Jeremias bog 5 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Gå rundt i Jerusalems gader, se jer godt omkring, søg på torvene, om I kan finde nogen, en eneste, der øver ret og søger sandhed, så vil jeg tilgive byen. | 1 Løb i Jerusalems gader, mærk jer, hvad I ser, og søg på dets torve, om i kan finde nogen, om der er en, som øver retfærd, lægger vind på sandhed, så jeg kan tilgive dem. | 1 Løp fram og tilbake gjennom gatene i Jerusalem. Se nå etter og forstå! Let på torgene der, om dere kan finne en eneste mann, om det er noen som gjør rett, noen som søker sannheten, da skal Jeg tilgi henne. |
| 2 Når de siger: »Så sandt Herren lever«, sværger de falsk. | 2 Siger de: »så sandt Herren lever«, sværger de falsk. | 2 Selv om de sier: "Så sant Herren lever", så sverger de likevel falskt. |
| 3 Herre, dine øjne er jo rettet mod sandheden; du slog dem, men de skælvede ikke, du havde nær tilintetgjort dem, men de ville ikke tage ved lære. De gjorde deres ansigt hårdere end sten, de ville ikke vende om. | 3 Herre, dine øjne ser jo efter sandhed. Du slog dem, de omvendte sig ikke; du lagde dem øde, de ville ej tage ved lære, gjorde ansigtet hårdere end flint, ville ej vende om. | 3 Herre, er ikke Dine øyne vendt mot sannheten? Du har slått dem, men de kjente ikke smerten. Du ødelegger dem, men de nekter å ta imot tukt. De gjorde ansiktet hardere enn fjell. De har nektet å vende om. |
| 4 Jeg tænkte: Det er småfolk; de er tåbelige, for de kender ikke Herrens veje, ved ikke, hvad deres Gud har krav på. | 4 Da tænkte jeg: »Det er kun småfolk, dårer er de, thi de kender ej Herrens vej, deres Guds ret; | 4 Derfor sa jeg: Sannelig, disse er fattige, de er dårer. For de kjenner ikke Herrens vei, sin Guds rette dom. |
| 5 Jeg vil gå til stormændene og tale til dem; de må kende Herrens veje, vide, hvad deres Gud har krav på. Men de havde alle sammen brudt åget og sprængt lænkerne. | 5 jeg vil vende mig til de store og tale med dem, de kender da Herrens vej, deres Guds ret!« men alle havde sønderbrudt åget, sprængt deres bånd. | 5 Jeg, jeg vil gå til de store og snakke med dem, for de må da kjenne Herrens vei, sin Guds rette dom. Men selv disse har brutt åket, alle sammen. De har revet av båndene. |
| 6 Derfor skal løven fra skoven dræbe dem, ørkenulven gå på rov iblandt dem og panteren ligge på lur ved deres byer, enhver, der går uden for byen, skal sønderrives. For deres synder er store, og deres frafald er mange. | 6 Derfor skal en løve fra skoven slå dem, en ulv fra ødemarken hærge dem, en panter lure ved byerne; enhver, som går derfra, rives sønder; thi talrige er deres synder, mange deres frafald. | 6 Derfor skal en løve fra skogen slå dem ned, en ulv fra ødemarken skal ødelegge dem. En leopard skal lure utenfor deres byer. Alle som går ut derfra, skal bli revet i småbiter, for deres overtredelser er mange. Deres frafall er tallrike. |
| 7 Hvorfor skulle jeg tilgive dig? Dine sønner svigtede mig og svor ved dem, der ikke er guder. Jeg mættede dem, men de horede, de snittede sig selv i skøgens hus. | 7 Hvor kan jeg vel tilgive dig? Dine sønner forlod mig og svor ved guder, som ikke er guder. Når jeg mætted dem, horede de, slog sig ned i skøgens hus; | 7 Hvordan skal Jeg kunne tilgi deg for dette? Dine barn har forlatt Meg og sverget ved dem som ikke er guder. Da Jeg hadde mettet dem, drev de hor og flokket seg sammen i skjøgens hus. |
| 8 De er brunstige og gejle hingste, de vrinsker efter hinandens koner! | 8 de blev fede, gejle hingste, de vrinsker hver efter næstens hustru. | 8 De er som brunstige, velfødde hingster. Hver av dem vrinsker etter sin nestes hustru. |
| 9 Skulle jeg ikke straffe dem for det, siger Herren, skulle jeg ikke tage hævn over sådan et folk? | 9 Skal jeg ikke hjemsøge sligt? så lyder det fra Herren, skal ikke min sjæl tage hævn over sligt et folk? | 9 Skal Jeg ikke straffe alt dette? sier Herren. Skal ikke Min sjel hevne Seg på et folkeslag som dette? |
| 10 Gå langs vinstokkene, og ødelæg dem, men ryd dem ikke helt væk; riv rankerne af, de hører ikke Herren til. | 10 stig op på dets mure, læg øde, men ikke helt! Ryk rankerne op, thi Herren tilhører de ikke. | 10 Gå opp på hennes murer og ødelegg, men gjør ikke fullstendig ende på henne. Riv av hennes ranker, for de hører ikke Herren til. |
| 11 For Israels hus og Judas hus er troløse mod mig, siger Herren. | 11 Thi svigefulde er de imod mig, Israels hus og Judas hus, så lyder det fra Herren. | 11 For Israels hus og Judas hus har vært troløse mot Meg, sier Herren. |
| 12 De fornægter Herren og siger: »Det gør han ikke! Ulykken rammer ikke os, hverken sværd eller sult år vi at se. | 12 De fornægter Herren og siger: »Det betyder intet! Ulykke kommer ej over os, vi skal ikke se sværd og hunger; | 12 De har talt falskt om Herren og sagt: "Det er ikke Han. Ikke noe ondt skal komme over oss, og sverd eller hungersnød skal vi ikke se. |
| 13 Profeterne taler hen i vejret, de har ikke ordet i sig. Men det skal gå dem selv på den måde!« | 13 profeterne bliver til vind, Guds ord er ej i dem; gid ordet må ramme dem selv!« | 13 Profetene blir bare til et vindpust, for Ordet er ikke i dem. Slik skal det gå med dem." |
| 14 Derfor, dette siger Herren, Hærskarers Gud: Fordi de siger sådan, gør jeg mine ord til en ild i din mund og dette folk til det brænde, den fortærer. | 14 Derfor, så siger Herren, Hærskares Gud: Fordi i siger dette ord, se, derfor gør jeg mine ord i din mund til ild og dette folk til brænde, som ild skal fortære. | 14 Derfor, så sier Herren, hærskarenes Gud: Fordi dere taler dette ord, se, derfor skal Jeg gjøre Mine ord i din munn til ild, og dette folket til ved, og den skal fortære dem. |
| 15 Jeg sender et folk fra det fjerne imod jer, Israels hus, siger Herren, et uovervindeligt folk, et ældgammelt folk, et folk, hvis sprog du ikke kender; du forstår ikke, hvad de siger. | 15 Se, jeg bringer over eder et folk fra det fjerne, Israels hus, så lyder det fra Herren, et folk, som er stærkt, et folk fra fortids dage, et folk, hvis mål du ej kender, hvis tale du ikke fatter; | 15 Se, Jeg skal la et folkeslag langt borte fra komme over dere, du Israels hus, sier Herren. Det er et gammelt folkeslag, et folkeslag fra den eldste tid, et folkeslag med et språk du ikke kjenner, og du kan ikke forstå det de sier. |
| 16 Deres pilekogger er som en åben grav, de er alle sammen helte. | 16 som en åben grav er dets kogger, de er alle kæmper; | 16 Deres pilekogger er som en åpen grav. De er alle mektige menn. |
| 17 De æder dit korn og dit brød, dine sønner og dine døtre; de æder dine år og dine køer, din vinstok og dit figentræ. De befæstede byer, du sætter din lid til, knuser de med sværdet. | 17 det skal æde dit korn og dit brød, det skal æde dine sønner og døtte, det skal æde dit småkvæg og hornkvæg, det skal æde din vinstok og dit figentræ; med sværd skal de lægge dine fæstninger øde, dem, som du stoler på. | 17 De skal ete opp din avling og ditt brød, det dine sønner og døtre skulle ete. De skal ete opp ditt småfe og ditt storfe. De skal ete opp ditt vintre og ditt fikentre. Med sverdet skal de ødelegge dine befestede byer, dem du stoler på. |
| 18 Men selv i de dage, siger Herren, vil jeg ikke tilintetgøre jer. | 18 Men selv i de dage, lyder det fra Herren, vil jeg ikke udslette eder. | 18 Men selv i de dager, sier Herren, skal Jeg ikke gjøre fullstendig ende på dere. |
| 19 Når de siger: »Hvorfor gør Herren vor Gud alt dette mod os?« skal du sige til dem: »Ligesom I svigtede mig og tjente fremmede guder i jeres land, skal I tjene for fremmede i et land, der ikke er jeres.« | 19 Og når de siger: »Hvorfor har Herren vor Gud gjort os alt det?« Sig så til dem: »Som i forlod mig og tjente fremmede guder i eders land, således skal I tjene som fremmede i et land, der ikke er eders.« | 19 Det skal skje: Når dere sier: "Hvorfor gjør Herren vår Gud alt dette mot oss?", da skal du svare dem: "Slik som dere forlot Meg og tjente fremmede guder i deres land, slik skal dere også tjene fremmede i et land som ikke er deres." |
| 20 Fortæl dette i Jakobs hus, forkynd det i Juda, og sig: | 20 Forkynd dette i Jakobs hus og kundgør det i Juda: | 20 Kunngjør dette i Jakobs hus og forkynn det i Juda og si: |
| 21 Hør dette, du tåbelige og uforstandige folk, som har øjne, men ikke kan se, som har ører, men ikke kan høre. | 21 Hør dette, du tåbelige folk, som er uden forstand, som har øjne, men ikke ser, og ører, men ikke hører: | 21 Hør nå dette, du dåraktige folk, som ikke har forstand, som har øyne, men ikke ser, og som har ører, men ikke hører: |
| 22 Frygter I mig ikke, siger Herren, skælver I ikke for mig? Jeg gjorde dog sandet til grænse for havet, et ældgammelt skel, det ikke måtte overskride; bølgerne bruser, men formår det ikke, de larmer, men kan ikke overskride det. | 22 Vil i ikke frygte mig, lyder det fra Herren, eller bæve for mit åsyn? Jeg, som gjorde. Sandet til havets grænse, et evigt skel, som det ikke kan overskride; selv om det bruser, evner det intet; om end dets bølger larmer, kan de ikke overskride det. | 22 Frykter dere ikke Meg? sier Herren. Skjelver dere ikke for Mitt åsyn, Jeg som har lagt sanden som grense for havet, som en evig lov, så det ikke skal gå forbi den? Selv om bølgene bryter til og fra, kan de likevel ikke makte det. Selv om bølgene buldrer, kan de ikke gå forbi den. |
| 23 Dette folk har et genstridigt og trodsigt hjerte, de fjernede sig fra mig og gik deres egne veje. | 23 Dette folk har et trodsigt og genstridigt hjerte, de faldt fra og gik bort. | 23 Men dette folket har et trassig og opprørsk hjerte. De har laget oppstand og gått bort. |
| 24 De sagde ikke i deres hjerte: Lad os frygte Herren vor Gud, ham som giver regn, efterårsregn og forårsregn, til rette tid; uger, som er bestemt til høst, sikrer han for os. | 24 De siger ikke i deres hjerte: »Lad os frygte Herren vor Gud, som giver os regn, tidligregn og sildigregn, til rette tid og sikrer os ugerne, da der skal høstes.« | 24 De sier ikke i sitt hjerte: "La oss frykte Herren, vår Gud, Han som gir regn, både tidligregn og senregn, i rette tid. Han sikrer oss ukene som er bestemt for høsten." |
| 25 Jeres brøde bragte alt dette i ulave, jeres synd hindrede, at I fik de gode gaver, | 25 Eders misgerninger bragte dem i ulave, eders synder unddrog eder det gode. | 25 Deres misgjerninger har skapt ulage i dette, og deres synder har holdt det gode tilbake fra dere. |
| 26 Der findes uretfærdige i mit folk, de ligger på lur, som fuglefængere kryber sammen, de sætter fælder og fanger mennesker. | 26 Thi der findes gudløse i mit folk; de ligger på lur, som fuglefængere dukker de sig; de sætter fælder, de fanger mennesker. | 26 For det finnes ugudelige blant Mitt folk. De ligger på lur som når fuglefangerne dukker seg ned. De legger ut en felle, de fanger mennesker. |
| 27 Som en kurv fyldt med fugle er deres huse fyldt med falskhed; derfor er de store og rige, | 27 Som et bur er fuldt af fugle, således er deres huse fulde af svig; derfor blev de store og rige. | 27 Som et bur er fullt av fugler, slik er deres hus fulle av svik. Derfor har de blitt store og vokst seg rike. |
| 28 tykke og fede. De tager let på onde handlinger: De fælder ikke retfærdig dom, retfærdig dom for faderløse, så det går dem godt, fattiges ret forsvarer de ikke. | 28 De er tykke og fede; og så strømmer de over med onde ord; de hævder ikke den faderløses ret, at det måtte gå dem vel, og hjælper ikke de fattige til deres ret. | 28 De har vokst seg fete, ja, de glinser. Det er ingen grense for deres onde gjerninger. De dømmer ikke rett i noen sak, heller ikke de farløses sak, så de kan lykkes. De forsvarer ikke retten for de fattige. |
| 29 Skulle jeg ikke straffe dem for det, siger Herren, skulle jeg ikke tage hævn over sådan et folk? | 29 Skulle jeg ikke hjemsøge sligt? Lyder det fra Herren; skulle min sjæl da ikke tage hævn over sligt et folk? | 29 Skal Jeg ikke straffe dette? sier Herren. Skal ikke Min sjel hevne Seg på et folkeslag som dette? |
| 30 Grufulde og gyselige ting sker i landet; | 30 Gyselige, grufulde ting går i svang i landet; | 30 Skrekkelige og grusomme ting skjer i landet: |
| 31 profeterne profeterer løgn, præsterne rager til sig, og mit folk elsker det sådan! Hvad vil I gøre, når det sker? | 31 profeterne profeterer løgn, præsterne skraber til sig, og mit folk vil have det så. Men hvad vil i gøre, når enden kommer? | 31 Profetene profeterer falskt, og prestene hersker etter det de selv finner på. Og Mitt folk elsker å ha det slik. Men hva vil dere gjøre når avslutningen kommer? |