Markusevangeliet 12 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Så gav Jesus sig til at tale til dem i lignelser: »En mand plantede en vingård og satte gærde om den, og han gravede en perse og byggede et vagttårn. Han forpagtede den bort til nogle vinbønder og rejste udenlands. | 1 Da begyndte han at tale til dem i lignelser: »Der var en mand, som plantede en vingård og satte et gærde om den og gravede en perse og byggede et vagttårn; så lejede han den ud til vingårdsmænd og drog udenlands. | 1 Så begynte Han å tale til dem i lignelser: "En mann plantet en vingård og satte et gjerde rundt den, gravde plass for vinpressen og bygde et tårn. Og han leide den ut til vingårdsarbeidere og drog til et land langt borte. |
| 2 Da tiden var inde, sendte han en af sine folk for at få sin del af vingårdens høst af vinbønderne. | 2 Da nu tiden kom, sendte han en tjener til vingårdsmændene, for at han af dem kunne få sin del af vingårdens frugter. | 2 Da tiden for vinhøsten kom, sendte han en tjener til vingårdsarbeiderne for at han skulle få noe av vingårdens frukt fra dem. |
| 3 Men de greb ham og pryglede ham og sendte ham tomhændet bort. | 3 Men de greb ham og slog løs på ham og sendte ham tomhændet bort. | 3 Men de tok ham, slo ham og sendte ham tomhendt av sted. |
| 4 Han sendte en anden af sine folk til dem; også ham slog de i hovedet og vanærede ham. | 4 Derefter sendte han en anden tjener til dem; ham slog de i hovedet og hånede. | 4 På ny sendte han en annen tjener til dem, og ham kastet de steiner på, så han fikk hodeskader, og de sendte ham av sted etter å ha vanæret ham. |
| 5 Så sendte han endnu én, og ham slog de ihjel. Og han sendte mange andre; nogle pryglede de, andre slog de ihjel. | 5 Så sendte han en til, ham slog de ihjel; og mange andre sendte han, nogle af dem slog de, andre dræbte de. | 5 Og igjen sendte han en annen, og ham drepte de. Og deretter ble mange andre sendt, noen av dem slo de, og andre drepte de. |
| 6 Endnu én havde han, en elsket søn, han sendte ham som den sidste til dem, for han tænkte: De vil undse sig for min søn. | 6 Nu havde han endnu én, en elsket søn; ham sendte han til sidst til dem i den tanke: »De vil undse sig for min søn.« | 6 Da han ennå hadde en eneste sønn, sin elskede, sendte han til sist også ham til dem og sa: De vil ha respekt for min sønn. |
| 7 Men disse vinbønder sagde til hinanden: Det er arvingen. kom, lad os slå ham ihjel, og arven er vores. | 7 Men disse vingårdsmænd sagde til hverandre: »Det er arvingen; kom, lad os slå ham ihjel, så tilfalder arven os.« | 7 Men vingårdsarbeiderne sa til hverandre: Dette er arvingen. Kom, la oss drepe ham, og arven blir vår. |
| 8 Og de greb ham og slog ham ihjel, og de smed ham ud af vingården. | 8 Og de greb ham og slog ham ihjel og slæbte ham ud af vingården. | 8 Så tok de ham og drepte ham og kastet ham ut av vingården. |
| 9 Hvad vil nu vingårdens ejer gøre? Han vil komme og gøre det af med de vinbønder og give vingården til andre. | 9 Hvad vil nu vingårdens ejer gøre? Han vil komme og gøre det af med vingårdsmændene og give vingården til andre. | 9 Hva skal så eieren av vingården gjøre? Han skal komme og utrydde vingårds-arbeiderne og gi vingården til andre. |
| 10 Har I ikke læst dette skriftord: Den sten, bygmestrene vragede, er blevet hovedhjørnesten. | 10 Har I ikke også læst dette skriftord: »Den sten, bygmestrene vragede, er blevet hovedhjørnesten. | 10 Har dere ikke lest dette Skriftstedet: Steinen som bygningsmennene forkastet, er blitt hovedhjørnestein. |
| 11 Det er Herrens eget værk, det er underfuldt for vore øjne?« | 11 Fra Herren er dette kommet, og underfuldt er det for vore øjne.« | 11 Dette var Herrens verk, og det er underfullt i våre øyne?" |
| 12 Så søgte de at gribe ham, men de frygtede for skaren, for de forstod, at han sigtede til dem med denne lignelse, da forlod de ham og gik deres vej. | 12 Og de søgte at gribe ham, men frygtede for skaren; thi de forstod godt, at det var om dem, han havde fortalt den lignelse. Så lod de ham være og gik bort. | 12 Og de forsøkte å legge hånd på Ham, men fryktet for folkemengden, for de visste at det var dem Han hadde talt om i lignelsen. Da forlot de Ham og gikk bort. |
| 13 Og de sendte nogle af farisæerne og herodianerne hen til Jesus, for at de skulle fange ham i ord. | 13 Derefter sendte de nogle af farisæerne og herodianerne til ham, for at de skulle fange ham i ord. | 13 Så sendte de til Ham noen av fariseerne og herodianerne for å fange Ham i Hans ord. |
| 14 De kom hen og sagde til ham: »Mester, vi ved, at du er sanddru og ikke retter dig efter andre, for du gør ikke forskel på folk, men lærer sandt om Guds vej. Er det tilladt at give kejseren skat eller ej? Skal vi betale, eller skal vi ikke betale?« | 14 Og de kommer og siger til ham: »Mester! vi ved, at du er sanddru og ikke ænser andres dom, thi du kender ikke til personsanseelse, men lærer sandfærdigt om Guds vej. Har man lov til at give kejseren skat eller ej? Skal vi give eller ikke give?« | 14 Da de var kommet, sa de til Ham: "Mester, vi vet at Du er sannferdig og ikke tar hensyn til andres mening. For Du gjør ikke forskjell på folk, men Du lærer Guds vei i sannhet. Er det rett å betale skatt til keiseren eller ikke? |
| 15 Men Jesus gennemskuede deres hykleri og sagde til dem: »Hvorfor sætter I mig på prøve? Ræk mig en denar, så jeg kan se den!« | 15 Men han gennemskuede deres hykleri og sagde til dem: »Hvorfor stiller I fælde for mig? Ræk mig en denar, for at jeg kan se den.« | 15 Skal vi betale, eller skal vi ikke betale?" Men Han kjente deres hykleri og sa til dem: "Hvorfor frister dere Meg? Kom til Meg med en denar, så Jeg kan få se den." |
| 16 De rakte ham én. Og han spurgte dem: »Hvis billede og indskrift er det? Kejserens,« svarede de. | 16 De rakte ham en, og han siger til dem: »Hvis er det billede og den indskrift?« De svarede ham: »Kejserens.« | 16 Så kom de med en. Og Han sa til dem: "Hvem er dette bilde av og hvem er det denne innskriften tilhører?" De sa til Ham: "Keiseren." |
| 17 Jesus sagde til dem: »Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er!« Og de undrede sig meget over ham. | 17 Da sagde Jesus til dem: »Giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er!« Og de undredes over ham. | 17 Og Jesus svarte og sa til dem: "Gi keiseren hva keiserens er, og gi Gud hva Guds er!" Og de undret seg over Ham. |
| 18 Så kom der nogle saddukæere, som jo siger, at der ikke er nogen opstandelse, og de spurgte ham: | 18 Og der kommer nogle saddukæere« til ham de, som jo påstår, at der ikke er nogen opstandelse, og de stillede ham følgende spørgsmål: | 18 Noen av saddukeerne - de som sier at det ikke er noen oppstandelse - kom så til Ham. Og de spurte Ham og sa: |
| 19 »Mester, Moses har foreskrevet os, at hvis en mand dør og efterlader sig en hustru, men ingen børn, så skal hans bror gifte sig med hans hustru og skaffe sin bror afkom. | 19 »Mester! Moses har foreskrevet os, at hvis nogen har en broder, som dør og efterlader sig hustru, men ingen børn, så skal han ægte enken og skaffe sin broder afkom. | 19 "Mester, Moses har foreskrevet oss at om en manns bror dør og etterlater seg en hustru, men ikke etterlater seg barn, da skal hans bror ta hans hustru og skaffe etterkommere for sin bror. |
| 20 Der var syv brødre. Den første giftede sig, men så døde han og efterlod sig ikke børn. | 20 Nu var der syv brødre; den første tog sig en hustru, og ved sin død efterlod han sig ikke afkom. | 20 Nå var det sju brødre. Den første tok en hustru, og da han døde, hadde han ingen barn. |
| 21 Så giftede den anden sig med enken, men han døde også uden at efterlade sig børn. Og på samme måde med den tredje. | 21 Så tog den anden hende og døde, uden at der var afkom efter ham; og den tredje ligeså. | 21 Og den andre tok henne, og han døde. Heller ikke han hadde barn. Og slik var det også med den tredje. |
| 22 Ingen af de syv efterlod sig børn. Til allersidst døde også kvinden. | 22 Ingen af de syv efterlod sig afkom. Sidst af dem alle døde også hustruen. | 22 Slik hadde alle sju brødrene henne som hustru uten å få barn. Sist av alle døde også kvinnen. |
| 23 Når de opstår, hvem af dem skal så være gift med hende i opstandelsen? De har jo alle syv været gift med hende.« | 23 I opstandelsen, når de skal opstå, hvem af dem skal så have hende til hustru? De har jo alle syv været gift med hende.« | 23 I oppstandelsen, når de oppstår, hvem av dem skal hun så tilhøre? For alle sju har vært gift med henne." |
| 24 Jesus svarede dem: »Er I ikke kommet på vildspor, netop fordi I hverken kender Skrifterne eller Guds magt? | 24 Jesus sagde til dem: »Viser dette ikke, at I farer vild, fordi I hverken kender skrifterne eller Guds kraft? | 24 Jesus svarte og sa til dem: "Er det ikke derfor dere farer vill, fordi dere ikke kjenner Skriftene og heller ikke Guds kraft? |
| 25 For når de døde opstår, så hverken gifter de sig eller giftes bort, men er som engle i himlene. | 25 Thi når de opstår fra de døde, så tager de ikke til ægte, ej heller bortgiftes de, men de er som engle i Himlene. | 25 For når de står opp fra de døde, verken gifter de seg eller blir giftet bort, men de er som englene, de som er i himmelen. |
| 26 Men om det, at de døde opstår, har I så ikke læst i Moses' Bog i stykket om tornebusken, hvordan Gud siger til ham: »Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud«? | 26 Men hvad det angår, at de døde opvækkes, har I da ikke læst i Mose bog, i stedet om tørnebusken, hvordan Gud talte til ham og sagde: »Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud?« | 26 Men når det gjelder de døde, at de oppstår, har dere ikke lest i Moseboken, ved tornebusken, hvordan Gud talte til ham og sa: "Jeg er Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud?" |
| 27 Han er ikke Gud for døde, men for levende. I er helt på vildspor.« | 27 Han er ikke Gud for døde, men for levende; I er helt på vildspor.« | 27 Gud er ikke de dødes Gud, men de levendes Gud. Dere farer jo fullstendig vill." |
| 28 En af de skriftkloge, som har hørt dem diskutere og lagt mærke til, at Jesus svarede dem rigtigt, kom hen og spurgte ham: »Hvilket er det første af alle bud?« | 28 Og en af de skriftkloge, som havde hørt deres ordskifte og lagt mærke til, at han svarede dem godt, kom til ham og spurgte ham: »Hvilket bud er det første af alle?« | 28 Så kom en av de skriftlærde. Han hadde hørt dem samtale med hverandre, og forstod at Han svarte dem godt. Derfor spurte han Ham: "Hvilket er det første av alle bud?" |
| 29 Jesus svarede: »Det første bud er: »Hør Israel! Herren vor Gud, Herren er én, | 29 Jesus svarede: »Det første er: »Hør Israel! Herren vor Gud, Herren er én; | 29 Jesus svarte ham: "Det første av alle budene er: Hør, Israel, Herren vår Gud, Herren er Én. |
| 30 og du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind og af hele din styrke.« | 30 og du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, af hele din sjæl, af hele dit sind og af hele din styrke.« | 30 Og du skal elske Herren din Gud av hele ditt hjerte, av hele din sjel, og av all din forstand og av all din kraft. Dette er det første budet. |
| 31 Dernæst kommer: »Du skal elske din næste som dig selv.« Intet andet bud er større end disse. | 31 Et andet er dette: »Du skal elske din næste som dig selv.« Noget andet bud større end disse gives ikke.« | 31 Og det andre, som står likt det, er dette: Du skal elske din neste som deg selv. Det er ikke noe annet bud som er større enn disse." |
| 32 Så sagde den skriftkloge til ham: »Det er rigtigt, Mester. Det er sandt som du sagde, at Gud er én, og at der ikke er nogen anden end ham, | 32 Da sagde den skriftkloge til ham: »Rigtigt, mester, sandt er, hvad du sagde, at Han er én, og at der ikke er nogen anden end Ham. | 32 Så sa den skriftlærde til Ham: "Det er rett, Mester, Du har talt sannheten, for det er én Gud, og det er ingen andre enn Ham. |
| 33 og at det at elske ham af hele sit hjerte og af hele sin forstand og af hele sin styrke og det at elske sin næste som sig selv er mere værd end brændofre og slagtofre.« | 33 Og at elske Ham af hele sit hjerte og af hele sin forstand og af hele sin styrke og at elske sin næste som sig selv, det er bedre end alle brændofre og slagtofre.« | 33 Og å elske Ham av hele hjertet, med all forstand, av hele sjelen, og av all kraft, og å elske sin neste som seg selv, er mer enn alle brennoffer og slaktoffer." |
| 34 Da Jesus hørte, at han svarede klogt, sagde han til ham: »Du er ikke langt fra Guds rige.« Derefter turde ingen længere spørge ham om noget. | 34 Og da Jesus så, at han svarede forstandigt, sagde han til ham: »Du er ikke langt fra Guds rige.« Og ingen vovede mere at rette spørgsmål til ham. | 34 Da Jesus så at han svarte klokt, sa Han til ham: "Du er ikke langt borte fra Guds rike." Men etter dette våget ingen å spørre Ham. |
| 35 Mens Jesus underviste på tempelpladsen, tog han til orde og sagde: »Hvordan kan de skriftkloge sige, at Kristus er Davids søn? | 35 Medens Jesus lærte i helligdommen, tog han til orde og spurgte: »Hvordan kan de skriftkloge sige, at Kristus er Davids søn? | 35 Så tok Jesus til orde og sa mens Han underviste i templet: "Hvordan kan de skriftlærde si at Kristus er Davids Sønn? |
| 36 David har selv sagt ved Helligånden: Herren sagde til min herre: Sæt dig ved min højre hånd, indtil jeg får lagt dine fjender under dine fødder! | 36 David selv har jo ved Helligånden sagt« »Herren sagde til min herre: Sæt dig ved min højre hånd, til jeg får lagt dine fjender under dine fødder.« | 36 For David selv sa i Den Hellige Ånd: "Herren sa til min Herre: Sett Deg ved Min høyre hånd, til Jeg legger Dine fiender som skammel for Dine føtter." |
| 37 David selv kalder ham herre, hvordan kan han så være hans søn?« Og den store folkeskare hørte gerne på ham. | 37 David selv kalder ham »herre«, hvordan kan han så være hans søn?« | 37 David selv kaller ham jo for Herre. Hvordan kan Han da være hans Sønn?" Og den store folkeskaren hørte gjerne på Ham. |
| 38 I sin undervisning sagde han: »Tag jer i agt for de skriftkloge, som gerne vil gå omkring i lange gavandter og lade sig hilse på torvet | 38 Den store skare hørte ham gerne, og engang da han lærte, sagde han: »Tag jer i agt for de skriftkloge, som gerne vil gå omkring i lange klæder og lade sig hilse på torvene | 38 Så underviste Han dem i Sin lære og sa: "Ta dere i vare for de skriftlærde som gjerne vil gå omkring i lange kapper, som vil ha hilsener på torgene, |
| 39 og sidde øverst i synagogen og til højbords ved fester. | 39 og gerne vil sidde på de fornemste sæder i synagogerne og sidde øverst til bords ved gæstebuddene; | 39 som vil ha de beste setene i synagogene og de beste plassene i gjestebudene. |
| 40 De æder enker ud af huset og beder længe for et syns skyld. De skal dømmes så meget hårdere.« | 40 de, som opæder enkers bo og for et syns skyld beder længe, de skal få des hårdere dom.« | 40 De fortærer enkers hus, og for syns skyld ber de lange bønner. Disse skal få en hardere dom." |
| 41 Og Jesus satte sig over for tempelblokken og så på, hvordan folkeskaren lagde penge i blokken. Der var mange rige, som gav meget. | 41 Derefter satte han sig lige over for tempelblokken og så på, hvordan folk lagde penge i blokken. Der var mange rige, som lagde meget deri. | 41 Jesus satt rett overfor tempelkisten og så hvordan folk la penger i den. Og mange rike la mye i kisten. |
| 42 Så kom der en fattig enge, som gav to småmønter af et par øres værdi. | 42 Også en fattig enke kom og lagde to småmønter i, tilsammen så meget som en øre«. | 42 Så kom en fattig enke og la i to småmynter, bare verd noen få øre. |
| 43 Jesus kaldte da disciplene hen til sig og sagde til dem: »Sandelig siger jeg jer: Denne fattige enke her givet mere end alle de andre, som lægger penge i tempelblokken. | 43 Da kaldte han sine disciple til sig og sagde til dem: »Sandelig siger jeg eder: denne fattige enke har lagt mere deri end alle de andre, som lagde noget i tempelblokken. | 43 Så kalte Han til Seg disiplene Sine og sa til dem: "Sannelig sier Jeg dere at denne fattige enken har gitt mer enn alle de andre som har lagt i tempelkisten. |
| 44 For de har alle givet af deres overflod, men hun har givet af sin fattigdom, alt, hvad hun havde, alt det, hun havde at give af.« | 44 Thi de gav alle af deres overflod; men hun gav af sin fattigdom alt det, hun havde, hele sit eje.« | 44 For de gav alle av sin overflod, men hun gav av sin fattigdom alt det hun eide, ja, alt hun hadde til sitt livsopphold." |