Josuabogen 22 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Derpå kaldte Josva rubenitteme, gaditterne og halvdelen af Manasses stamme til sig | 1 Derpå lod Josua rubeniterne, gaditerne og Manasses halve stamme kalde til sig | 1 Så kalte Josva på rubenittene, gadittene og halvparten av Manasses stamme, |
| 2 og sagde til dem: "I har holdt alt, hvad Herrens tjener Moses har befalet jer, og I har adlydt mig i alt, hvad jeg har befalet jer. | 2 Og sagde til dem: »I har holdt alt, hvad Herrens tjener Moses bød eder, og adlydt mig i alt, hvad jeg har påbudt eder. | 2 og sa til dem: "Dere har holdt alt det Herrens tjener Moses befalte dere, og dere har lydt min røst i alt det jeg befalte dere. |
| 3 Indtil denne dag har I aldrig svigtet jeres brødre, men holdt Herren jeres Guds bud. | 3 I har ikke svigtet eders brødre i denne lange tid; indtil denne dag har I holdt Herren eders Guds bud. | 3 Dere har ikke sviktet deres brødre alle disse dagene helt til denne dag, men har holdt befalingen som Herren deres Gud bød dere. |
| 4 Nu har Herren jeres Gud skaffet jeres brødre et sted at bo, sådan som han lovede dem. Vend nu hjem hver til sit i det land, Herrens tjener Moses gav jer i eje på en anden side af Jordan. | 4 Men nu har Herren eders Gud skaffet eders brødre ro, som han lovede dem; vend derfor nu tilbage til eders telte i det land, hvor eders ejendom ligger, som Herrens tjener Moses gav eder hinsides Jordan. | 4 Nå har Herren deres Gud gitt deres brødre ro, slik Han sa til dem. Derfor skal dere nå vende tilbake til teltene deres og til det landet som er deres eiendom, det som Herrens tjener Moses gav dere på den andre siden av Jordan. |
| 5 Men følg omhyggeligt den lov og befaling, Herrens tjener Moses gav jer: I skal elske Herren jeres Gud, vandre ad alle hans veje, holde hans befalinger og holde fast ved ham og tjene ham af hele jeres hjerte og af hele jeres sjæl." | 5 Kun må I omhyggeligt agte på at holde det bud og den lov, Herrens tjener Moses pålagde eder, at elske Herren eders Gud, vandre på alle hans veje, holde hans bud, holde fast ved ham og tjene ham af hele eders hjerte og hele eders sjæl!« | 5 Men ta dere i vare så dere gjør etter det budet og den loven Herrens tjener Moses bød dere: Å elske Herren deres Gud, å vandre på alle Hans veier, å holde Hans bud og klynge seg til Ham og tjene Ham av hele deres hjerte og av hele deres sjel." |
| 6 Så tog Josva afsked med dem og sendte dem af sted, og de drog hjem hver til sit. | 6 Og Josua velsignede dem og lod dem drage bort, og de begav sig til deres telte. | 6 Så velsignet Josva dem og sendte dem av sted, og de drog til teltene sine. |
| 7 Moses havde givet halvdelen af Manasses stamme land i Bashan; den anden halvdel havde Josva givet land vest for Jordan, sammen med deres brødre. Da nu Josva tog afsked med dem og sendte dem hjem, | 7 Den ene halvdel af Manasses stamme havde Moses givet land i Basan, den anden halvdel derimod havde Josua givet land sammen med deres brødre i landet vesten for Jordan. Og da Josua lod dem drage hver til sit efter at have velsignet dem, | 7 Til halvparten av Manasses stamme hadde Moses gitt en eiendom i Basan, men til den andre halvparten av den hadde Josva gitt en eiendom blant deres brødre på denne siden av Jordan, mot vest. Og sannelig, da Josva sendte dem av sted til teltene sine, velsignet han dem |
| 8 sagde han til dem: "Vend hjem hver til sit med stor rigdom og meget gods, sølv og guld, bronze og jern og mange klæder, og del det bytte, I har taget fra jeres fjender, med jeres brødre." | 8 vendte de tilbage til deres telte med store rigdomme, med kvæg i mængde, med sølv og guld, kobber og jern og klæder i stor mængde; og det bytte, de havde taget fra deres fjender, delte de med deres brødre. | 8 og talte til dem og sa: "Vend tilbake til teltene deres med stor rikdom, med meget stor buskap, med sølv, gull, bronse, jern og svært mye klær. Del byttet dere har tatt fra fiendene deres med deres brødre." |
| 9 Så forlod rubenitterne, gaditterne og halvdelen af Manasses stamme israelitterne i Shilo i Kana'an; de drog tilbage til Gilead, det land, de ejede, og hvor de efter Herrens befaling ved Moses var blevet bofaste. | 9 Så forlod rubeniterne, gaditerne og Manasses halve stamme israeliterne i Silo i Kana'ans land og vendte tilbage til Gilead, det land, de havde fået i eje, hvor de havde nedsat sig i følge Herrens bud ved Moses;' | 9 Rubens barn, Gads barn og halvparten av Manasses stamme vendte så tilbake, og de drog fra Israels barn ved Sjilo, som er i Kanaans land, for å dra til Gilead-landet, det landet de hadde som eiendom, det de hadde tatt i eie etter Herrens ord ved Moses. |
| 10 Da rubenitterne, gaditterne og halvdelen af Manasses stamme var kommet til Gelilot ved Jordan i Kana'an, byggede de et anseligt alter dér ved Jordan. | 10 Og da rubeniterne, gaditerne og Manasses halve stamme kom til gelilot ved Jordan i Kana'ans land, byggede de et alter der ved Jordan, et stort alter. der sås viden om. | 10 Da de kom til området ved Jordan, som er i Kanaans land, bygde Rubens barn, Gads barn og halvparten av Manasses stamme et alter der ved Jordan, et stort og ruvende alter. |
| 11 Israelitterne hørte, at rubenitterne, gaditterne og halvdelen af Manasses stamme havde bygget et alter over for Kana'an ved Gelilot ved Jordan på den anden side af israelitternes område; | 11 Men det kom israeliterne for øre, at rubeniterne, gaditerne og Manasses halve stamme havde bygget et alter på grænsen af Kana'ans land, ved Gelilot ved Jordan, på israeliternes side. | 11 Israels barn hørte noen som sa: "Se, Rubens barn, Gads barn og halvparten av Manasses stamme har bygd et alter ved grensen til Kanaans land, i området ved Jordan, på Israels barns side." |
| 12 da israelitterne fik det at høre, samledes hele deres menighed i Shilo for at drage i krig mod dem. | 12 Og da israeliterne hørte det, samledes hele israeliternes menighed i Silo for at drage i kamp imod dem. | 12 Da Israels barn hørte om det, samlet hele menigheten av Israels barn seg i Sjilo for å gå til krig mot dem. |
| 13 Israelitterne sendte Pinehas, præsten Eleazars sen, til rubenitterne, gaditterne og halvdelen af Manasses stamme i Gilead | 13 Da sendte israeliterne Pinehas, præsten eleazars søn, til rubeniterne, gaditerne og Manasses halve stamme i Gilead | 13 Så sendte Israels barn Pinhas, presten Elasars sønn, til Rubens barn, til Gads barn og til halvparten av Manasses stamme, inn i Gilead-landet. |
| 14 tillige med ti høvdinge, en høvding for hver af Israels stammer; hver af dem var overhoved for sit fædrenehus i Israels stammer. | 14 tillige med ti øverster, een øverste for hver af alle Israels stammer; hver af dem var overhoved for sin stamme iblandt Israels tusinder; | 14 Ti høvdinger var sammen med ham, en fra hver av Israels stammer, en som var høvding for sin fars hus. Hver av dem var overhode for sin fars hus blant Israels tusener. |
| 15 De kom til rubenitterne, gaditterne og halvdelen af Manasses stamme i Gilead og sagde til dem: | 15 og da de kom til rubeniterne, gaditerne og Manasses halve stamme i Gilead, talte de således til dem: | 15 Så kom de til Rubens barn, til Gads barn og til halvparten av Manasses stamme, i Gilead-landet, og de talte til dem og sa: |
| 16 "Dette siger hele Herrens menighed: Hvad er det dog for en troløshed, I har vist Israels Gud i dag ved at vende jer fra Herren og bygge et alter og gøreoprør mod Herren! | 16 »Således siger hele Herrens menighed: hvad er det for en troløshed, I har begået mod Israels Gud, at I i dag har vendt eder fra Herren ved at bygge eder et alter og vise genstridighed mod Herren? | 16 "Så sier hele Herrens menighet: Hva slags forræderi er det dere har begått mot Israels Gud, at dere på denne dag har vendt dere bort fra å følge Herren ved at dere har bygget dere selv et alter, for å gjøre opprør mot Herren på denne dag? |
| 17 Er det ikke nok med den skyld, vi pådrog os ved Peor, og som vi den dag i dag ikke har renset os for? Derfor ramte plagen Herrens menighed. | 17 Har vi ikke nok i brøden med Peor, som vi endnu den dag i dag ikke har fået os renset for, og for hvis skyld der kom plage over Israels menighed? | 17 Var Peors misgjerning for liten for oss, den som vi ikke er blitt renset fra til denne dag, selv om det kom en ødeleggende pest over Herrens menighet? |
| 18 Og alligevel vender I jer fra Herren i dag. Når I nu gør oprør mod Herren, vil han i morgen blive vred på hele Israels menighed. | 18 Og dog vender I eder i dag fra Herren! Når I i dag er genstridige mod Herren, vil hans vrede i morgen bryde løs over hele Israels menighed. | 18 Men vil dere på denne dag vende dere bort fra å følge Herren? Om det skjer at dere i dag gjør opprør mot Herren, da skal Hans vrede bryte løs over hele Israels menighet i morgen. |
| 19 Hvis det land, I ejer, er urent, så gå over til Herrens eget land, hvor Herrens bolig er, og bliv boende blandt os; men gør ikke oprør mod Herren eller mod os ved at bygge jer et andet alter end Herren vor Guds alter. | 19 Hvis det land, I har fået i eje, er urent, så gå over til det land, der er Herrens ejendom, der, hvor Herrens bolig står, og nedsæt eder iblandt os; men vær ikke genstridige mod Herren, ej heller mod os ved at bygge eder et alter til foruden Herren vor Guds alter! | 19 Men hvis landet dere tar i eie er urent, da skal dere dra over til Herrens eiendomsland, der Herrens tabernakel står, og få dere en eiendom blant oss. Men gjør ikke opprør mot Herren, og gjør ikke opprør mot oss, ved at dere bygger dere et alter i tillegg til Herren vår Guds alter. |
| 20 Dengang Akan, Zeras søn, i troløshed forgreb sig på det, der var lagt band på, var det da ikke hele Israels menighed, der ramtes af vrede? Det var ikke kun ham, der omkom på grund af sin synd." | 20 dengang Akan, Zeras søn, øvede svig med det bandlyste, kom der da ikke vrede over hele Israels menighed, skønt han kun var en enkelt mand? Måtte han ikke dø for sin brøde?« | 20 Begikk ikke Akan, Serahs sønn, forræderi med det som var bannlyst, slik at vreden kom over hele Israels menighet? Og den mannen var ikke den eneste som måtte dø for sin misgjerning." |
| 21 Rubenitterne, gaditterne og halvdelen af Manasses stamme tog til orde og sagde til overhovederne for Israels stammer: | 21 Da svarede rubeniterne, gaditerne og Manasses halve stamme overhovederne for Israels tusinder således: | 21 Da svarte Rubens barn, Gads barn og halvparten av Manasses stamme og sa til overhodene for Israels tusener: |
| 22 "Herren, gudernes Gud, Herren, gudernes Gud, ved det, og Israel skal vide det: Gid Herren i dag vil undlade at hjælpe os, hvis det var i oprør eller troløshed mod ham, | 22 »Gud, Gud Herren, Gud, Gud Herren ved det, og Israel skal vide det: hvis det er i genstridighed eller troløshed mod Herren, i den hensigt at vende os fra Herren, | 22 "Gud, Gud Herren, Gud, Gud Herren, Han vet det, og lar Israel selv få vite det - om det er i opprør eller om det er ved forræderi mot Herren, da frels oss ikke på denne dag. |
| 23 at vi byggede os et alter og således vendte os fra Herren! Gid Herren vil straffe os, hvis det var for at bringe brændofre og afgrødeofre på det eller for at bringe måltidsofre på det. | 23 at vi har bygget os et alter, gid han så må unddrage os sin hjælp i dag! Hvis det er for at bringe brændofre og afgrødeofre derpå eller for at bringe takofre derpå, så straffe Herren det! | 23 Hvis vi har bygd oss et alter for å vende oss bort fra å følge Herren, eller for å bære fram brennoffer eller grødeoffer, eller for å ofre fredsoffer på det, så la Herren Selv kreve oss til regnskap. |
| 24 Nej, vi har gjort det, fordi vi var bange for, at jeres sønner i fremtiden kunne sige til vores sønner: 'Hvad har I med Herren, IsraelsGud, at gøre? | 24 nej, vi har gjort det af frygt for det tilfælde, at eders børn engang i fremtiden skulle sige til vore: hvad har I med Herren, Israels Gud, at gøre? | 24 Men sannelig, vi har gjort det av frykt og med god grunn, og sagt: I kommende tider vil kanskje deres etterkommere tale til våre etterkommere og si: "Hva har dere med Herren, Israels Gud å gjøre? |
| 25 Herren har sat Jordan som grænse mellem os og jer, rubenitter og gaditter. I har ingen del i Herren.' Sådan kunne jeres sønner få vores til at holde op med at frygte Herren. | 25 Herren har jo sat Jordan som grænse imellem os, og eder, rubeniter og gaditer; I har ingen del i Herren! Og således kunne eders børn få vore til at høre op med at frygte Herren. | 25 For Herren har satt Jordan til grense mellom dere og oss, Rubens barn og Gads barn. Dere har ingen del i Herren." På den måten kunne deres etterkommere få våre etterkommere til å slutte å frykte Herren. |
| 26 Derfor tænkte vi: Lad os gå i gang med at bygge et alter, ikke til brændofre eller slagtofre, | 26 Derfor tænkte vi: lad os bygge dette alter, ikke til brændoffer eller slagtoffer, | 26 Derfor sa vi: La oss nå gå i gang med å bygge oss et alter, ikke til brennoffer eller slaktoffer, |
| 27 men til vidne mellem os og jer og vores efterkommere om, at vi vil gøre tjeneste for Herrens ansigt med vores brændofre, slagtofre og måltidsofre. Så kan jeres sønner ikke i fremtiden sige til vores sønner: I har ingen del i Herren. | 27 men for at det kan være vidne mellem os og eder og mellem vore efterkommere efter os om, at vi vil forrette Herrens tjeneste' for hans åsyn med vore brændofre, slagtofre og takofre, for at eders børn ikke engang i fremtiden skal sige til vore: I har ingen del i Herren! | 27 men for at det skal være et vitnesbyrd mellom dere og oss og våre slekter etter oss, så vi kan tjene Herren for Hans åsyn med våre brennoffer, slaktoffer og fredsoffer, for at ikke deres etterkommere skal si til våre etterkommere i tiden som kommer: "Dere har ikke noen del i Herren." |
| 28 For vi tænkte: Hvis de i fremtiden skulle sige sådan til os og vores efterkom mere, så kan vi sige: Se den efterligning af Herrens alter, som vores fædre lavede, ikke til brændofre eller slagtofre, men til vidne mellem os og jer. | 28 Og vi tænkte: hvis de i fremtiden siger således til os og vore efterkommere, så siger vi: Læg dog mærke til, hvorledes det Herrens alter er bygget, som vore forfædre rejste, ikke til brændofre eller slagtofre, men for at det kunne være vidne mellem os og eder. | 28 Derfor sa vi at hvis de sier dette til oss eller til slektene som kommer etter oss, skal det skje at vi vil si: "Her er etterligningen av Herrens alter som fedrene våre laget, men ikke til brennoffer eller til slaktoffer. Men det er et vitne mellom dere og oss." |
| 29 Det kunne aldrig falde os ind at gøre oprør mod Herren og vende os fra ham ved at bygge et alter til brændofre, afgrødeofre og slagtofre, et andet end Herren vor Guds alter, som står foran hans bolig." | 29 Det være langt fra os at være genstridige mod Herren eller vende os fra Herren i dag ved at bygge et alter til brændoffer, afgrødeoffer og slagtoffer foruden Herren vor Guds alter, som står foran hans bolig!« | 29 Må det være langt fra oss å gjøre opprør mot Herren og vende oss bort fra å følge Herren på denne dag, og å bygge et alter til brennoffer, grødeoffer eller slaktoffer i tillegg til Herren vår Guds alter, som står foran Hans tabernakel." |
| 30 Præsten Pinehas og menighedens overhoveder og overhovederne for Israels stammer, som var med ham, hørte, hvad rubenitterne, gaditterne og manassitterne sagde, og de var tilfredse. | 30 Da præsten Pinehas og menighedens øverster og overhovederne for Israels tusinder, som ledsagede ham, hørte de ord, som rubeniterne, gaditerne og manassiterne talte, var de tilfredse, | 30 Da presten Pinhas og høvdingene i menigheten, dem som var sammen med ham, overhodene for Israels tusener, hørte ordene som Rubens barn, Gads barn og Manasses barn talte, syntes de godt om det. |
| 31 Og Pinehas, præsten Eleazars søn, sagde til rubenitterne, gaditterne og manassitterne: "Nu ved vi, at Herren er blandt os. I har altså ikke vist Herren denne troløshed, og derved har I reddet israelitterne fra Herrens hånd." | 31 og Pinehas, præsten eleazars søn, sagde til rubeniterne, gaditerne og manassiterne: »I dag erkender vi, at Herren er iblandt os, siden I ikke har øvet denne svig imod Herren; derved har I frelst israeliterne fra Herrens hånd!« | 31 Så sa Pinhas, sønn av presten Elasar, til Rubens barn, Gads barn og Manasses barn: "På denne dag kan vi kjenne at Herren er midt iblant oss, for dere har ikke begått forræderi mot Herren. Nå har dere fridd Israels barn ut fra Herrens hånd." |
| 32 Så forlod Pinehas, præsten Eleazars søn, og høvdingene rubenitterne og gaditterne i Gilead, vendte hjem til israelitterne i Kana'an og aflagde beretning for dem. | 32 Derpå vendte Pinehas, præsten eleazars søn, og øversteme tilbage fra rubeniterne, gaditerne og Manasses halve stamme i Gilead til israeliterne i Kana'ans land og aflagde dem beretning, | 32 Pinhas, presten Elasars sønn, og høvdingene vendte tilbake fra Rubens barn og fra Gads barn, fra Gilead-landet og kom til Kanaans land, til Israels barn, og de hadde med budskap til dem. |
| 33 Det var israelitterne tilfredse med; de priste Gud og tænkte ikke mere på at drage i krig mod rubenitterne og gaditterne og ødelægge det land, hver de boede. | 33 og israeliterne var tilfredse ved meddelelsen, og israeliterne priste Gud og tænkte ikke mere på at drage i kamp mod dem for at ødelægge det land, rubeniterne, gaditerne og Manasses halve stamme boede i. | 33 Dette syntes Israels barn godt om, og Israels barn lovet Gud. De talte ikke mer om å gå imot dem i krig og å ødelegge landet hvor Rubens og Gads barn bodde. |
| 34 Rubenitterne og gaditterne kaldte alteret Vidne, for de sagde: "Det er vidne mellem os om, at Herren er Gud." | 34 Og rubeniterne, gaditerne og Manasses halve stamme kaldte alteret: vidne; »thi,« sagde de, »Det skal være vidne mellem os om, at Herren er Gud!« | 34 Rubens barn og Gads barn gav alteret navn og sa: "Et vitne mellom oss om at Herren er Gud." |