Jobs bog 34 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Og Elihu sagde: Hør mine ord, I vise! Lyt til mig, I forstandige! | 1 Og Elihu tog til orde og sagde: | 1 Elihu tok igjen til orde og sa: "Hør mine ord, dere vise! Lytt til meg, dere som har kunnskap. |
| 2 Og Elihu sagde: Hør mine ord, I vise! Lyt til mig, I forstandige! | 2 »Hør mine ord, I vise, I forstandige mænd, lån mig øre! | 2 Elihu tok igjen til orde og sa: "Hør mine ord, dere vise! Lytt til meg, dere som har kunnskap. |
| 3 For øret prøver ordene, ligesom ganen smager på maden. | 3 Thi øret prøver ord, som ganen smager på mad; | 3 For øret prøver jo ord slik ganen smaker på maten. |
| 4 Lad os finde frem til, hvad der er rigtigt, lad os sammen erkende, hvad der er godt. | 4 lad os udgranske, hvad der er ret, med hinanden skønne, hvad der er godt! | 4 La oss velge oss retten! La oss komme til erkjennelse av hva som er godt iblant oss. |
| 5 Job har sagt: "Jeg er retfærdig, men Gud har tilsidesat min ret. | 5 Job sagde jo: »Jeg er retfærdig, min ret har Gud sat til side; | 5 For Job har sagt: "Jeg er rettferdig, men Gud har tatt bort min rett. |
| 6 Selv om jeg har ret, står jeg som løgner, med et uhelbredeligt sår, skønt jeg er uden synd." | 6 min ret til trods skal jeg være en løgner? Skønt brødefri er jeg såret til døden!« | 6 Skulle jeg lyve om min rett? Mitt sår er ulegelig, selv om jeg ikke er skyldig i noen overtredelse." |
| 7 Er der en mand som Job, en der drikker spot, som var det vand? | 7 Er der mon mage til Job? Han drikker spot som vand, | 7 Hvor er en mann som Job, som drikker spott som vann, |
| 8 Han slår følge medforbrydere og har sin gang hos uretfærdige mennesker. | 8 søger selskab med udådsmænd og omgang med gudløse folk! | 8 som går i spann med ugjerningsmenn og vandrer sammen med ugudelige menn? |
| 9 Han påstår jo, at det ikke nytter en mand at have Gud som ven. | 9 Thi han sagde: »Det båder ikke en mand, at han har venskab med Gud!« | 9 For han har sagt: "En mann har ikke noe gagn av å ha velbehag hos Gud." |
| 10 Men hør på mig, I forstandige! Gud handler aldrig uretfærdigt, den Almægtige handler aldrig uhæderligt. | 10 Derfor, I kloge, hør mig: det være langt fra Gud af synde, fra den almægtige at gøre ondt; | 10 Derfor, hør på meg, dere menn med forstandige hjerter. Må det være langt fra Gud å gjøre urett, fra Den Allmektige å gjøre noen misgjerning. |
| 11 Nej, han gengælder mennesket, hvad det har gjort, han lader manden få igen for sin færden. | 11 nej, han gengælder menneskets gerning, handler med manden efter hans færd; | 11 For Han gjengjelder mennesket etter hans gjerning, og Han lar mannen finne lønn ut fra hans ferd. |
| 12 Gud handler bestemt ikke uretfærdigt, den Almægtige fordrejer ikke retten. | 12 Gud forbryder sig visselig ej, den almægtige bøjer ej retten! | 12 Sannelig, Gud gjør aldri urett, Den Allmektige forvrenger ikke retten. |
| 13 Hvem har givet ham ansvaret for jorden? Hvem har overladt ham hele verden? | 13 Hvo gav ham tilsyn med jorden, hvo vogter, mon hele verden? | 13 Hvem overgav Ham tilsynet med jorden? Eller hvem satte Ham over hele verden? |
| 14 Hvis han kun havde tanke for sig selv, hvis han tog sin livgivende ånd tilbage, | 14 Drog han sin ånd tilbage og tog sin ånde til sig igen, | 14 Hvis Han retter Sitt hjerte inn mot noen, hvis Han tar Sin Ånd og Sin ånde tilbake, |
| 15 da ville alt levende omkomme, og mennesket blive til jord igen. | 15 da udånded kødet til hobe, og atter blev mennesket støv! | 15 da vil alt kjød utånde samtidig og mennesket vende tilbake til støv. |
| 16 Hvis du har forstand, så hør, lyt til det, jeg har at sige! | 16 har du forstand, så hør derpå, lån øre til mine ord! | 16 Men hvis du har forstand, så hør på dette, lytt til mine ord som lyder slik: |
| 17 Kan en, der hader retten, være hersker? Kan du dømme den retfærdige og mægtige skyldig? | 17 Mon en, der hadede ret, kunne styre? Dømmer du ham, den retfærdige, vældige? | 17 Kan vel en som hater retten, regjere? Våger du å dømme Ham skyldig, Han som er Den Rettferdige og Den Mektige? |
| 18 Han, som kalder en konge nederdrægtig og fyrster uretfærdige, | 18 han, som kan sige til kongen: »Din usling!« og »nidding, som du er!« til stormænd, | 18 Sømmer det seg å si til en konge: "Du er en lovbryter"? og til fornemme menn: "Dere er onde"? |
| 19 han, som ikke tager parti for stormænd og ikke udmærker rig for fattig, fordi de alle er hans hænders værk. | 19 som ikke gør forskel til fordel for fyrster ej heller foretrækker rig for ringe, thi de er alle hans hænders værk. | 19 Men Han tar ikke parti for fyrster, og Han tar ikke mer hensyn til de rike enn til de fattige. For de er alle et verk av Hans hender. |
| 20 De dør pludseligt, midt om natten, folk rystes og forsvinder, mægtige må vige ? og det ikke for menneskehånd! | 20 brat må de dø, endda midt om natten; de store slår han til, og borte er de, de vældige fjernes uden menneskehånd. | 20 På et øyeblikk skal de dø, midt på natten. Folket rystes og forgår. Den mektige rykkes bort uten at det er noen hånd. |
| 21 Gud har en mands veje for øje, han ser hvert skridt, han tager. | 21 Thi menneskets veje er ham for øje, han skuer alle dets skridt; | 21 For Hans øyne er vendt mot mannens veier, og Han ser alle hans skritt. |
| 22 Der er hverken mulm eller mørke, som de onde kan gemme sig i. | 22 der er intet mørke og intet mulm, som udådsmænd kan gemme sig i. | 22 Det finnes ikke noe mørke og ingen dødsskygge der ugjerningsmenn kan skjule seg. |
| 23 Gud behøver ikke fastsætte et tidspunkt, hvor mennesket skal træde frem for ham i retten; | 23 Thi mennesket sættes der ingen frist til at møde i retten for Gud; | 23 For Han trenger ikke gi akt på mannen flere ganger, før han må komme fram for Gud i dommen. |
| 24 uden forhør knuser han mægtige mænd og indsætter andre i deres sted. | 24 han knuser de vældige uden forhør og sætter andre i stedet. | 24 Han knuser de mektige uten forhør, og setter andre i deres sted. |
| 25 Ja, han gennemskuer, hvad de gør, en nat bringer han ødelæggelse, så de knuses. | 25 Jeg hævder derfor: han ved deres gerninger, og ved nattetide styrter han dem; | 25 For Han kjenner deres gjerninger. Han styrter dem om natten, og de blir knust. |
| 26 Han giver dem stokkeslag i al offentlighed, som om de var skyldige. | 26 for deres gudløshed slås de sønder, for alles øjne tugter han dem, | 26 Han slår dem som ugudelige et sted der andre ser på. |
| 27 Det er, fordi de veg fra ham og aldrig gav agt på hans veje; | 27 fordi de veg borf fra ham og ikke regned hans veje det mindste, | 27 For de har vendt seg bort fra Ham, og de ville ikke forstå noen av Hans veier. |
| 28 det fik de svage til at skrige til ham, han måtte høre de hjælpeløses skrig. | 28 så de voldte, at ringe råbte til ham, og han måtte høre de armes skrig. | 28 Derfor kom de fattiges rop fram til Ham, og Han hører ropet fra de fornedrede. |
| 29 Men hvem kan erklære ham skyldig, hvis han er tavs? Hvem kan iagttage ham, hvis han skjuler sit ansigt? Men selv våger han over folket og den enkelte, | 29 Tier han stille, hvo vil dømme ham? Skjuler han sit åsyn, hvo vil laste ham? Over folk og mennesker våger han dog, | 29 Når Han skaper stillhet, hvem våger da å dømme skyldig? Skjuler Han Sitt åsyn, hvem får da skue Ham, enten det er et folkeslag eller et enkelt menneske? |
| 30 så ingen gudløs bliver konge, og der ikke lægges snarer for folket. | 30 for at ikke en vanhellig skal herske, en af dem, der er folkets snarer. | 30 Derfor må ikke den ugudelige være konge, så det ikke blir lagt snarer for folket. |
| 31 Hvis man siger til Gud: "Jeg er kommet på afveje, men vil ikke mere volde ondt, | 31 Siger da en til Gud: »Fejlet har jeg, men synder ej mer, | 31 For har vel noen slik sagt til Gud: "Jeg har opphøyd meg selv, jeg vil ikke gjøre det onde mer. |
| 32 hvad jeg ikke har set, skal du belære mig om, har jeg begået uret, vil jeg holde op med det," | 32 jeg ser det, lær du mig; har jeg gjort uret, jeg gør det ej mer!« | 32 Lær meg det jeg ikke ser. Har jeg gjort urett, vil jeg ikke gjøre det mer." |
| 33 mener du så, at han skulle gøre gengæld, når du viser foragt? Det er dig, der skal vælge, ikke mig; så sig, hvad du foretrækker. | 33 Skal han da gøre gengæld, fordi du vil det, fordi du indvender noget? Ja du, ikke jeg, skal afgøre det, så sig da nu, hvad du ved! | 33 Skulle Han gjengjelde deg slik du finner for godt, du som har ringeaktet ham? Du selv må velge, ikke jeg. Derfor skal du tale om det du kjenner. |
| 34 Vise mænd, der hører på mig, forstandige mænd vil sige til mig: | 34 Kloge folk vil sige til mig som og vise mænd, der hører mig: | 34 Menn med forstandige hjerter sier til meg, hver vis mann som hører på meg: |
| 35 "Job taler ikke med kundskab, Der er ingen indsigt bag hans ord. | 35 »Job taler ikke med indsigt, hans ord er uoverlagte! | 35 "Job taler uten kunnskap, hans ord mangler forstand." |
| 36 Gid Job til stadighed måtte blive ramt af prøvelser! Han svarer jo som et ondt menneske. | 36 Gid Job uden ophør må prøves, fordi han svarer som slette folk! | 36 Må bare Job prøves ustanselig, for hans svar er som fra ugjerningsmenn. |
| 37 Han føjer nye overtrædelser til sin synd; han klapper hånligt ad os, han bruger mange ord imod Gud." | 37 Thi han dynger synd på synd, han optræder hovent iblandt os og fremfører mange ord imod Gud!« | 37 For han legger overtredelse til sin synd. Han klapper i hendene blant oss, og lar det bli mange av sine ord mot Gud." |