Jobs bog 42 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Job svarede Herren: | 1 Så svarede Job Herren og sagde: | 1 Da svarte Job Herren og sa: |
| 2 Nu ved jeg, at du formår alt, intet, du har besluttet, er umuligt for dig. | 2 »Jeg ved, at du magter alt, for dig er intet umuligt! | 2 "Jeg erkjenner at Du kan alt, og Du kan ikke hindres i å utføre hvilken plan det enn måtte være. |
| 3 Hvem er det, der uden kundskab tilslører det, du har bestemt? Jeg har talt om noget, jeg ikke forstod, om ting, der var for underfulde til, at jeg kunne vide besked. | 3 »Hvem fordunkler mit råd med ord, som er uden indsigt?« Derfor: Jeg talte uden forstand om noget, som var mig for underfuldt, og som jeg ej kendte til. | 3 "Hvem er denne som skjuler Mitt råd ved mangel på kunnskap?" Derfor var det jeg talte om det jeg ikke forstod, det som var for underfullt for meg, det jeg ikke hadde kunnskap om. |
| 4 Jeg sagde: "Hør, jeg vil tale, jeg vil spørge dig, og du skal give mig svar." | 4 Hør dog, og jeg vil tale, jeg vil spørge, og du skal lære mig! | 4 Men jeg ber Deg, lytt, og la meg få tale! "Jeg skal spørre Deg, og Du skal lære meg." |
| 5 Jeg havde hørt rygter om dig, men nu har jeg set dig med egne øjne; | 5 Jeg havde kun hørt et rygte om dig, men nu har mit øje set dig; | 5 Bare hva ryktet meldte hadde jeg hørt om Deg, men nå skuer mitt øye Deg. |
| 6 derfor kalder jeg alt tilbage og angrer i støv og aske. | 6 jeg tager det derfor tilbage og angrer i støv og aske! | 6 Derfor lar jeg alt fare og angrer i støv og aske." |
| 7 Efter at han havde talt disse ord til Job, sagde Herren til Elifaz fra Teman: "Min vrede er flammet op mod dig og dine to venner, fordi I ikke har talt sandt om mig, sådan som min tjener Job har gjort. | 7 Men efter at Herren havde talet disse ord til Job, sagde han til temaniten Elifaz: »Min vrede er blusset op mod dig og dine to venner, fordi I ikke talte rettelig om mig som min tjener Job! | 7 Da skjedde det: Da Herren hadde talt disse ordene til Job, sa Herren til temanitten Elifas: "Min vrede er opptent mot deg og de to vennene dine, for dere har ikke talt rett om Meg, slik Min tjener Job har. |
| 8 Tag derfor syv tyre og syv væddere, og gå hen til mintjener Job, og bring et brændoffer for jer selv. Så skal min tjener Job gå i forbøn for jer. Jeg vil bønhøre ham og undlade at bringe jer i vanære. I talte jo ikke sandt om mig, sådan som min tjener Job gjorde." | 8 Tag eder derfor syv tyre og syv vædre og gå til min tjener Job og bring et brændoffer for eder. Og min tjener Job skal gå i forbøn for eder, thi ham vil jeg bønhøre, så jeg ikke gør en ulykke på eder, fordi I ikke talte rettelig om mig som min tjener Job!« | 8 Derfor skal dere nå ta dere sju okser og sju værer, gå til Min tjener Job og bære fram brennoffer for dere selv. Min tjener Job skal gå i forbønn for dere. Sannelig, ham vil Jeg ha behag i, så Jeg ikke skal gjøre med dere etter dårskapen deres. For dere har ikke talt rett om Meg, slik Min tjener Job har." |
| 9 Så gik Elifaz fra Teman, Bildad fra Shua og Sofar fra Na'ama hen og gjorde, hvad Herren havde pålagt dem, og Herren bønhørte Job. | 9 Så gik temaniten Elifaz, sjuhiten Bildad og na'amatiten Zofar hen og gjorde, som Herren havde sagt, og Herren bønhørte | 9 Temanitten Elifas, sjuhitten Bildad og na'amanitten Sofar gikk så av sted og gjorde som Herren hadde talt til dem. Og Herren hadde behag i Job. |
| 10 Da Job gik i forbøn for sine venner, vendte Herren hans skæbne og gav ham dobbelt så meget, som han før havde haft. | 10 Og Herren vendte Jobs skæbne, da han gik i forbøn for sine venner; og Herren gav Job alt, hvad han havde ejet, tvefold igen. | 10 Etter at han hadde gått i forbønn for sine venner, gav Herren Job tilbake det han hadde tapt. Sannelig, Herren gav Job dobbelt så mye som han hadde hatt før. |
| 11 Alle Jobs brødre og søstre og alle de, der tidligere havde kendt ham, kom hos ham og spiste sammen med ham i hans hus. De viste deres medfølelse og trøstede ham på grund af al den ulykke, Herren havde bragt over ham. Og de gav ham hver en kesita og en næsering af guld. | 11 Så kom alle hans brødre og søstre og alle, der kendte ham tilforn, og holdt måltid med ham i hans hus, og de viste ham deres medfølelse og trøstede ham over al den ulykke, Herren havde bragt over ham, og de gav ham hver en kesita og en guldring. | 11 Alle hans brødre kom til ham, og alle hans søstre og alle de han hadde kjent før, og de åt brødet med ham i hans hus. De viste ham medynk og trøstet ham for alt det onde som Herren hadde latt komme over ham. Hver av dem gav ham et stykke sølv og en ring av gull. |
| 12 Fra da af velsignede Herren Job mere, end han tidligere havde gjort. Han fik fjorten tusind får, seks tusind kameler, tusind spand okser og tusind æselhopper. | 12 Og Herren velsignede Jobs sidste tid mere end hans første. Han fik 14000 stykker småkvæg, og 1000 aseninder. | 12 Herren velsignet Jobs siste dager mer enn i begynnelsen. Det ble gitt ham fjorten tusen sauer, seks tusen kameler, tusen par okser og tusen eselhopper. |
| 13 Han fik syv sønner og tre døtre; | 13 Og han fik syv sønner og tre døtre, | 13 Det ble også gitt ham sju sønner og tre døtre. |
| 14 den første kaldte han Jemima, den anden Kesia og den tredje Keren-Happuk. | 14 og han kaldte den ene Jemima, den anden Kezia og den tredje Keren-Happuk. | 14 Den første kalte han med navnet Jemima, den andre med navnet Kesia og den tredje med navnet Keren-Happuk. |
| 15 Så smukke kvinder som Jobs døtre fandtes ikke i hele landet, og deres far gav dem arvelod på linie med deres brødre. | 15 Så smukke kvinder som Jobs døtre fandtes ingensteds på jorden; og deres fader gav dem arv imellem deres brødre: | 15 Det fantes ikke så vakre kvinner som døtrene til Job i hele landet. Og deres far gav dem arv sammen med deres brødre. |
| 16 Job levede endnu 140 år og så sine børn og børnebørn i fire slægtled. | 16 siden levede Job 140 år og så sine børn og børnebørn, fire slægtled. | 16 Etter dette levde Job i hundre og førti år. Han fikk se sine barn og barnebarn i fire slektsledd. |
| 17 Så døde Job gammel og mæt af dage. | 17 Så døde Job gammel og mæt af dage. | 17 Så døde Job, gammel og mett av dager. |