Jobs bog 33 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Men Job, hør nu, hvad jeg siger, og lyt til alle mine ord! | 1 Men hør nu Job, på min tale og lyt til alle mine ord! | 1 Men jeg ber deg, Job, hør på min tale, legg øret til alle mine ord! |
| 2 Se, jeg åbner munden, min tunge vil tale. | 2 Se, jeg har åbnet min mund, min tunge taler i ganen; | 2 Se, nå åpner jeg min munn, min tunge taler i min munn. |
| 3 Jeg taler af et oprigtigt hjerte, jeg siger rent ud, hvad jeg ved; | 3 mine ord er talt af oprigtigt hjerte, mine læber fører lutret tale. | 3 Det er mitt oppriktige hjerte som taler, mine lepper taler prøvet kunnskap. |
| 4 Guds ånd har skabt mig, den Almægtiges ånde har givet mig livet. | 4 Guds Ånd har skabt mig, den almægtiges ånde har givet mig liv. | 4 Guds Ånd har dannet meg, Den Allmektiges ånde gir meg liv. |
| 5 Hvis du kan, så svar mig, træd frem og forelæg det for mig! | 5 Svar mig, i fald du kan, rust dig imod mig, mød frem! | 5 Hvis du kan, så svar meg! Still deg framfor mitt ansikt og gjør deg klar! |
| 6 For Gud er vi to lige, jeg er også formet af ler. | 6 Se, jeg er din lige for Gud, også jeg er taget af ler; | 6 Se, jeg er lik deg framfor Gud når jeg taler. Også jeg er formet av leire. |
| 7 Skrækken for mig skal ikke overvælde dig, min hånd skal ikke ligge tungt på dig. | 7 rædsel for mig skal ikke skræmme dig, min hånd skal ej ligge tyngende på dig. | 7 Sannelig, bli ikke skremt av frykt for meg, min byrde skal ikke tynge deg. |
| 8 Du sagde jo til mig, jeg hørte dig sige: | 8 Dog, det har du sagt i mit påhør, jeg hørte så lydende ord: | 8 Sannelig, du har talt for mine ører, og jeg hørte ordene som lød slik: |
| 9 "Jeg er ren og uden overtrædelser, jeg er pletfri og har ingen skyld. | 9 »Jeg er ren og uden brøde, lydeløs, uden skyld; | 9 "Jeg er ren, uten overtredelse, jeg er ren, det er ingen urett hos meg. |
| 10 Gud har skabt fjendskabet mellem os, han regner mig for sin fjende. | 10 men han søger påskud imod mig, regner mig for sin fjende; | 10 Likevel finner Han grunn til å stå meg imot, Han regner meg som Sin fiende. |
| 11 Han har lagt mine fødder i blokken, han vogter på alle mine veje." | 11 han lægger mine fødder i blokken, vogter på alle mine veje.« | 11 Han setter mine føtter i blokken, Han vokter på alle mine stier." |
| 12 Jeg svarer dig: Du har ikke ret! for Gud er større end mennesker. | 12 Se, der har du uret, det er mit svar, thi Gud er større end mennesket. | 12 Men se, i dette kan du ikke rettferdiggjøre deg. Jeg må svare deg, for Gud er større enn mennesket. |
| 13 Hvorfor vil du føre sag mod ham, når ingen kan gendrive hans ord? | 13 Hvorfor tvistes du med ham, fordi han ej svarer på dine ord? | 13 Hvorfor går du i rette med Ham? For Han avlegger jo ikke regnskap for noen av sine ord. |
| 14 For Gud taler på en måde, og på to, men man opdager det ikke. | 14 thi på een måde taler Gud, ja på to, men man ænser det ikke: | 14 For Gud taler både på den ene og den andre måten, uten at mennesket får tak i det. |
| 15 I en drøm, i et nattesyn, når mennesker er faldet i dyb søvn, når de ligger og sover, | 15 I drømme, i natligt syn, når dvale falder på mennesker, når de slumrende hviler på lejet; | 15 I en drøm, i et syn om natten, når dyp søvn faller over menneskene, mens de slumrer på sitt leie, |
| 16 da taler han til dem, advarer og skræmmer dem | 16 da åbner han menneskers øre, gør dem angst med skræmmebilleder | 16 da åpner han menneskenes ører og besegler rettledningen de får, |
| 17 for at få dem til at afstå fra deres gerninger; han tilintetgør mandens hovmod. | 17 for at få mennessket bort fra uret og udrydde hovmod af manden, | 17 så Han kan vende mennesket bort fra sin gjerning og skjule stoltheten for mannen, |
| 18 Han skåner dem for at gå i graven, for at krydse dødens flod. | 18 holde hans sjæl fra graven, hans liv fra våbendød. | 18 og holde hans sjel tilbake fra avgrunnen og hans liv fra å forgå ved spydet. |
| 19 Eller et menneske straffes med smerter på sit leje, en uophørlig strid i alle knogler. | 19 Eller han revses med smerter på lejet, uafbrudt sfår der hamp i hans ben; | 19 Mennesket blir også tuktet med smerte på sitt leie, ja, med stadig smerte i mange av sine bein. |
| 20 Han føler lede ved mad, selv sine livretter væmmes han ved; | 20 livet i ham væmmes ved brød og hans sjæl ved lækker mad | 20 Derfor avskyr han brød med hele sitt liv, og hans sjel avslår innbydende retter. |
| 21 hans kød tæres bort, så man ikke længere kan se det, hans knogler, som ikke kunne ses før, ligger blottet. | 21 hans kød svinder hen, så det ikke ses, hans knogler, som før ikke sås, bliver blottet; | 21 Hans kjøtt spilles og blir borte fra hans øyne, så hans bein legges bare, de som ikke før kunne ses. |
| 22 Han går på gravens rand, han nærmer sig de døde. | 22 hans sjæl kommer graven nær, hans liv de dræbende magter. | 22 Ja, hans sjel nærmer seg avgrunnen, og hans liv til dødens tjenere. |
| 23 Hvis en engel går ved hans side, en talsmand, en ud af tusind, som forkynder mennesket, hvad ret er, | 23 Hvis da en engel er på hans side, een blandt de tusind talsmænd, som varsler mennesket tugt, | 23 Hvis det finnes en budbærer for ham, en mellommann, én blant tusen, som kan vise mennesket Hans rette vei, |
| 24 og som forbarmer sig over ham og siger: "Fri ham fra at gå i graven, jeg har skaffet løsepenge!" | 24 og den viser ham nåde og siger: »Fri ham fra at synke i graven, løsepenge har jeg fået!« | 24 da må Han være nådig mot ham og si: "Fri ham fra å fare ned i avgrunnen. Jeg har funnet løsepenge." |
| 25 da bliver hans krop friskere end i ungdommen, han bliver som ung igen. | 25 Da svulmer hans legem af friskhed, han oplever atter sin ungdom. | 25 Da skal hans kjøtt bli friskt som på et barn, igjen skal han bli som i sin ungdoms dager. |
| 26 Han beder til Gud, og Gud viser ham godhed; han ser Guds ansigt med jubel, fordi Gud gengiver mennesket dets retfærdighed. | 26 Han beder til Gud, og han er ham nådig, han skuer med jubel hans åsyn, fortæller mennesker om sin frelse. | 26 Han skal be til Gud, og Han skal ha Sitt velbehag i ham. Han skal se Hans åsyn med jubel, for Han gir mennesket hans rettferdighet tilbake. |
| 27 Hansynger det ud for mennesker: "Jeg syndede og gjorde, hvad der var uret, men Gud gengældte det ikke. | 27 Han synger det ud for folk: »Jeg synded og krænkede retten og fik dog ej løn som forskyldt! | 27 Nå vil han se på andre mennesker og si: "Jeg har syndet og forvrengt det som var rett, men jeg fikk ikke gjengjeld for det." |
| 28 Han fritog mig fra at gå i graven, jeg lever og ser Iyset." | 28 Han har friet min sjæl fra at fare i grav, mit liv ser lyset med lyst!« | 28 "Han frir min sjel fra å fare ned i avgrunnen, og mitt liv skal skue lyset." |
| 29 Se, alt det gør Gud mod manden, både to og tre gange; | 29 Se, alle disse ting gør Gud to gange, ja tre med mennesket | 29 Se, det er Gud som lar alt dette skje, to ganger, ja tre ganger for mennesket, |
| 30 han fører ham tilbage fra graven, så han ser livets lys. | 30 for at redde hans sjæl fra graven, så han skuer livets lys! | 30 for å frelse hans sjel fra avgrunnen, så han blir opplyst av de levendes lys. |
| 31 Lyt Job, hør på mig! Vær stille, så jeg kan tale. | 31 Lyt til og hør mig, Job, ti stille, så jeg kan tale! | 31 Lytt, Job, hør på meg! Vær stille, nå er det jeg som skal tale. |
| 32 Har du noget at sige, så svar mig! Tal, jeg giver dig gerne ret! | 32 Har du noget at sige, så svar mig, tal, thi gerne gav jeg dig ret; | 32 Hvis du har ord å tale, så svar meg. Tal, for jeg vil gjerne rettferdiggjøre deg. |
| 33 Men har du det ikke, så hør på mig; vær stille, så skal jeg lære dig visdom. | 33 hvis ikke, så høre du på mig, ti stille, at jeg kan lære dig visdom! | 33 Hvis ikke, skal du høre på meg. Vær stille, så skal jeg lære deg visdom." |