Jeremias bog 30 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Det ord, som kom til Jeremias fra Herren: | 1 Det ord, som kom til jeramias fra Herren. | 1 Dette ordet kom til Jeremia fra Herren, og det lød slik: |
| 2 Dette siger Herren, Israels Gud: Skriv alle de ord, jeg har talt til dig, ned i en bog! | 2 Skriv alle de ord, jeg har talet til dig, op i en bog. | 2 Så sier Herren, Israels Gud: Skriv ned i en bok for deg alle de ordene som Jeg har talt til deg. |
| 3 For der skal komme dage, siger Herren, da jeg vender mit folk Israels og Judas skæbne og fører dem tilbage til det land, jeg gav deres fædre, og de skal tage det i besiddelse, siger Herren. | 3 Thi se dage skal komme, lyder det fra Herren, da jeg vender mit folk Israels og Judas skæbne, siger Herren, og fører dem hjem til det land, jeg gav deres fædre, og de skal tage det i eje. | 3 For se, de dager kommer, sier Herren, da Jeg skal føre Mitt folk Israel og Juda tilbake fra fangeskapet, sier Herren. Jeg skal føre dem tilbake til det landet Jeg gav deres fedre, så de kan ta det i eie. |
| 4 Det er de ord, som Herren har talt til Israel og til Juda: | 4 Dette er de ord, Herren talede til Israel og Juda. | 4 Dette er de ordene som Herren talte om Israel og Juda. |
| 5 Dette siger Herren: Vi har hørt angstråb, der er frygt, ikke fred. | 5 Så siger Herren: Vi hørte et udbrud af skræk, af rædsel og ufred; | 5 For så sier Herren: Vi har hørt en skjelvende røst, den vitner om redsel og ikke om fred. |
| 6 Spørg jer for, og se efter! Mon en mand kan føde børn? Hvorfor ser jeg da alle mænd med hænderne på lænden og med blege ansigter som en fødende kvinde? | 6 spørg og se dog til, om en mand kan føde! Hvi ser jeg da alle mænd med hånd på hofte som kvinde i barnsnød og alle åsyn blegne? | 6 Spør nå og se etter om en mann kan føde barn? Hvorfor ser Jeg da hver eneste mann med hendene på hoftene, lik en kvinne som skal føde, og hvorfor er alle blitt likbleke i ansiktet? |
| 7 Ve jer! Stor er denne dag, ingen dag er som den! Det er en trængselstid for Jakob, men han skal komme frelst ud af den. | 7 Thi stor er denne dag, den er uden lige, en trængselstid for Jakob, men fra den skal han Frelses. | 7 Ve! For den dagen er stor, ingen er som den. Det blir en trengselstid for Jakob, men han skal bli frelst ut av den. |
| 8 På den dag, siger Hærskarers Herre, vil jeg bryde åget på deres nakke og sprænge deres lænker, og de skal ikke mere tjene for fremmede. | 8 På hin dag, lyder det fra Hærskares Herre, vil jeg sønderbryde deres åg og tage det af deres hals og sprænge deres bånd, og de skal ikke mere trælle for fremmede. | 8 For på den dagen skal det skje, sier hærskarenes Herre, at Jeg skal bryte hans åk i stykker og løfte det av din nakke, og dine bånd skal Jeg rive av. Fremmede skal ikke mer gjøre ham til slave. |
| 9 Men de skal tjene Herren, deres Gud, og David, deres konge, som jeg lader fremstå for dem. | 9 De skal tjene Herren deres Gud og David, deres konge, som jeg vil oprejse dem. | 9 Men de skal tjene Herren sin Gud og David sin konge, som Jeg skal reise opp for dem. |
| 10 Men du, min tjener Jakob, vær ikke bange, siger Herren, Israel, lad dig ikke skræmme, for jeg bringer dig frelst hjem fra det fjerne, dine børn fra fangenskabets land. Jakob skal vende hjem og leve roligt og trygt, ingen skal jage ham bort. | 10 Frygt derfor ikke, min tjener Jakob, lyder det fra Herren, og vær ikke bange, Israel; thi se, jeg Frelser dig fra det fjerne og dit afkom fra deres fangenskabs land; og Jakob skal vende hjem og bo roligt og trygt, og ingen skal forfærde ham. | 10 Frykt derfor ikke, du Min tjener Jakob, sier Herren, bli ikke forferdet, Israel! For se, Jeg skal frelse deg langt borte fra, og din ætt fra det landet der de ble bortført. Jakob skal vende tilbake, ha ro og trygghet, og ingen skal gjøre ham redd. |
| 11 Jeg er med dig, siger Herren, og vil frelse dig. Jeg tilintetgør alle de folk, jeg spredte dig iblandt. Dig vil jeg ikke tilintetgøre; men jeg tugter dig med måde og lader dig ikke helt ustraffet. | 11 Thi jeg er med dig, lyder det fra Herren, for at frelse dig; thi jeg vil tilintetgøre alle de folk, blandt hvilke jeg har spredt dig, men dig vil jeg ikke tilintetgøre; jeg vil tugte dig med måde, ikke lade dig helt ustraffet. | 11 For Jeg er med deg, sier Herren, for å frelse deg. Når Jeg fullstendig utsletter alle folkeslagene som Jeg har spredt deg iblant, da skal Jeg likevel ikke utslette deg. Men Jeg skal tukte deg etter den rette dom, og ikke la deg slippe ustraffet. |
| 12 Dette siger Herren: Din lidelse er uhelbredelig, dit sår vil ikke læges; | 12 Thi så siger Herren: Ulægeligt er dit brud, dit sår er svart. | 12 For så sier Herren: Din skade er ulegelig, ditt sår er håpløst. |
| 13 ingen fører din sag, såret vil ikke gro sammen og heles. | 13 Ingen fører din sag. For din byld er ingen lægedom, for dig ingen helse. | 13 Det er ingen som kan føre din sak, for verkesåret ditt finnes det intet legemiddel. |
| 14 Alle dine elskere glemmer dig, de søger ikke til dig. For med fjendeslag har jeg slået dig, en grusom straf, fordi din skyld var stor og dine synder mange. | 14 Alle dine venner har glemt dig, søger dig ikke, thi med fjendeslag slog jeg dig, med skånselløs straf, fordi din brøde var stor, dine synder mange. | 14 Alle dine elskere har glemt deg. De søker deg ikke. For Jeg har såret deg slik en fiende blir såret, slik den grusomme tukter, for din misgjerning er stor, og dine synder er mange. |
| 15 Hvorfor skriger du over din lidelse, over din ubodelige smerte? Fordi din skyld var stor og dine synder mange, har jeg gjort dette mod dig. | 15 Hvi skriger du over dit brud, er dit sår ulægeligt? fordi din brøde var stor, dine synder mange, gjorde jeg dette imod dig. | 15 Hvorfor gråter du over din skade, over din ulegelige smerte? Fordi din misgjerning er stor og dine synder er mange, har Jeg gjort dette mot deg. |
| 16 Men alle, der åd dig, skal selv ædes, og alle dine fjender skal gå i fangenskab. De, som har plyndret dig, skal selv blive plyndret, og alle, der tog dig som bytte, gør jeg til bytte. | 16 Derfor skal alle, som fortærer dig, fortæres, alle dine fjender, alle skal de vandre i fangenskab; de, der plyndrer dig, skal plyndres, til ran gør jeg alle dine ransmænd. | 16 Derfor skal alle de som fortærer deg, selv bli fortært! Alle dine motstandere, hver eneste en av dem, skal føres i fangeskap. De som plyndrer deg, skal selv bli plyndret, og alle de som gjør deg til bytte, skal Jeg gjøre til bytte. |
| 17 Jeg heler dine sår, læger dig efter de slag, du fik, siger Herren. For man kaldte dig den forstødte, det er Zion, som ingen søgte til. | 17 Thi jeg heler dig, læger dine sår, så lyder det fra Herren; du kaldtes jo, Zion, »den bortstødte, som ingen søger.« | 17 For Jeg skal igjen gi deg legedom. Jeg skal lege deg for alle dine sår, sier Herren. For de kaller deg et utskudd og sier: "Dette er Sion, ingen spør etter henne." |
| 18 Dette siger Herren: Nu vender jeg skæbnen for Jakobs telte og forbarmer mig over hans boliger. Byer skal genopbygges på deres ruinhøje, borge skal stå, som de stod. | 18 Så siger Herren: Se, jeg vender Jakobs skæbne, forbarmer mig over hans boliger, byen skal bygges på sin høj, paladset stå, bvor det stod. | 18 Så sier Herren: Se, Jeg skal gjøre ende på fangenskapet for Jakobs telt og forbarme Meg over hans boliger. Staden skal bygges opp igjen på sin egen ruinhaug, og borgen skal stå på sitt rette sted. |
| 19 Der skal lyde lovsang og glædeslatter fra dem. Jeg gør dem talrige, få skal de ikke være; jeg gør dem herlige, ringe skal de ikke være. | 19 Fra dem skal lovsang lyde og legendes råb; de bliver ej færre, jeg gør dem mange; de bliver ej ringe, jeg giver dem hæder. | 19 Derfra skal det komme lovprisning og gledesrøst. Jeg skal gjøre dem tallrike, og de skal ikke bli færre. Jeg skal også gi dem ære, og de skal ikke gjøres små. |
| 20 Jakobs sønner skal være som før, hans menighed skal bestå for mit ansigt. Jeg straffer alle deres undertrykkere. | 20 Hans sønner skal blive som fordum, hans menighed stå fast for mit åsyn. Jeg hjemsøger alle, som trykker ham. | 20 Hans sønner skal være som i den eldste tid, hans forsamling skal bli grunnfestet for Mitt åsyn. Jeg skal straffe alle dem som undertrykker ham. |
| 21 Deres hersker skal være en af deres egne, den mægtige skal udgå af deres midte. Jeg lader ham komme nær og træde frem for mig. For hvem ellers vil sætte livet på spil ved at træde frem for mig? siger Herren. | 21 Hans Fyrste stammer fra ham selv, hans hersker går frem af hans midte. Jeg lader ham komme mig nær, han skal nærme sig mig; thi hvem ellers sætter livet i vov ved at nærme sig mig? Lyder det fra Herren. | 21 Hans Fyrste skal komme ut fra ham, og hans Hersker skal komme fra hans egen midte. Jeg skal la Ham komme nær, og Han skal komme nær til Meg. For hvem er Denne som gir Sitt hjerte som løsepenge for å komme nær til Meg? sier Herren. |
| 22 I skal være mit folk, og jeg vil være jeres Gud. | 22 I skal være mit folk, og jeg vil være eders Gud. | 22 Dere skal være Mitt folk, og Jeg skal være deres Gud. |
| 23 Herrens storm bryder frem med vrede, en hvirvelstorm, der hvirvler over hovedet på de ugudelige. | 23 Se, Herrens stormvejr, vreden er brudt løs, et hvirvlende stormvejr; det hvirvler hen over de gudløses hoved. | 23 Se, Herrens storm går fram med vrede, en feiende vind. Den virvler ned over den ugudeliges hode. |
| 24 Herrens glødende vrede lægger sig ikke, før han har iværksat og gennemført sit hjertes planer. Til sidst skal I forstå dem! | 24 Herrens glødende vrede lægger sig ikke, før han har udført og fuldbyrdet sit hjertes tanker; i de sidste dage skal I forstå det. | 24 Herrens brennende vrede skal ikke vende tilbake før Han har utført og fullført Sitt hjertes råd. I de siste dager skal dere forstå dette. |