Jobs bog 8 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Da sagde Bildad fra Shua: | 1 Så tog sjuhiten Bildad til orde og sagde: | 1 Da tok sjuhitten Bildad til orde og sa: |
| 2 Hvor længe vil du tale på den måde? Ordene fra din mund er en vældig storm! | 2 »Hvor længe taler du så, hvor længe skal mundens uvejr rase? | 2 "Hvor lenge vil du komme med alle disse ordene, og la din munns tale være som en storm? |
| 3 Mon Gud fordrejer retten? Mon den Almægtige fordrejer retfærdigheden? | 3 Mon Gud vel bøjer retten, bøjer den almægtige retfærd? | 3 Vil Gud forvrenge dommen? Vil Den Allmektige forvrenge rettferdigheten? |
| 4 Hvis dine sønner har syndet mod ham, giver han dem i syndens vold. | 4 Har dine sønner syndet imod ham, og gav han dem deres brøde i vold, | 4 Hvis dine sønner har syndet mot Ham, så overlot Han dem til deres egen overtredelse. |
| 5 Gid du ville søge til Gud og bede den Almægtige om nåde! | 5 så søg du nu hen til Gud og bed hans almagt om nåde! | 5 Hvis du bare oppriktig vil søke Gud og komme fram for Den Allmektige med din bønn om nåde, |
| 6 Er du ren og retskaffen, skal han nok vågne op for din skyld og genrejse din retfærdigheds bolig. | 6 Såfremt du er ren og oprigtig, ja, da vil han våge over dig, genrejse din retfærds bolig; | 6 hvis du bare er ren og oppriktig, vil Han sannelig reise Seg til beste for deg og gjøre din rettferdighets bolig fullkommen. |
| 7 Da vil din fortid synes ringe, mens din fremtid bliver stor. | 7 din fordums lykke vil synes ringe, såre stor skal din fremtid blive. | 7 For selv om din begynnelse var beskjeden, så skal sannelig din fortsettelse bli overmåte mye større. |
| 8 Spørg de tidligere slægter, tænk på, hvad deres fædre fandt frem til. : | 8 Thi spørg dog den befarne slægt, læg mærke til fædrenes granskning! | 8 For jeg ber deg, bare spør den eldre slekt, og legg merke til hva deres fedre gransket ut. |
| 9 For vi er fra i går, vi ved intet, vort liv på jorden er en skygge. | 9 Vi er fra i går, og intet ved vi, en skygge er vore dage på jord. | 9 For vi hører bare gårsdagen til og skjønner ikke, for som en skygge er våre dager på jorden. |
| 10 Skulle de ikke kunne belære dig og give dig besked og tale ud af deres erfaring? | 10 Mon ej de kan lære dig, sige dig det og give dig svar af hjertet: | 10 Men skal ikke de få lære deg og fortelle deg, og bære fram svar fra sine hjerter? |
| 11 Kan papyrus gro, hvor der ikke er sump? Kan nilgræs vokse, hvor der ikke er vand? | 11 Vokser der siv, hvor der ikke er sump, gror nilgræs frem, hvor der ikke er vand? | 11 Kan vel papyrus gro opp uten myrland? Kan sivrør vokse seg stort uten vann? |
| 12 Endnu mens det gror, før det kan skæres, før alt andet græs visner det. | 12 endnu i grøde, uden at høstes, visner det før alt andet græs. | 12 Mens det ennå står grønt og ubeskåret, visner det likevel før alle andre vekster. |
| 13 Sådan går det alle, der glemmer Gud, sådan slukkes den gudløses håb; | 13 Så går det enhver, der glemmer Gud, en vanhelliges håb slår fejl: | 13 Slik er stiene til alle dem som glemmer Gud. Og den ugudeliges håp skal gå til grunne. |
| 14 hans sikkerhed er et sommerspind, hans tryghed er et spindelvæv. | 14 Som sommerspind er hans tilflugt, hans tillid er spindelvæv; | 14 Det han stoler på, skjæres over, og det han setter sin lit til, er som edderkopphuset. |
| 15 Han støtter sig til sit hus, men det bliver ikke stående, han holder sig til noget, der ikke består. | 15 han støtter sig til sit hus, det falder, han klynger sig til det, ej står det fast. | 15 Han støtter seg til sitt hus, men det står ikke. Han griper om det, men det står ikke fast. |
| 16 Han er som en saftfyldt plante i solen, dens ranker breder sig i haven, | 16 I solskinnet vokser han frodigt, hans ranker breder sig haven over, | 16 Han står frodig i solen, og nye grener skyter fram i hans hage. |
| 17 dens rødder vikler sig ind i stendyngen, trænger ind mellem stenene. | 17 i stendynger fletter hans rødder sig ind, han hager sig fast mellem sten; | 17 Hans røtter fletter seg inn i steinuren, han ser etter et hus blant steinene. |
| 18 Men rives han bort fra sit sted, fornægter det ham: Jeg har aldrig set dig! | 18 men rives han bort fra sit sted, fornægter det ham: »Jeg har ikke set dig!« | 18 Hvis han blir utryddet fra sitt sted, vil det fornekte ham og si: "Jeg har aldri sett deg!" |
| 19 Det er den glæde, han får af sin færd, mens andre spirer frem af jorden. | 19 Se, det er glæden, han har af sin vej, og af jorden fremspirer en anden! | 19 Se, dette er den glede han får på sin vei, og opp av støvet vil andre spire fram. |
| 20 Nej, Gud vil aldrig forkaste en retsindig, onde mennesker tager han ikke ved hånden. | 20 Se, Gud agter ej den uskyldige ringe, han holder ej fast ved de ondes hånd. | 20 Se, Gud forkaster ikke den ulastelige, men Han styrker ikke dem som gjør ondt. |
| 21 På ny vilhan fylde din mund med latter og dine læber med jubel. | 21 end skal han fylde din mund med latter og dine læber med jubel; | 21 Vent bare til Han fyller din munn med latter og dine lepper med jubelrop. |
| 22 De, der hader dig, må klæde sig i skam, de ugudeliges telt skal forsvinde. | 22 dine avindsmænd skal klædes i skam og gudløses telt ej findes mer! | 22 De som hater deg, skal bli kledd i skam, og de ugudeliges telt skal være borte." |