Jobs bog 22 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Da sagde Elifaz fra Teman: | 1 Så tog temaniten Elifaz til orde og sagde: | 1 Da tok temanitten Elifas til orde og sa: |
| 2 Kan en mand være Gud til nytte? Nej, den kloge er til nytte for sig selv. | 2 »Gavner et menneske Gud? Nej, den kloge gavner sig selv. | 2 "Kan vel en mann være til nytte for Gud, selv om den kloke kan være til nytte for seg selv? |
| 3 Har den Almægtige glæde af din retfærdighed? Har han vinding af din retsindige færd? | 3 Har den almægtige godt af din retfærd, vinding af, at din vandel er ret? | 3 Er det til behag for Den Allmektige at du er rettferdig, er det noen vinning at du holder dine veier ulastelige? |
| 4 Irettesætter han dig for din gudsfrygt og bringer dig for retten? | 4 Revser han dig for din gudsfrygt? Eller går han i rette med dig derfor? | 4 Er det på grunn av din gudsfrykt Han tukter deg og stiller deg til doms? |
| 5 Er det ikke, fordi din ondskab er stor, og der ingen ende er på dine synder? | 5 Er ikke din ondskab stor og din brøde uden ende? | 5 Er ikke din ondskap stor, og er ikke dine misgjerninger uten grenser? |
| 6 Du udpantede jo dine brødre uden grund, trak klæderne af folk og lod dem ligge nøgne. | 6 Thi du pantede brødre uden grund, trak klæderne af de nøgne, | 6 For du har jo tatt pant fra dine brødre uten grunn, og tatt klærne fra de nakne. |
| 7 Du gav ikke den udmattede vand at drikke, du nægtede den sultne brød. | 7 gav ikke den trætte vand at drikke og nægted den sultne brød. | 7 Den trette gav du ikke vann å drikke, og du holdt brødet borte fra de sultne. |
| 8 Er landet forbeholdt de stærke? Er det kun de ansete, der må bo der? | 8 Den mægtige - hans var landet, den hædrede boede der. | 8 Landet tilhørte en mann med makt, og den som blir høyt æret, fikk bo i det. |
| 9 Enker har du sendt tomhændet bort, faderløses styrke har du knust. | 9 Du lod enker gå tomhændet bort, knuste de faderløses arme. | 9 Enker sendte du tomhendte bort, og du knuste hendene på de farløse. |
| 10 Derfor er du omgivet af fælder, du overraskes af den pludselige rædsel. | 10 Derfor var der snaret omkring dig, og rædsel ængsted dig brat. | 10 Derfor er det snarer rundt deg overalt, og plutselig gripes du av angst |
| 11 Det bliver så mørkt, at du ikke kan se, vandmasser dækker dig. | 11 Dit lys blev mørke, du kan ej se, og strømme af vand går over dig! | 11 eller mørke, så du ikke kan se. Vannflommene dekker deg. |
| 12 Er Gud ikke i sin høje himmel? Se op på stjernehimlens tinde, så højt oppe den er. | 12 Er Gud ej i højen himmel? Se stjernernes tinde, hvor højt de står! | 12 Er ikke Gud i den høye himmel? Og se de største stjernene, hvor opphøyet de er. |
| 13 Og du siger: "Hvad ved Gud? Kan han dømme gennem de mørke skyer? | 13 dog siger du: »Hvad ved Gud, holder han dom bag sorten sky? | 13 Du sier: "Hva vet Gud? Kan Han vel dømme gjennom det dype mørket? |
| 14 Skyerne skjuler ham, han ser ingenting; han vandrer på himmelbuen." | 14 skyerne skjuler ham, så han ej ser, på himlens runding går han!« | 14 Tykke skyer dekker Ham, så Han ikke kan se. Han vandrer på himmelens rand." |
| 15 Vil du holde dig til den ældgamle sti, som onde mænd har trådt, | 15 Vil du følge fortidens sti, som urettens mænd betrådte, | 15 Vil du holde fast på den endeløse veien som ondskapens menn har vandret på, |
| 16 folk, der rives bort i utide, og hvis grundvold skylles væk af strømmen? | 16 de, som i utide reves bort, hvis grundvold flød bort som en strøm, | 16 de som ble revet bort før tiden? Deres grunnvoll ble feid bort i flommen, |
| 17 De siger til Gud: "Lad os i fred! Hvad kan den Almægtige gøre for os" | 17 som sagde til Gud: »Gå fra os! Hvad kan den almægtige gøre os?« | 17 de som sa til Gud: "Vik fra oss! For hva kunne vel Den Allmektige gjøre for dem?" |
| 18 Det var dog ham, der fyldte deres huse med velstand!? De ugudeliges planer er langt borte fra mig. | 18 Og han havde dog fyldt deres huse med godt. Men de gudløses råd er ham fjernt. | 18 Likevel var det Han som fylte deres hus med det gode. Men de ugudeliges råd er langt borte fra meg. |
| 19 De retfærdige ser det og glæder sig, den skyldfri spotter dem: | 19 De retfærdige så det og glædede sig, den uskyldige spottede dem: | 19 De rettferdige ser det og gleder seg, og de skyldfrie ler av dem: |
| 20 "Vore modstandere er udslettet, resten af dem har ilden fortæret." | 20 For vist, vore fjender forgik, og ild fortæred de sidste af dem. | 20 "Sannelig, våre motstandere er utslettet, og ilden har fortært alt de har igjen." |
| 21 Forlig dig med ham, og få fred, da skal lykken stå dig bi. | 21 Bliv ven med ham og hold fred. derved vil der times dig lykke; | 21 Forlik deg med Ham og få fred. Ved det skal det gode bli deg til del. |
| 22 Tag mod belæring af ham, og læg dig hans ord på sinde. | 22 tag dog mod lærdom af ham og læg dig hans ord på sinde! | 22 Jeg ber deg, ta imot loven fra Hans munn, og ta vare på Hans ord i ditt hjerte! |
| 23 Hvis du vender om til den Almægtige, får du fremgang; hvis du holder uret borte fra dit telt | 23 Vender du ydmygt om til den almægtige, fjerner du uretten fra dit telt, | 23 Hvis du vender om til Den Allmektige, skal du bli oppbygget, men du må få misgjerning langt bort fra dine telt. |
| 24 og kaster det ædle guld på jorden, Ofir-guldet blandt stenene i bækken, | 24 kaster du guldet på jorden, ofirguldet blandt bækkenes sten, | 24 Legg bare ditt gull i støvet og gullet fra Ofir blant steinene i bekken. |
| 25 så den Almægtige bliver dit ædle guld og dit strålende sølv, | 25 så den almægtige bliver dit guld, hans lov dit sølv, | 25 Så skal Den Allmektige være ditt gull og det ypperste sølv for deg. |
| 26 da vil du finde din glæde i den Almægtige og løfte dit ansigt mod Gud. | 26 ja, da skal du fryde dig over den almægtige og løfte dit åsyn til Gud. | 26 For da skal du ha din glede i Den Allmektige og løfte ditt ansikt mot Gud. |
| 27 Beder du til ham, vil han høre dig, og du kan indfri dine løfter. | 27 Beder du til ham, hører han dig, indfri kan du, hvad du har lovet; | 27 Du skal be til Ham, Han skal høre deg, og du skal innfri dine løfter. |
| 28 Beslutter du noget, vil det lykkes, og Iyset vil skinne på din vej. | 28 hvad du sætter dig for, det lykkes, det lysner på dine veje; | 28 Beslutter du noe, skal det stå fast for deg. Og lys skal skinne over dine veier. |
| 29 Du siger: "Hovmod!" når man ydmyger dig. Men Gud frelser den, der slår øjnene ned, | 29 thi stolte, hovmodige ydmyger han, men hjælper den, der slår øjnene ned; | 29 Når de fornedrer deg, sier du: "Opphøyelse." Han frelser den som slår øynene ned. |
| 30 han redder enhver, der er skyldfri; har du rene hænder, bliver du reddet. | 30 han frelser uskyldig mand; det sker ved hans hænders renhed! | 30 Han vil til og med utfri den som ikke er skyldfri. Ja, han skal bli utfridd ved dine henders renhet." |