Joels bog 1 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Herrens ord, som kom til Joel, Petuels søn. | 1 Herrens ord, som kom til Joel, Petuels søn. | 1 Dette er Herrens ord som kom til Joel, Petuels sønn. |
| 2 Hør dette, I ældste, lyt, alle I, der bor i landet! Er noget sådant sket i jeres dage eller i jeres fædres dage? | 2 Hør dette, i ældste, lån øre, alle, som bor i landet! Er sligt mon sket i eders eller eders fædres dage? | 2 Hør dette, dere eldste, og legg øret til, alle dere som bor i landet! Har noe slikt som dette skjedd i deres dager, eller i deres fedres dager? |
| 3 I skal fortælle det til jeres sønner og jeres sønner til deres sønner og deres sønner til næste slægtled: | 3 I skal fortælle det til eders børn, og de igen til deres, og deles til næste slægt. | 3 Fortell deres barn om det, og deres barn må fortelle det til sine barn, og deres barn må fortelle det til neste slektsledd. |
| 4 Hvad græshoppen levnede, har bideren ædt, hvad bideren levnede, har larven ædt, hvad larven levnede, har gnaveren ædt. | 4 Græshoppen åd, hvad gnaveren levned, springeren åd, hvad græshoppen levned, æderen åd, hvad springeren levned. | 4 Det den tyggende gresshoppen lot være igjen, har den store gresshoppen fortært. Det den store gresshoppen lot være igjen, har gresshoppelarven fortært. Det gresshoppelarven lot være igjen, har den fortærende gresshoppen fortært. |
| 5 Vågn op, og græd, I berusede! I skal jamre, I som drikker vin, for mosten går jeres mund forbi. | 5 Vågn op, i drukne, og græd; enhver, som drikker vin, skal jamre over most, der gik tabt for eders. Mund. | 5 Våkn opp, dere som er drukne, og gråt! Klag, alle dere vindrikkere, over den søte vinen, for den er revet bort fra deres munn. |
| 6 Et folk er draget op imod mit land, mægtigt og uden tal, dets tænder er løvetænder, det har hunløvens kæber. | 6 Thi et folk drog op mod mit land, vældigt og uden tal; dets tænder er løvetænder, det har kindtænder som en løvinde. | 6 For et folkeslag har kommet opp mot Mitt land, sterkt og uten tall. Hans tenner er som løvetenner, og han har kjever som en løvinne. |
| 7 Det har ødelagt mine vinstokke og knækket mine figentræer. Det flåede og skrællede barken af dem, så deres grene stod hvide. | 7 Det lagde min vinstok øde, knækked mit figentræ, afbarked og hærgede det; dets grene stritter hvide. | 7 Han har lagt Mine vintrær øde og ødelagt Mitt fikentre. Han har ribbet det og kastet det bort. Grenene på det er gjort hvite. |
| 8 Hold klage, som en jomfru klædt i sæk holder klage over sin ungdoms brudgom. | 8 Klag som sørgeklædt jomfru over sin ungdoms brudgom! | 8 Klag slik en jomfru ombundet med sekkestrie, klager over sin ungdoms ektemann. |
| 9 Afgrødeofre og drikofre er forsvundet fra Herrens tempel; nu sørger præsterne, Herrens tjenere. | 9 Afgrødeoffer og drikoffer gik tabt for Herrens hus; præsterne, Herrens tjenere sørger. | 9 Grødeofferet og drikkofferet er revet bort fra Herrens hus. Prestene sørger, de som gjør tjeneste for Herren. |
| 10 Marken er ødelagt, agerjorden sørger; ja, kornet er ødelagt, mosten slår fejl, olien sygner hen. | 10 Marken er ødelagt, jorden sørger; thi kornet er ødelagt, mosten slog fejl og olien hentørres. | 10 Marken ligger øde, jorden sørger. For kornet er ødelagt, mosten tørket inn, oljen er blitt borte. |
| 11 Bønderne bliver til skamme, og vindyrkerne jamrer over hveden og byggen, for høsten på marken slog fejl. | 11 Bønder skuffes og vingårdsmænd jamrer både over hveden og byggen; thi markens høst gik tabt; | 11 Bøndene står igjen med skam, vingårdsmennene klager over hveten og bygget. For markens høst har gått tapt. |
| 12 Vinstokken tørrer ud, figentræet sygner hen, granatæbler, palmer og æbletræer ? alle markens træer visner. Ja, glæden er gjort til skamme blandt menneskene. | 12 fejl slog vinstokken, figentræet tørres; granatæble, palme og æbletræ, hvert markens træ tørres hen. Ja, med skam veg glæde fra menneskens børn: | 12 Vintreet har tørket inn, og fikentreet har visnet. Granatepletreet, palmetreet og epletreet, alle trærne på marken har visnet. Sannelig, gleden har visnet bort fra menneskenes barn. |
| 13 Klæd jer i sæk, og hold klage, I præster! I skal jamre, I som gør tjeneste ved alteret. Gå ind og tilbring natten klædt i sæk, I som gør tjeneste for min Gud. For afgrødeofre og drikofre bringes ikke til jeres Guds hus. | 13 Sørg, I præster i sæk, i aiterets tjenere, jamrer! Gå ind og bær sæk i nat, I, som tjener min Gud! Thi afgrødeoffer og drikofer unddrages eders Guds hus. | 13 Bind opp om dere og klag, dere prester! Klag, dere som gjør tjeneste ved alteret! Kom, sitt hele natten i sekkestrie, dere som gjør tjeneste for min Gud. For grødeofferet og drikkofferet er holdt tilbake fra deres Guds hus. |
| 14 Udråb en hellig faste, udråb en sørgefest! Saml de ældste og alle landets indbyggere i Herren jeres Guds hus, og råb til Herren! | 14 Helliger en faste, udråb festlig samling, I ældste, kald alle, som bor i landet, sammen til Herren eders Guds hus og råb så til Herren! | 14 Tillys en hellig faste, kall sammen en hellig forsamling! Samle de eldste og alle som bor i landet til Herren deres Guds hus, og rop til Herren. |
| 15 Ak, hvilken dag! Herrens dag er nær, den kommer som ødelæggelse fra den Almægtige. | 15 Ak, hvilken dag! Thi nær er Herrens dag, den kommer som vold fra den vældige. | 15 Ve den dagen! For Herrens dag er nær. Den skal komme som en ødeleggelse fra den Allmektige. |
| 16 Er føden ikke forsvundet for øjnene af os og glæden og jubelen fra vor Guds hus? | 16 Så vi ej føden gå tabt, vor Guds hus tømt for glæde og jubel? | 16 Er ikke maten revet bort fra våre øyne, glede og fryd fra vår Guds hus? |
| 17 Forråd fordærves bag lås og slå, forrådskamre ødelægges, lader rives ned, for kornet er slået fejl. | 17 Sæden skrumper ind i den klumpede jord; lader er nedbrudt, forrådshuse jævnet, thi kornet er vissent. | 17 Såkornet tørker inn under jordklumpene, lagerhusene ligger ødelagt. Låvene er revet ned, for kornet er tørket opp. |
| 18 Hvor dyrene dog klager! Kvægflokkene løber vildt omkring, for de har intet græs, selv fåreflokkene er forkomne. | 18 Hvor kvæget dog stønner! Oksernes hjorde er skræmte, fordi de ikke har græs; selv småkvægets hjorde lider. | 18 Å, hvor dyrene stønner! Kvegflokkene streifer omkring, for de har ikke noe beite. Selv saueflokkene lider under straffen. |
| 19 Til dig, Herre, råber jeg, for ilden fortærer steppens græsgange, flammen sætter markens træer i brand. | 19 Jeg råber til dig, o Herre; thi ild har fortæret ørkenens græsning, og luen afsved hvert markens træ; | 19 Herre, jeg roper til Deg. For ild har fortært beitemarkene i ødemarken, og flammen har brent alle trærne på marken. |
| 20 Selv de vilde dyr skriger efter dig, for vandløbene tørrer ud, og ilden fortærer steppens græsgange. | 20 til dig skriger selv markens dyr, thi bækkenes lejer er tørre, og ild har fortæret ørkenens græsning. | 20 Også dyrene på marken lengter etter Deg, for vannbekkene er tørket ut, og ild har fortært beitemarkene i ødemarken. |