Jeremias bog 16 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Herrens ord kom til mig: | 1 Herrens ord kom til mig således: | 1 Herrens ord kom til meg, og det lød slik: |
| 2 Du må ikke gifte dig og få sønner og døtre på dette sted. | 2 Du skal ikke tage dig en hustru og ikke have sønner eller døtre på dette sted. | 2 Du skal ikke ta deg en hustru, og du skal ikke få sønner eller døtre på dette stedet. |
| 3 For dette siger Herren om de sønner og døtre, som er født på dette sted, om mødrene, som fødte dem, og om fædrene, som avlede dem i dette land: | 3 Thi så siger Herren om de sønner og døtre, der fødes på dette sted, og om mødrene, som føder dem, og fædrene, som avler dem i dette land: | 3 For så sier Herren om de sønnene og døtrene som fødes på dette stedet, om mødrene som føder dem og fedrene som blir far til dem i dette landet: |
| 4 Ramt af sygdom skal de dø. Der skal ikke holdes ligklage over dem, de skal ikke begraves, men blive til gødning på jorden; ved sværd og sult skal de omkomme, deres lig skal blive til føde for himlens fugle og jordens dyr. | 4 En smertefuld død skal de dø; der skal ikke holdes dødeklage over dem, og de skal ikke jordes; til gødning på marken skal de blive. De skal omkomme ved sværd og hunger; deres lig skal være hinmmmmelens fugle og jordens dyr til æde. | 4 De skal dø av grusomme sykdommer. Ingen skal sørge over dem, og de skal ikke bli begravet. Men de skal være som avfall på jorden. De skal få sin ende ved sverd og hungersnød. Likene av dem skal bli til føde for fuglene under himmelen og for villdyrene på jorden. |
| 5 Dette siger Herren: Du må ikke gå ind i et hus, hvor der er sørgefest, du må ikke deltage i ligklagen eller ynke dem, for jeg har taget min fred, min trofasthed og min barmhjertighed fra dette folk, siger Herren. | 5 Thi så sigem Herren: Kom ikke i sorgens hus, gå ikke til klage, vis dem ikke medynk, thi jeg lager min fred fra dette folk, lyder det fra Herren, både nåde og barmhjerlighed; | 5 For så sier Herren: Gå ikke inn i sørgehus, og gå ikke for å sørge og jamre over dem. For Jeg har tatt Min fred bort fra dette folket, sier Herren, både miskunnheten og barmhjertigheten. |
| 6 Både store og små i dette land skal dø; de skal ikke begraves, og der skal ikke holdes ligklage over dem; ingen skal snitte sig selv eller klippe sig skaldet i sorg over dem; | 6 og store og små skal dø i dette land og ikke jordes. De skal ikke holde dødeklage eller ridse huden eller klippe sig for deres skyld, | 6 Både store og små skal dø i dette landet. De skal ikke bli begravet. De skal ikke sørge over dem, eller kutte seg opp eller rake seg skallet på grunn av dem. |
| 7 ingen skal bryde brødet for at trøste ham, der sørger over en død; ingen skal række et trøstebæger til ham, der sørger over sin far eller mor. | 7 bryde brød til en, der har sorg, til trøst for den døde, eller kvæge ham med trøstebæger for fader og moder. | 7 De skal ikke bryte brød og gi dem for å trøste dem i sorgen over en som er død. Heller ikke skal de gi dem noe trøstens beger for sin far eller mor. |
| 8 Du må ikke gå ind i et hus, hvor man holder gilde, og sidde og spise og drikke sammen med dem. | 8 Og kom ikke i et gildehus for at sidde iblandt dem og spise og drikke; | 8 Du skal ikke gå inn i et hus der det er fest, for å sitte sammen med dem der og spise og drikke. |
| 9 For dette siger Hærskarers Herre, Israels Gud: Her for øjnene af jer og i jeres dage gør jeg ende på fryderåb og glædesråb, brudgoms og bruds stemme. | 9 thi så siger Hærskares Herre, Israels Gud: Se, for eders øjne og i eders dage gør jeg på dette sted ende på fryderåb og glædesråb, brudgoms røst og bruds røst. | 9 For så sier hærskarenes Herre, Israels Gud: Se, rett foran dine øyne og i dine dager skal Jeg ta bort lyden av fryd og glede, lyden av brudgom og brud, fra dette stedet. |
| 10 Men når du forkynder alle disse ord for dette folk, vil de spørge dig: »Hvorfor truer Herren os med hele denne store ulykke? Hvad er vores skyld, og hvad er vores synd mod Herren vor Gud?« | 10 Når du forkynder dette folk alle disse ord, og de siger til dig: »Hvorfor udtaler Herren al den store ulykke over os, og hvad er det for en brøde og synd, vi har gjort mod Herren vor Gud?« | 10 Det skal skje: Når du forkynner alle disse ordene for dette folket og de sier til deg: "Hvorfor har Herren gitt bud om hele denne store ulykken over oss? Hva er vår misgjerning? Hva er vår synd som vi har gjort mot Herren vår Gud?" |
| 11 Så skal du svare dem: Det er, fordi jeres fædre svigtede mig, siger Herren; de fulgte andre guder og dyrkede og tilbad dem, men mig svigtede de, og min lov holdt de ikke. | 11 Svar dem så: Fordi eders fædre forlod mig, lyder det fra Herren, og holdt sig til andre guder og dyrkede og tilbad dem; mig forlod de og holdt ikke min lov; | 11 da skal du si til dem: Fordi deres fedre forlot Meg, sier Herren, har de fulgt andre guder og dyrket dem og tilbedt dem. Men Meg har de forlatt, og Min lov har de ikke holdt. |
| 12 I har handlet endnu værre end jeres fædre; hver af jer vandrede i sit onde hjertes forstokkethed uden at høre på mig. | 12 og i bærer eder værre ad end eders fædre, thi se, i vandrer hver efter sit onde hjertes stivsind uden at høre mig; | 12 Dere har gjort enda mer ondt enn deres fedre, for se, hver mann blant dere følger sitt eget onde hjerte, så han ikke hører på Meg. |
| 13 Jeg slænger jer bort fra dette land til et land, som hverken I eller jeres fædre har kendt; dér skal I dyrke andre guder dag og nat. Jeg viser jer ingen nåde. | 13 derfor slænger jeg eder bort fra dette land til et land, i ikke kender, så lidt som eders fædre, og der skal I dyrke andre guder både bag og nat; thi jeg vil ikke give eder nåde. | 13 Derfor skal Jeg kaste dere ut av dette landet og bort til et land som dere ikke kjenner, verken dere eller deres fedre. Der skal dere dyrke andre guder dag og natt, der skal Jeg ikke vise dere nåde. |
| 14 Men der skal komme dage, siger Herren, da man ikke mere siger: »Så sandt Herren lever, som førte israelitterne op fra Egypten,« | 14 Se, derfor skal dage komme, lyder det fra Herren, da det ikke mere hedder: »så sandt Herren lever, der førte israeliterne op fra Ægypten!« | 14 Derfor, se, dager kommer, sier Herren, da det ikke mer skal bli sagt: "Så sant Herren lever, Han som førte Israels barn opp fra landet Egypt," |
| 15 men siger: »Så sandt Herren lever, som førte israelitterne op fra Nordens land og fra alle de lande, han fordrev dem til.« Jeg vil føre dem tilbage til den jord, jeg gav deres fædre. | 15 Men: »Så sandt Herren lever, der førte israeliterne op fra nordens land og alle de lande, til hvilke han havde stødt dem bort!« og jeg fører dem hjem til deres land, som jeg gav deres fædre. | 15 men: "Så sant Herren lever, Han som førte Israels barn opp fra landet i Nord og fra alle landene Han hadde drevet dem bort til." For Jeg skal føre dem tilbake til deres land, det Jeg gav deres fedre. |
| 16 Jeg sender bud efter mange fiskere, siger Herren; de skal fange dem. Derefter sender jeg bud efter mange jægere; de skal jage dem på hvert-bjerg og hver høj og i klippespalterne, | 16 Se, jeg sender bud efter fiskere i mængde, lyder det fra Herren, og de skal fiske dem; og siden sender jeg bud efter jægere i mængde, og de skal jage dem fra hvert bjerg, hver høj og klippernes kløfter. | 16 Se, Jeg skal sende bud på mange fiskere, sier Herren, og de skal fiske dem opp. Etter det skal Jeg sende bud på mange jegere, og de skal jage dem bort fra hvert fjell og fra hver høyde, og ut fra hulene i klippene. |
| 17 for mine øjne er rettet mod deres færd; den kan ikke skjules for mig, og deres skyld kan ikke gemmes for mig. | 17 Thi mine øjne er rettet på alle deres veje; de er ikke skjult for mig, og deres brøde er ikke dulgt for mine øjne. | 17 For Mine øyne farer over alle deres veier. De er ikke skjult for Mitt åsyn, og deres misgjerning er ikke skjult for Mine øyne. |
| 18 Først giver jeg dem dobbelt igen for deres skyld og synd, for de har vanhelliget mit land; de har fyldt min arvelod med deres ækle og afskyelige ådselsguder. | 18 Og først giver jeg dem tvefold gengæld for deres brøde og synd, fordi de vanhelligede mit land med deres væmmelige guders ådsler og fyldte min arvelod med deres vederstyggeligheder. | 18 Men først skal Jeg gi dobbelt gjengjeld for deres misgjerning og deres synd, for de har vanhelliget Mitt land med sine livløse og avskyelige avguder, og de har fylt Min arv med sine styggedommer. |
| 19 Herren er min styrke og mit værn, min tilflugt på nødens dag; til dig skal folkene komme fra jordens ender og sige: »Vore fædre arvede kun løgn, tomme guder, der intet gavner.« | 19 Herre, min styrke, mit værn, min tilflugt i nødens stund! Til dig skal folkeslag komme fra den vide jord og sige: »vore fædre arved kun løgn, afguder, ingen af dem hjælper. | 19 Herre, min styrke og min sterke borg, min tilflukt i trengselens tid, hedningefolkene skal komme til Deg fra jordens ender og si: "Sannelig, bare løgn har våre fedre arvet, bare tomhet som ikke har noen hjelp å gi." |
| 20 Kan et menneske lave sig guder? Det bliver ikke til guder! | 20 Kan et menneske lave sig guder? De er dog ikke guder!« | 20 Kan et menneske lage seg guder? De er jo ikke guder. |
| 21 Men nu skal jeg vise dem, ja, denne gang skal jeg vise dem min magt og min styrke; så skal de forstå, at mit navn er Jahve! | 21 Se, derfor lader jeg dem mærke, denne gang lader jeg dem mærke min hånd og min styrke; og de skal kende, at mit navn er Herren. | 21 Derfor, se, denne gangen skal Jeg la dem få kjenne, Jeg skal la dem få kjenne Min hånd og Min makt. De skal kjenne at Mitt navn er Herren. |