Jeremias bog 2 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Herrens ord kom til mig: | 1 Herrens ord kom til mig således: | 1 Igjen kom Herrens ord til meg, og det lød slik: |
| 2 I Gå hen og råb til Jerusalem: Dette siger Herren: Jeg husker din trofasthed, da du var ung, din kærlighed, da du stod brud. Du fulgte mig i ørkenen, i et land, hvor ingen sår. | 2 Gå hen og råb Jerusalem i ørene: Så siger Herren: Jeg mindes din kærlighed som ung, din elskov som brud, at du fulgte mig i ørkenen, et land, hvor der ikke sås; | 2 Gå og rop i ørene på Jerusalem og si: Så sier Herren: Jeg husker deg, din ungdoms hengivenhet, din brudekjærlighet, hvordan du fulgte Meg i ødemarken, i et land som ikke blir tilsådd. |
| 3 Israel var hellig for Herren, det var hans førstegrøde, alle, som spiste af den, pådrog sig skyld, ulykke ramte dem, siger Herren. | 3 Israel var helliget Herren, hans førstegrøde, alle, som åd det, måtte bøde, ulykke ramte dem, lyder det fra Herren. | 3 Ja, hellig var Israel for Herren, førstegrøden av Hans høst. Alle som ville fortære ham, ble holdt skyldige. Det onde kom over dem, sier Herren. |
| 4 Hør Herrens ord, Jakobs hus, alle Israels slægter: | 4 Hør Herrens ord, Jakobs hus og alle slægter i Israels hus: | 4 Hør Herrens ord, Jakobs hus og alle stammer i Israels hus. |
| 5 Dette siger Herren: Hvad ondt fandt jeres fædre hos mig, siden de gik bort fra mig og fulgte tomme guder, så de endte i tomhed? | 5 Så siger Herren: Hvad ondt fandt eders fædre hos mig, siden de gik bort fra mig og holdt sig til tomhed, til de selv blev tomme? | 5 Så sier Herren: Hvilken urett har deres fedre funnet hos Meg, siden de har gått langt bort fra Meg og fulgte den tomme avgudsdyrkelsen og selv ble tomme? |
| 6 De spurgte ikke: »Hvor er Herren, der førte os op fra Egypten og ledte os gennem ørkenen, et land med ødemarker og afgrunde, et land, der er tørt og mørkt, et land, hvor ingen færdes, og ingen mennesker bor?« | 6 De spurgte ikke: »Hvor er Herren, som førte os op fra Ægypten og ledte os i ørkenen, ødemarkens og kløfternes land, tørkens og mulmets land, landet, hvor ingen færdes eller bor?« | 6 De sa ikke lenger: "Hvor er Herren, Han som førte oss opp fra landet Egypt, som førte oss i ødemarken, i et land med ørken og kløfter, i et land med tørke og dødsskygge, i et land der ingen mann ferdes, og hvor ikke noe menneske bor." |
| 7 Jeg førte jer ind i frugthaven, så I kunne nyde dens overflod af frugt. Men da I kom ind i mit land, gjorde I det urent, I gjorde min arvelod afskyelig. | 7 Jeg bragte eder til frugthavens land, at I kunne nyde dets frugt og goder; men da i kom derind, gjorde i mit land urent og min arvelod vederstyggelig. | 7 Jeg førte dere inn i et fruktbart land, så dere kunne spise av frukten og alt det gode som var der. Men da dere kom inn, gjorde dere Mitt land urent og Min arv til en styggedom. |
| 8 Præsterne spurgte ikke: »Hvor er Herren?« De lovkyndige kendte mig ikke, hyrderne brød med mig, profeterne profeterede ved Ba'al, de fulgte guder, der intet gavner. | 8 Præsterne spurgte ikke: »Hvor er Herren?« De, der syslede med loven, kendte mig ikke, hyrderne faldt fra mig, og profeterne profeterede ved Ba'al og holdt sig til guder, som intet evner. | 8 Prestene sa ikke: "Hvor er Herren?" De lovlærde kjente Meg ikke. Hyrdene falt fra Meg i overtredelse. Profetene profeterte ved Ba'al og fulgte dem som ikke kan hjelpe. |
| 9 Derfor rejser jeg stadig anklage mod jer siger Herren, rejser anklage mod jeres sønners sønner. | 9 Derfor må jeg fremdeles gå i rette med eder, lyder det fra Herren, og med eders sønners sønner må jeg gå i rette. | 9 Derfor skal Jeg ennå føre anklage mot dere, sier Herren, Jeg vil også føre anklage mot deres barnebarn. |
| 10 Drag over til kittæernes øer, og se efter, send folk til Kedar, og giv nøje agt, undersøg, om noget lignende er sket. | 10 Drag engang over til kittæernes strande og se efter, send bud til Kedar og spørg jer nøje for; se efter, om sligt er hændet før! | 10 Dra derfor bort til kitteernes kyster og se, send bud til Kedar og se nøye etter, se om det har skjedd noe slikt. |
| 11 Skifter et hedningefolk sine guder ud? ? og de er ikke engang guder! Men mit folk har skiftet sin ære ud med noget, der intet gavner. | 11 Har et hedningefolk nogen sinde skiftet guder? Og så er de endda ikke guder. Men mit folk har skiftet sin ære bort for det, der intet gavner. | 11 Har vel et folkeslag byttet bort sine guder, selv om de ikke er guder? Men Mitt folk har byttet bort sin Herlighet med en som ikke kan hjelpe. |
| 12 Du skal gyse over det, himmel, du skal stivne af skræk og rædsel, siger Herren. | 12 Gys derover, i himle, skræk og rædsel gribe eder, lyder det fra Herren; | 12 Bli bare forskrekket, du himmel, over dette, gys av redsel, bli lamslått, sier Herren. |
| 13 To onde ting har mit folk gjort: De har forladt mig, en kilde med levende vand, og de har udhugget cisterner, cisterner, der slår revner og ikke kan holde vand. | 13 thi to onde ting har mit folk gjort: Mig, en kilde med levende vand, har de forladt for at hugge sig cisterner, sprukne cisterner, der ikke kan holde vand. | 13 For to onde ting har Mitt folk gjort: Meg har de forlatt, kilden med det levende vann, og de har hogd seg ut brønner, sprukne brønner som ikke holder vann. |
| 14 Er Israel en træl, er han født som træl? Hvorfor er han blevet til bytte? | 14 er Israel da en træl, en hjemmefødt træl? Hvorfor er han blevet til bytte? | 14 Er Israel en trell? Er han født i huset? Hvorfor er han blitt plyndret? |
| 15 Ungløver brølede og knurrede mod ham; de lagde hans land øde, hans byer er brændt, og ingen bor der. | 15 Løver brøler imod ham med rungende røst; hans land har de gjort til en ørk, hans byer er brændt, så ingen bor der. | 15 De unge løvene brølte mot ham med kraftig røst. De la hans land øde. Hans byer er brent ned, så ingen kan bo der. |
| 16 Selv folk fra Nof og Takpankes knuste issen på dig. | 16 Selv Nofs og takpankes's sønner afgnaver din isse. | 16 Også Nofs og Takpanhes' barn har gjort din isse skallet. |
| 17 Mon ikke dette ramte dig, fordi du svigtede Herren din Gud, dengang han førte dig på vejen? | 17 Mon ikke det times dig, fordi du svigted mig? lyder det fra Herren din Gud. | 17 Har du ikke selv ført dette over deg, ved at du forlot Herren din Gud da Han førte deg på veien? |
| 18 Hvorfor går du til Egypten og drikker af Shihors vand? Hvorfor tager du til Assyrien og drikker af Eufrats vand? | 18 Hvorfor skal du nu til Ægypten og drikke af Sjihor? hvorfor skal du nu til Assur og drikke af floden? | 18 Hvorfor tar du nå veien til Egypt, for å drikke av Sikors vann? Eller hvorfor tar du veien til Assyria, for å drikke vann av Elven? |
| 19 Lad din ulykke tugte dig, lad din troløshed straffe dig; du skal indse, hvor ondt og bittert det er, at du svigtede Herren din Gud og ikke frygtede mig, siger Herren, Hærskarers Herre. | 19 Lad din ulykke gøre dig klog og lær af dit frafald, kend og se, hvor ondt og bittert det er, at du svigted Herren din Gud; frygt for mig findes ikke hos dig, så lyder det fra Herren, Hærskares Herre. | 19 Din egen ondskap skal tukte deg, dine frafall skal straffe deg. Kjenn derfor og innse at det er ondt og bittert at du har forlatt Herren din Gud, og at du ikke har frykt for Meg, sier Herren, hærskarenes Gud. |
| 20 For længst har du brudt dit åg og sprængt dine lænker. Du sagde: »Jeg vil ikke være træl!« Men på alle høje bakker og under alle grønne træer lagde du dig og horede. | 20 Thi længst har du brudt dit åg og sprængt dine bånd. Du Siger: »Ej vil jeg tjene!« Nej, skøgeleje har du på hver en høj, under alle de grønne træer. | 20 For helt fra den eldste tid brøt du ditt åk og rev av dine bånd. Du sa: "Jeg vil ikke trelle lenger." Men på hver høy ås og under hvert grønt tre la du deg ned som skjøgen. |
| 21 Jeg havde dog plantet dig som en vinranke, en ægte stikling. Hvor kunne du da forvandles til et vildskud, en uægte vinstok? | 21 Som en ædelranke plantede jeg dig, en fuldgod stikling; hvor kunne du da blive vildskud, en uægte ranke? | 21 Men Jeg hadde plantet deg som et edelt vintre, den sanne sæd. Hvordan kunne du bli snudd bort fra Meg til å bli en vill plante av et fremmed vintre? |
| 22 Om du så vasker dig med sæbe og ødsler med lud, er du i mine øjne plettet af synd, siger Gud Herren. | 22 Om du end tor dig med lud og ødsler med sæbe, jeg ser dog din brødes snavs, så lyder det fra Herren. | 22 For selv om du vasker deg med lut og bruker mye såpe, står din misgjerning likevel uren for Mitt åsyn, sier Herren Gud. |
| 23 Hvor kan du sige: »Jeg er ikke blevet uren, jeg fulgte ikke Ba'alerne!« Se på din færd i-dalen, erkend, hvad du gjorde, en letfodet kamelhoppe, der strejfer omkring, | 23 Hvor kan du sige: »Ej er jeg uren, til Ba'alerne holdt jeg mig ikke!« se på din færd i dalen, kend, hvad du gjorde, en let kamelhoppe, løbende hid og did, | 23 Hvordan kan du si: "Jeg er ikke blitt uren, jeg har ikke gått etter Ba'alene"? Se på din ferd i dalen! Forstå hva du har gjort, du er jo en rask kamelhoppe som løper hit og dit på sine veier, |
| 24 et vildæsel, der hører hjemme i ørkenen og snapper efter vejret i brunst. Hvem kan holde hendes begær tilbage? De, der søger hende, bliver ikke trætte, de finder hende i hendes måned. | 24 et vildæsel, kendt med steppen! Den snapper i brynde efter luft, hvo tæmmer dens brunst? At søge den trætter ingen, den findes i sin måned. | 24 et villesel som er vant til ødemarken, som snapper etter været i sin sjels lyst. Hvem kan holde henne tilbake når hun er brunstig? Ingen av dem som søker henne, trenger å slite seg ut. Når hun har sin måned, vil de finne henne. |
| 25 Skån din fod for slid , din hals for tørst! Men du svarer: »Jeg holder ikke op, jeg elsker de fremmede og vil følge dem.« | 25 Spar dog din fod for slid, din strube for tørst! Dog siger du: »Nej, lad mig være! Jeg elsker de fremmede, dem vil jeg holde mig til.« | 25 Hold din fot tilbake så den ikke blir bar, og din strupe så den ikke blir tørst. Men du sier: "Alt håp er ute. Nei! For jeg elsker fremmede, og jeg må gå etter dem." |
| 26 Som tyven bliver til skamme, når han gribes, skal Israel blive til skamme sammen med sine konger og stormænd, sine præster og profeter; | 26 Som tyven får skam, når han gribes, så Israels hus, de, deres konger og fyrster, præster og profeter, | 26 På samme måte som en tyv blir til skamme når han blir grepet, slik er Israels hus blitt til skamme, de, deres konger og deres fyrster, deres prester og deres profeter. |
| 27 de siger til træet: »Du er min far« og til stenen: »Du har født mig«; de har vendt ryggen til mig, ikke ansigtet. Når ulykken kommer, siger de: »Rejs dig, og frels os!« | 27 som siger til træ: »min fader!« Til sten: »Du har født mig.« Thi ryggen og ikke ansigtet vender de til mig, men siger i ulykkestid: »Stå op og frels os!« | 27 For de sier til et tre: "Du er min far" og til en stein: "Du fødte meg." For de har vendt ryggen mot Meg, og ikke ansiktet. Men på den tiden det onde kommer over dem, sier de: "Stå fram og frels oss!" |
| 28 Men hvor er de guder, du har lavet dig? Lad dem rejse sig og frelse dig, når ulykken kommer. For du har lige så mange guder, som du har byer, Juda. | 28 Hvor er de da, dine guder, dem, du har gjort dig? Lad dem stå op! Kan de frelse dig i ulykkestiden? Thi som dine byers tal er dine guders, Juda. | 28 Men hvor er dine guder som du har laget deg? La dem stå fram, hvis de kan frelse deg på den tiden det onde kommer over deg. For som tallet på dine byer er, så mange er dine guder blitt, Juda. |
| 29 Hvorfor går I i rette med mig? I har jo alle brudt med mig, siger Herren. | 29 Hvorfor tvistes i med mig? I har alle forbrudt jer imod mig, lyder det fra Herren. | 29 Hvorfor fører dere anklage mot Meg? Dere har allerede falt fra Meg i overtredelse, sier Herren. |
| 30 Forgæves slog jeg jeres sønner, de tog ikke ved lære. Som løven dræber, fortærede jeres sværd profeterne. | 30 Forgæves slog jeg eders børn, de tog ikke ved lære, som hærgende løve fortærede sværdet profeterne. | 30 Forgjeves tuktet Jeg deres barn. De lot seg ikke rettlede. Deres sverd har oppslukt deres profeter som en ødeleggende løve. |
| 31 Du slægt, mærk dig Herrens ord: Har jeg været en ørken for Israel eller et bælgmørkt land? Hvorfor siger mit folk: »Vi går vore egne veje og kommer ikke mere til dig.« | 31 Du onde slægt, så mærk jer dog Herrens ord! Har jeg været en ørk for Israel, et bælgmørkt land? Hvorfor mon mit folk da siger: »vi går, hvor vi vil, og kommer ej mer til dig.« | 31 Å, du slekt, merk deg Herrens ord! Har Jeg vært en ødemark for Israel, eller et land med dypt mørke? Hvorfor sier Mitt folk: "Vi har fått vår frihet, vi vil ikke lenger komme til Deg"? |
| 32 Glemmer den unge pige sit smykke eller bruden sit bælte? Og dog har mit folk glemt mig i dage uden tal. | 32 Glemmer en jomfru sit smykke, en brud sit bælte? Og mig har mit folk dog glemt i talløse dage. | 32 Kan vel en jomfru glemme sitt smykke, eller en brud sitt belte? Likevel har Mitt folk glemt Meg i så mange dager at det ikke var tall på dem. |
| 33 Hvor er du dygtig til at søge elskov; derfor har du også lært at handle ondt! | 33 Hvor snildt du dog går til værks for at søge dig elskov! Du vænned dig derfor også til ondt i din færd. | 33 Å, hvor godt du finner veien når du søker elskov. Derfor har du også lært de onde kvinnene dine veier. |
| 34 Selv på dine kappeflige er der blod fra uskyldige fattige, mennesker, du ikke har grebet i indbrud. Trods alt dette | 34 Endog findes blod på dine hænder af fattige, skyldfri sjæle, blod, jeg ej fandt hos en tyv, men på alle disse. | 34 På dine kapper finnes det også blodet av fattiges og uskyldiges liv, som du ikke grep i innbrudd. Til tross for alt dette |
| 35 siger du: »Jeg er uden skyld, hans vrede har vendt sig fra mig.« Men jeg bringer dig for retten, selv om du siger: »Jeg har ikke syndet.« | 35 Og du siger: »Jeg er frikendt, hans vrede har vendt sig fra mig.« se, med dig går jeg i rette, da du siger: »jeg har ikke syndet.« | 35 sier du: "Fordi jeg er uskyldig, skal sannelig Hans vrede vende seg bort fra meg." Men se, Jeg skal dømme deg, fordi du sier: "Jeg har ikke syndet." |
| 36 Hvor det falder dig let at vælge en anden vej ! Men også af Egypten får du skam, ligesom du fik skam af Assyrien. | 36 Hvor let det dog falder for dig at skifte din vej! Du skal også få skam af Ægypten, som du fik det af Assur; | 36 Hvorfor farer du slik omkring og forandrer din vei? Også ved Egypt skal du bli til skamme, slik du ble til skamme ved Assyria. |
| 37 Også derfra må du gå med hænderne over hovedet, for Herren har forkastet dem, du stolede på, dem år du ingen nytte af. | 37 også derfra skal du gå med hænder på hoved, thi Herren har forkastet dine støtter, de båder dig intet. | 37 Sannelig, du skal gå ut fra ham med hendene på hodet. For Herren har forkastet dem du stolte på, du skal ikke få noen framgang ved deres hjelp. |