Jeremias bog 22 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Dette siger Herren: Gå ned til Judas konges palads. Der skal du tale dette ord | 1 Så siger Herren: Gå ned til Judas konges palads og tal dette ord | 1 Så sier Herren: Gå ned til Juda-kongens hus, og der skal du tale dette ordet |
| 2 og sige: Hør Herrens ord, Judas konge, du som sidder på Davids trone, du og dine hoffolk og dine mænd, I som går ind gennem disse porte! | 2 og sig: Hør Herrens ord, Judas konge, som sidder på Davids trone, du, dine tjenere og dit folk, som går ind ad disse porte! | 2 og si: Hør Herrens ord, du konge av Juda, du som sitter på Davids trone, du og dine tjenere og ditt folk som går inn gjennom disse portene. |
| 3 Dette siger Herren: I skal øve ret og retfærdighed og befri den udplyndrede fra undertrykkeren; I må ikke udnytte den fremmede, den faderløse og enken; I må ikke øve vold og ikke udgyde uskyldigt blod på dette sted. | 3 Så siger Herren: Øv ret og retfærd, fri den, som er plyndret, af voldsmandens hånd, undertryk ikke den fremmede, den faderløse og enken, øv ikke vold og udgyd ikke uskyldigt blod på dette sted. | 3 Så sier Herren: Gjør rett og rettferdighet og fri den plyndrede fra undertrykkerens hånd! Dere skal ikke utnytte eller gå voldelig fram mot den fremmede, farløse eller enken, og dere skal ikke utøse uskyldig blod på dette stedet. |
| 4 Følger I omhyggeligt dette ord, skal konger, som sidder på Davids trone, og som har heste og vogne, gå ind gennem portene til dette palads, både kongen og hans hoffolk og hans mænd. | 4 Thi dersom i efterkommer dette krav, skal konger, der sidder på Davids trone, drage ind ad portene til dette hus med vogne og heste, de, deres tjenere og folk: | 4 For hvis dere gjør etter dette ordet i sannhet, da skal konger som sitter på Davids trone, komme inn gjennom portene til dette huset, i vogner og på hester, han selv, hans tjenere og hans folk. |
| 5 Men hvis I ikke adlyder disse ord, sværger jeg ved mig selv, siger Herren, at dette palads skal blive en ruin. | 5 Men hører i ikke disse ord, så sværger jeg ved mig selv, lyder det fra Herren, at dette hus skal lægges øde. | 5 Men hvis dere ikke vil høre på disse ordene, da sverger Jeg ved Meg selv, sier Herren, at dette huset skal bli til en ruinhaug. |
| 6 Dette siger Herren om Judas kongehus: Du var mig et Gilead, Libanons tinde. Nu gør jeg dig til ørken, til byer uden beboere. | 6 Thi så siger Herren om Judas konges palads: Et Gilead var du for mig, en Libanons tinde; visselig, jeg gør dig til ørk, til folketomme byer; | 6 For så sier Herren til Juda-kongens hus: Du er som Gilead for Meg, som toppen av Libanon. Likevel skal Jeg sannelig gjøre deg til en ødemark, til byer som ikke er bebodd. |
| 7 Jeg indvier ødelæggere til krig mod dig, bevæbnede mænd; de skal fælde dine prægtige cedre og kaste dem på bålet. | 7 hærværksmænd helliger jeg mod dig, hver med sit værktøj, de skal fælde dine udvalgte cedre og kaste dem i ilden. | 7 Jeg skal innvie ødeleggere mot deg, hver med sine våpen. De skal hogge ned dine beste sedrer og kaste dem på ilden. |
| 8 Mange folkeslag skal komme forbi denne by og spørge hinanden: »Hvorfor har Herren handlet således med denne store by?« | 8 Mange folkeslag skal drage forbi denne by og spørge hverandre: »Hvorfor handlede Herren således med denne store by?« | 8 Mange folkeslag skal komme forbi denne staden. Alle skal de si, hver mann til sin neste: "Hvorfor har Herren gjort dette med denne store staden?" |
| 9 Og man skal svare: »Det er, fordi de svigtede pagten med Herren deres Gud og tilbad og dyrkede andre guder.« | 9 Og man skal svare: »Fordi de forlod Herren deres Guds pagt og tilbad og dyrkede andre guder.« | 9 Da skal de svare: "Fordi de har forlatt Herren sin Guds pakt og tilbedt andre guder og dyrket dem." |
| 10 Græd ikke over den døde, ham skal I ikke ynke. Nej, græd over ham, der drog bort, for han skal ikke vende tilbage og se sit fædreland igen. | 10 Græd ej over den døde, beklag ham ikke! Græd over ham, der drog bort, thi han vender ej hjem, sit fødeland genser han ikke. | 10 Gråt ikke over den døde, og sørg ikke over ham! Gråt sårt over ham som drar bort, for han skal aldri mer vende tilbake så han kan se sitt fedreland. |
| 11 For dette siger Herren om Judas konge Shallum, Josijas søn, der blev konge efter sin far, Josija, og som måtte forlade dette sted: Han vender ikke tilbage hertil! | 11 Thi så siger Herren om Josiass søn, kong Sjallum af Juda, der blev konge i sin fader Josiass sted: Han, som gik bort fra dette sted, skal ikke vende hjem igen: | 11 For så sier Herren om Sjallum, Josjias sønn, konge av Juda, som ble konge i stedet for sin far Josjia og som drog bort fra dette stedet: Han skal aldri mer vende tilbake hit, |
| 12 For han skal dø på det sted, han blev ført bort til, og ikke se dette land igen. | 12 Men på det sted, til hvilket de førte ham i landflygtighed, skal han dø, og han skal ikke gense dette land. | 12 men han skal dø der de har ført ham bort som fange, og han skal ikke se dette landet mer. |
| 13 Ve den, der bygger sit hus med uretfærdighed, sine højsale med uret; han lader sine landsmænd trælle uden betaling, arbejderne giver han ikke løn. | 13 Ve ham, der bygger hus uden retfærd, sale uden ret, lader landsmand trælle for intet, ej giver ham løn, | 13 Ve ham som bygger sitt hus uten rettferdighet og sine saler ovenpå uten rett, som lar sin neste arbeide uten lønn og ikke gir ham noe for det han gjør. |
| 14 Han siger: Jeg bygger mig et rummeligt hus med luftige sale. Han sætter vinduer i det, lægger cedertræsloft og maler det rødt. | 14 som siger: »Jeg bygger mig et rummeligt hus med luftige sale,« som hugger sig vinduer ud, klæder væg med cedertræ og maler det rødt. | 14 Han sier: "Jeg vil bygge meg et stort hus med romslige saler ovenpå og lage store vinduer til det, kle det med seder og male det rødt." |
| 15 Er det med dit prangende cedertræ, du viser, du er konge? Også din far havde mad og drikke, men han øvede ret og retfærdighed, og det gik ham godt. | 15 Er du konge, fordi du brammer med cedertræ? Din fader, mon ikke han spiste og drak og øvede ret og retfærd? Da gik det ham vel; | 15 Skal du være konge fordi du vil være først i å bygge med seder? Visst spiste og drakk din far, men han gjorde også rett og rettferdighet! Da gikk det ham godt. |
| 16 Han fældede retfærdig dom for hjælpeløse og fattige, og det gik ham godt. Er det ikke at kende mig? siger Herren. | 16 han hjalp arm og fattig til sin ret; da gik det ham vel. Er dette ikke at kende mig? lyder det fra Herren. | 16 Han dømte den fattige og trengende så de fikk sin rett. Da gikk det godt. Er ikke dette å kjenne Meg? sier Herren. |
| 17 Men du har ikke øje og tanke for andet end vinding og for at udgyde uskyldigt blod, for at undertrykke og mishandle. | 17 Men dit øje og hjerte higer kun efter vinding, efter at udgyde skyldfries blod, øve undertrykkelse og vold. | 17 Likevel er ikke dine øyne og ditt hjerte opptatt med annet enn urett vinning, og å utgyte uskyldig blod, og å fare fram med undertrykkelse og vold. |
| 18 Derfor siger Herren om Judas konge Jojakim, Josijas søn: Der skal ikke holdes ligklage over ham: Ak og ve, min broder! Ak og ve, broder! Der skal ikke holdes ligklage over ham: Ak og ve, herre! Ak og ve, konge! | 18 Derfor, så siger Herren om josiass søn, kong Jojakim af Juda: Over ham skal ej klages: »Ve min broder, ve min søster!« eller grædes: »Ve min herre, ve hans herlighed!« | 18 Derfor, så sier Herren om Jojakim, Josjias sønn, konge av Juda: De skal ikke sørge over ham og si: "Å, min bror!" eller: "Å, min søster!" De skal ikke sørge over ham og si: "Å, herre!" eller: "Å, hans majestet!" |
| 19 Han skal begraves som et æsel, slæbes bort og smides uden for Jerusalems porte. | 19 et æsels jordefærd får han, slæbes ud, slænges hen uden for Jerusalems porte. | 19 Han skal begraves med samme begravelse som et esel, bli slept og kastet bort utenfor Jerusalems porter. |
| 20 Gå op på Libanon, og skrig, løft din røst i Bashan, skrig fra Abarim, for alle dine elskere er knust! | 20 Stig op på Libanon og skrig, løft røsten i Basan, skrig fra Abarim, thi knuste er alle dine kære. | 20 Dra opp til Libanon og rop, løft din røst i Basan. Rop fra Abarim, for alle dine elskere er knust. |
| 21 Jeg talte til dig, dengang du var sorgløs, men du sagde: »Jeg vil ikke høre!« Det var din færd, fra du var ung, at du ikke adlød mig. | 21 Jeg taled dig til i din tryghed, du nægted at høre; at overhøre min røst var din skik fra din ungdom. | 21 Jeg talte til deg i din velstand, men du sa: "Jeg vil ikke høre." Dette har vært din ferd fra din ungdom av, du hørte ikke på Min røst. |
| 22 Alle dine hyrder får stormen til hyrde, og dine elskere skal gå i fangenskab. Da skal du fyldes af skam og skændsel på grund af al din ondskab, | 22 For alle dine hyrder skal storm være hyrde, i fangenskab går dine kære; da får du skam og skændsel for al din ondskab. | 22 Vinden skal føre bort alle dine hyrder, og dine elskere skal føres bort i fangenskap. Sannelig, da skal du bli til skamme og bli vanæret for all din ondskaps skyld. |
| 23 du som bor på Libanon og bygger rede i cedertræer. Hvor du stønner, når du får veer og smerter som en fødende kvinde! | 23 Du, som bor på Libanon og bygger i cedrene, hvor stønner du, når smerter kommer over dig, veer som en fødendes! | 23 Du som bor i Libanon, du som bygger ditt rede i sedrene, å, hvor du vil jamre når veene kommer over deg, som en kvinne som skal føde. |
| 24 Så sandt jeg lever, siger Herren, skal Judas konge Konja, Jojakims søn, ikke længere være seglring på min højre hånd. Jeg river dig af min finger! | 24 Så sandt jeg lever, lyder det fra Herren: Om også konja, kong Jojakim af Judas søn, var en seglring på min højre hånd, jeg rev ham bort. | 24 Så sant Jeg lever, sier Herren, selv om du Konja, Jojakims sønn, konge av Juda, hadde vært signetringen på Min høyre hånd, ville Jeg likevel rive deg av. |
| 25 Så giver jeg dig i hænderne på dem, som stræber dig efter livet, dem du gruer for, i hænderne på babylonerkongen Nebukadnesar og på kaldæerne. | 25 Jeg giver dig i deres hånd, som står dig efter livet, i deres hånd, for hvem du ræddes, og i kong Nebukadrezar af Babels og kaldæernes hånd. | 25 Jeg skal overgi deg i deres hånd som er ute etter ditt liv, og i deres hånd som du frykter for, i Nebukadnesar, babyloner-kongens hånd, og i kaldeernes hånd. |
| 26 Jeg slænger dig og din mor, som fødte dig, hen til et andet land, hvor I ikke blev født, og dér skal I dø. | 26 Jeg slynger dig og din moder, som fødte dig, bort til et andet land, hvor i ikke fødtes, og der skal I dø; | 26 Deg og din mor som fødte deg, skal Jeg så kaste bort til et annet land, hvor du ikke ble født. Der skal dere dø. |
| 27 Det land, de længes tilbage til, skal de ikke vende hjem til. | 27 men til det land, deres sjæle længes tilbage til, skal de ikke vende hjem. | 27 Men til det landet som de lengter etter å vende tilbake, dit skal de ikke få vende tilbake. |
| 28 Er denne Konja da en værdiløs krukke, som slås itu, eller et ubrugeligt kar? Hvorfor skal han og hans slægt slænges hen og kastes bort til et land, de ikke kender? | 28 Er denne Konja da et usselt, sønderslået kar, et redskab, ingen bryder sig om? Hvorfor skal han og hans afkom slynges og kastes til et land, de ikke kender? | 28 Er da denne mannen, Konja, en foraktet, knust krukke, et kar som ingen vil ha? Hvorfor er de kastet ut, han og hans ætt, og kastet bort til et land de ikke kjenner? |
| 29 Land, land, land, hør Herrens ord! | 29 Land, land, land, hør Herrens ord: | 29 Land, land, land, Hør Herrens ord! |
| 30 Dette siger Herren: Skriv denne mand op som barnløs, en mand hvis liv mislykkes; for det skal ikke lykkes nogen af hans efterkommere at tage sæde på Davids trone og på ny herske over Juda. | 30 Så siger Herren: Optegn denne mand som barnløs, som en mand, der ingen lykke har i sit liv; thi det skal ikke lykkes nogen af hans afkom at sætte sig på Davids trone og atter herske over Juda. | 30 Så sier Herren: Skriv denne mannen opp som barnløs, en mann som ikke skal ha framgang i sine levedager. For ingen av hans etterkommere skal ha framgang, så de får sitte på Davids trone eller herske mer i Juda. |