Markusevangeliet 9 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Og han sagde til dem: »Sandelig siger jeg jer: Nogle af dem, der står her, skal ikke smage døden, før de, ser, at Guds rige er kommet i magt og vælde.« | 1 Og han sagde til dem: »Sandelig siger jeg eder: der er nogle af dem, som står her, der ikke skal smage døden, førend de ser, at Guds rige er kommet med kraft.« | 1 Og Han sa til dem: "Sannelig sier Jeg dere at det er noen som står her, som ikke skal smake døden før de ser at Guds rike er kommet med kraft." |
| 2 Seks dage efter tog Jesus Peter og Jakob og Johannes med sig og førte dem op på et højt-bjerg, hvor de var helt alene. Og han blev forvandlet for øjnene af dem, | 2 Seks dage derefter tager Jesus Peter og Jakob og Johannes med sig og fører dem op på et højt bjerg; hvor de var helt alene. Og han blev forvandlet for deres øjne. | 2 Seks dager etter tok Jesus med seg Peter, Jakob og Johannes og førte dem opp på et høyt fjell, der de var avsides, for seg selv. Og Han ble forklaret framfor dem. |
| 3 og hans klæder blev skinnende hvide, meget hvidere end nogen på jorden kan blege dem. | 3 Og hans klæder blev så strålende, blændende hvide, som ingen blegemand på jorden kan gøre dem. | 3 Hans klær ble strålende, skinnende hvite som snø, så hvite at det ikke er noen bleker på jorden som kan få dem så hvite. |
| 4 Og Elias kom til syne for dem sammen med Moses, og de talte med Jesus. | 4 Og Elias tillige med Moses viste sig for dem og samtalede med Jesus. | 4 Og Elia viste seg for dem sammen med Moses, og de talte med Jesus. |
| 5 Så udbrød Peter og sagde til Jesus: Rabbi, det er godt, at vi er her. Lad os bygge tre hytter, én til dig og én til Moses og én til Elias.« | 5 Da tager Peter til orde og siger til Jesus: »Rabbi«! det er godt, at vi er her; lad os bygge tre hytter, en til dig og en til Moses og en til Elias.« | 5 Da tok Peter til orde og sa til Jesus: "Rabbi, det er godt at vi er her. La oss lage tre hytter, en til Deg, en til Moses og en til Elia." |
| 6 Han vidste nemlig ikke, hvad han skulle sige, for de var helt forfærdede. | 6 Han vidste nemlig ikke, hvad han skulle sige; thi de var blevet helt forfærdede. | 6 Han visste nemlig ikke hva han skulle si, for de var veldig redde. |
| 7 Så kom der en sky, som overskyggede dem, og der lød en røst fra skyen: »Det er min elskede søn. Hør ham!« | 7 Da kom der en sky og overskyggede dem; og en røst lød fra skyen: »Denne er min Søn, den elskede, hør ham! « | 7 Og en sky kom og overskygget dem. Og en røst lød ut fra skyen og sa: "Dette er Min Sønn, Den Elskede, hør Ham!" |
| 8 Og da de så sig omkring, kunne de pludselig kun se Jesus alene hos sig. | 8 Men med ét, da de så sig omkring, kunne de ikke mere se nogen uden Jesus alene hos dem. | 8 Og i samme stund, da de hadde sett seg omkring, så de ikke lenger noen andre hos seg uten Jesus alene. |
| 9 Medens de gik ned fra-bjerget, forbød han dem at fortælle nogen, hvad de havde set, før Menneskesønnen var opstået fra de døde. | 9 Medens de nu gik ned fra bjerget, bød han dem, at de ikke, før Menneskesønnen var opstået fra de døde, måtte fortælle nogen, hvad de havde set. | 9 Da de kom ned fra fjellet, påla Han dem at de ikke skulle fortelle noen om det de hadde sett, før Menneskesønnen hadde stått opp fra de døde. |
| 10 De tog det ord til sig og talte med hinanden om, hvad det ville sige at opstå fra de døde. | 10 Det ord mærkede de sig og drøftede indbyrdes, hvad det var at opstå fra de døde. | 10 Så holdt de dette ordet for seg selv, og spurte hverandre hva oppstandelse fra de døde betyr. |
| 11 Så spurgte de ham: »Hvorfor siger de skriftkloge, at Elias først skal komme?« | 11 Og de spurgte ham og sagde: »Hvorfor siger de skriftkloge, at Elias først må komme?« | 11 Og de spurte Ham og sa: "Hvorfor sier de skriftlærde at Elia må komme først?" |
| 12 Han svarede dem: »Elias skal komme først og genoprette alt. Hvordan kan der så stå skrevet om Menneskesønnen, at han skal lide meget og være foragtet? | 12 Da sagde han til dem: »Elias kommer først og genopretter alt; og hvordan står der skrevet om Menneskesønnen? At han skal lide meget og blive foragtet. | 12 Da svarte Han og sa til dem: "Sannelig, Elia kommer først og gjenoppretter alle ting. Og hvordan står det skrevet om Menneskesønnen? At Han skal lide mye og bli foraktet. |
| 13 Jo, jeg siger jer: Elias er allerede kommet, og de gjorde med ham, som de ville, sådan som der står skrevet om ham.« | 13 Men jeg siger jer, at Elias er kommen, og de har gjort ved ham, hvad de ville, sådan som der står skrevet om ham.« | 13 Men Jeg sier dere at også Elia er kommet, og de gjorde med ham alt det som de ville, slik det er skrevet om ham." |
| 14 Da de kom ned til disciplene, så de en stor skare omkring dem og nogle skriftkloge, som diskuterede med dem. | 14 Da de nu kom hen til disciplene, så de, at en stor skare stod omkring dem, og at nogle skriftkloge var i ordstrid med dem. | 14 Og da Han kom til disiplene, så Han en stor folkemengde rundt dem og noen skriftlærde som diskuterte med dem. |
| 15 Hele skaren blev grebet af ærefrygt, straks de fik øje på Jesus, og løb hen for at hilse på ham. | 15 Og straks da hele skaren så ham, blev de grebet af ærefrygt og løb hen og hilste ham. | 15 Med det samme de så Ham, ble hele folket meget forundret, og de løp mot Ham og hilste Ham. |
| 16 Han spurgte dem: »Hvad er det, I diskuterer med dem?« | 16 Og han spurgte dem: »Hvad er det, I strides med dem om?« | 16 Og Han spurte de skriftlærde: "Hva er det dere diskuterer med dem?" |
| 17 Og en fra skaren svarede ham: »Mester, jeg har bragt min søn til dig; han er besat af en ånd, som gør ham stum. | 17 En mand af skaren svarede ham: »Mester! jeg har bragt min søn til dig; han er besat af en ånd, der gør ham stum. | 17 Da svarte en i flokken og sa: "Mester, jeg tok med min sønn til Deg. Han har en stum ånd. |
| 18 Hvor som helst den overvælder ham, kaster den ham til jorden, og han frådser og skærer tænder og bliver helt stiv. Jeg sagde til dine disciple, at de skulle drive den ud, men det kunne de ikke.« | 18 Og når som helst den tager magten over ham, kaster den ham om, og han fråder og skærer tænder og stivner; og jeg har sagt til dine, disciple, at de skulle uddrive den, men de magtede det ikke.« | 18 Og hvor som helst den griper tak i ham, kaster den ham ned. Han fråder om munnen, skjærer tenner og blir helt stiv. Derfor spurte jeg disiplene Dine om de kunne drive den ut, men de klarte det ikke." |
| 19 Da udbrød Jesus: »Du vantro slægt, hvor længe skal jeg være hos jer, hvor længe skal jeg holde jer ud? Kom herhen med ham!« | 19 Da svarede han dem, og sagde: »Åh, du vantro slægt! hvor længe skal jeg være hos jer, hvor længe skal jeg tåle jer? før ham herhen til mig!« | 19 Han svarte ham og sa: "Du vantro slekt, hvor lenge skal Jeg være hos dere? Hvor lenge skal Jeg bære over med dere? Før ham til Meg!" |
| 20 Så bragte de ham hen til Jesus. Men da ånden så ham, rev og sled den straks i drengen, så han faldt om på jorden og lå og frådede og vred sig. | 20 Så førte de ham hen til ham, og da han fik øje på Jesus, sled ånden straks i ham, og han faldt om på jorden og væltede sig og frådede. | 20 Da førte de gutten til Ham. Da ånden så Ham, rev den straks i ham. Han falt til jorden og veltet seg, og han frådet om munnen. |
| 21 Jesus spurgte hans far: »Hvor længe har han haft det sådan?« Han svarede: »Fra han var barn. | 21 Jesus spurgte da hans fader: »Hvor lang tid har han haft det sådan?« Han sagde: »Fra barndommen af; | 21 Så spurte Jesus hans far: "Hvor lenge har han hatt det slik?" Og han sa: "Fra barndommen. |
| 22 Og den har mange gange kastet ham både i ild og vand for at gøre det af med ham. Men hvis du kan gøre noget, så forbarm dig over os og hjælp os.« | 22 og den har tit kastet ham både i ild og vand for at tage livet af ham; men hvis du formår noget, så forbarm dig over os og hjælp os!« | 22 Og ofte har den kastet ham både i ild og i vann for å ødelegge ham. Men hvis Du makter å gjøre noe, så ha barmhjertighet med oss og hjelp oss!" |
| 23 Jesus sagde til ham: »Hvis du kan! Alt er muligt for den, der tror.« | 23 Men Jesus sagde til ham: »Hvis du formår! alt er muligt for den, der tror.« | 23 Jesus sa til ham: "Hvis du kan tro; alt er mulig for den som tror." |
| 24 Straks råbte drengens far: »Jeg tror, hjælp min vantro!« | 24 Straks råbte drengens fader og sagde: »Jeg tror, hjælp min vantro!« | 24 Barnets far satte straks i å rope, og sa med tårer: "Herre, jeg tror. Hjelp min vantro!" |
| 25 Da Jesus så, at en skare stimlede sammen, truede han ad den urene ånd og sagde til den: | 25 Men da Jesus så, at skaren stimlede sammen, talte han strengt til den urene ånd og sagde til den: »Du stumme og døve ånd! jeg byder dig, far ud af ham og far ikke mere ind i ham!« | 25 Da Jesus så at folket kom løpende og samlet seg, refset Han den urene ånden og sa til den: "Døve og stumme ånd, Jeg befaler deg: Far ut av ham og far ikke mer inn i ham!" |
| 26 »Du stumme og døve ånd, jeg befaler dig: Far ud af ham, og far aldrig mere ind i ham!« Da skreg den og rev og sled i ham og fór ud; og han blev som død, så alle sagde: »Han er død.« | 26 Da skreg den og sled meget i drengen og fo'r ud, og han blev som død, så de fleste sagde: »Han er død.« | 26 Da skrek ånden og rev kraftig i ham og for ut av ham. Og han ble som død, så mange sa: "Han er død." |
| 27 Men Jesus tog hans hånd og fik ham til at rejse sig op. | 27 Men Jesus tog ham ved hånden og rejste ham op; og han stod op. | 27 Men Jesus tok ham ved hånden og reiste ham opp, og han stod opp. |
| 28 Da Jesus var kommet inden døre og var alene med sine disciple, spurgte de ham: »Hvorfor kunne vi ikke drive den ud?« | 28 Da Jesus nu var kommen ind i et hus, spurgte hans disciple ham i enrum: »Hvorfor kunne vi ikke uddrive den?« | 28 Og da Han var kommet inn i huset og de var alene, kom disiplene Hans og spurte Ham: "Hvorfor kunne ikke vi drive den ut?" |
| 29 Han svarede dem: »Den slags kan kun drives ud ved bøn.« | 29 Han svarede dem: »Den slags kan ikke drives ud ved noget, uden ved bøn og faste.« | 29 Og Han sa til dem: "Dette slaget kan bare drives ut ved bønn og faste." |
| 30 De brød op og drog igennem Galilæa, og Jesus ville ikke have, at nogen skulle vide det, | 30 Så brød de op derfra og vandrede gennem Galilæa; og han ville ikke, at nogen skulle vide det. | 30 Så drog de derfra og reiste gjennom Galilea. Og Han ville ikke at noen skulle vite det. |
| 31 for han underviste sine disciple og sagde til dem: »Menneskesønnen overgives i menneskers hænder, og de skal slå ham ihjel, og når han er slået ihjel, skal han opstå tre dage efter.« | 31 Thi han lærte sine disciple og sagde til dem: »Menneskesønnen skal gives i menneskers vold, og de skal slå ham ihjel; og når han er slået ihjel, skal han opstå tre dage efter.« | 31 For Han lærte disiplene Sine og sa til dem: "Menneskesønnen skal bli forrådt og overgitt i menneskers hender, og de skal slå Ham i hjel. Og etter at Han er slått i hjel, skal Han oppstå på den tredje dag." |
| 32 Men de forstod ikke, hvad han sagde, og de var bange for at spørge ham. | 32 Men de forstod ikke den tale, og de turde ikke spørge ham. | 32 Men de forstod ikke dette ordet, og de var redde for å spørre Ham. |
| 33 Så kom de til Kapernaum. Og da han var kommet inden døre, spurgte han dem: »Hvad var det, I talte om på vejen?« | 33 Så kom de til Kapernaum. Og da han var kommen hjem, spurgte han dem: »Hvad var det, I talte sammen om på vejen?« | 33 Så kom Han til Kapernaum. Og mens han var i huset, spurte Han dem: "Hva var det dere snakket med hverandre om på veien?" |
| 34 Men de sagde ikke noget, for på vejen havde de talt med hinanden om, hvem der var den største. | 34 Men de tav; thi de havde på vejen talt med hverandre om, hvem der var den største. | 34 Men de ble stille, for på veien hadde de snakket med hverandre om hvem som var den største. |
| 35 Så satte han sig ned, kaldte de tolv til sig og sagde til dem: »Hvis nogen vil være den første, skal han være den sidste af alle og alles tjener.« | 35 Da satte han sig ned og kaldte på de tolv og siger til dem: »Hvis nogen vil være den første, han skal være den sidste af alle og alles tjener.« | 35 Og Han satte Seg ned, kalte på de tolv og sa til dem: "Hvis noen vil være den første, skal han være den siste av alle og alles tjener." |
| 36 Så tog han et lille barn, stillede det midt iblandt dem og tog det i favn og sagde til dem: | 36 Og han tog et lille barn, stillede det midt iblandt dem, tog det i favn og sagde til dem: | 36 Så tok Han et lite barn og stilte det midt iblant dem. Og da Han hadde tatt det i armene Sine, sa Han til dem: |
| 37 »Den, der tager imod sådan et barn i mit navn, tager imod mig; og den, der tager imod mig, tager ikke imod mig, men tager imod ham, som har sendt mig.« | 37 »Den, der tager imod sådan et lille barn for mit navns skyld, tager imod mig; og den, der tager imod mig, tager ikke imod mig, men imod ham, som udsendte mig.« | 37 "Hver den som tar imot et av disse små barna i Mitt navn, tar imot Meg. Og hver den som tar imot Meg, tar ikke imot Meg, men Ham som har utsendt Meg." |
| 38 Johannes sagde til ham: »Mester, vi har set en uddrive dæmoner i dit navn, og vi prøvede at hindre ham i det, fordi han ikke var i følge med os.« | 38 Johannes sagde til ham: »Mester! vi så en mand, som ikke slutter sig til os, uddrive onde ånder i dit navn; og vi søgte at hindre ham i det, fordi han ikke slutter sig til os.« | 38 Johannes tok til orde og sa til Ham: "Mester, vi så en som ikke er i følge med oss, drive ut demoner i Ditt navn. Og vi forbød ham det siden han ikke er i følge med oss." |
| 39 Men Jesus svarede: »I må ikke hindre ham, for der er ingen, som gør en undergerning i mit navn, der straks efter kan tale ondt om mig. | 39 Men Jesus sagde: »I skal ikke hindre ham; thi der er ingen, som gør en undergerning i mit navn og snart efter kan tale ondt om mig. | 39 Men Jesus sa: "Forby ham det ikke, for ingen som gjør en kraftig gjerning i Mitt navn, kan tale ondt om Meg i neste øyeblikk. |
| 40 Den, der ikke er imod os, er for os. | 40 Thi den, som ikke er imod os, er for os. | 40 For den som ikke er imot oss, er for oss. |
| 41 For den, der giver jer et bæger vand at drikke, fordi I hører Kristus til, sandelig siger jeg jer, han skal ikke gå glip af sin løn. | 41 Ja, den, som giver jer et bæger vand at drikke af den grund, at I hører Kristus til, sandelig siger jeg eder: han skal ingenlunde gå glip af sin løn. | 41 For den som gir dere et beger vann å drikke i Mitt navn, fordi dere tilhører Kristus, sannelig sier Jeg dere: Han skal slett ikke miste sin lønn. |
| 42 Den der bringer en af disse små, som tror på mig, til fald, var bedre tjent med at have en møllesten hængt om halsen og være kastet i havet. | 42 Og den, der forarger en af disse små, som tror, ham var det bedre, at der var lagt en møllesten om hans hals, og han var kastet i havet. | 42 Men hver den som fører en av disse små som tror på Meg, til fall - det ville være bedre for ham om en kvernstein ble hengt om halsen hans, og han ble kastet i havet. |
| 43 Og hvis din hånd bringer dig til fald, så hug den af; du er bedre tjent med at gå lemlæstet ind til livet end med begge hænder i behold at komme i Helvede, til den uudslukkelige ild, | 43 Og hvis din hånd forarger dig, så hug den af! Det er bedre for dig at gå vanfør ind til livet end at fare til Helvede til den uudslukkelige ild med begge hænder i behold. | 43 Hvis din hånd fører deg til fall, så hogg den av! Det er bedre for deg å gå vanfør inn til livet, enn å ha to hender og komme til helvete, inn i ilden som aldri skal slokkes, |
| 44 hvor deres maddiker ikke dør, og ilden ikke slukkes. | 44 hvor deres orm ikke dør, og ilden ikke slukkes. | 44 hvor deres mark ikke dør, og ilden ikke slokkes. |
| 45 Og hvis din fod bringer dig til fald, så hug den af; du er bedre tjent med at gå halt ind til livet end med begge fødder i behold at kastes i Helvede, | 45 Og hvis din fod forarger dig, så hug den af! Det er bedre for dig at gå halt ind til livet end at kastes i Helvede med begge fødder i behold. | 45 Og hvis din fot fører deg til fall, så hogg den av! Det er bedre for deg å gå lam inn til livet, enn å ha to føtter og bli kastet i helvete, inn i ilden som aldri skal slokkes, |
| 46 hvor deres maddiker ikke dør, og ilden ikke slukkes. | 46 hvor deres orm ikke dør, og ilden ikke slukkes. | 46 hvor deres mark ikke dør, og ilden ikke slokkes. |
| 47 Og hvis dit øje bringer dig til fald, så riv det ud; du er bedre tjent med at gå ind i Guds rige med ét øje end med begge øjne i behold at kastes i Helvede, | 47 Og hvis dit øje forarger dig, så riv det ud! Det er bedre for dig at gå enøjet ind i Guds rige end med begge øjne i behold at kastes i Helvede, | 47 Og hvis ditt øye fører deg til fall, så riv det ut! Det er bedre for deg å gå enøyd inn i Guds rike, enn å ha to øyne og bli kastet i helvetes ild, |
| 48 hvor deres maddiker ikke dør, og ilden ikke slukkes. | 48 hvor deres orm ikke dør, og ilden ikke slukkes. | 48 hvor deres mark ikke dør, og ilden ikke slokkes. |
| 49 For enhver skal saltes med ild. | 49 Thi enhver skal saltes med ild og ethvert offer skal saltes med salt. | 49 For enhver skal bli saltet med ild, og hvert offer skal saltes med salt. |
| 50 Salt er en god ting, men hvis saltet ikke er salt mere, hvordan vil I da gøre det salt igen? Bevar saltet i jer selv, og hold fred med hinanden!« | 50 Salt er en god ting; men hvis saltet bliver saltløst, hvormed vil I så give det kraft igen? I skal have salt i jer selv og holde fred med hverandre!« | 50 Salt er nyttig, men hvis saltet mister sin kraft, hvordan vil dere da salte det? Ha salt i dere selv, og hold fred med hverandre." |