Jeremias bog 11 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Det ord, som kom til Jeremias fra Herren: | 1 Det ord, som kom til Jeremias fra Herren: | 1 Det ordet som kom til Jeremia fra Herren, lød slik: |
| 2 Hør denne pagts ord, og sig dem til judæerne og til Jerusalems indbyggere. | 2 hør denne pagts ord og tal til Judas mænd og Jerusalems. Borgere | 2 "Hør ordene i denne pakten, og tal til mennene i Juda, og til dem som bor i Jerusalem. |
| 3 Du skal sige til dem: Dette siger Herren, Israels Gud: Forbandet den mand, der ikke vil høre denne pagts ord, | 3 og sig: Så siger Herren, Israels Gud: Forbandet være den, der ikke hører denne pagts ord, | 3 Du skal si til dem: Så sier Herren, Israels Gud: Forbannet er den mann som ikke lyder ordene i denne pakten, |
| 4 som jeg befalede jeres fædre, dengang jeg førte dem ud af Egypten, fra jernsmelteovnen. Jeg sagde: »Adlyd mig, og følg disse ord, nøjagtigt som jeg befaler jer, så skal I være mit folk, og jeg vil være jeres Gud | 4 som jeg bød eders fædre holde, dengang jeg førte dem ud af Ægypten, af jernovnen, idet jeg sagde: »Hør min røst og gør alt, hvad jeg pålægger eder, så skal I være mit folk, og jeg vil være eders Gud | 4 som Jeg befalte deres fedre den dagen Jeg førte dem ut av landet Egypt, fra jernovnen, og sa: Hør på Min røst, og gjør i alle ting etter det Jeg befaler dere. Da skal dere være Mitt folk, og Jeg skal være deres Gud, |
| 5 og opfylde den ed, jeg tilsvor jeres fædre, om at give dem et land, der flyder med mælk og honning« sådan som det er i dag. Jeg svarede: »Det ske, Herre.« | 5 og holde den ed, jeg tilsvor eders fædre om at give dem et land, der flyder med mælk og honning, som det nu er sket!« og jeg svarede: »Amen, herre!« | 5 for at Jeg skal stadfeste den eden Jeg har sverget for deres fedre, at Jeg skulle gi dem et land som flyter med melk og honning, slik det er i dag." Jeg svarte og sa: "Amen, Herre." |
| 6 Herren sagde til mig: Råb alle disse ord ud i Judas byer og Jerusalems gader: Hør denne pagts ord, og følg dem! | 6 og Herren sagde til mig: Udråb alle disse ord i Judas byer og på Jerusalems gader: Hør denne pagts ord og hold dem! | 6 Da sa Herren til meg: Rop ut alle disse ordene i Judas byer og på Jerusalems gater, og si: Hør ordene i denne pakten og gjør etter dem. |
| 7 Fra den dag jeg førte jeres fædre op fra Egypten til i dag, har jeg igen og igen indskærpet: Adlyd mig! | 7 Thi jeg besvor eders fædre, dengang jeg førte dem ud af Ægypten, ja til den dag i dag, årle og silde: »hør min røst!« | 7 Sannelig, Jeg vitnet for deres fedre på den dagen Jeg førte dem opp fra landet Egypt, og til denne dag. Jeg stod tidlig fram og vitnet for dem og sa: "Hør på min røst!" |
| 8 Men de hørte ikke og lyttede ikke,for hver vandrede i sit onde hjertes forstokkethed. Derfor lod jeg alle denne pagts ord gå i opfyldelse; jeg havde befalet, at de skulle følge dem, men de gjorde det ikke. | 8 Men de hørte ikke og bøjede ikke deres øre, men fulgte alle deres onde hjertes stivsind. Derfor bragte jeg over dem alle denne pagts ord, som jeg havde pålagt dem at holde, men som de ikke holdt. | 8 Men de verken hørte eller bøyde sitt øre til, men hver og en fulgte de sitt eget harde hjerte. Derfor lot Jeg alle ordene i denne pakten komme over dem, dem Jeg befalte dem å gjøre etter, men som de ikke hadde gjort. |
| 9 Herren sagde til mig: Der er afsløret en sammensværgelse blandt judæerne og Jerusalems indbyggere. | 9 Og Herren sagde til mig: Der er fundet en sammensværgelse blandt Judas mænd og Jerusalems borgere; | 9 Herren sa til meg: Det er funnet en sammensvergelse blant mennene fra Juda og blant dem som bor i Jerusalem. |
| 10 De er vendt tilbage til deres forfædres synd; de nægter at høre mine ord, og de følger andre guder og dyrker dem. Israel og Juda har brudt den pagt, jeg sluttede med deres fædre. | 10 de er vendt tilbage til deres forfædres misgerninger, de, som vægrede sig ved at høre mine ord og holdt sig til fremmede guder og dyrkede dem; Israels hus og Judas hus har brudt den pagt, jeg sluttede med deres fædre. | 10 De har vendt tilbake til sine forfedres misgjerninger, de som nektet å høre på Mine ord, og de har fulgt andre guder og dyrket dem. Israels hus og Judas hus har brutt Min pakt, den Jeg sluttet med deres fedre. |
| 11 Derfor siger Herren: Nu bringer jeg en ulykke over dem, og de skal ikke undslippe den. Når de råber om hjælp til mig, vil jeg ikke høre dem. | 11 Derfor, så siger Herren: Se, jeg sender en ulykke over dem, som de ikke kan slippe fra; og når de da råber til mig, vil jeg ikke høre dem. | 11 Derfor, så sier Herren: Se, Jeg skal sannelig føre det onde over dem, og de skal ikke være i stand til å slippe unna. Selv om de roper til Meg, skal Jeg ikke høre på dem. |
| 12 Judas byer og Jerusalems indbyggere går hen og råber om hjælp til de guder, de tænder offerild for, men de kan ikke frelse | 12 Da skal Judas byer og Jerusalems borgere gå hen og råbe til de guder, de tænder offerild for; men de kan ikke frelse dem i nødens stund. | 12 Da skal byene i Juda og dem som bor i Jerusalem, gå og rope til de gudene de brenner røkelse for. Men de skal slett ikke frelse dem på den tiden det onde kommer over dem. |
| 13 dem, når ulykken kommer. I For du har lige så mange guder, som du har byer, Juda. I har bygget lige så mange altre for Skændselen, som der er gader i Jerusalem, altre, hvor I tænder offerild for Ba'al. | 13 Thi mange som dine byer er dine guder, Juda, og mange som gaderne i Jerusalem er altrene, i har rejst for skændselen, altrene til af tænde offerild for baal. | 13 For tallet på dine guder, Juda, er som tallet på dine byer. Så mange som gatene er i Jerusalem, så mange altere har dere satt opp for den skammelige avguden, altere til å brenne røkelse for Ba'al. |
| 14 Du må ikke gå i forbøn for dette folk. Du må ikke holde klage eller bøn for dem , for jeg vil ikke høre, når de råber til mig i deres ulykke. | 14 Men du må ikke gå i forbøn for dette folk eller frembære klage og bøn for det; thi jeg hører ikke, når de råber til mig i nødens stund. | 14 Du skal ikke gå i forbønn for dette folket og ikke løfte opp bønnerop eller bønn for dem. For Jeg vil ikke høre på dem når de roper til Meg, når det onde kommer over dem. |
| 15 Hvad vil min elskede i mit hus, når hun handler så rænkefuldt? Hvis fede dyr og helligt kød holdt ulykken borte fra dig, da kunne du juble! | 15 Hvad vil min elskede i mit hus, hun, som øved svig? kan fedt og helligt kød borttage din ondskab, eller kan du reddes ved sligt? | 15 Hva har Min elskede å gjøre i mitt hus, etter å ha gjort så mange vel uttenkte gjerninger? Kan kanskje kjøtt som er blitt helliget, ta det bort fra deg? Når du gjør ondt, da jubler du. |
| 16 Et grønt oliventræ med smukke frugter kaldte Herren dig. Med buldren og bragen breder ilden sig i dets løv og opbrænder dets grene. | 16 Et grønt oliventræ, skønt at skue, så kaldte Herren dit navn. Under voldsom buldren og bragen afsved ilden dets løv og brændte dets grene. | 16 Herren har kalt deg med navnet: Frodig oliventre, vakkert og med skjønn frukt. Til buldringen av den kraftige stormen tenner Han fyr på det, og grenene ødelegges. |
| 17 Hærskarers Herre, som plantede dig, truer dig med ulykke på grund af den ondskab, som Israel og Juda øvede, da de krænkede mig ved at tænde offerild for Ba'al. | 17 Hærskares Herre, som plantede dig, truer dig med ulykke til straf for det onde, Israels hus og Judas hus gjorde for at krænke mig, idet de tændte offerild for Baal. | 17 For hærskarenes Herre, som plantet deg, har forkynt det onde for deg på grunn av det onde Israels hus og Judas hus har gjort mot seg selv så de egget Meg til vrede ved å brenne røkelse for Ba'al. |
| 18 Herren forkyndte mig det, så jeg forstod det, dengang du lod mig se deres gerninger. | 18 Herren lod mig det vide, derfor ved jeg det; da lod du mig se deres gerninger. | 18 Herren gjorde det kjent for meg, så jeg vet det. For Du viste meg deres gjerninger. |
| 19 Jeg var som et lam, der intetanende føres til slagtning. Jeg forstod ikke, at de lagde planer mod mig: »Lad os ødelægge træet og dets skud. Lad os udrydde ham af de levendes land; hans navn skal ikke nævnes mere.« | 19 Og jeg var som et tålsomt lam, der føres til slagtning. Jeg vidste ej af, at de tænkte på rænker imod mig: »lad os ødelægge træet i blomst, udrydde ham af de levendes land, så hans navn ej ihukommes mer.« | 19 Men jeg var føyelig som et lam som føres til slakt. Jeg visste ikke at de hadde lagt planer mot meg og sagt: "La oss ødelegge treet sammen med frukten på det. La oss utrydde ham fra de levendes land, så hans navn ikke vil bli husket mer." |
| 20 Hærskarers Herre, som dømmer retfærdigt, som ransager hjerte og nyrer, lad mig se din hævn over dem! Dig overgiver jeg min sag. | 20 Hærskares Herre, retfærdige dommer, som prøver nyrer og hjerte, lad mig skue din hævn på dem, thi på dig har jeg væltet min sag. | 20 Men, hærskarenes Herre, som dømmer rettferdig, som prøver nyrer og hjerte, la meg få se Din hevn over dem, for jeg har lagt min sak åpent fram for Deg. |
| 21 Derfor siger Herren imod de mænd i Anatot, som stræber mig efter livet og siger: »Du må ikke profetere i Herrens navn, ellers skal du dø for vores hånd!« | 21 Derfor, så siger Herren om mændene i Anatot, som står mig efter livet og siger: »Du må ikke profetere i Herrens navn; ellers skal du dø for vor hånd« | 21 Derfor, så sier Herren om mennene fra Anatot, de som står deg etter livet og sier: "Profetér ikke i Herrens navn, ellers skal du dø for vår hånd", |
| 22 Derfor siger Hærskarers Herre: Nu vil jeg straffe jer! De unge mænd skal dø for sværdet, og deres sønner og døtre skal dø af sult. | 22 derfor, så siger Hærskares Herre: Se, jeg, vil hjemsøge dem; deres unge mænd skal dø for sværd, deres sønner og døtre af hunger; | 22 derfor, så sier hærskarenes Herre: Se, Jeg skal kreve dem til regnskap. De unge skal dø ved sverdet, og deres sønner og døtre skal dø i hungersnød. |
| 23 Der skal ikke blive nogen tilbage, for jeg bringer ulykke over mændene i Anatot i straffens år. | 23 der skal ikke levnes dem nogen rest, thi jeg sender ulykke over mændene i Anatot, når året, de skal hjemsøges kommer. | 23 Det skal ikke være noen rest igjen av dem, for Jeg fører det onde over mennene fra Anatot i det året de skal kreves til regnskap." |