Jeremias bog 12 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Herre, du får ret, når jeg anklager dig, og dog må jeg gå i rette med dig: Hvorfor har uretfærdige lykken med sig, hvorfor lever troløse trygt? | 1 Herre retten er din, når jeg trætter med dig om ret og dog må jeg tale med dig om ret. Hvi følger lykken de gudløses vej, hvi er alle troløse trygge? | 1 Du er rettferdig, Herre, når jeg går i rette med Deg. Likevel må jeg få tale med Deg om Dine dommer. Hvorfor er det framgang på de ugudeliges vei? Hvorfor har de ro, de som går fram i troløshet? |
| 2 Du plantede dem, og de slog rod; de groede og bar frugt. De har dig på læberne, men ikke i hjertet. | 2 Du planter dem, og de slår rod, de trives og bærer frugt. De har dig i munden, men ikke i hjertet. | 2 Du har plantet dem, ja, de har slått rot. De vokser opp, ja, de bærer frukt. Du er nær i deres munn, men langt borte fra deres sinn. |
| 3 Herre, du kender mig og ser mig, du ransager mit hjerte. Skil dem fra som får til slagtning, indvi dem til drabets dag! | 3 Du, herre, du kender mig, ser mig og prøver mit hjertelag mod dig. Riv dem bort som får til slagtning, vi dem til blodbadets dag! | 3 Men Du, Herre, Du kjenner meg. Du ser meg, Du prøver mitt hjerte overfor Deg. Ta dem bort som sauer til slakt, og innvi dem til drapsdagen! |
| 4 Hvor længe skal landet sørge og alle marken; planter visne? På grund af indbyggernes ond skab omkommer dyr og fugle, for folk siger: »Han ser ikke, hvad der bliver af os!« | 4 (hvor længe skal landet sørge, al markens urter visne? for indbyggernes ondskabs skyld omkommer dyr og fugle; thi man siger: »Han skuer ikke, hvorledes det vil gå os.«) | 4 Hvor lenge skal landet sørge, og urtene visne på hver mark? Villdyrene og fuglene er utryddet på grunn av ondskapen til dem som bor der, for de sa: "Han ser ikke hvordan det går oss til slutt." |
| 5 Når du løber om kap med folk til fods, og det udmatter dig, hvordan vil du så kappes med folk til hest? Når du kun er tryg i et fredfyldt land, hvordan skal du så klare dig i Jordans tætte krat? | 5 »Når fodgængere løber dig træt, hvor kan du da kappes med heste? og er du ej tryg i et fredeligt land, hvad vil du så gøre i Jordans stolthed«? | 5 Hvis du har løpt sammen med fotsoldatene, og de har trettet deg ut, hvordan kan du da løpe om kapp med hester? I et land med fred er du trygg, men hva vil du gjøre i Jordans tykke skog? |
| 6 Selv dine brødre og din slægt er troløse mod dig; ja, de råber af fuld hals efter dig. Du skal ikke stole på dem, selv om de taler venligt til dig. | 6 Thi selv dine brødre og din faders hus er troløse imod dig, selv de skriger af fuld hals efter dig; tro dem ikke, når de giver dig gode ord!« | 6 For også dine brødre, din fars hus, selv de har gått troløst fram mot deg. Ja, de har ropt av full hals etter deg. Tro dem ikke, selv om de taler gode ord til deg. |
| 7 Jeg har forladt mit hus, jeg har vraget min ejendom; jeg har udleveret min elskede til hendes fjender. | 7 Mit hus har jeg opgivet, bortstødt min arvelod, givet min elskede hen i hendes fjenders hånd. | 7 Jeg har forlatt Mitt hus, Jeg har forkastet Min arv. Jeg har overgitt Min sjels elskede i hennes fienders hånd. |
| 8 Mit ejendomsfolk er blevet som en løve i skoven; det brøler imod mig, derfor nærer jeg afsky for det. | 8 Min arvelod blev for mig som en løve i skoven, den løftede røsten imod mig, derfor må jeg hade den. | 8 Min arv er blitt som en løve i skogen mot Meg. Den roper mot Meg. Derfor hater Jeg den. |
| 9 Mit ejendomsfolk er blevet hyæners bytte, rovfugle flokkes om det. Kom her, alle vilde dyr, kom og æd! | 9 Er min arvelod blevet mig en spraglet fugl, omgivet af fugle? Lad alle de vilde dyr samles, hent dem hid for af æde! | 9 For Meg er Min arv som en spraglet rovfugl. Rovfuglene er overalt rundt henne. Kom, samle alle villdyrene på marken, få dem hit for å fortære! |
| 10 De mange hyrder ødelægger min vingård; de nedtramper min mark, de gør min dejlige mark til en øde ørken. | 10 Hyrder i mængde ødelægger min vingård, nedtramper min arvelod, min yndige arvelod gør de til øde ørk; | 10 Mange hyrder har ødelagt Min vingård, De tråkker Min arvedel under fot. Arvedelen som Jeg hadde velbehag i, har de gjort til en forlatt ødemark. |
| 11 De gør den til en sørgende ødemark, den ligger øde hen foran mig; hele landet ligger øde, for ingen tager sig af det. | 11 de lægger den øde, den sørger øde for mit åsyn. Hele landet er ødelagt, thi ingen brød sig om det. | 11 De har lagt den øde. Øde sørger den framfor Meg. Hele landet er lagt øde, men det er ingen som legger seg det på hjertet. |
| 12 Voldsmænd trænger frem overalt i ørkenens nøgne land. Herrens sværd fortærer alt fra den ene ende af landet til den anden. Intet menneske kan føle sig tryg. | 12 Over alle ørkenens nøgne høje kom hærværksmænd. Thi Herren har et sværd; det fortærer alt fra den ene ende af landet til den anden; intet kød har fred. | 12 De som plyndrer har kommet over alle de øde høydene i ødemarken, for Herrens sverd fortærer fra den ene enden av landet til den andre. Det blir ikke fred for noe kjød. |
| 13 De såede hvede, men høstede torne, de sled og slæbte, det hjalp dem ikke. Herrens glødende vrede gjorde deres afgrøde til skamme. | 13 De såede hvede og høstede torne, sled til ingen gavn og blev til skamme med deres afgrøde for Herrens glødende vredes skyld. | 13 De har sådd hvete, men høstet torner. De sliter seg ut, men til ingen nytte. Dere får bare skam av deres høst på grunn av Herrens brennende vrede. |
| 14 Dette siger Herren om alle de onde naboer, som gør indhug i den ejendom, jeg tildelte mit folk, Israel: Jeg rykker dem op af deres jord, og Juda vil jeg rykke op sammen med dem. | 14 Så siger Herren om alle mine onde naboer, der rører den arvelod, jeg gav mit folk Israel i eje: Se, jeg rykker dem op af deres land, og Judas hus rykker jeg op midt iblandt dem. | 14 Så sier Herren: Mot alle Mine onde naboer, som rører den arven Jeg har gitt Mitt folk Israel som arv, se, Jeg skal rykke dem ut av deres land. Også Judas hus skal Jeg rykke bort fra dem. |
| 15 Men efter at jeg har rykket dem op, vil jeg igen forbarme mig over dem og føre dem tilbage, hver til sin ejendom og hver til sit land. | 15 Men siden, når jeg har rykket dem op, forbarmer jeg mig atter over dem og bringer dem hjem, hver til sin arvelod og hver til sit land. | 15 Etter at Jeg har rykket dem opp, skal det skje: Jeg skal vende om og ha barmhjertighet med dem og føre dem tilbake, enhver til sin arv og til sitt land. |
| 16 Hvis de lærer af mit folk at sværge ved mit navn: »Så sandt Herren lever« ligesom de læne mit folk at sværge ved Ba'al, da skal de bygges op i mit folk. | 16 Hvis de da lærer mit folks veje, så de sværger ved mit navn: »Så sandt Herren lever!« Ligesom de lærte mit folk at svæærge ved Baal, skal de opbygges iblandt mit folk. | 16 Det skal skje: Hvis de bare vil lære Mitt folks veier nøye, så de sverger ved Mitt navn, "så sant Herren lever", slik de lærte Mitt folk å sverge ved Ba'al, da skal de bli bygd opp midt iblant Mitt folk. |
| 17 Men hvis de ikke hører, vil jeg rykke dette folk op og ødelægge det, siger Herren. | 17 Men hører de ikke, rykker jeg et sådant folk helt op og tilintetgør det, lyder det fra Herren. | 17 Men hvis de ikke lyder, skal Jeg rykke opp hele dette folkeslaget, ja rykke opp og føre i fortapelsen, sier Herren. |