verden, og den gode sæd er Rigets børn. Men ukrudtet er den Ondes børn, | 38 marken er verden, og den gode sæd er Rigets børn, men rajgræsset er den Ondes børn, | 38 Åkeren er verden, det gode såkornet er rikets barn, men ugresset er den ondes barn. |
| 39 og fjenden, der såede det, er Djævlen. Høsten er verdens ende, og høstfolkene er engle. | 39 og fjenden, som såede det, er Djævelen; og høsten er verdens ende; og høstfolkene er engle.« | 39 Fienden som sådde det, er djevelen. Høsten er tidens ende, og høstarbeiderne er englene. |
| 40 Ligesom altså ukrudtet tages fra og brændes i ild, således skal det også gå ved verdens ende: | 40 Ligesom nu rajgræsset samles fra og brændes i ild, således skal det ske ved verdens ende. | 40 Som når ugresset blir samlet sammen og brent på ilden, slik skal det være ved denne tidens ende. |
| 41 Menneskesønnen skal sende sine engle, og fra hans rige skal de tage alt det væk, som fører til frafald, og alle dem, der begår lovbrud, | 41 Menneskesønnen skal sende sine engle ud, og de skal samle fjerne fra hans rige alle, der frister andre til fald, og dem, som øver lovløshed; | 41 Menneskesønnen skal sende ut englene Sine, og de skal samle sammen og ta ut av riket alt som er til anstøt og dem som driver med lovløshet. |
| 42 og kaste dem i ovnen med ild. Dér skal der være gråd og tænderskæren. | 42 og de skal kaste dem i ildovnen; der skal være gråd og tænderskæren. | 42 Og de skal kaste dem i ildovnen. Der skal det være gråt og tenners gnissel. |
| 43 Da skal de retfærdige skinne som solen i deres faders rige. Den, der har ører, skal høre! | 43 Da skal de retfærdige stråle som solen i deres Faders rige. Den, som har øren, han høre! | 43 Da skal de rettferdige stråle som solen i sin Fars rike. Den som har ører å høre med, han må høre! |
| 44 Himmeriget ligner en skat, der lå skjult i en mark; en mand fandt den, men holdt det skjult, og i sin glæde går han hen og sælger alt, hvad han ejer, og køber den mark. | 44 Med Himmeriget er det ligesom med en skat, der var skjult i en mark, og en mand finder den og holder det hemmeligt, og af glæde over den går han hen og sælger alt, hvad han har, og køber den mark. | 44 Himlenes rike er også likt en skatt som var gjemt i en åker, og som en mann fant og siden gjemte. Og i glede over den går han bort og selger alt han har og kjøper åkeren. |
| 45 Igen: Himmeriget ligner en købmand, der søgte efter smukke perler; | 45 Fremdeles er det med Himmeriget ligesom med en købmand, der søgte efter skønne perler; | 45 Himlenes rike er også likt en kjøpmann som søker etter vakre perler. |
| 46 og da han fandt én særlig kostbar perle, gik han hen og solgte alt, hvad han ejede, og købte den. | 46 og da han havde fundet én meget kostbar perle, gik han hen og solgte alt, hvad han havde, og købte den. | 46 Og da han hadde funnet én meget kostbar perle, gikk han bort og solgte alt han eide og kjøpte den. |
| 47 Igen: Himmeriget ligner et vod, der kastes i søen og samlede fisk af enhver art; | 47 Fremdeles er det med Himmeriget ligesom med et vod, der blev kastet i havet og indfangede fisk af alle slags. | 47 Himlenes rike er også likt en not som ble kastet i havet og fanget fisk av alle slag. |
| 48 da det var fuldt, trak de det op på bredden og satte sig og samlede de gode fra i tønder og kastede de dårlige ud. | 48 Da det blev fuldt, trak man det op på strandbredden og satte sig og samlede de gode sammen i kar, men kastede de ubrugelige ud. | 48 Da den var full, drog de den inn til stranden. Og de satte seg ned og samlet de gode i kar, men kastet ut de dårlige. |
| 49 Således skal det gå ved verdens ende: Englene skal gå ud og skille de onde fra de retfærdige | 49 Således skal det ske ved verdens ende. Englene skal gå ud og skille de onde fra de retfærdige | 49 Slik skal det bli ved denne tidens avslutning. Englene skal komme og skille de onde fra de rettferdige, |
| 50 og kaste dem i ovnen med ild. Dér skal der være gråd og tænderskæren. | 50 og kaste dem i ildovnen; dér skal der være gråd og tænderskæren. | 50 og kaste dem i ildovnen. Der skal det være gråt og tenners gnissel." |
| 51 Har I fattet alt dette?« De svarede: »Ja!« | 51 Har I forstået alt dette?« »Ja,« svarede de ham. | 51 Jesus sa til dem: "Har dere forstått alt dette?" De sa til Ham: "Ja, Herre." |
| 52 Da sagde han til dem: »Derfor: Enhver skriftklog, der er blevet Himmerigets discipel, ligner en husbond, der tager nyt og gammelt frem fra sit forråd.« | 52 Da sagde han til dem: »Så er da enhver skriftklog, som er oplært for Himmeriget, ligesom en husbond, der tager nyt og gammelt frem af sit forråd.« | 52 Da sa Han til dem: "Derfor er enhver skriftlærd som er opplært for himlenes rike, lik en husholder som tar fram fra sin skatt, nytt og gammelt." |
| 53 Da Jesus var færdig med at fortælle disse lignelser, gik han bort derfra. | 53 Og det skete, da Jesus var færdig med at fortælle disse lignelser, drog han bort derfra. | 53 Nå skjedde det at da Jesus hadde avsluttet disse lignelsene, drog Han derfra. |
| 54 Og han kom til sin hjemby og underviste dem i deres synagoge, så de blev slået af forundring og spurgte: »Hvorfra har han denne visdom og kraften til at gøre mægtige gerninger? | 54 Og han kom til sin fædreneby og lærte dem i deres synagoge«, så de blev slået af forundring og sagde: »Hvorfra har han denne visdom og de undergørende kræfter? | 54 Da Han var kommet til hjemstedet Sitt, lærte Han dem i synagogen deres, så de ble forundret og sa: "Hvor fikk Denne Mannen slik visdom og slike kraftige gjerninger fra? |
| 55 Er det ikke tømrerens søn? Hedder hans mor ikke Maria og hans brødre Jakob og Josef og Simon og Judas? | 55 Er han ikke tømmermandens søn? Hedder hans moder ikke Maria og hans brødre Jakob og Josef og Simon og Judas? | 55 Er ikke dette tømmermannens sønn? Heter ikke Hans mor Maria? Og Hans brødre Jakob, Joses, Simon og Judas? |
| 56 Bor alle hans søstre ikke her hos os? Hvor har han så alt dette fra?« | 56 Og hans søstre, bor de ikke alle hos os? Hvorfra har han da alt dette?« | 56 Og Hans søstre, er de ikke alle blant oss? Hvor fikk da Denne Mannen alt dette fra?" |
| 57 Og de blev forarget på ham. Men Jesus sagde til dem: »En profet er ikke miskendt undtagen i sin hjemby og i sit hus.« | 57 Og de foragedes på ham. Men Jesus sagde til dem: »Intetsteds er en profet så ringeagtet som i sin egen fædrene by og i sit hjem.« | 57 Derfor tok de anstøt av Ham. Men Jesus sa til dem: "En profet blir ikke uten ære andre steder enn på sitt eget hjemsted og i sitt eget hus." |
| 58 Og han gjorde ikke mange mægtige gerninger dér på grund af deres vantro. | 58 Og på grund af deres vantro gjorde han ikke mange undergerninger dér. | 58 Og Han gjorde ikke mange kraftige gjerninger der, på grunn av deres vantro. |