Josuabogen 9 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Da alle kongerne vest for Jordan, i-bjerglandet, i Lavlandet og i hele Kystlandet op mod Libanon, hittitterne, amoritterne, kana'anæerne, perizzitterne, hivvitterne og jebusitterne, hørte, hvad der var sket, | 1 Da alle kongerne på den anden side af Jordan, i bjergene og i lavlandet og langs hele det store havs kyst hen imod Libanon, hetiterne, amoriterne, kana'anæerne, perizziterne,hivviterne og jebusiterne, hørte, hvad der var sket, | 1 Da alle kongene som var på denne siden av Jordan, i fjellene, i lavlandet og ved hele kysten til Storhavet mot Libanon, hetittene, amorittene, kanaaneerne, perisittene, hevittene og jebusittene, fikk høre om dette, da skjedde det: |
| 2 samledes de alle som en for at gå til angreb på Josva og Israel. | 2 samlede de sig for i fællesskab at kæmpe mod Josua og Israel. | 2 De samlet seg for å kjempe mot Josva og Israel, alle som en. |
| 3 Men da Gibeons indbyggere hørte, hvad Josva havde gjort med Jeriko og Aj, | 3 Men da indbyggerne i Gibeon hørte, hvad Josua havde gjort ved Jeriko og Aj, | 3 Men da de som bodde i Gibeon hørte hva Josva hadde gjort med Jeriko og Ai, |
| 4 greb de også til list. De gik hen og forsynede sig med proviant og lagde nogle slidte sække og nogle slidte, sprukne og lappede lædersække med vin på deres æsler. | 4 greb også de til en list; de gik hen og forsynede sig med rejsetæring, læssede nogle slidte sække og nogle slidte, sprukne, stoppede vinsække på deres æsler | 4 gikk de listig fram. De gikk av sted og lot som de var utsendinger. De tok noen gamle sekker på eslene sine, gamle vinsekker som var revet og lappet sammen igjen, |
| 5 De tog slidte, lappede sa-daler og slidte klæder på, og al deres proviant var tør og smuldret. | 5 Og tog slidte, lappede sko på fødderne og slidte klæder på kroppen, og alt deres rejsebrød var tørt og mullent. | 5 og gamle og lappede sandaler på føttene sine, og de tok på seg noen gamle klesplagg. Alt brødet de hadde med som forsyninger, var tørt og oppsmuldret. |
| 6 Så tog de af sted til Josva i lejren i Gilgal og sagde til ham og til israelitterne: "Vi kommer fra et fjernt land. Slut pagt med os!" | 6 Så gik de til Josua i lejren ved Gilgal og sagde til ham og Israels mænd: »Vi kommer fra et fjernt land; slut derfor pagt med os!« | 6 De gikk til Josva, til leiren i Gilgal, og sa til ham og til Israels menn: "Vi har kommet fra et land langt borte. Slutt derfor en pakt med oss!" |
| 7 Men israelitterne sagde til hivvitterne: "I bor måske lige i nærheden af os. Hvordan kan vi så slutte pagt med jer?" | 7 Israels mænd svarede hivviterne: »Det kunne være, at I bor her midt iblandt os, hvorledes kan vi da slutte pagt med eder?« | 7 Da sa Israels menn til hevittene: "Kanskje dere bor her midt iblant oss, hvordan kan vi da slutte noen pakt med dere?" |
| 8 De sagde til Josva: "Vi er dine trælle." Josva spurgte dem: "Hvem er I, og hvor kommer I fra?" | 8 De sagde til Josua: »Vi er dine trælle!« Josua spurgte dem så: »Hvem er I, og hvorfra kommer i?« | 8 Men de sa til Josva: "Vi er dine tjenere." Og Josva sa til dem: "Hvem er dere, og hvor kommer dere fra?" |
| 9 De svarede: "Dine trælle kommer fra et meget fjernt land for Herren din Guds navns skyld; for vi har hørt rygtet om ham, om alt, hvad han gjorde i Egypten, | 9 Og de svarede ham: »Fra et såre fjernt land er dine trælle kommet for Herren din Guds navns skyld; thi vi har hørt hans ry og alt, hvad han gjorde i Ægypten, | 9 Så sa de til ham: "Dine tjenere har kommet fra et land langt borte, for Herren deres Guds navn skyld. For vi har hørt gjetordet om Ham og alt det Han gjorde i Egypt, |
| 10 og om alt, hvad han gjorde med de to amoritterkonger øst for Jordan, kong Sihon i Heshbon og Bashans konge Og i Ashtarot. | 10 og alt, hvad han gjorde mod de to amoriterkonger hinsides Jordan, kong Sihon af Hesjbon og kong og af Basan, som boede i Asjtarot. | 10 og alt det Han gjorde mot de to amoritt-kongene som var på den andre siden av Jordan, Sihon, Hesjbons konge, og Og, Basans konge, som bodde ved Asjtarot. |
| 11 Derfor sagde vore ældste og alle indbyggerne i vores land til os: 'Tag proviant med til rejsen, gå dem i møde, og sig til dem: Vi er jeres trælle. Slut pagt med os!' | 11 Og vore ældste og alle indbyggerne i vort land sagde til os: tag rejse tæring med eder, drag dem i møde og sig til dem: Vi er eders trælle; slut derfor nu pagt med os! | 11 Derfor talte de eldste og alle som bor i landet vårt, til oss og sa: Ta med dere forsyninger til reisen, og gå dem i møte og si til dem: Vi er deres tjenere. Slutt derfor en pakt med oss nå! |
| 12 Her er vores brød; det var nybagt, da vi tog det med hjemmefra, dengang Vi gav os på vej til jer. Se nu, hvor tørt og smuldret det er! | 12 Vort brød her var endnu varmt, da vi tog det med hjemmefra, dengang vi begav os af sted for at drage til eder; men se, nu er det tørt og mullent; | 12 Dette brødet vårt var varmt da vi tok det med oss som forsyninger fra husene våre, den dagen vi drog av sted for å komme til dere. Men se, nå er det tørt og oppsmuldret. |
| 13 Og her er vores lædersække med vin; de var nye, da vi fyldte dem. Se nu, hvor sprukne de er! Og sådan ser vores klæder og sa-daler ud; de er helt slidt op på den lange rejse." | 13 og vore vinsække her var nye, da vi fyldte dem; se, nu er de sprukne; og vore klæder og sko her er slidte, fordi vejen var så lang!« | 13 Disse vinsekkene som vi fylte, var nye. Og se, de er revnet. Disse klærne og sandalene våre er blitt gamle på grunn av den meget lange reisen." |
| 14 Så tog mændene imod noget af deres mad, uden at de rådspurgte Herren. | 14 Så tog mændene af deres rejsetæring; men Herren rådspurgte de ikke. | 14 Da tok Israels menn og smakte på noe av forsyningene deres, men de bad ikke om råd fra Herren. |
| 15 Josva lovede dem fred og sluttede pagt med dem om, at de kunne få lov at leve, og menighedens overhoveder gav dem deres ed på det. | 15 Og Josua tilsagde dem fred og sluttede overenskomst med dem og lovede at lade dem leve, og menighedens øverster tilsvor dem det. | 15 Så sluttet Josva fred med dem og sluttet en pakt med dem så de skulle få leve. Høvdingene i menigheten sverget på dette sammen med dem. |
| 16 Tre dage efter at israelitterne havde sluttet pagt med dem, hørte de, at gibeonitterne var naboer til dem og boede lige i nærheden. | 16 Men tre dage efter at de havde sluttet pagt med dem, hørte de, at de var fra den nærmeste omegn og boede midt iblandt dem. | 16 Da det var gått tre dager etter at de hadde sluttet pakt med dem, fikk de høre at de var naboene deres og bodde like ved dem. |
| 17 Så brød israelitterne op og kom to dage efter til deres byer; det var Gibeon, Kefira, Be'erot og Kirjat?Jearim. | 17 Og israeliterne brød op og kom den tredje dag til deres byer, det var Gibeon, Kefira, Beerot og Kirjat Jearim. | 17 Så drog Israels barn videre og på den tredje dagen kom de til byene deres. Byene deres var Gibeon, Kefira, Be'erot og Kirjat-Jearim. |
| 18 Men israelitterne slog dem ikke ihjel, fordi menighedens overhoveder havde aflagt ed ved Herren, Israels Gud. Da gav hele menigheden ondt af sig mod overhovederne. | 18 Men israeliterne dræbte dem ikke, fordi menighedens øverster havde, tilsvoret dem fred ved Herren, Israels Gud. Da knurrede hele menigheden mod øversterne; | 18 Men Israels barn slo dem ikke ned, for høvdingene i menigheten hadde sverget for dem ved Herren, Israels Gud. Hele menigheten klaget mot høvdingene. |
| 19 Men de sagde til menigheden: "Vi har aflagt ed ved Herren, Israels Gud. Nu kan vi ikke røre dem. | 19 men alle øversterne sagde til hele menigheden: »Vi har tilsvoret dem fred ved Herren, Israels Gud, derfor kan vi ikke gøre dem noget ondt. | 19 Da sa alle høvdingene til menigheten: "Vi har sverget for dem ved Herren, Israels Gud. Derfor kan vi ikke røre dem nå. |
| 20 Sådan vil vi gøre med dem: Vi vil lade dem leve, så vi ikke rammes af vrede på grund af den ed, vi aflagde til dem. | 20 Men dette vil vi gøre med dem, når vi skåner deres liv, at der ikke skal komme vrede over os for den ed, vi svor dem: | 20 Dette skal vi gjøre med dem: Vi vil la dem leve, så ikke vreden skal komme over oss på grunn av den ed vi sverget for dem." |
| 21 De skal få lov at leve," sagde de, "men de skal være brændehuggere og vandbærere for hele menigheden." Og det blev, som overhovederne havde sagt. | 21 De skal blive i live, men være brændehuggere og vandbærere for hele menigheden.« Og hele menigheden gjorde, som øverstene havde sagt. | 21 Høvdingene sa til dem: "La dem leve, men la dem bli vedhoggere og vannbærere for hele menigheten, slik høvdingene hadde lovt dem." |
| 22 Josva kaldte mændene fra Gibeon til sig og sagde til dem: "Hvorfor narrede I os og sagde, at I boede meget langt borte, når I bor lige i nærheden af os? | 22 Og Josua lod dem kalde og talte således til dem: »Hvorfor førte I os bag lyset og sagde, at I havde hjemme langt borte fra os, skønt I bor her midt iblandt os? | 22 Så kalte Josva på dem, og han talte til dem og sa: "Hvorfor har dere lurt oss og sagt: Vi bor langt borte fra dere, når dere bor nær oss? |
| 23 Nu skal I være forbandede! Ingen af jer skal slippe for at blive træl; I skal være brændehuggere og vandbærere ved min Guds hus." | 23 Derfor skal I nu være forbandede, og ingen af eder skal nogen sinde ophøre at være træl; brændehuggere og vandbærere skal I være ved min Guds hus!« | 23 Derfor skal dere nå være forbannet, og ingen av dere skal slippe unna fra å være slaver, vedhoggere og vannbærere for min Guds hus." |
| 24 De svarede Josva: "Dine trælle havde fået at vide, at Herren din Gud havde indskærpet for sin tjener Moses, at han ville give jer hele landet og udrydde alle landets indbyggere foran jer. Derfor nærede vi stor frygt for vores liv og bar os sådan ad. | 24 De svarede Josua og sagde: »det var blevet dine trælle sagt, at Herren din Gud pålagde sin tjener Moses, at når han gav eder hele landet, skulle I udrydde alle landets indbyggere foran eder. Da påkom der os stor frygt for, at I skulle tage vort liv; derfor handlede vi således. | 24 Så svarte de Josva og sa: "Fordi tjenerne dine fikk klar beskjed om at Herren din Gud befalte Sin tjener Moses å gi dere hele landet og ødelegge for dere alle dem som bodde i landet, derfor fryktet vi veldig for våre liv for deres skyld, og har gjort dette. |
| 25 Men nu er vi i din magt; gør med os, hvad du finder godt og rigtigt!" | 25 Men se, nu er vi i din hånd; gør med os, som det tykkes dig godt og ret!« | 25 Nå er vi her i din hånd. Gjør med oss slik det synes godt og riktig i dine øyne å gjøre med oss." |
| 26 Og Josva gjorde sådan med dem: Han reddede dem fra israelitterne, så de ikke dræbte dem; | 26 Da handlede han således med dem; han friede dem fra israeliternes hånd, så de ikke dræbte dem; | 26 Slik gjorde han med dem: Han fridde dem fra Israels barns hånd, for at de ikke skulle drepe dem. |
| 27 men samtidig gjorde han dem til brændehuggere og vandbærere for menigheden og for Herrens alter på det sted, han ville udvælge, og det er de den dag i dag. | 27 men Josua gjorde dem den dag til brændehuggere og vandbærere for menigheden og for Herrens alter på det sted, han ville udvælge. Og det er de den dag i dag. | 27 Den dagen gjorde Josva dem til vedhoggere og vannbærere for menigheten og for Herrens alter, på det stedet Han ville utvelge. Slik er det helt til denne dag. |