Jobs bog 2 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 En dag kom gudssønnerne og trådte frem for Herren; blandt dem kom også Satan og trådte frem for Herren. | 1 Nu hændte det en dag, at Guds sønner kom og trådte frem for Herren, og iblandt dem kom også Satan og trådte frem for ham. | 1 Dette skjedde en dag da Guds sønner igjen kom for å stille seg fram for Herren. Sammen med dem kom også Satan for å stille seg fram for Herren. |
| 2 Herren spurgte Satan: "Hvor kommer du fra?" Satan svarede: "Jeg har gennemvandret jorden på kryds og tværs." Herren spurgte ham: | 2 Herren spurgte Satan: »Hvor kommer du fra?« Satan svarede Herren: »Jeg bar gennemvanket jorden på kryds og tværs.« | 2 Herren sa til Satan: "Hvor kommer du fra?" Satan svarte Herren og sa: "Fra å flakke omkring på jorden, og fra å vandre fram og tilbake på den." |
| 3 "Lagde du mærke til min tjener Job? Hans lige findes ikke på hele jorden; han er en retsindig og retskaffen og gudfrygtig mand, der holder sig fra det, der er ondt. Han holder stadig fast ved sin retsindighed; uden grund fik du mig overtalt til at ødelægge ham." | 3 Herren spurgte da Satan: »Har du lagt mærke til min tjener Job? Der findes ingen som han på jorden, så from og retsindig en mand, som frygter Gud og viger fra det onde. Endnu holder han fast ved sin fromhed, og uden grund har du ægget mig til at ødelægge ham!« | 3 Da sa Herren til Satan: "Har du vendt ditt hjerte mot Min tjener Job? For det er ingen som ham på jorden, en ulastelig og rettskaffen mann, en som frykter Gud og vender seg bort fra det onde. Ennå står han fast i sin ulastelighet, selv om du egget Meg til å ødelegge ham uten grunn." |
| 4 Satan svarede: "Hud for hud! En mand vil give alt, hvad han ejer, for sit liv. | 4 Men Satan svarede Herren: »Hud for hud! En mand giver alt, hvad han ejer, for sit liv! | 4 Da svarte Satan Herren og sa: "Hud for hud! Men alt det en mann har, vil han gi for sitt liv. |
| 5 Men ræk din hånd ud ogrør ved hans kød og knogler. Så skal han nok forbande dig op i dit åbne ansigt!" | 5 Men ræk engang din hånd ud og rør ved hans ben og kød! Sandelig, han vil forbande dig lige op i dit ansigt!« | 5 Men rekk ut Din hånd og rør ved hans bein og hans kjøtt, så vil han helt sikkert forbanne Deg rett framfor Ditt åsyn." |
| 6 Da sagde Herren til Satan: "Nu får du magten over ham; men skån hans liv!" Så forlod Satan Herren. | 6 Da sagde Herren til Satan: »Se, han er i din hånd; kun skal du skåne hans liv!« | 6 Herren sa til Satan: "Se, han er i din hånd, men spar hans liv." |
| 7 Satan ramte Job med ondartede bylder fra isse til fod. | 7 Så gik Satan bort fra Herrens åsyn, og han slog Job med ondartet bylder fra fodsål til isse, | 7 Så gikk Satan bort fra Herrens åsyn, og slo Job med smertefulle byller fra isse til fotsåle. |
| 8 Job satte sig i askedyngen, og han tog et potteskår og skrabede sig med det. | 8 og Job tog sig et potteskår til at skrabe sig med, medens han sad i askedyngen. | 8 Han tok seg et potteskår som han skrapte seg med, mens han satt midt i askehaugen. |
| 9 Hans kone sagde til ham: "Holder du stadig fast ved din retsindighed? Forband Gud, og dø!" | 9 Da sagde hans hustru til ham: »Holder du endnu fast ved din fromhed? Forband Gud og dø!« | 9 Da sa hans hustru til ham: "Står du fortsatt fast i din ulastelighet? Forbann Gud og dø!" |
| 10 Men han sagde til hende: "Du taler som en kvinde uden forstand! Tager vi imod det gode fra Gud, må vi også tage imod det onde." Trods alt dette kom der ikke et syndigt ord over Jobs læber. | 10 men han svarede hende: »Du taler som en dåre! Skulle vi tage imod det gode fra Gud, men ikke imod det onde?« I alt dette syndede Job ikke med sine læber. | 10 Men han svarte henne: "Du taler som en av de dåraktige kvinnene. Er det bare det gode vi skal ta imot fra Gud, og ikke også det onde?" I alt dette syndet ikke Job med sine lepper. |
| 11 Da tre af Jobs venner hørte om al den ulykke, der havde ramt ham, kom de fra hver sit sted, Elifaz fra Teman, Bildad fra Shua og Sofar fra Na'aman; de mødtes og gik hen for at vise deres medfølelse og trøste ham. | 11 Da Jobs tre venner hørte om al den ulykke, der havde ramt ham, kom de hver fra sin hjemstavn. Temaniten Elifaz, sjuhiten Bildad og na'amatiten Zofar, og aftalte at gå hen og vise ham deres medfølelse og trøste ham. | 11 Da Jobs tre venner fikk høre om alt det onde som var kommet over ham, kom hver av dem fra sitt eget sted, temanitten Elifas, sjuhitten Bildad og na'amanitten Sofar. For de hadde avtalt at de skulle komme for å sørge sammen med ham og trøste ham. |
| 12 Men da de et stykke borte fik øje på ham, kunne de ikke kende ham; de brast i gråd, flængede deres kapper og kastede støv på hovedet. | 12 Men da de i nogen frastand så op og ikke kunne genkende ham, opløftede de deres røst og græd, sønderrev alle tre deres kapper og kastede støv op over deres hoveder. | 12 Da de løftet blikket et stykke borte fra og ikke kunne kjenne ham igjen, løftet de røsten og gråt. Hver enkelt av dem flerret kappen sin og kastet støv opp mot himmelen over hodet sitt. |
| 13 Så sad de syv dage og syv nætter på jorden hos ham. De sagde ikke noget til ham, for de så, hvor store hans lidelser var. | 13 Så sad de på jorden hos ham i syv dage og syv nætter, uden at nogen af dem mælede et ord til ham; thi de så, at hans lidelser var såre store. | 13 Så satte de seg ned på jorden sammen med ham i sju dager og sju netter. Ingen sa et ord til ham, for de så at lidelsen hans var meget tung. |