Lukasevangeliet 1 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Eftersom mange andre har søgt at give en fremstilling af de begivenheder, som har fundet sted iblandt os, | 1 Eftersom mange andre har taget sig for at affatte en beretning om de begivenheder, som er fuldbyrdet iblandt os, | 1 Ettersom mange har satt seg fore å skrive ned i sammenheng en gjennomgang av de hendelser som er blitt oppfylt blant oss, |
| 2 sådan som det er blevet overleveret os af dem, der fra begyndelsen var øjenvidner og ordets tjenere, | 2 sådan som de, der fra begyndelsen var øjenvidner og ordets tjenere, har overleveret os: | 2 slik de overgav dem til oss, de som fra begynnelsen var øyenvitner og Ordets tjenere, |
| 3 har også jeg besluttet nøje at gennemgå alt forfra og nedskrive det for dig i rækkefølge, højtærede Theofilus, | 3 så har også jeg besluttet nøje at gennemgå det alt sammen forfra og derefter nedskrive det for dig i rækkefølge, højædle Teofilus! | 3 så fant også jeg det rett, ettersom jeg fikk full innsikt i alle disse begivenhetene fra begynnelsen av, å skrive det ned for deg i rekkefølge, høyst ærede Teofilus, |
| 4 for at du kan vide, hvor pålideligt det er, som du er blevet undervist i. | 4 så du kan lære at kende, hvor pålidelige de ting er, hvorom du er blevet undervist. | 4 for at du kan få pålitelig kjennskap til de lærdommer som du er blitt opplært i. |
| 5 I de dage, da Herodes var konge over Judæa, var der i Abias skifte en præst ved navn Zakarias. Hans hustru var af Arons slægt og hed Elisabeth. | 5 På den tid, da Herodes var konge i Jødeland, levede der en præst ved navn Zakarias, som hørte til Abias skifte; hans hustru var af Arons døtre, og hendes navn var Elisabet. | 5 I de dager da Herodes var konge i Judea, levde det en prest som hette Sakarja, som hørte til Abias avdeling. Hans hustru var av Arons døtre, og hennes navn var Elisabet. |
| 6 De var begge retfærdige for Gud og levede uangribeligt efter alle Herrens bud og forskrifter, | 6 De var begge retfærdige for Gud og levede ulasteligt efter alle Herrens bud og forskrifter. | 6 Og de var begge rettferdige for Gud, og de vandret ulastelig etter alle Herrens bud og forskrifter. |
| 7 men de var barnløse, for Elisabeth var ufrugtbar, og de var begge højt oppe i årene. | 7 Men de var barnløse, thi Elisabet var ufrugtbar; og de var begge højt oppe i årene. | 7 Men de hadde ingen barn, for Elisabet var ufruktbar, og de var begge høyt oppe i årene. |
| 8 Så skete det, mens Zakarias gjorde præstetjeneste for Gud, idet turen var kommet til hans skifte, | 8 Engang, mens han gjorde præstetjeneste for Gud, idet turen var kommet til hans skifte, | 8 Slik skjedde det at da han tjente som prest for Herren i den rekkefølge som tilhørte hans avdeling, |
| 9 at det ved den sædvanlige lodtrækning blandt præsterne blev ham, der skulle gå ind i Herrens tempel og bringe røgelsesofferet, | 9 skete det ved den sædvanlige lodtrækning mellem præsterne, at det tilfaldt ham at gå ind i Herrens tempel og bringe røgelseofferet. | 9 falt loddet på ham til å brenne røkelse når han gikk inn i Herrens tempel, slik skikken var i presteskapet. |
| 10 og hele folkemængden stod udenfor og bad, mens ofringen fandt sted. | 10 Og hele folkemængden stod udenfor og bad, mens ofringen fandt sted. | 10 Og hele folkemengden stod utenfor og bad mens røkofferet ble ofret. |
| 11 Da viste Herrens engel sig for ham, stående til højre for røgelsesofferalteret. | 11 Da viste en Herrens engel sig for ham, stående ved højre side af røgelsealteret. | 11 Da åpenbarte en Herrens engel seg for ham. Han stod på høyre side av røkofferalteret. |
| 12 Zakarias blev forfærdet, da han så ham, og han blev grebet af frygt. | 12 Og da Zakarias så ham, blev han forfærdet og grebet af frygt. | 12 Og da Sakarja så ham, ble han forferdet, og frykt kom over ham. |
| 13 Men englen sagde til ham: »Frygt ikke, Zakarias! For din bøn er hørt. Din hustru Elisabeth skal føde dig en søn, og du skal give ham navnet Johannes. | 13 Men engelen sagde til ham: »Frygt ikke, Zakarias! thi din bøn er hørt, og din hustru Elisabet skal føde dig en søn, og ham skal du give navnet Johannes. | 13 Men engelen sa til ham: "Frykt ikke, Sakarja, for din bønn er hørt, og din hustru Elisabet skal føde deg en sønn, og du skal gi ham navnet Johannes. |
| 14 Han skal blive dig til fryd og glæde, og mange skal glæde sig over hans fødsel, | 14 Han skal blive dig til glæde og fryd, og mange skal glædes over hans fødsel; | 14 Og du skal få fryd og stor glede, og mange skal fryde seg over hans fødsel. |
| 15 for han skal blive stor for Herren; han må ikke drikke vin og øl, men han skal fyldes med Helligånden allerede fra moders liv, | 15 thi han skal blive stor i Herrens øjne. Vin og stærk drik må han ikke drikke, og allerede fra moders liv skal han være fyldt af Helligånden, | 15 For han skal være stor for Herren, og han skal verken drikke vin eller sterk drikk. Han skal også være fylt med Den Hellige Ånd, helt fra han er i mors liv. |
| 16 og mange af Israels børn skal han føre tilbage til Herren deres Gud. | 16 og mange af Israels børn skal han omvende til Herren, deres Gud. | 16 Og han skal omvende mange av Israels barn til Herren deres Gud. |
| 17 Han skal gå foran ham i Elias' ånd og kraft for at vende fædres hjerte til deres børn og give ulydige et retfærdigt sind og skaffe Herren et folk, der er gjort rede.« | 17 Selv skal han gå foran ham i Elias' ånd og kraft for at vende fædrenes hjerter til børnene og de genstridige til retfærdiges sind, så han kan berede Herren et velskikket folk.« | 17 Han skal også gå foran Ham i Elias ånd og kraft, for å vende fedrenes hjerter til barna og de ulydige til de rettferdiges visdom, for å gjøre rede et forberedt folk for Herren." |
| 18 Zakarias sagde til englen: »Hvordan kan jeg vide, at det er sandt? Jeg er jo en gammel mand, og min hustru er højt oppe i årene.« | 18 Zakarias sagde til engelen: »Hvordan skal jeg få vished om dette? jeg er jo gammel, og min hustru er højt oppe i årene.« | 18 Og Sakarja sa til engelen: "Hvordan kan jeg vite dette? For jeg er en gammel mann, og min hustru er også i langt framskreden alder." |
| 19 Da svarede englen ham: »Jeg er Gabriel, som står for Guds ansigt, og jeg er sendt for at tale til dig og bringe dig dette glædelige budskab. | 19 Da svarede engelen og sagde til ham: »Jeg er Gabriel, som står for Guds åsyn, og jeg er sendt hid for at tale til dig og bringe dig dette glædesbudskab. | 19 Og engelen svarte og sa til ham: "Jeg er Gabriel som står for Guds åsyn, og jeg ble sendt for å tale til deg og forkynne deg dette gode budskapet. |
| 20 Men nu skal du blive stum og ikke kunne tale før den dag, da dette sker, fordi du ikke troede mine ord, som vil gå i opfyldelse, når tiden er inde.« | 20 Og se, du skal blive stum og ikke kunne tale før den dag, da dette sker, fordi du ikke troede mine ord, som dog skal gå i opfyldelse, når deres tid er inde.« | 20 Men se, du skal bli stum og ikke kunne snakke, før den dagen alt dette skjer, siden du ikke trodde mine ord som skal bli oppfylt i sin tid." |
| 21 Imens stod folket og ventede på Zakarias og undrede sig over, at han blev så længe inde i templet. | 21 Imidlertid stod folket og ventede på Zakarias, og de undrede sig over, at han blev så længe i templet. | 21 Og folket ventet på Sakarja, og de undret seg over at han ble så lenge i templet. |
| 22 Da han kom ud, kunne han ikke sige noget til dem, og de forstod, at han havde haft et syn i templet; han måtte gøre tegn til dem og var og blev stum. | 22 Og da han kom ud, kunne han ikke tale til dem. Så forstod de, at han havde haft et syn i templet; og han gjorde tegn til dem og blev ved at være stum. | 22 Men da han kom ut, kunne han ikke snakke til dem. Og de forstod at han hadde sett et syn i templet, for han gjorde tegn til dem og kunne fortsatt ikke snakke. |
| 23 Da de dage, han skulle gøre tjeneste i, var gået, tog han hjem. | 23 Og det skete, da hans tjenestes dage var omme, vendte han tilbage til sit hjem. | 23 Og det ble slik at så snart tjenestedagene hans var fullført, drog han til sitt eget hus. |
| 24 Og efter disse dage blev hans hustru Elisabeth gravid, og hun lod sig ikke se i fem måneder, men tænkte: | 24 Nogen tid derefter blev hans hustru Elisabet frugtsommelig, og hun lod sig ikke se i fem måneder, idet hun tænkte: | 24 Etter at disse dagene var gått, ble hans hustru Elisabet med barn. Og hun skjulte seg i fem måneder og sa: |
| 25 »Det har Herren gjort mod mig i de dage, da han tog sig af mig og fjernede min vanære blandt mennesker.« | 25 »Det er Herren, som har gjort således mod mig i disse dage, da han nådigt har set til mig for at borttage min skam iblandt mennesker.« | 25 "Slik har Herren handlet med meg i de dager da Han så til meg for å ta bort min vanære blant folket." |
| 26 Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, | 26 I den sjette måned derefter blev engelen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, som hedder Nazaret, | 26 Men i den sjette måned ble engelen Gabriel sendt av Gud til en by i Galilea som hette Nasaret, |
| 27 til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens navn var Maria. | 27 til en jomfru, som var trolovet med en mand ved navn Josef, af Davids hus; og jomfruens navn var Maria. | 27 til en jomfru som var forlovet med en mann som hette Josef, av Davids hus. Jomfruens navn var Maria. |
| 28 Og englen kom ind til hende og hilste hende med ordene: »Herren er med dig, du benådede!« | 28 Og engelen kom ind til hende og sagde: »Vær hilset, du benådede, Herren er med dig!« du velsignede blandt kvinder. | 28 Og etter at engelen var kommet inn, sa han til henne: "Fryd deg, du som har fått så stor en nåde, Herren er med deg. Velsignet er du blant kvinner!" |
| 29 Hun blev forfærdet over de ord og spurgte sig selv, hvad denne hilsen skulle betyde. | 29 Men hun blev forfærdet over de ord og tænkte ved sig selv, hvad denne hilsen skulle betyde. | 29 Men da hun så ham, ble hun forferdet over hans ord, og hun grunnet på hva slags hilsen dette var. |
| 30 Da sagde englen til hende: »Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud. | 30 Da sagde engelen til hende: »Frygt ikke, Maria! thi du har fundet nåde for Gud, | 30 Da sa engelen til henne: "Frykt ikke, Maria, for du har funnet nåde hos Gud. |
| 31 Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. | 31 og se, du skal undfange og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. | 31 Og se, du skal bli med barn og føde en Sønn, og du skal gi Ham navnet Jesus. |
| 32 Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone; | 32 Han skal blive stor og kaldes den Højestes Søn; og Gud Herren skal give ham Davids, hans faders, trone. | 32 Han skal være stor, og Han skal kalles Den Høyestes Sønn. Og Herren Gud skal gi Ham Hans far Davids trone. |
| 33 han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige.« | 33 Han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans kongedømme.« | 33 Og Han skal herske over Jakobs hus for evig, og Hans rike skal ikke ha noen avslutning." |
| 34 Maria sagde til englen: »Hvordan skal det gå til? Jeg har jo aldrig været sammen med en mand.« | 34 Maria sagde til engelen: »Hvorledes skal dette gå til? Jeg ved jo ikke af nogen mand.« | 34 Da sa Maria til engelen: "Hvordan kan dette gå til, da jeg ikke har levd med noen mann?" |
| 35 Englen svarede hende: »Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes helligt, Guds søn. | 35 Og engelen svarede og sagde til hende: »Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig; derfor skal også det, som fødes, kaldes helligt, Guds Søn. | 35 Engelen svarte og sa til henne: "Den Hellige Ånd skal komme over deg, og kraften fra Den Høyeste skal overskygge deg. Derfor skal også Det Hellige som blir født av deg, kalles Guds Sønn. |
| 36 Også din slægtning Elisabeth har undfanget en søn, nu i sin alderdom. Hun, om hvem man siger, at hun er ufrugtbar, er i sjette måned; | 36 Og se, også Elisabet, din slægtning, har undfanget en søn i sin alderdom; hun, som kaldes ufrugtbar, er nu i den sjette måned. | 36 Og se, din slektning Elisabet har også unnfanget en sønn i sin høye alder. Og hun som ble kalt ufruktbar, er nå i den sjette måned. |
| 37 thi intet er umuligt for Gud.« | 37 Thi for Gud er ingenting umuligt.« | 37 For ingenting er umulig for Gud." |
| 38 Da sagde Maria: »Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!« Så forlod englen hende. | 38 Da sagde Maria: »Se, jeg er Herrens tjenerinde; mig ske efter dit ord!« Så forlod engelen hende. | 38 Da sa Maria: "Se, jeg er Herrens tjenestekvinne! La det skje meg etter ditt ord." Og engelen forlot henne. |
| 39 I de dage brød Maria op og skyndte sig til en by i Judæas-bjergland; | 39 I de samme dage gav Maria sig på vej og skyndte sig op i bjerglandet, til en by i Juda. | 39 I de dager la Maria på vei og drog i hast opp til høylandet, til en by i Juda, |
| 40 hun gik ind i Zakarias' hus og hilste Elisabeth. | 40 Og hun gik ind i Zakarias' hus og hilste på Elisabet, | 40 og hun kom inn i huset til Sakarja og hilste på Elisabet. |
| 41 Da Elisabeth hørte Marias hilsen, sprang barnet i hendes liv, og hun blev fyldt med Helligånden | 41 og det skete, da Elisabet hørte Marias hilsen, sprang fosteret i hendes liv. Og fyldt af Helligånden | 41 Og det skjedde da Elisabet hørte hilsenen fra Maria, at barnet sparket til i hennes morsliv. Og Elisabet ble fylt med Den Hellige Ånd |
| 42 og råbte med høj røst: "Velsignet er du blandt kvinder, og velsignet dit livs frugt! | 42 råbte Elisabet med høj røst og sagde: »Velsignet er du blandt kvinder, og velsignet dit livs frugt! | 42 og ropte med høy røst og sa: "Velsignet er du blant kvinner, og velsignet er Frukten av ditt morsliv! |
| 43 Hvordan kan det forundes mig, at min Herres mor kommer til mig? | 43 Men hvoraf kommer det, at min Herres moder besøger mig? | 43 Men hvorfor er dette gitt meg, at min Herres mor skulle komme til meg? |
| 44 For da lyden af din hilsen nåede mine ører, sprang barnet i mig af fryd. | 44 Thi se, da lyden af din hilsen nåede mine øren, sprang fosteret i mit liv af fryd. | 44 For se, med det samme røsten av din hilsen lød i ørene mine, sparket barnet av glede i mitt morsliv. |
| 45 Salig er hun, som troede; for det, som er talt til hende af Herren, skal gå i opfyldelse.« | 45 Og salig er hun, som troede; thi det, der er sagt hende af Herren, skal gå i opfyldelse.« | 45 Salig er hun som trodde, for det som ble talt til henne av Herren skal bli fullført." |
| 46 Da sagde Maria: Min sjæl ophøjer Herren, | 46 Da sagde Maria: »Min sjæl højlover Herren, | 46 Og Maria sa: "Min sjel opphøyer Herren, |
| 47 Og min ånd fryder sig over Gud, min frelser! | 47 og min ånd fryder sig over Gud, min Frelser; | 47 og min ånd har frydet seg i Gud, min Frelser. |
| 48 Han har set til sin ringe tjenerinde. For herefter skal alle slægter prise mig salig, | 48 thi han har set i nåde til sin ringe tjenerinde. Se, herefter skal alle slægter prise mig salig, | 48 For Han har sett til sin tjenestekvinnes ringe stand. For se, fra nå av skal alle slekter prise meg salig. |
| 49 thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. Helligt er hans navn, | 49 thi den Mægtige har gjort store ting imod mig. Helligt er hans navn; | 49 For Han som er mektig, har gjort store ting for meg, og hellig er Hans navn. |
| 50 og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, varer i slægt efter slægt. | 50 og hans barmhjertighed varer fra slægt til slægt over dem, som frygter ham. | 50 Og Hans miskunn er over dem som frykter Ham fra slekt til slekt. |
| 51 Han har øvet vældige gerninger med sin arm, splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker; | 51 Han har øvet vælde med sin arm: splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker; | 51 Han har vist styrke med Sin arm. Han har spredt dem som er stolte i sine hjerters tanke. |
| 52 han har styrtet de mægtige fra tronen, og han har ophøjet de ringe; | 52 stormænd har han stødt fra troner og løftet småfolk op i høj hed; | 52 Han har støtt ned de mektige fra sine troner, og opphøyet de små. |
| 53 sultende har han mættet med gode gaver, og rige har han sendt tomhændet bort. | 53 hungrige har han mættet med gode gaver og sendt rige tomhændede bort. | 53 Han har mettet de sultne med gode gaver, og de rike har Han sendt tomhendte bort. |
| 54 Han har taget sig af sin tjener Israel og husker på sin barmhjertighed | 54 Han har taget sig af Israel, sin tjener, og kommet barmhjertighed i hu | 54 Han tok seg av Sin tjener Israel, for å minne om Sin miskunn, |
| 55 som han tilsagde vore fædre mod Abraham og hans slægt til evig tid. | 55 imod Abraham og hans æt til evig tid, sådan som han lovede vore fædre.« | 55 slik Han talte til våre fedre, til Abraham og til hans ætt for evig." |
| 56 Maria blev hos hende hen ved tre måneder og vendte så hjem. | 56 Maria blev hos hende henved tre måneder og vendte så tilbage til sit hjem. | 56 Og Maria ble hos henne i omkring tre måneder, og vendte så hjem til sitt hus. |
| 57 Så kom tiden, da Elisabeth skulle føde, og hun fødte en søn. | 57 Nu kom tiden, da Elisabet skulle føde, og hun fødte en søn. | 57 Elisabets tid for å føde var nå kommet, og hun fødte en sønn. |
| 58 Og hendes naboer og slægtninge hørte, hvor stor en barmhjertighed Herren havde vist hende, og de glædede sig med hende. | 58 Og da hendes naboer og slægtninge hørte, hvor stor en barmhjertighed Herren havde vist imod hende, glædede de sig med hende. | 58 Da naboene og slektningene hennes hørte hvordan Herren hadde vist henne stor miskunnhet, gledet de seg sammen med henne. |
| 59 Den ottende dag kom de for at omskære drengen, og de ville opkalde ham efter hans far, Zakarias. | 59 Og på den ottende dag skete det, at de kom for at omskære barnet; og de ville kalde ham Zakarias efter hans fader. | 59 Det skjedde på den åttende dagen at de kom for å omskjære barnet. Og de ville ha ham oppkalt etter hans far Sakarja. |
| 60 Da sagde hans mor: »Nej, han skal hedde Johannes.« | 60 Men hans moder svarede og sagde: »Nej, han skal hedde Johannes.« | 60 Hans mor svarte med å si: "Nei, han skal kalles Johannes." |
| 61 De sagde til hende: »Men der er ingen af det navn i din slægt,« | 61 De sagde da til hende: »I din slægt er der ingen, som har det navn,« | 61 Men de sa til henne: "Det er ingen blant dine slektninger som har det navnet." |
| 62 og med tegn spurgte de faderen, hvad han ville have, at drengen skulle hedde. | 62 og de spurgte hans fader ved tegn, hvad han ville, barnet skulle hedde. | 62 Så gjorde de tegn til hans far, for å få vite hva han ville at han skulle hete. |
| 63 Han bad om en tavle og skrev: "Johannes er hans navn.« Og alle undrede sig. | 63 Da bad han om en tavle og skrev disse ord: »Johannes er hans navn.« Og de undrede sig alle. | 63 Og han bad om en tavle, og på den skrev han dette: "Hans navn er Johannes." Da undret alle seg. |
| 64 I det samme fik han atter mund og mæle, og han talte og lovpriste Gud. | 64 Men i det samme fik han atter mund og mæle, og han talte og priste Gud. | 64 Straks ble munnen hans åpnet og tungen hans løst, og han talte og priste Gud. |
| 65 Alle de omkringboende blev grebet af frygt, og i hele Judæas-bjergland talte man om alt dette. | 65 Da kom der frygt over alle de omkringboende, og alt dette blev meget omtalt i hele Judæas bjergland. | 65 Da kom det frykt over alle som bodde omkring dem. Og alle disse ord ble omtalt over hele høylandet i Judea. |
| 66 Og alle, der hørte det, tog det til hjerte og sagde: »Hvad skal den dreng mon blive til?« For Herrens hånd var med ham. | 66 Og alle, som hørte det, lagde sig det på sinde og sagde: »Hvad mon der skal blive af dette barn?« Thi Herrens hånd var med ham. | 66 Og alle de som hørte disse ordene, bevarte dem i sitt hjerte, og de sa: "Hva skal det da bli av dette barnet?" Og Herrens hånd var med ham. |
| 67 Hans far, Zakarias, blev fyldt med Helligånden og profeterede: | 67 Og Zakarias, hans fader, blev fyldt af Helligånd, og han profeterede og sagde: | 67 Nå ble hans far Sakarja fylt av Den Hellige Ånd, og han profeterte og sa: |
| 68 Lovet være Herren, Israels Gud, for han har besøgt og forløst sit folk. | 68 »Lovet være Herren, Israels Gud, thi han har besøgt og forløst sit folk | 68 "Lovet være Herren, Israels Gud, for Han har gjestet og forløst sitt folk, |
| 69 Han har oprejst os frelsens horn i sin tjener Davids hus, | 69 og oprejst os et frelsens horn i sin tjener Davids hus, | 69 og har oppreist et frelsens horn for oss i Sin tjener Davids hus, |
| 70 sådan som han fra gammel tid har forkyndt ved sine hellige profeters mund: | 70 som han havde lovet ved sine hellige profeters mund fra fordums tid: | 70 som Han hadde sagt ved Sine hellige profeters munn, de profetene som har vært siden begynnelsen på denne tidsalder, |
| 71 at frelse os fra vore fjender og fra alle dem, som hader os, | 71 en frelse fra vore fjender og fra alle vore haderes hånd, | 71 om en frelse fra våre fiender og ut av hånden på alle dem som hater oss, |
| 72 at vise barmhjertighed mod vore fædre og huske på sin hellige pagt, | 72 for at øve barmhjertighed mod vore fædre og ihukomme sin hellige pagt«, | 72 for å vise den miskunn som ble lovt våre fedre og å minnes Sin hellige pakt. |
| 73 den ed, han tilsvor vor fader Abraham: | 73 den ed, han tilsvor Abraham, vor fader, at han ville give os, | 73 Dette var den ed Han tilsverget vår far Abraham: |
| 74 at fri os fra vore fjenders hånd og give os at tjene ham uden frygt | 74 at vi, udfriede fra vore fjenders hånd, må tjene ham uden frygt | 74 At Han ville gi oss, vi som var utfridd fra våre fienders hånd, å få tjene Ham uten frykt, |
| 75 i fromhed og retfærdighed for hans åsyn alle vore dage. | 75 i fromhed og retfærdighed for hans åsyn alle vore dage. | 75 i hellighet og rettferdighet framfor Ham alle våre livs dager. |
| 76 Og du, mit barn, skal kaldes den Højestes profet, for du skal gå foran Herren og bane hans veje | 76 Og du, barnlille! skal kaldes den Højestes profet; thi du skal gå foran Herren for at bane hans veje | 76 Og du, barn, skal kalles Den Høyestes profet. For du skal gå foran Herrens åsyn for å rydde Hans veier, |
| 77 og lære hans folk at kende frelsen i deres synders forladelse, | 77 og lære hans folk at kende frelsen ved deres synders forladelse, | 77 for å gi Hans folk kunnskap om frelse ved forlatelse for deres synder, |
| 78 takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, hvormed solopgangen fra det høje vil besøge os | 78 takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, ved hvilken solopgangen fra det høje vil besøge os | 78 ved vår Guds inderlige barmhjertighet. Ved dette har Soloppgang fra det høye gjestet oss, |
| 79 for at lyse for dem, der sidder i mørke og i dødens skygge, og lede vore fødder ind på fredens vej. | 79 for at skinne for dem, som sidder i mørke og dødens skygge, og lede vore fødder ind på fredens vej.« | 79 for å gi lys til dem som sitter i mørke og dødsskygge, for å lede våre føtter inn på fredens vei." |
| 80 Drengen voksede op og blev stærk i ånden, og han var i ørkenen til den dag, da han skulle træde frem for Israel. | 80 Og barnet voksede til og blev styrket i Ånden; og han var i ørkenerne indtil den dag, da han skulle træde frem for Israel. | 80 Og barnet vokste opp, og han ble sterk i ånden, og han var i ørkenen til den dag da han skulle bli ført fram for Israel. |