Jeremias bog 50 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Det ord, Herren talte ved profeten Jeremias mod Babylonien, kaldæernes land: | 1 Det ord Herren talte mod Babel, mod kaldærenes land, ved profeten Jeremias. | 1 Dette ordet talte Herren om Babylon, om kaldeernes land, ved profeten Jeremia. |
| 2 Fortæl det blandt folkene, forkynd det, rejs banner og forkynd det, læg ikke skjul på noget! Sig: Babylon er indtaget! Bel er blevet til skamme, Marduk grebet af rædsel; dens gudebilleder er blevet til skamme, møgguderne grebet af rædsel. | 2 Forrkynd det blandt folkene, kundgør det, rejs et banner, kundgør det, dølg det ikke, sig: Babel er indtaget, Bel gjort til skamme, merodak knust, til skamme er dets afguder blevet, knust dets afgudsbilleder. | 2 Forkynn det blant folkeslagene, la dem høre det, løft banneret! La dem høre det, skjul det ikke, si: Babylon er inntatt, Bel er blitt til skamme. Merodak ligger knust. Hennes gudebilder er blitt til skamme, hennes avgudsbilder er knust. |
| 3 For et folk fra nord rykkede frem mod byen og lagde landet øde. Ingen bor i det, både mennesker og dyr er flygtet bort. | 3 Thi et folk fra nord drager op imod det og gør dets land til en ørken, så ingen bor der; både mennesker og dyr er flygtet. | 3 For fra nord kommer et folkeslag opp mot henne, som skal legge hennes land øde, og ingen skal bo i det. De flytter, de reiser bort, både mennesker og dyr. |
| 4 I de dage og til den tid, siger Herren, skal israelitterne komme hjem og judæerne sammen med dem; grædende skal de vandre og søge Herren deres Gud. | 4 I hine dage og til hin tid, lyder det fra Herren, skal israeliterne, sammen med judæerne, komme: De skal vandre under gråd og søge Herren deres Gud; | 4 I de dager og på den tiden, sier Herren, skal Israels barn komme, de og Judas barn sammen. Gråtende skal de gå og søke Herren sin Gud. |
| 5 De søger til Zion og vender sig mod det: Kom, lad os slutte os til Herren i en evig pagt, som aldrig bliver glemt. | 5 de skal spørge om vej til Zion, did er deres ansigtervendt; de skal komme og klynge sig til Herren i en evig pagt, der aldrig glemmes. | 5 De skal spørre etter veien til Sion, med ansiktet vendt dit, og de skal si: Kom og la oss slutte oss til Herren i en evig pakt som ikke skal bli glemt. |
| 6 Mit folk var vildfarne får, deres hyrder førte dem vild på afveje i-bjergene; de strejfede om, over-bjerg og høj, og glemte deres hvileplads. | 6 En flok bortkomne får var mit folk, deres hyrder havde ført dem vild, på afveje i bjergene; de flakkede fra bjerg til høj, glemte deres hvilested. | 6 Mitt folk var fortapte får. Deres hyrder har ledet dem vill. De har ført dem på avveier i fjellene. De har gått fra fjell til haug, og de har glemt sitt hvilested. |
| 7 Alle, der traf på dem, åd dem; deres fjender sagde: Vi er uden skyld, for de har syndet mod Herren. Herren er deres rette græsgang, deres fædres håb. | 7 Enhver, som traf på dem, fortærede dem; deres fjender sagde: »Vi er sagesløse!« Det skete, fordi de syndede mod Herren, retfærds græsgangen og deres fædres håb, Herren. | 7 Alle som fant dem, fortærte dem. Deres motstandere sa: "Vi har ingen skyld, for de har syndet mot Herren, rettferdighetens bolig, deres fedres håp, Herren." |
| 8 Flygt fra Babylonien, fra kaldæernes land! Drag ud som bukke i spidsen for småkvæget! | 8 Fly ud af Babel, drag bort fra kaldæernes land, bliv som bukke foran en hjord! | 8 Flytt ut av Babylons midte, dra ut fra kaldeernes land! Vær som bukkene foran flokken! |
| 9 For jeg vækker en hær af vældige folk og fører den op mod Babylonien fra Nordens land; de tager opstilling mod det, derfra bliver det erobret. Deres pile er som en dygtig krigers, de vender ikke umættede hjem. | 9 Thi se, jeg vækker fra nordens land en sværm af vældige folk og fører dem frem mod Babel, og de skal ruste sig imod det; fra den kant skal det indtages; dens pile er som den sejrsæle helts, der ikke vender tomhændet hjem. | 9 For se, Jeg reiser opp en samling av store folkeslag fra landet i nord og fører dem opp mot Babylon. De skal fylke seg mot henne. Derfra skal hun bli inntatt. Deres piler skal være som pilene til en dyktig kriger. De skal ikke vende tomhendt tilbake. |
| 10 Kaldæa bliver til bytte, alle, der plyndrer dem, bliver mætte, siger Herren. | 10 Kaldæa gøres til bytte; alle, som gør det til bytte, mættes, lyder det fra Herren. | 10 Kaldea skal bli til krigsbytte. Alle som tar bytte fra henne, skal få nok, sier Herren. |
| 11 I glæder jer, I jubler, I, der plyndrede min ejendom; I springer omkring som kvier på græs, I vrinsker som hingste. | 11 Glæd eder kun og jubl, I, som plyndrede min arvelod, spring som kalve i engen, vrinsk som hingste | 11 Ja, for dere gleder dere, for dere fryder dere, dere som plyndrer Min arv, ja, for dere hopper som en kvige som tresker, og dere vrinsker som hingster. |
| 12 Men nu bliver jeres moder dybt beskæmmet, hun, der fødte jer, bliver til spot: Se, hun bliver det sidste blandt folkene, en tør og øde ørken. | 12 eders moder skal dybt beskæmmes; hun, som bar eder, skal blive til skamme. Se, det ringeste af folkene, en ørken, tørt land og ødemark! | 12 Men deres mor skal bli dypt skamfull. Hun som fødte dere, skal få vanære. Se, det minste av folkeslagene skal bli til en ødemark, et tørt land og en ørken. |
| 13 Fordi Herren er vred, skal ingen bo der, det hele bliver en ødemark. Alle, der kommer forbi, gyser over Babylon og pifter hånligt over alle dens sår. | 13 For Herrens vredes skyld skal det ligge ubeboet hen og overalt være en ørken; alle, som kommer forbi Babel, skal slås af rædsel og spotte over alle dets sår. | 13 På grunn av Herrens vrede skal hun aldri mer være bebodd, men hun skal ligge helt øde. Hver den som drar forbi Babylon, skal bli forskrekket og spotte henne for alle hennes sår. |
| 14 Alle I bueskytter, tag opstilling mod Babylon på alle sider; skyd mod den, spar ikke på pilene, for den har syndet mod Herren. | 14 Rust eder mod Babel på alle kanter, alle, som spænder bue; skyd på det, spar ikke på pile, thi mod Herren har det syndet. | 14 Fylk dere rundt Babylon, alle dere som spenner buen. Skyt på henne, spar ikke på pilene, for hun har syndet mot Herren. |
| 15 Opløft krigsråb mod den fra alle sider! Den overgiver sig, tårnene styrter sammen, murene jævnes med jorden. Dette er Herrens hævn, tag hævn over den; gør mod den, hvad den selv har gjort! | 15 Jubl over det fra alle kanter: »Det har udrakt sin hånd, dets støttemure er faldet, dets volde nedbrudt.« Thi det er Herrens hævn. Hævn eder på det, gør med det, som det selv har gjort! | 15 Rop mot henne på alle sider. Hun har rakt hånden ut for å overgi seg. Hennes bæresøyler er falt, hennes murer er revet ned. For det er Herrens hevn. Ta hevn over henne! Gjør med henne som hun selv har gjort. |
| 16 Udryd i Babylon den, der sår, og den, der svinger seglen i høsttiden! Bort fra det ødelæggende sværd vender de sig, hver til sit folk, de flygter, hver til sit land. | 16 Udryd af Babel den, der sår, og den, der svinger le i høstens tid! For det hærgende sværd vender enhver hjem til sit folk, enhver flyr til sit land. | 16 Utrydd såmannen fra Babylon og ham som fører sigden i høsttiden. Av frykt for det ødeleggende sverdet skal hver mann vende seg til sitt eget folk, og hver mann skal flykte til sitt eget land. |
| 17 Israel var spredt som får, der jages fra hinanden af løver. Først åd assyrerkongen det, og nu har babylonerkongen Nebukadnesar gnavet benene. | 17 En adsplittet hjord er Israel, løver har spredt det. Først fortærede assyrerkongen det, og nu sidst har kong Nebukadrezar af Babel gnavet dets knogler. | 17 Israel er et bortdrevet lam. Løvene har drevet ham bort. Først ble han fortært av Assyrias konge. Til sist har denne Nebukadnesar, babyloner-kongen, gnagd hans bein. |
| 18 Derfor siger Hærskarers Herre, Israels Gud: Jeg vil straffe Babylons konge og hans land, som jeg traffede Assyriens konge. | 18 Derfor, så siger Hærskares Herre, Israels Gud: Se, jeg hjemsøger Babels konge og hans land, som jeg hjemsøgte assyrerkongen; | 18 Derfor, så sier hærskarenes Herre, Israels Gud: Se, Jeg skal straffe Babylons konge og hans land, slik Jeg har straffet Assyrias konge. |
| 19 Jeg bringer Israel tilbage til dets græsgang, de skal græsse på Karmel og i Bashan; i Efraims og Gileads-bjergland skal de blive mætte. | 19 og jeg fører Israel tilbage til dets græsgang; det skal græsse på karmel og basan og mættes i Efraims bjerge og Gilead. | 19 Jeg skal føre Israel tilbake til hans egen beitemark, han skal beite på Karmel og Basan. Hans sjel skal mettes på Efraim-fjellet og i Gilead. |
| 20 I de dage og til den tid, siger Herren, skal man søge Israels skyld, men den er der ikke, og Judas synder, men de findes ikke, for jeg tilgiver dem, jeg lod tilbage. | 20 I hine dage og til hin tid, lyder det fra Herren, skal man søge efter Israels brøde, og den er der ikke, efter Judas synder, og de findes ikke; thi jeg tilgiver dem, jeg lader blive til rest. | 20 I de dager og på den tiden, sier Herren, skal de lete etter Israels misgjerning, men den skal ikke være mer, og etter Judas synder, men de skal ikke finnes mer. For den resten Jeg lar bli igjen, skal Jeg tilgi. |
| 21 Ryk frem mod landet Meratajim og mod indbyggerne i Pekod! Slå dem ned, og læg band på dem med sværdet, siger Herren, gør, som jeg har befalet dig! | 21 Drag op mod Meratajims land, drag op imod det og mod dem, som bor i Pekod, læg øde, læg band på dem, så lyder det fra Herren, gør nøje, som jeg har budt dig! | 21 Mot landet Meratajim, dra bare opp mot det og mot dem som bor i Pekod. Legg det øde og ødelegg dem fullstendig, sier Herren, og gjør etter alt det Jeg har befalt deg. |
| 22 Der lyder krigslarm i landet, et vældigt nederlag. | 22 Krigslarm lyder i landet, alt bryder sammen. | 22 Det er krigslarm i landet og stor ødeleggelse. |
| 23 Ak, hammeren, der ramte hele jorden, er brækket og brudt! Ak, Babylon er lagt øde blandt folkene! | 23 Hvor er dog al jordens hammer knækket og brudt, hvor er dog Babel blevet til rædsel blandt folkene! | 23 Å, hvordan hammeren som slo hele jorden, er blitt hogd i biter og knust. Å, hvordan Babylon er lagt øde blant folkeslagene. |
| 24 Jeg satte fælder for dig, Babylon, og før du vidste af det, var du fanget. Du blev grebet og fanget til sidst, fordi du udfordrede Herren. | 24 Jeg lagde dig snarer, du fangedes, Babel, og mærked det ej; du grebes, og fast blev du holdt, thi du kæmped mod Herren. | 24 Jeg la ut en snare for deg, og du ble fanget, Babylon, men du forstod det ikke. Du ble funnet og grepet, for du har ført strid mot Herren. |
| 25 Herren har åbnet sit våbenkammer og taget sin harmes våben frem; for Herren, Hærskarers Herre, har et arbejde at gøre i kaldæernes land. | 25 Herren lukked op for sit forråd og fremtog sin vredes værktøj. Thi et værk har Herren, Hærskares Herre, for i kaldæernes land. | 25 Herren har åpnet Sitt våpenhus og har ført ut Sin vredes våpen. For dette er et verk av Herren, hærskarenes Gud, i kaldeernes land. |
| 26 Ryk ind i landet alle vegne fra, luk op for lagrene! Dyng det op som korn, og læg band på det, lad intet blive tilovers. | 26 Træng derind fra ende til anden, luk op for dets lader, dyng det op som neg og læg band derpå, lad intet levnes. | 26 Kom imot henne fra alle kanter! Åpne hennes kornkamre! Dyng henne opp som ruinhauger og lys henne i bann! La det ikke bli noen rest igjen av henne. |
| 27 Slå alle landets tyre ned, de skal komme ned og blive slagtet. Ve dem! Deres dag er kommet, straffens tid er inde. | 27 Ødelæg alle dets okser, før dem ned til slagtning! Ve dem, deres dag er kommet, hjemsøgelsens tid. | 27 Slakt alle hennes okser, før dem ned til slakt. Ve dem! For deres dag er kommet, tiden da de skal få sin straff. |
| 28 Hør! Flygtningene og de undslupne fra Babylon forkynder nu på Zion Herren vor Guds hævn, hævnen for hans tempel. | 28 Hør, hvor de flyr og redder sig fra Babels land for at melde i Zion om hævnen fra Herren vor Gud, hævn for hans helligdom. | 28 Røsten av dem som flyktet og slapp unna fra landet Babylon, hør, i Sion forkynner de Herren vår Guds hevn, hevnen for Hans tempel. |
| 29 Kald bueskytterne sammen mod Babylon, alle dem der spænder bue! I skal belejre den fra alle sider, ingen må undslippe! Gengæld byen dens gerning, gør mod den alt, hvad den har gjort! For den var overmodig mod Herren, mod Israels Hellige. | 29 Kald skytterne sammen mod Babel, enhver, som spænder bue, slå ring omkring det, lad ingen få lov at slippe; gengæld det efter dets gerning; efter alt, hvad det gjorde, skal I gøre imod det; thi frækhed viste det mod Herren, Israels hellige. | 29 Kall sammen bueskytterne mot Babylon. Alle dere som spenner buen, dra til felts mot henne på alle kanter! La det ikke være noen som slipper unna! Gi henne tilbake for hennes gjerning! Etter alt det hun har gjort, skal dere gjøre mot henne. For hun har vist overmot overfor Herren, Israels Hellige. |
| 30 Derfor ligger dens unge mænd faldne på torvene, alle krigerne omkommer den dag, siger Herren. | 30 Derfor falder dets ynglinge på dets torve, alle krigsfolkene omkommer på hin dag, lyder det fra Herren. | 30 Derfor skal de unge mennene falle på gatene hennes, og alle hennes stridsmenn skal bringes til taushet på den dagen, sier Herren. |
| 31 Nu kommer jeg imod dig, du overmodige, siger Herren, Hærskarers Herre; din dag er kommet, straffens tid er inde. | 31 Se, jeg kommer over dig, »frækhed«, lyder det fra Herren, Hærskares Herre, thi din dag er kommet, hjemsøgelsens tid. | 31 Se, Jeg er imot deg, du overmodige! sier Herren, hærskarenes Gud. For din dag er kommet, den tiden da Jeg skal straffe deg. |
| 32 Den overmodige snubler og falder, og ingen rejser ham op. Jeg stikker ild på hans byer, den fortærer alt omkring ham. | 32 Da falder »frækhed« og styrter, og ingen rejser det. Jeg sætter ild på dets byer, og den fortærer alt deromkring. | 32 Den overmodige skal snuble og falle, og ingen skal reise ham opp. Jeg skal tenne ild i hans byer, og den skal fortære alt rundt ham. |
| 33 Dette siger hærskares Herre: Israelitterne er undertrykt tillige med judæerne; deres fangevogtere holder dem tilbage, de vil ikke lade dem gå. | 33 Så siger Hærskares Herre: Både med israeliterne og judæerne er der handlet ilde; alle de, der bortførte dem, holder fast på dem, vægrer sig ved at give dem fri. | 33 Så sier hærskarenes Herre: Israels barn er undertrykt, sammen med Judas barn. Alle de som tok dem til fange, har holdt dem fast. De nekter å la dem fare. |
| 34 Han, der udfrier dem, er stærk, Hærskarers Herre er hans navn. Han fører selv deres sag; han skaffer jorden ro og får Babylons indbyggere til at skælve. | 34 Deres genløser er stærk, Hærskares Herre er hans navn; han vil føre deres strid og give jorden ro og Babels indbyggere uro. | 34 Deres Forløser er sterk, hærskarenes Herre er Hans navn. Han skal sannelig føre deres sak, for at Han kan gi landet hvile, men skake dem som bor i Babylon. |
| 35 Et sværd er vendt mod kaldæerne, siger Herren, mod Babyloniens indbyggere, mod dets stormænd og vismænd; | 35 Sværd over kaldæerne, lyder det fra Herren, og over Babels indbyggere, over dets fyrster og vismænd! | 35 Sverdet vendes mot kaldeerne, sier Herren, mot dem som bor i Babylon, mot hennes fyrster og hennes vise. |
| 36 et sværd mod orakelpræsterne, så de handler som tåber, et sværd mod dets krigere, så de bliver bange; | 36 Sværd over sandsigerne, så de bliver tåber! Sværd over dets belte, så de taber modet! | 36 Sverdet vendes mot pratmakerne, de skal bli stående som dårer. Sverdet vendes mot hennes mektige, de skal bli forferdet. |
| 37 et sværd mod dets heste og vogne og mod den brogede flok i landet, så de bliver som kvinder. Et sværd mod dets skatkamre, så de bliver udplyndret; | 37 Sværd over dets heste og vogne og over alt det blandede slæng i dets midte, så de bliver til kvinder! Sværd over dets skatte, så de plyndres! | 37 Sverdet vendes mot deres hester, mot deres vogner og mot den sammensatte flokken i hennes midte. De skal bli lik kvinner. Sverdet vendes mot hennes skatter, de skal plyndres. |
| 38 et sværd mod vandet, så det tørrer ud! For det er et land med gudebilleder, de er stolte af deres rædselsvækkende afguder. | 38 Tørke over dets vande, så de tørres ud! Thi det er et land for gudebilleder, og de gør sig til af dem, de frygter. | 38 Tørken er over hennes vann, og de skal tørke opp. For det er landet med utskårne gudebilder, og med sine skrekkelige avguder oppfører de seg som de har mistet forstanden. |
| 39 Derfor skal ørkendyr og hyæner bo der, strudse skal slå sig ned. Aldrig mere skal nogen bo der, i al evighed skal ingen leve der. | 39 Derfor skal ørkendyr bo der sammen med sjakaler, også strudse skal bo der; aldrig mer skal det bebos, men være ubeboet fra slægt til slægt. | 39 Derfor skal ørkenens ville dyr bo der sammen med sjakalene. Også de unge strutsene skal bo der. Det skal aldri noen sinne bli bebodd igjen. Fra slekt til slekt skal ingen bosette seg der. |
| 40 Det skal gå, som da Gud ødelagde Sodoma og Gomorra og deres naboer, siger Herren; ingen skal bo der, intet menneske skal slå sig ned. | 40 Som det gik, da Gud omstyrtede Sodoma og Gomorra og nabobyerne, lyder det fra Herren, skal intet menneske bo der, intet menneskebarn dvæle der. | 40 Slik som Gud styrtet Sodoma og Gomorra i grus, sammen med sine naboer, sier Herren, slik skal ikke en eneste mann bli boende der, og ikke noe menneskebarn skal slå seg til der. |
| 41 Se, et folk kommer fra nord, et vældigt folk; mægtige konger bryder op fra jordens fjerneste egne. | 41 Se, der kommer et folk fra nord, et vældigt folk og mange konger bryder op fra det yderste af jorden. | 41 Se, et folk skal komme fra nord, og et stort folkeslag og mange konger skal bli reist opp fra jordens ytterste ender. |
| 42 De er bevæbnet med buer og krumsværd, de er grusomme og ubarmhjertige, de larmer som havet, de rider på heste; de rykker frem som krigere til kamp imod dig, Babylons datter. | 42 De fører bue og spyd, er grumme uden barmhjertighed, deres røst er som havets brusen, de rider på heste, rustet som en mand til strid mod dig, Babels datter! | 42 De holder bue og kastespyd. De er grusomme og viser ingen barmhjertighet. Deres røst buldrer som havet. De rir på hester. De slutter rekkene mot deg som stridsmenn, du Babylons datter! |
| 43 Babylons konge hører rygtet om dem, hans hænder synker, han gribes af angst, af veer som en fødende kvinde. | 43 Babels konge hørte rygtet derom, og hans hænder blev slappe, rædsel greb ham, skælven som den fødende kvindes. | 43 Babylons konge har hørt meldingen om dem, og hans hender synker i avmakt. Han er grepet av angst, han har veer som en fødende kvinne. |
| 44 Som en løve dukker op fra Jordans tætte krat på den frodige græsgang, vil jeg i et nu jage dem bort og udse mig den bedste vædder til bytte. For hvem er som jeg? Hvem kan kræve mig til regnskab? Hvem er den hyrde, der kan holde stand mod mig? | 44 Som en løve, der fra Jordans stolthed skrider op til den stedsegrønne græsgang, således vil jeg i et nu drive dem bort derfra. Thi hvem er den udvalgte, jeg vil sætte over dem? Thi hvem er min lige, og hvem kræver mig til regnskab? hvem er den hyrde, der står sig mod mig? | 44 Se, han kommer opp som en løve fra Jordans tykke skog til beitemarken som er fast og varig. Men brått skal Jeg få dem til å løpe bort fra den. Hvem er den utvalgte som Jeg kan sette over henne? For hvem er som Jeg? Hvem vil stevne Meg for retten? Og hvem er den hyrden som kan stå for Mitt åsyn? |
| 45 Hør derfor den plan, Herren har lagt mod Babylonien, det han har udtænkt mod kaldæernes land! Selv de mindste af fårene slæbes bort, græsgangene må skælve derved. | 45 Hør derfor det råd, Herren har for mod Babel, og de tanker, han har tænkt mod kaldæernes land: Visselig skal hjordens ringeste slæbes bort, visselig skal deres græsgang forfærdes over dem. | 45 Hør derfor hvilket råd Herren har lagt mot Babylon, og hvilke planer Han har tiltenkt for kaldeernes land: Sannelig, de skal slepe dem bort, dem som er de minste i flokken. Han skal sannelig legge deres beitemark øde. |
| 46 Ved råbet: Babylon er erobret! ryster jorden, der høres skrig blandt folkene. | 46 Ved råbet: »Babel er indtaget!« skal jorden skælve, og deres skrig skal høres blandt folkene. | 46 Ved ropet "Babylon er tatt!" skjelver jorden, og skriket høres blant folkeslagene. |