Jonas bog 3 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Derefter kom Herrens ord for anden gang til Jonas: | 1 Jonas i Nineve men Herrens ord kom for anden gang til Jonas således: | 1 Herrens ord kom til Jona for andre gang, og det lød slik: |
| 2 »Rejs til den store by Nineve, og råb det, jeg befaler dig, ud over den.« | 2 »Stå op og gå til Nineve, den store stad, og udråb over den, hvad jeg tilsiger dig!« | 2 "Stå opp, gå til Ninive, den store byen, og forkynn for den det budskapet Jeg sier til deg." |
| 3 Jonas rejste så til Nineve, som Herren havde befalet. Nineve var en stor by for Gud, tre dagsrejser stor. | 3 Så stod Jonas op og gik til Nineve efter Herrens ord. Men Nineve var selv for Gud en stor by, tre dagsrejser stor. | 3 Så stod Jona opp og gikk til Ninive etter Herrens ord. Ninive var en stor by for Gud, tre dagsreiser i utstrekning. |
| 4 Da Jonas var kommet en dagsrejse ind i byen, råbte han: »Om fyrre dage bliver Nineve ødelagt!« | 4 Da nu Jonas var gået den første bagsrejse ind i byen, råbte han: »Om fyrretyve dage skal Nineve styrtes i grus!« | 4 Jona begynte å gå én dagsreise inn i byen. Så ropte han ut og sa: "Om førti dager skal Ninive ødelegges." |
| 5 Mændene i Nineve troede Gud på hans ord; de udråbte en faste, og både store og små klædte sig i sæk. | 5 Da troede folkene i Nineve på Gud, og de udråbte en faste og klædte sig i sæk, både store og små; | 5 Da trodde folket i Ninive på Gud. De ropte ut en faste og kledde seg i sekkestrie, fra den største og til den minste. |
| 6 Da sagen kom Nineves konge for øre, rejste han sig fra sin trone, tog sin kappe af, klædte sig i sæk og satte sig i støvet. | 6 og da sagen kom Nineves konge for øre, stod han op fra sin trone,tog kappen af, klædte sig i sæk og satte sig i støvet, | 6 Ordet rammet også Ninives konge. Da reiste han seg fra tronen, la av seg kappen, dekket seg med sekkestrie og satte seg i støvet. |
| 7 Derpå lod han udråbe i Nineve: »Befaling fra kongen og hans stormænd: Hverken mennesker eller dyr, køer og får, må spise noget; de må ikke græsse, og de må ikke drikke vand. | 7 og han lod udråbe i Nineve: »Kongen og hans stormænd gør vitterligt: Hverken folk eller fæ, hornkvæg eller småkvæg, må nyde noget, græsse eller drikke vand; | 7 Han lot dette bli bekjentgjort i Ninive: Dette er kongens og hans stormenns befaling: Ikke noe menneske eller dyr, storfe eller småfe, må smake mat. La dem ikke ete mat eller drikke vann. |
| 8 Både mennesker og dyr skal klæde sig i sæk og råbe til Gud af al magt. De skal vende om fra deres onde vej og holde op med at øve vold. | 8 men folk og fæ skal klædes i sæk og opløfte et vældigt skrig til Gud og omvende sig, hver fra sin onde vej og den uret, som hænger ved deres hænder. | 8 Både menneske og dyr skal dekkes med sekkestrie. De skal rope til Gud av all kraft. De skal vende om, hver av dem fra sin onde ferd og fra volden som henger ved deres hender. |
| 9 Måske vil Gud så fortryde og vende om fra sin glødende vrede, så vi ikke går til grunde.« | 9 Måske vil Gud da angre og holde sin glødende vrede tilbage, så vi ikke omkommer.« | 9 Hvem vet? Gud kunne vende om og angre, ja, vende Seg bort fra Sin brennende vrede, så vi ikke skal gå fortapt. |
| 10 Da Gud så, at de vendte om fra deres onde vej, fortrød han og bragte ikke den ulykke over dem, som han havde truet dem med. | 10 Da Gud så, hvad de gjorde, hvorledes de omvendte sig fra derés onde vej, angrede han den ulykke, han havde truet med at føre over dem, og gjorde ikke alvor deraf. | 10 Da Gud så deres gjerninger, at de vendte om fra sin onde ferd, da angret Gud den onde ulykken Han hadde sagt Han ville føre over dem, og Han gjorde det ikke. |