Markusevangeliet 5 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Så kom de over til den anden bred af søen til gerasenernes land. | 1 Så kom de over til den anden side af søen, til gerasenernes egn. | 1 Så kom de til den andre siden av sjøen, til Gadarener-landet. |
| 2 Og da Jesus steg ud af båden kom der i det samme en mand hen imod ham fra gravhulerne; han var besat af en uren ånd. | 2 Og straks da han gik i land fra båden, kom en mand ham i møde ud fra gravhulerne; han var besat af en uren ånd | 2 Og da Han var kommet ut av båten, ble Han straks møtt av en mann med en uren ånd. Han kom ut fra gravene. |
| 3 Han holdt til i gravene, og ikke engang med lænker kunne man holde ham bundet; | 3 og holdt til i gravene, og ingen kunne længer binde ham, ikke engang med lænker. | 3 Han hadde sitt oppholdssted blant gravene, og ingen klarte å binde ham, ikke engang med lenker. |
| 4 for han var ofte blevet lagt i fodjern og lænker, men lænkerne havde han revet af sig, og fodjernene havde han sprængt. Ingen var i stand til at tæmme ham; | 4 Han havde nemlig tit været bundet med fodjern og lænker, men lænkerne havde han revet over, og fodjernene havde han sprængt, og ingen kunne magte ham. | 4 For han hadde ofte vært bundet med fotjern og lenker. Men lenkene hadde han revet i stykker, og fotjernet hadde han brutt i biter. Det var ingen som kunne legge bånd på ham. |
| 5 hele tiden, både nat og dag, løb han rundt mellem gravene og på-bjergene og råbte og skreg og slog sig selv med sten. | 5 Og altid, nat og dag, var han i gravene og på bjergene, skreg og slog sig selv med sten. | 5 Og hele tiden, både natt og dag, var han i fjellene og i gravene, og han skrek og skar seg opp med steiner. |
| 6 Da han på lang afstand fik øje på Jesus, kom han løbende og kastede sig ned for ham | 6 Da han nu på lang afstand fik øje på Jesus, kom han løbende og kastede sig ned for ham | 6 Da han så Jesus langt bortenfra, sprang han bort og kastet seg ned for Ham. |
| 7 og råbte med høj røst: »Hvad har jeg med dig at gøre Jesus, du Gud den Højestes søn! Jeg besværger dig for Guds skyld: Pin mig ikke!« | 7 og skreg med høj røst og sagde: »Lad mig i fred, Jesus du den højeste Guds Søn! Jeg besværger dig ved Gud, at du ikke piner mig.« | 7 Og han ropte med høy røst og sa: "Hva har jeg med Deg å gjøre, Jesus, Sønn av Den Høyeste Gud? Jeg besverger Deg ved Gud at Du ikke må pine meg!" |
| 8 Jesus havde nemlig sagt til ham: »Du urene ånd, far ud af manden.« | 8 Jesus havde nemlig lige sagt til ham: »Far ud af manden, du urene ånd!« | 8 For Jesus hadde sagt til ham: "Far ut av mannen, du urene ånd!" |
| 9 Og han spurgte ham: »Hvad er dit navn?« Han svarede ham: »Legion er mit navn, for vi er mange.« | 9 Og han spurgte ham: »Hvad er dit navn?« Han svarer ham: »Legion« er mit navn; thi vi er mange.« | 9 Så spurte Han ham: "Hva er ditt navn?" Og han svarte og sa: "Mitt navn er Legion, for vi er mange." |
| 10 Og de tiggede og bad ham om ikke at sende dem bort fra egnen. | 10 Og han bad ham meget om ikke at jage dem bort fra egnen. | 10 Han tryglet Ham inntrengende om ikke å sende dem bort fra området. |
| 11 Dér ved-bjerget gik der en stor flok svin og fandt føde; | 11 Nu gik der en stor flok svin på græs der ved bjerget. | 11 Nå gikk det en stor griseflokk på beite like ved fjellene. |
| 12 og dæmonerne bad ham: »Send os over i svinene, så vi kan fare ind i dem.« | 12 Da bad de ham og sagde: »Send os hen til svinene, så vi kan fare i dem.« | 12 Og alle demonene bad Ham og sa: "Send oss til grisene, så vi kan fare inn i dem." |
| 13 Det gav han dem lov til. Og de urene ånder fór ud af manden og ind i svinene; og flokken på omkring to tusind styrtede ud over skrænten ned i søen og druknede. | 13 Det tillod han dem. Og de urene ånder fo'r ud og fo'r i svinene; og flokken der var omtrent to tusinde styrtede sig ud over brinken og ned i søen og druknede i søen. | 13 Det gav Jesus dem straks lov til. Da for de urene åndene ut, og så for de inn i grisene; tallet på dem var omkring to tusen. Og griseflokken sprang i veldig fart ned bratthenget og ut i sjøen, og de druknet i sjøen. |
| 14 Men svinehyrderne løb deres vej og fortalte om det i byen og på landet og folk kom for at de, hvad der var sket. | 14 Og svinehyrderne flygtede og fortalte om det i byen og på landet; og folk kom for at se, hvad det var, der var sket. | 14 Da flyktet de som passet grisene, og de fortalte om dette i byen og i bygdene. Og folk gikk ut for å se hva som var skjedd. |
| 15 De kommer hen til Jesus og ser den dæmonbesatte, som havde haft legionen i sig, sidde påklædt og ved sin fulde fornuft, og de blev grebet af frygt. | 15 Og da de kommer til Jesus, ser de den besatte, ham, som havde haft legionen, sidde påklædt og ved sans og samling; og de blev grebet af frygt. | 15 De kom da til Jesus og så at han som hadde vært demonbesatt av legionen, satt påkledd og frisk til sinns. Og de ble redde. |
| 16 Men de, der havde set det, forklarede dem, hvad der var sket med den dæmonbesatte, og fortalte om det med svinene. | 16 Og de der havde set, hvordan det var gået den besatte, og hvad der var sket med svinene, forklarede dem det. | 16 Og de som hadde sett det, fortalte dem hvordan det hadde gått til med ham som hadde vært demonbesatt, og om grisene. |
| 17 Så bad de ham om at forlade deres egen. | 17 Så begyndte de at bede ham om at gå bort fra deres enemærker. | 17 Da begynte de å bønnfalle Ham om å gå bort fra deres enemerker. |
| 18 Da Jesus var ved at gå om bord i båden, bad manden, der havde været besat, om lov til at komme med ham. | 18 Og da han gik om bord i båden, bad den, der havde været besat, om at han måtte blive hos ham. | 18 Og da Han gikk i båten, kom han som hadde vært demonbesatt, og bad Ham inderlig om å få være med Ham. |
| 19 Men det afslog han og sagde til ham: »Gå hjem til dine egne, og fortæl dem om alt det, Herren har gjort mod dig, og at han har forbarmet sig over dig.« | 19 Det gav han ham dog ikke lov til, men han siger til ham: »Gå hjem til dine egne og fortæl dem, hvor store ting Herren har gjort imod dig, og at han har forbarmet sig over dig.« | 19 Men Jesus lot ham ikke få lov, men sa til ham: "Gå hjem til dine og fortell dem hvilke store ting Herren har gjort for deg, og hvordan Han har forbarmet Seg over deg." |
| 20 Så gik han hen og gav sig til at prædike i Dekapolis om alt det, Jesus havde gjort mod ham, og alle undrede sig. | 20 Så gik han hen og begyndte at forkynde i Dekapolis, hvor store ting Jesus havde gjort imod ham; og alle undrede sig. | 20 Og han gikk av sted og begynte å forkynne i Dekapolis om alt det Jesus hadde gjort for ham. Og alle undret seg. |
| 21 Da Jesus var sejlet tilbage til den anden bred af søen, samlede der sig en stor skare om ham, mens han var nede ved søen. | 21 Og da Jesus igen med båden var taget over til den anden bred, samledes der en stor folkeskare om ham, mens han stod ved søen. | 21 Da Jesus hadde krysset over med båten til den andre siden igjen, samlet en stor folkeskare seg om Ham. Og Han holdt seg der ved sjøen. |
| 22 Så kommer der en af synagogeforstanderne, han hed Jairus, og da han så Jesus, faldt han ned for hans fødder | 22 Så kommer der en af synagogeforstanderne ved navn Jairus; og da han får øje på ham, falder han ned for hans fødder | 22 Og se, en av synagogeforstanderne kom, en ved navn Jairus. Og da han så Ham, falt han ned for føttene Hans. |
| 23 og bad han indtrængende: »Min lille datter ligger for døden. Ville du blot komme og lægge hænderne på hende, så hun kan blive frelst og leve.« | 23 og beder ham indtrængende og siger: »Min lille datter ligger på sit yderste; ville du blot komme og, lægge hænderne på hende, så hun kunne blive rask og leve!« | 23 Og han bad Ham sterkt og inderlig og sa: "Min lille datter ligger på det siste. Kom og legg hendene Dine på henne, så hun kan bli helbredet og få leve." |
| 24 Så gik Jesus med ham, og en stor skare fulgte efter og trængtes omkring ham. | 24 Og han gik med ham, og en stor skare fulgte ham, så der var trængsel om ham. | 24 Så gikk Jesus med ham, og en stor folkemengde fulgte Ham og trengte seg om Ham. |
| 25 Men der var en kvinde, som ti tolv år havde lidt blødninger, | 25 Og der var en kvinde, som havde lidt af svære blødninger i tolv år; | 25 Nå var det en kvinne som hadde hatt store blødninger i tolv år, |
| 26 og som havde døjet meget af mange læger og brugt alt, hvad hun ejede uden at det havde hjulpet; hun havde tværtimod fået det værre. | 26 hun havde døjet meget af mange læger, og alt, hvad hun ejede, havde hun sat til, uden at hun var blevet hjulpet, det var snarere blevet værre med hende. | 26 og hun hadde lidd mye under mange leger. Hun hadde brukt opp alt hun eide, uten å bli bedre. Det ble heller verre med henne. |
| 27 Hun havde hørt om Jesus, og hun kom frem i skaren bagfra og rørte ved hans kappe. | 27 Hun havde hørt tale om Jesus og kom nu i skaren og rørte bagfra ved hans kappe. | 27 Da hun hørte om Jesus, kom hun bakfra i folkemengden og rørte ved kappen Hans. |
| 28 For hun tænkte: »Bare jeg rører ved hans tøj, bliver jeg frelst.« | 28 Thi hun tænkte: »Hvis jeg får rørt, om det så kun er ved hans klæder, bliver jeg frelst.« | 28 Hun sa: "Hvis jeg bare kan få rørt ved klærne hans, så blir jeg helbredet." |
| 29 Og straks udtørredes kilden til hendes blødninger, og hun mærkede i sin krop, at han var blevet helbredt for lidelsen. | 29 Og straks tørredes hendes blods kilde, og hun mærkede i sit legeme, at hun var blevet lægt for sin plage. | 29 Straks tørket kilden for blødningene hennes, og hun kjente på kroppen sin at hun var helbredet fra plagen. |
| 30 Men Jesus mærkede straks på sig selv den kraft, der udgik fra ham, og han vendte sig om midt i skaren og sagde: »Hvem rørte ved mit tøj?« | 30 Og straks da Jesus mærkede på sig selv, at den kraft var udgået fra ham, vendte han sig om midt i skaren og sagde: »Hvem var det, der rørte ved mine klæder?« | 30 Og Jesus, som straks kjente i Seg Selv at en kraft gikk ut fra Ham, snudde Seg i mengden og sa: "Hvem var det som rørte ved klærne Mine?" |
| 31 Og hans disciple sagde til ham: »Du ser jo selv, hvordan folk trænges om dig, og så spørger du: Hvem rørte ved mig?« | 31 Og hans disciple sagde til ham: »Du ser jo, hvordan skaren trænger sig om dig, og dog spørger du: »Hvem var det, der rørte ved mig?« | 31 Men disiplene Hans sa til Ham: "Du ser mengden som trenger seg om Deg, og Du sier: Hvem rørte ved Meg?" |
| 32 Han så sig omkring for at se, hvem der havde gjort det. | 32 Og han så sig omkring for at få øje på hende, som havde gjort det. | 32 Han så seg omkring og fikk øye på henne som hadde gjort dette. |
| 33 Og kvinden kom frem skælvende af skræk, for hun vidste, hvad der var sket med hende, og hun faldt ned for ham og fortalte ham hele sandheden. | 33 Og kvinden kom frygtsom og bævende, da hun vidste, hvad der var sket med hende, og hun faldt ned for ham og sagde ham hele sandheden. | 33 Og kvinnen kom redd og skjelvende, vel vitende om det som hadde hendt henne, og falt ned foran Ham og fortalte Ham hele sannheten. |
| 34 Han sagde til hende: »Datter, din tro har frelst dig. Gå bort med fred, og vær helbredt for din lidelse!« | 34 Men han sagde til hende: »Datter! din tro har frelst dig; gå bort med fred, og vær helbredt for din plage« | 34 Og Han sa til henne: "Datter, din tro har frelst deg. Gå i fred og vær helbredet fra din plage!" |
| 35 Endnu medens han talte, kommer der nogle fra synagogeforstanderens hus og siger: »Din datter er død! Hvorfor gøre Mesteren ulejlighed mere?« | 35 Medens han endnu talte, kommer der nogle fra synagogeforstanderens hus og siger: »Din datter er død, hvorfor gør du mesteren ulejlighed mere?« | 35 Mens Han ennå talte, kom noen fra synagogeforstanderens hus og sa: "Din datter er død. Hvorfor bryr du Mesteren mer?" |
| 36 Men da Jesus hørte, hvad der blev sagt, sagde han til synagogeforstanderen: »Frygt ikke, tro kun!« | 36 Men uden at ænse det ord, som blev sagt, siger Jesus til synagogeforstanderen: »Frygt ikke, tro kun!« | 36 Med det samme Jesus hørte ordene som ble talt, sa Han til synagogeforstanderen: "Vær ikke redd, bare tro!" |
| 37 Og han tillod ikke andre end Peter og Jakob og Johannes, Jakobs bror, at følge med. | 37 Og han tillod ingen andre at følge med sig end Peter og Jakob og Johannes, Jakobs broder. | 37 Og Han lot ingen følge med Seg, bortsett fra Peter, Jakob og Johannes, Jakobs bror. |
| 38 Så kom de til synagogeforstanderens hus, og han så en larmende hob, som både græd og jamrede meget, | 38 Da de nu kommer til synagogeforstanderens hus, og han ser en larmende flok, der græd og hylede meget, | 38 Så kom Han til synagogeforstanderens hus, og Han så oppstyret og dem som gråt og klaget høyt. |
| 39 og han gik ind og sagde til dem: »Hvorfor larmer og græder I? Barnet er ikke død, hun sover.« | 39 går han ind og siger til dem: »Hvorfor larmer og græder I? Barnet er ikke dødt, det sover.« | 39 Da Han kom inn, sa Han til dem: "Hvorfor gråter dere og lager alt dette oppstyret? Barnet er ikke dødt, men hun sover." |
| 40 De lo ad ham; men han jog dem alle sammen ud og tog barnets far og mor og sine ledsagere med sig og gik ind, hvor barnet lå. | 40 Da lo de ad ham; men han jog dem alle ud, og han tager barnets fader og moder og sine ledsagere med sig og går ind, hvor barnet var. | 40 Og de bare lo av Ham. Men da Han hadde sendt alle ut, tok Han med Seg barnets far og mor og dem som var sammen med Ham, og gikk inn dit hvor barnet lå. |
| 41 Så tog han barnets hånd og sagde til hende: »Talitha kum!« ? det betyder: »Lille pige, jeg siger dig, rejs dig op!« | 41 Så tager han barnet ved hånden og siger til hende: »Talita kum!« det betyder: »Lille pige, jeg siger dig, stå op!« | 41 Så tok Han barnet i hånden og sa til henne: "Talita kumi!" Oversatt betyr det: "Lille pike, Jeg sier deg, stå opp!" |
| 42 Og straks stod pigen op og gik omkring, for hun var tolv år gammel, og de blev fuldstændig ude af sig selv. | 42 Og straks stod pigen op og begyndte at gå omkring, for hun var tolv år gammel. Og de blev straks helt ude af sig selv af undren. | 42 Piken stod opp med en gang og gikk omkring; hun var nemlig tolv år gammel. Og de ble overveldet av stor undring. |
| 43 Men Jesus befalede dem strengt, at ingen måtte få dette at vide, og han sagde, at hun skulle have noget at spise. | 43 Og han forbød dem strengt at lade nogen få dette at vide, og sagde, at de skulle give hende noget at spise. | 43 Men Han påla dem strengt at ingen måtte få vite det, og sa at hun måtte få noe å spise. |