Jeremias bog 9 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Gid mit hoved var fyldt med tårer og mine øjne en tårekilde; så ville jeg græde dag og nat over de dræbte hos mit folks datter | 1 Ak, var mit hoved vand, mine øjne en tårekilde! Så græd jeg dag og nat over mit folks datters slagne. | 1 Å, om mitt hode var vann, og mitt øye en tårekilde, så jeg kunne gråte dag og natt over de drepte blant mitt folk. |
| 2 Gid der var et herberg for vejfarende i ørkenen, så ville jeg forlade mit folk og gå fra dem, for de er alle horkarle, en samling troløse. | 2 Ak, fandt jeg i ørkenen et herberg for vandringsmænd. Så drog jeg bort fra mit folk og gik fra dem. Thi horkarle er de alle, en svigefuld bande; | 2 Å, om jeg hadde et herberge for reisende i ødemarken, så jeg kunne forlate mitt folk og dra bort fra dem. For de er alle sammen ekteskapsbrytere, en flokk av troløse menn. |
| 3 De spænder tungen som en bue, de har magten i landet med løgn og ikke med sandhed; de går fra ondskab til ondskab, men mig kender de ikke, siger Herren. | 3 de spænder deres tunges bue. Løgn, ikke sandhed råder i landet; thi de går fra ondskab til ondskab og kender ej mig, så lyder det fra Herren. | 3 Som de spenner sin bue, slik har de bøyd sin tunge til løgn. Det er ikke ved sannheten de er blitt sterke i landet. For de går fra ondskap til ondskap, og de kjenner ikke Meg, sier Herren. |
| 4 Vogt jer for hinanden, stol ikke på en broder! Hver en broder er fuld af list, hver en ven løber med sladder. | 4 Vogt eder hver for sin næste, tro ingen broder, thi hver broder er fuld af list, hver sværter sin næste. | 4 Hver mann må være på vakt overfor sin venn og ikke stole på noen av sine brødre. For hver bror er en listig bedrager, og hver venn går omkring med baktalelse. |
| 5 De bedrager hinanden, de taler ikke sandhed; de har lært deres tunge at tale løgn, de handler slet og kan ikke høre op. | 5 De fører hverandre bag lyset, taler ikke sandhed: De øver tungen i løgn, skejer ud, vil ej vende om, | 5 Alle bedrar sin venn, de vil ikke tale sannhet. De har lært sin tunge å tale løgn. De tretter seg ut ved å gjøre misgjerning. |
| 6 Vold følger på vold, falskhed på falskhed, de nægter at kende mig, siger Herren. | 6 voldsdåd slag i slag og svig på svig; de nægter at kendes ved mig, så lyder det fra Herren. | 6 Din bolig er midt i svik. Ved svik nekter de å kjenne Meg, sier Herren. |
| 7 Derfor siger Hærskarers Herre: Jeg vil prøve dem i smeltediglen; hvordan skulle jeg ellers behandle mit folks datter? | 7 Derfor, så siger Hærskares Herre: Se, jeg smelter og prøver dem, ja, hvad må jeg dog gøre for mit folks datters skyld! | 7 Derfor, så sier hærskarenes Herre: Se, Jeg vil lutre dem og prøve dem. For hva annet kan Jeg gjøre med Mitt folk? |
| 8 Deres tunge er en dræbende pil, deres mund taler svig. Som venner taler de til hinanden, men i deres indre planlægger de baghold. | 8 Deres tunge er en morders pil, deres munds ord svig; med næsten taler de fred, men i hjertet bærer de svig. | 8 Deres tunge er lik en drepende pil. Den taler svik. Med sin munn taler han fred til sin neste, men i sitt indre legger han opp til å falle ham i ryggen. |
| 9 Skulle jeg ikke straffe dem for det, siger Herren, skulle jeg ikke tage hævn over sådan et folk? | 9 Skal jeg ikke hjemsøge dem for sligt, så lyder det fra Herren, skal ikke min sjæl tage hævn over sligt et folk? | 9 Skal Jeg ikke straffe dem for dette? sier Herren. Skal Min sjel ikke gjengjelde et slikt folkeslag som dette? |
| 10 Jeg opløfter klage og gråd over-bjergene, synger dødsklage over steppens græsgange; de er afsvedet, og ingen færdes der, der høres ikke lyd af kvæg, himlens fugle og alle dyrene er flygtet og forsvundet. | 10 over bjergene bryder jeg ud i gråd og klage, over ørkenensgræsgang i klagesang. Thi de er afsvedet, mennesketomme, der høres ej lyd af kvæg; himlens fugle og dyrene flygtede bort. | 10 Jeg vil løfte opp gråt og klage for fjellene og en klagesang for beitemarkene i ødemarken, for de er brent ned, så ikke et menneske kan dra gjennom dem. Heller ikke kan de høre lyd fra storfe. Både fuglene under himmelen og villdyrene har flyktet. De er borte. |
| 11 Jeg gør Jerusalem til stendynger, bolig for sjakaler; Judas byer gør jeg til ødemarker, og ingen bor der. | 11 Jerusalem gør jeg til stenhob. Sjakalers bolig, og Judas byer til ørk, hvor ingen bor. | 11 Jeg vil gjøre Jerusalem til en ruinhaug, en hule for sjakaler. Jeg vil legge Judas byer øde, uten en eneste som bor der. |
| 12 Hvem er den vise, der forstår dette? Til hvem har Herren talt, så han kan forkynde det? Hvorfor er landet gået til grunde? Hvorfor er det afsvedet som ørkenen, hvor ingen færdes? | 12 Hvem er viis nok til at fatte dette, og til hvem har Herrens mund talet, så han kan sige det: Hvorfor er landet lagt øde, afsvedet som en ørken, mennesketomt? | 12 Hvem er den mann som er vis og kan forstå dette? Hvem er det Herrens munn har talt til, så han kan kunngjøre det? Hvorfor går landet til grunne og brenner opp som en ødemark, så ingen kan dra gjennom det? |
| 13 Herren siger: Fordi de svigtede den lov, jeg lagde frem for dem. De adlød mig ikke og fulgte ikke loven, | 13 og Herren sagde: Fordi de forlod min lov, som jeg forelagde dem, og ikke hørte min røst eller vandrede efter den, | 13 Herren sa: Fordi de har forlatt Min lov, som Jeg la fram for dem, og fordi de ikke hørte på Min røst og ikke fulgte den, |
| 14 men vandrede i deres hjertes forstokkethed; de fulgte Ba'alerne, som deres fædre havde lært dem. | 14 men fulgte deres hjertes stivsind og baalerne, som deres fædre lærte dem at kende, | 14 men fulgte sitt eget harde hjerte og fulgte Ba'alene, slik deres fedre lærte dem, |
| 15 Derfor siger Hærskarers Herre, Israels Gud: Jeg giver dette folk malurt at spise og gift at drikke. | 15 derfor, så siger Hærskares Herre Israels Gud: Se, jeg giver dette folk malurt at spise og gift at drikke; | 15 derfor, så sier hærskarenes Herre, Israels Gud: Se, Jeg vil mette dem, dette folket, med malurt, og gi dem giftig vann å drikke. |
| 16 Jeg spreder dem blandt folk, som hverken de eller deres fædre har kendt, og jeg forfølger dem med sværdet, indtil jeg har tilintetgjort dem. | 16 jeg spreder dem blandt folk, som hverken de eller deres fædre før kendte til, og sender sværdet efter dem, til jeg får gjort ende på dem. | 16 Jeg vil også spre dem blant hedningefolkene, som verken de eller deres fedre har kjent. Jeg vil sende sverdet etter dem helt til Jeg har gjort ende på dem. |
| 17 Dette siger Hærskarers Herre: Forstå det nu! Tilkald grædekonerne, send bud efter de vise kvinder, | 17 Så siger Hærskares Herre, mærk jer det vel! Kald klagekvinder hid, lad dem komme, hent kyndige kvinder, lad dem komme, | 17 Så sier hærskarenes Herre: Forstå dette og kall på sørgekvinnene så de kan komme. Send bud på de dyktige klagekonene så de kan komme. |
| 18 de skal skynde sig at komme og istemme en klagesang over os. Tårer strømmer fra vore øjne, flyder fra vore øjenlåg. | 18 lad dem haste og istemme klage over os! Vore øjne skal rinde med gråd, vore øjenlåg strømme med vand. | 18 La dem skynde seg og løfte opp en klagesang over oss så våre øyne kan strømme over med tårer og våre øyelokk flyte i vann. |
| 19 Ja, fra Zion lyder klageråb: Ak, vi blev tilintetgjort, vi blev til skamme! Vi måtte forlade landet, vi blev drevet ud af vore huse. | 19 Thi klageråb høres fra Zion: »Hvor er vi dog hærgede, beskæmmede dybt, fordi vi må bort fra landet, thi de brød vore boliger ned.« | 19 For en klagerøst høres fra Sion: "Å, hvor vi er blitt ødelagt! Vi er blitt grundig til skamme, for vi har forlatt landet, fordi de har ødelagt våre boliger." |
| 20 Hør Herrens ord, I kvinder, lyt til ordene fra hans mund. Lær jeres døtre klagesange, lær hinanden dødsklage: | 20 Ja, hør, i kvinder, mit ord, eders øre fange ord fra min mund, og lær eders døtre klage, hverandre klagesang: | 20 Men hør Herrens ord, dere kvinner, må deres øre ta imot ordet fra Hans munn. Lær deres døtre å klage, og hver enkelt må lære sin neste klagesang. |
| 21 Døden steg op i vore vinduer, kom ind i vore paladser; den udryddede børnene på gaden og de unge på torvene. | 21 »Døden steg op i vore vinduer; kom i paladserne, udrydded barnet på gaden, de unge på torvene.« | 21 For døden klyver inn gjennom våre vinduer, den kommer inn i våre borger, den utrydder de små barna; de blir borte fra gatene, og de unge; de blir borte fra torgene. |
| 22 Du skal sige: Dette siger Herren: Ligene ligger som gødning på marken, som neg efter høstfolkene, ingen samler dem ind. | 22 Sig: Så lyder det fra Herren: De døde legemer faldt som gødning på marken, som skåret efter høstmanden; ingen binder op. | 22 Tal: Så sier Herren: Selv likene av mennesker skal falle som avfall på åpen mark, som kornbånd etter høstarbeideren, og ingen skal plukke dem opp. |
| 23 Dette siger Herren: Den vise skal ikke være stolt af sin visdom, den stærke skal ikke være stolt af sin styrke, den rige skal ikke være stolt af sin rigdom. | 23 Så siger Herren: Den vise rose sig ikke af sin visdom, den stærke ikke af sin styrke, den rige ikke af sin rigdom; | 23 Så sier Herren: Den vise skal ikke rose seg av sin visdom, den mektige skal ikke rose seg av sin makt, den rike skal ikke rose seg av sin rikdom. |
| 24 Nej, den, der er stolt, skal være stolt af dette, at han har indsigt og kender mig. For jeg, Herren, øver trofasthed, ret og retfærdighed på jorden; det er, hvad jeg ønsker, siger Herren. | 24 men den, som vil rose sig, skal rose sig af at han har forstand til at kende mig, at jeg, Herren, øver miskundhed, ret og retfærdighed på jorden; thi i sådanne har jeg behag, lyder det fra Herren. | 24 Men den som roser seg, skal rose seg av dette: At han har forstand og kjenner Meg. Jeg er Herren som utøver miskunnhet, rett og rettferdighet på jorden. For i alt dette har Jeg velbehag, sier Herren. |
| 25 Der skal komme dage, da jeg straffer de omskårne: | 25 Se, dage skal komme, lyder det fra Herren, da jeg hjemsøger alle de omskårne, som har forhud: | 25 Se, dager kommer, sier Herren, da Jeg skal straffe alle omskårne som har forhud, |
| 26 Egypten, Juda, Edom, ammonitterne, Moab og alle dem med klippede tindinger, som bor i ørkenen. Alle folkene er uomskårne, men alle israelitterne er uomskårne på hjertet. | 26 Ægypten, Juda, Edom, Ammoniterne, Moab og alle ørkenboere med rundklippet hår; thi hedningerne er alle uomskårne, men alt Israels hus har uomskåret hjerte. | 26 Egypt, Juda, Edom, Ammons barn, Moab og alle som klipper av kanten på skjegget, de som bor i ødemarken. For alle disse folkeslagene har forhud, og hele Israels hus har forhud på hjertet. |