Jeremias bog 42 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Alle hærførerne og Johanan, Kareas søn, og Jezanja, Hoshajas søn, og hele folket fra den mindste til den største, kom hen | 1 Så kom alle hærførerene og Johanan, Kareas søn, og Azarja, Maasejas søn, med alt folket, store og små, | 1 Alle hærførerne, Johanan, Kareahs sønn, og Jesanja, Hosjajas sønn, og hele folket, fra den minste til den største, gikk nå fram til |
| 2 til profeten Jeremias og sagde: »Vi bønfalder dig om at bede til Herren din Gud for alle os, der er tilbage. Som du selv ser, er vi kun få tilbage af de mange, der var. | 2 og sagde til profeten Jeremias: »Måtte vor bøn nå dit øre, så du beder til Herren din Gud for hele denne rest, thi som du ser os her, er vi kun få tilbage af mange. | 2 profeten Jeremia og sa til ham: "Vi ber deg, ta imot vår bønn om nåde hos deg og gå i forbønn for oss til Herren din Gud for hele denne rest av folket, siden vi fra å være mange bare er noen få igjen, som du kan se. |
| 3 Herren din Gud skal sige os, hvilken vej vi skal følge, og hvad vi skal gøre.« | 3 Måtte Herren din Gud kundgøre os, hvilken vej vi skal gå, og hvad vi skal gøre!« | 3 Be om at Herren din Gud vil fortelle oss hvilken vei vi skal gå, og hva vi må gjøre." |
| 4 Profeten Jeremias svarede: »Ja, jeg vil bede til Herren jeres Gud, som I ønsker, og alt, hvad Herren svarer jer, vil jeg fortælle jer uden at holde noget tilbage for jer.« | 4 Profeten Jeremias svarede: »Godt! Jeg vil bede til Herren eders Gud, som i ønsker; og alt hvad Herren svarer, vil jeg kundgøre eder uden at forholde eder et ord.« | 4 Da sa profeten Jeremia til dem: "Jeg har hørt. Sannelig, jeg vil gå i forbønn til Herren deres Gud på deres ord. Det skal bli slik at hvert ord som Herren svarer dere, skal jeg forkynne for dere. Jeg skal ikke holde et eneste ord tilbake for dere." |
| 5 De sagde til Jeremias: »Herren skal være et sanddru og troværdigt vidne imod os, hvis vi ikke handler efter hvert ord, Herren din Gud sender til os gennem dig. | 5 De sagde da til Jeremias: »Herren skal være et sandt og troværdigt vidne imod os, hvis vi ikke retter os efter hvert ord, Herren din Gud sender os ved dig. | 5 Så sa de til Jeremia: "Herren skal være et sant og trofast vitne mellom oss, hvis vi ikke gjør etter hvert ord som Herren din Gud sender til oss ved deg. |
| 6 Hvad enten det er godt eller dårligt, vil vi adlyde Herren vor Gud, som vi sender dig til. Det vil gå os godt, når vi adlyder Herren vor Gud.« | 6 Det være godt eller ondt, vi vil adlyde Herren vor Guds røst, til hvem vi sender dig, at det må gå os vel, når vi adlyder Herren vor Guds røst.« | 6 Enten det er godt eller ondt, skal vi lyde røsten til Herren vår Gud, Ham vi sender deg til, for at det kan gå oss godt når vi lyder Herren vår Guds røst." |
| 7 Ti dage senere kom Herrens ord til Jeremias. | 7 Ti dage efter kom Herrens ord til Jeremias. | 7 Etter ti dager skjedde det at Herrens ord kom til Jeremia. |
| 8 Han tilkaldte Johanan, Kareas søn, og alle hærførerne, der var sammen med ham, og hele folket fra den mindste til den største | 8 Så sammenkaldte han johaoan, kareas søn, alle hærføreme, der var med ham, og alt folket, store og små, | 8 Han kalte til seg Johanan, Kareahs sønn, og alle hærførerne som var med ham og hele folket, fra den minste til den største. |
| 9 og sagde til dem: Dette siger Herren, Israels Gud, som I sendte mig til, for at jeg skulle bønfalde ham for jer: | 9 og sagde: Så siger Herren, Israels Gud, til hvem i sendte mig, for at eders bøn måtte nå ind for hans åsyn: | 9 Han sa til dem: Så sier Herren, Israels Gud, Ham dere sendte meg til for å bære fram deres bønn om nåde for Hans åsyn: |
| 10 Hvis I bliver boende her i landet, vil jeg bygge jer op og ikke jævne jer med jorden, jeg vil plante jer og ikke rykke jer op med rode, for jeg fortryder den ulykke, jeg har bragt over jer. | 10 Hvis i bliver her i landet, vil jeg bygge eder og ikke nedbryde eder, plante eder og ikke rykke eder op, thi jeg angrer det onde, jeg har gjort eder. | 10 Hvis dere fortsatt blir værende i dette landet, skal Jeg bygge dere opp og ikke rive dere ned, og Jeg skal plante dere og ikke rykke dere opp. For Jeg angrer den onde ulykken Jeg har ført over dere. |
| 11 I skal ikke frygte babylonerkongen, som I nu gør. Frygt ham ikke, siger Herren, for jeg er med jer, jeg frelser jer og redder jer ud af hans hånd. | 11 Frygt ikke for Babels konge, således som i gør, frygt ikke for ham, lyder det fra Herren, thi jeg er med eder for at frelse og redde eder af hans hånd. | 11 Frykt ikke for kongen i Babylon, ham dere frykter for. Frykt ikke for ham, sier Herren, for Jeg er med dere for å frelse dere og utfri dere fra hans hånd. |
| 12 Jeg vil vise jer barmhjertighed, så han forbarmer sig over jer og lader jer vende tilbage til jeres jord. | 12 Jeg vil lade eder finde barmhjertighed, og han skal forbarme sig over eder og lade eder bo i eders land. | 12 Jeg skal vise dere barmhjertighet, så han skal ha barmhjertighet med dere og la dere vende tilbake til deres eget land. |
| 13 Men hvis I er ulydige mod Herren jeres Gud og siger: »Vi vil ikke blive her i landet! | 13 Hvis i derimod ikke hører Herren eders Guds røst, idet i siger, at i ikke vil bo her i landet, | 13 Men hvis dere sier: "Vi vil ikke bli værende i dette landet," og dere ikke vil lyde Herren deres Guds røst, |
| 14 Nej, vi vil drage til Egypten, hvor vi ikke kommer til at opleve krig og høre lyden af krigshorn og lide sult; dér vil vi bo«, | 14 men drage til Ægypten og bo der for ikke mere at se krig eller høre hornets klang eller hungre efter brød, | 14 men sier: "Nei, vi vil dra til landet Egypt, der vi skal slippe å se krig, ikke høre lyden av krigshornet og ikke være sultne etter brød. Der vil vi bo", |
| 15 så hør nu Herrens ord, I judæere, der er tilbage! Dette siger Hærskarers Herre, Israels Gud: Hvis I virkelig sætter jer for at drage til Egypten og bo der som fremmede, | 15 så hør nu Herrens ord, Judas rest. Så siger Hærskares Herre, Israels Gud: Hvis i virkelig har i sinde at drage til Ægypten og drager derned for at bo der som fremmede, | 15 da må dere nå høre Herrens ord, Judas rest! Så sier hærskarenes Herre, Israels Gud: Hvis dere virkelig retter ansiktene mot den veien som går til Egypt, og dere drar av sted for å bo der, |
| 16 skal sværdet, I frygter, nå jer i Egypten, og sulten, I er bange for, skal indhente jer i Egypten, og dér skal I dø. | 16 så skal sværdet, som I frygter, nå eder der i Ægypten, og hungeren, som i ængstes for, skal følge efter eder til Ægypten, og i skal omkomme der; | 16 da skal det bli slik at det sverdet som dere frykter for, skal innhente dere der i landet Egypt. Hungersnøden som dere var så redde for, skal trenge seg på dere der i Egypt. Og der skal dere dø. |
| 17 Alle de mænd, som sætter sig for at drage til Egypten for at bo der som fremmede, skal dø ved sværd, sult og pest· Ingen af dem skal overleve eller undslippe den ulykke, jeg bringer over dem. | 17 alle de mænd, som har i sinde at drage til Ægypten for at bo der som fremmede, skal dø ved sværd, hunger og pest, og ingen af dem skal blive tilovers og undslippe fra den ulykke, jeg sender over dem. | 17 Det skal skje: Alle de mennene som retter ansiktet mot Egypt for å bosette seg der, skal dø ved sverd, hungersnød og pest. Ingen av dem skal bli igjen eller slippe unna fra den onde ulykken som Jeg skal føre over dem. |
| 18 For dette siger Hærskarers Herre, Israels Gud: Som min vrede og harme vældede frem mod Jerusalems indbyggere, sådan skal min harme vælde frem mod jer, når I kommer til Egypten. I skal blive til besværgelse og gru, til forbandelse og spot, og I skal aldrig mere få dette sted at se. | 18 Thi så siger Hærskares Herre, Israels Gud: Som min vrede og harme udgød sig over Jerusalems indbyggere, således skal min harme udgyde sig over eder, når i drager til Ægypten, og i skal blive et. Edens, rædselens, forbandelsens og spottens tegn og ikke mere få dette sted at se. | 18 For så sier hærskarenes Herre, Israels Gud: Slik Min vrede og Min harme ble utøst over dem som bodde i Jerusalem, slik skal Min harme utøses over dere når dere kommer inn i Egypt. Dere skal bli til en besvergelse, et skremsel, en forbannelse og til hån. Dere skal ikke få se dette stedet mer. |
| 19 Herren har talt til jer judæere, der er tilbage. Drag ikke til Egypten! I skal vide, at jeg har advaret jer i dag. | 19 Dette er Herrens ord til eder. Judas rest: Drag ikke til Ægypten! I skal vide, at jeg i dag har advaret eder. | 19 Herren har sagt det til dere, Judas rest: Dra ikke til Egypt! Dere skal vite for visst at Jeg har advart dere i dag. |
| 20 I fører jer selv vild. I har sendt mig til Herren jeres Gud og sagt: Bed til Herren vor Gud for os! Fortæl os alt, hvad Herren vor Gud siger, så vil vi gøre det. ( Jeg har fortalt jer det i dag, men | 20 Thi I nedkalder ondt over eder selv, når i sender mig til Herren eders Gud og siger: »Bed for os til Herren vor Gud! Hvad Herren vor Gud siger, skal du nøje kundgøre os, så vil vi gøre det,« | 20 For dere for vill med fare for deres liv da dere sendte meg til Herren deres Gud og sa: "Gå i forbønn for oss til Herren vår Gud, og alt det Herren vår Gud sier, slik skal du forkynne for oss, og vi skal gjøre det." |
| 21 adlyder ikke Herren jeres i Gud og det, han har sendt til jer gennem mig. | 21 og I så alligevel ikke adlyder Herren eders Guds røst og gør alt, hvad han sendte eder bud om. | 21 I dag har jeg forkynt alt dette for dere, men dere har ikke lydt Herren deres Guds røst eller noe av alt det Han ved meg har sendt bud til dere om. |
| 22 Nu skal I vide, at I skal dø ved sværd, sult og pest på det sted, hvor I agter at slå jer ned som fremmede. | 22 Så vid da nu, at i skal omkomme ved sværd, hunger og pest på det sted, hvor i agter at gå hen for at bo der somfremmede. | 22 Derfor skal dere nå vite for visst at dere skal dø ved sverd, hungersnød og pest på det stedet som dere ønsker å dra for å bosette dere der. |