Josuabogen 5 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Da alle amoritterkongerne vest for Jordan og alle kana'anæerkongerne ved Havet hørte, hvordan Herren havde udtørret Jordanfloden foran israelitterne, indtil de var kommet over, mistede de modet og følte sig magtesløse over for israelitterne. | 1 Men da alle amoriterkongerne vesten for Jordan og alle kana'anæerkongerne ved havet hørte, at Herren havde ladet Jordans vand tørre bort foran israeliterne, indtil de var gået over, blev de slaget af rædsel og tabte modet over for israeliterne. | 1 Da alle amoritt-kongene på vestsiden av Jordan og alle kanaaneer-kongene ved havet hørte at Herren hadde latt vannet i Jordan tørke opp foran Israels barn, helt til vi hadde kommet over, da ble de motløse i hjertet. De hadde ikke lenger noe mot i seg til å gjøre motstand i møte med Israels barn. |
| 2 På den tid sagde Herren til Josva: "Lav dig nogle flinteknive, og omskær israelitterne igen." | 2 På den tid sagde Herren til Josua: »Lav dig stenknive og omskær på ny israeliterne!« | 2 På den tiden sa Herren til Josva: "Lag deg flintkniver og omskjær Israels sønner på ny, for annen gang." |
| 3 Så lavede Josva sig flinteknive og omskar israelitterne ved Forhudshøjen. | 3 Da lavede Josua sig stenknive og omskar israeliterne ved forhudshøjen. | 3 Så laget Josva seg flintkniver og omskar Israels sønner ved forhudenes haug. |
| 4 Når Josva skulle omskære dem, var det, fordi alle de mænd, der var draget ud af Egypten, alle krigerne, var døde undervejs i ørkenen, efter at de var draget ud af Egypten. | 4 Og dette var grunden til, at Josua omskar dem: alt mandkøn af folket, som drog ud af Ægypten, alle våbenføre mænd, var døde undervejs i ørkenen, efter at de var draget ud af Ægypten. | 4 Dette er grunnen til at Josva omskar dem: Hele folket som drog ut fra Egypt og som var av hankjønn, alle stridsmennene, var døde på veien gjennom ørkenen etter at de hadde dratt ut av Egypt. |
| 5 Alle de, der var draget ud, havde været omskåret; men alle de, der var født undervejs i ørkenen, efter at de var draget ud af Egypten, var ikke blevet omskåret. | 5 Hele folket, som drog ud, havde nok været omskåret, men af det folk, som var født i ørkenen under vandringen, efter at de var draget ud af Ægypten, var ingen blevet omskåret; | 5 For hele det folket som drog ut, hadde blitt omskåret, men hele det folket som var blitt født i ørkenen, på reisen etter at de drog ut av Egypt, hadde ikke blitt omskåret. |
| 6 For i fyrre år vandrede israelitterne i ørkenen, indtil alle de krigere, der var draget ud af Egypten, var omkommet. De havde ikke adlydt Herren, og derfor havde Herren svoret, at han ikke ville lade dem få det land at se, som han havde lovet deres fædre at give os,et land der flyder med mælk og honning. | 6 thi i fyrretyve år havde israeliterne vandret i ørkenen, indtil hele folket, de våbenføre mænd, som var draget ud af Ægypten, var døde, fordi de ikke havde adlydt Herrens røst, hvorfor Herren havde svoret, at han ikke ville lade dem se det land, Herren havde tilsvoret deres fædre at ville give os, et land, der flyder med mælk og honning. | 6 For Israels barn vandret førti år i ørkenen, helt til alle stridsmennene av folket som kom ut av Egypt, var omkommet, fordi de ikke var lydige mot Herrens røst. Det var for dem Herren sverget at Han ikke ville vise dem det landet som Herren hadde sverget for fedrene deres at Han ville gi oss, et land som flyter med melk og honning. |
| 7 Men de sønner, som Her ren lod vokse op efter dem, dem omskar Josva; de var uomskårne, efter som de ikke var blevet omskåret undervejs. | 7 Men deres børn, som han havde ladet træde i deres sted, dem omskar Josua; thi de var uomskårne, eftersom de ikke var blevet omskåret under vandringen. | 7 Så omskar Josva sønnene deres, dem Han hadde reist opp etter dem. For de var uomskåret siden de ikke var blitt omskåret på veien. |
| 8 Da alle var blevet omskåret, holdt de sig i ro i lejren, indtil de kom sig. | 8 Da så hele folket var blevet omskåret, holdt de sig i ro, hvor de var i lejren, indtil de kom sig. | 8 Da de var ferdige med å omskjære hele folket, holdt de seg i ro hos seg selv i leiren til de hadde kommet seg. |
| 9 Herren sagde til Josva: "I dag har jeg væltet forsmædelsen fra Egypten bort fra jer." Derfor kaldte han det sted Gilgal, og det hedder det den dag i dag. | 9 Men Herren sagde til Josua: »I dag har jeg bortvæltet ægypternes forsmædelse fra eder.« Og han kaldte dette sted Gilgal, som det hedder den dag i dag. | 9 Så sa Herren til Josva: "Denne dagen har Jeg veltet av dere skammen fra Egypt." Derfor er dette stedet kalt Gilgal helt til denne dag. |
| 10 Mens israelitterne lå i lejr i Gilgal, fejrede de påsken på Jerikosletten om aftenen den fjortende dag i måneden. | 10 Medens israeliterne lå i lejr i Gilgal, fejrede de påsken om aftenen den fjortende dag i måneden på Jerikos sletter; | 10 Mens Israels barn lå i leir i Gilgal, holdt de påske på den fjortende dagen i måneden, om kvelden, på slettene ved Jeriko. |
| 11 Dagen efter påsken begyndte de at spise af landets afgrøde, usyrede brød og ristet korn. Netop denne dag begyndte de på det, | 11 og dagen efter påsken spiste de af landets afgrøde, usyrede brød og ristet korn; | 11 Dagen etter påsken spiste de av landets grøde, usyret brød og tørket korn, på nøyaktig den samme dagen. |
| 12 og fra den dag hørte mannaen op. Da israelitterne begyndte at spise af landets afgrøde, fik de ikke længere manna. Det år spiste de af det, der blev høstet i Kana'an. | 12 selv samme dag hørte mannaen op, da de nu spiste af landets afgrøde; israeliterne fik ikke manna mer, men spiste det år af høsten i Kana'ans land. | 12 På denne dagen opphørte mannaen, etter at de hadde spist av landets grøde. Israels barn fikk ikke lenger manna, men de spiste av grøden fra Kanaans land det året. |
| 13 Engang mens Josva opholdt sig ved Jeriko, fik han øje på en mand, der stod foran ham med draget sværd i hånden. Josva gik hen til ham og sagde: "Hører du til os eller til vores fjender?" | 13 Og det skete, medens Josua opholdt sig ved Jeriko, at han så op og fik øje på en mand, som stod foran ham med draget sværd i hånden. Josua gik da hen til ham og sagde: »Er du en af vore eller en af vore fjender?« | 13 Da Josva var ved Jeriko, skjedde det at han løftet blikket og så, og se, en Mann stod rett overfor ham med et trukket sverd i hånden Sin. Josva gikk bort til Ham og sa til Ham: "Er Du med oss eller med fiendene våre?" |
| 14 Han svarede: "Nej, jeg er fører for Herrens hær. Nu er jeg kommet." Da kastede Josva sig til jorden og sagde til ham: "Hvad har min herre at sige til sin tjener?" | 14 Han svarede: »Ingen af delene, jeg er fyrsten over Herrens hær; lige nu er jeg kommet!« Da faldt Josua til jorden på sit ansigt og tilbad og sagde til ham: »Hvad har min herre at sige sin tjener?« | 14 Da sa Han: "Nei, men Jeg er Høvdingen for Herrens hær. Nå er Jeg kommet." Og Josva falt til jorden på sitt ansikt og tilbad. Så sa han til Ham: "Hva sier min Herre til Sin tjener?" |
| 15 Herrens hærfører svarede: "Tag dine sa-daler af, for det sted, du står på, er helligt." Det gjorde Josva. | 15 Og fyrsten over Herrens hær svarede Josua: »Drag dine sko af fødderne, thi det sted, du står på, er helligt!« Det gjorde Josua. | 15 Da sa Høvdingen over Herrens hær til Josva: "Ta sandalen av foten din, for stedet hvor du står, er hellig." Og Josva gjorde det. |