Jobs bog 20 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Da sagde Sofar fra Na'aman: | 1 Så tog na'amatiten Zofar til orde og sagde | 1 Da tok na'amanitten Sofar til orde: |
| 2 Min uro tvinger mig til at svare, jeg er ophidset over det; | 2 »Derfor bruser tankerne i mig, og derfor stormer det i mig; | 2 "Derfor driver mine urolige tanker meg til å svare, på grunn av opprøret i mitt indre. |
| 3 krænkende belæring må jeg høre. Men min dømmekraft giver mig svar. | 3 til min skam må jeg høre på tugt, får tankeløst mundsvejr til svar! | 3 Denne vanærende irettesettelsen har jeg hørt, og min ånd får meg til å svare ut fra min forstand. |
| 4 Du ved da, at det altid har været sådan, lige fra mennesket blev sat på jorden, | 4 Ved du da ikke fra arilds tid, fra tiden, da mennesket sattes på jorden, | 4 Kjenner du ikke til dette fra gammelt av, siden mennesket ble satt på jorden, |
| 5 at de ugudeliges jubel er kortvarig, den gudløses glæde varer kun et øjeblik. | 5 at gudløses jubel er kort og vanhelliges glæde stakket? | 5 at de ugudeliges seiersjubel er kortvarig, den gudløses glede bare varer et øyeblikk? |
| 6 Selv om hans overmod vokser op til himlen, og hans hoved rører ved skyerne, | 6 steg end hans hovmod til himlen, raged hans hoved i sky, | 6 Selv om hans hovmod stiger helt til himmelen, og hans hode rekker til skyen, |
| 7 går han for evigt til grunde som sit eget skarn; de, der før har set ham, vil sige: "Hvor er han?" | 7 som sit skarn forgår han for evigt, de, der så ham, siger: »Hvor er han?« | 7 så skal han likevel gå fortapt for evig, som sitt eget avfall. De som hadde sett ham, skal si: "Hvor er han?" |
| 8 Som en drøm forsvinder han sporløst, flygtig som et nattesyn. | 8 han flyr som en drøm, man finder ham ikke, som et nattesyn jages han bort; | 8 Som en drøm flyr han bort, og han blir ikke funnet. Ja, han jages bort som et syn om natten. |
| 9 Øjet, der så ham, får ham ikke at se igen, hvor han boede, ser man ham ikke længere. | 9 øjet, der så ham, ser ham ej mer, hans sted får ham aldrig at se igen. | 9 Øyet som fikk et glimt av ham, får ikke se ham igjen. Heller ikke hans sted får se ham mer. |
| 10 Hans sønner må gå tiggergang hos fattige, med egne hænder måtte han give sin formue fra sig. | 10 Hans sønner bejler til ringes yndest, hans hænder må give hans gods tilbage. | 10 Hans barn skal søke velvilje hos de fattige, og hans egne hender skal gi hans rikdom tilbake. |
| 11 Er hans knogler end fyldt med ungdomskraft, må de dog følge ham i støvet. | 11 Hans ben var fulde af ungdomskraft, men den lægger sig med ham i støvet. | 11 Hans bein har vært fulle av hans ungdoms kraft, men den vil legge seg ned i støvet sammen med ham. |
| 12 Selv om ondskab smager sødt i hans mund, og han gemmer den under tungen, | 12 Er det onde end sødt i hans mund, når han gemmer det under sin tunge, | 12 Selv om det onde er søtt i hans munn, og han skjuler det under sin tunge, |
| 13 selv om han sparer den op og ikke giver den fra sig, men holder den tilbage i sin mund, | 13 sparer på det og slipper det ikke, holder det fast til sin gane, | 13 selv om han sparer på det og ikke gir det fra seg, men beholder det i munnen, |
| 14 forvandles føden i hans mave og bliver til slangegift i hans indre. | 14 så bliver dog maden i hans indre til slangegift inden i ham; | 14 skal likevel maten bli sur i hans mage. Den skal bli som kobragift i hans indre. |
| 15 Rigdommen, han slugte, må han kaste op, Gud skal drive den ud af hans bug. | 15 godset, han slugte, må han spy ud, Gud driver det ud af hans bug, | 15 Den rikdom han svelger, spyr han opp igjen. Gud kaster dem ut av hans mage. |
| 16 Han må die slangegift, øglens tunge dræber ham. | 16 han indsuger slangernes gift, og øgleungen slår ham ihjel; | 16 Det er kobragift han suger i seg. Giftslangens tunge dreper ham. |
| 17 Han kommer ikke til at nyde bække og strømme af honning og tykmælk. | 17 han skuer ej strømme af olie, bække af honning og fløde; | 17 Han skal ikke få se bekkene, elvene som flyter med honning og fløte. |
| 18 Han må aflevere, hvad han har tjent, han kan ikke fortære det, han kan ikke glæde sig over sit rige udbytte; | 18 han må af med sin vinding, svælger den ej, får ingen glæde af tilbyttet gods. | 18 Det han har strevd for, må han gi tilbake, og han får ikke nyte det. Han får ikke glede seg over det hans handel kaster av seg. |
| 19 for han har knust de svage og svigtet dem, han har røvet huse, men kommer ikke til at bygge på dem. | 19 Thi han knuste de ringe og lod dem ligge, ranede huse, han ej havde bygget. | 19 For han har undertrykt og sviktet de fattige. Med vold har han ranet til seg hus han ikke har bygd. |
| 20 Han kender ikke til ro i sit indre, han kan ikke reddes trods alle sine skatte. | 20 Thi han har ingen hjælp af sin rigdom, trods sine skatte reddes han ikke; | 20 Sannelig, han kjenner aldri ro i sitt indre. Men så skal han heller ikke komme unna med det han har sin lyst i. |
| 21 Ingen undslipper hans grådighed, derfor skal hans lykke ikke vare ved. | 21 ingen gik fri for hans glubskhed, derfor varer hans lykke ikke; | 21 Det er ingenting som slipper unna hans grådighet. Derfor skal ikke hans velstand vare. |
| 22 Midt i overfloden kommer han i nød, elendigheden rammer ham med fuld styrke. | 22 midt i sin overflod har han det trangt, al slags nød kommer over ham. | 22 Midt i all sin overflod skal han få trengsel. Hver den som har møye, skal strekke sin hånd ut mot ham. |
| 23 Fordi han fylder sin bug, sender Gud sin glødende vrede mod ham og lader rædslerne regne ned over ham. | 23 For at fylde hans bug sender Gud sin vredes glød imod ham, lader sin harme regne på ham. | 23 Det skal skje idet han fyller sin mage, at Gud kaster Sin brennende vrede over ham og lar den regne over hans kjøtt. |
| 24 Undslipper han end våbnene af jern, skal buen af bronze gennembore ham. | 24 Flyr han for brynje af jern, så gennemborer ham kobberbuen; | 24 Han vil flykte fra våpen av jern, men en bue av bronse gjennomborer ham. |
| 25 Får han pilen trukket ud af ryggen og den blanke spids af sin galdeblære, falder der skræk over ham, | 25 en kni kommer ud af hans ryg, et lynende stål af hans galde; over ham falder rædsler, | 25 Den trekkes ut og går ut gjennom ryggen. Den glinser når den kommer ut av galleblæren på ham, skrekk kommer over ham. |
| 26 kun mørke ligger skjult og venter på ham. En ild, man ikke behøver at puste til, fortærer ham, ulykken rammer de overlevende i hans telt. | 26 idel mørke er opsparet til ham; ild, der ej blæses op, fortærer ham, æder levningen i hans telt. | 26 Bare bekmørke er det som venter for skattene han har lagt av. En ild det ikke er blåst på, skal fortære ham. De som er igjen i hans telt, blir oppslukt. |
| 27 Himlen afslører hans skyld, og jorden rejser sig mod ham. | 27 Himlen bringer hans brøde for lyset, og jorden rejser sig mod ham. | 27 Himmelen skal avsløre hans misgjerning, og jorden skal reise seg mot ham. |
| 28 Strømme skyller hans hus bort, rivende floder, på hans vredes dag. | 28 Hans huses vinding må bort, rives bort på Guds vredes dag. | 28 Innhøstningen skal bli borte fra hans hus, alt flyter bort på Hans vredes dag. |
| 29 Det er den lod, Gud tildeler den ugudelige, det er den del, Gud har bestemt for ham. | 29 Slig er den gudløses lod fra Gud og lønnen fra Gud for hans brøde! | 29 Dette er et ugudelig menneskes lodd fra Gud, den arv som er tilsagt ham av Gud." |