Jeremias bog 10 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Hør det ord, som Herren taler til jer, Israels hus: | 1 Hør det ord Herren taler til eder, Israels hus! | 1 Hør det ordet som Herren taler til dere, Israels hus. |
| 2 Dette siger Herren: Lær ikke af folkene, frygt ikke himmeltegnene; dem frygter folkene, | 2 Så siger Herren: Væn Eder ikke til hedningernes færd og frygt ikke himmelens tegn, fordi hedningerne frygter dem. | 2 Så sier Herren: Lær dere ikke opp i hedningefolkenes vei! Bli ikke skremt av tegnene på himmelen, selv om hedningefolkene lar seg skremme av dem. |
| 3 men folkenes skikke er tomme! De fælder et træ i skoven, håndværkeren bearbejder det med øksen, | 3 Thi folkenes rædsel er tomhed; thi det er træ, fældet i skoven, et værk, som håndværkerhænder tilhugger med økse: | 3 For hedningefolkenes skikker er bare tomhet. Noen hogger seg et tre fra skogen, kunstnerens hender former det med øksen. |
| 4 han smykker det med sølv og guld, han fæstner det med søm og hammer, så det ikke vakler. | 4 Han smykker det med sølv og guld og fæster det med søm og hammer, så det ikke vakler. | 4 De smykker det med sølv og gull. De fester det med nagler og hammer, så det ikke skal falle. |
| 5 Gudebillederne er som fugleskræmsler i en melonmark, de kan ikke tale, de skal bæres, de kan ikke gå. Frygt ikke for dem, de kan ikke gøre ondt, men de kan heller ikke gøre godt. | 5 De er som et fugleskræmsel i Agurkhaven og kan ikke tale; de må bæres, da de ikke kan gå. Frygt dem ikke, thi de gør intet ondt, så lidt som de evner at gøre noget godt. | 5 Så står de der rett opp og ned, som et palmetre, og de kan ikke snakke. De må bæres, for de kan ikke gå selv. Frykt ikke for dem, for de kan ikke gjøre skade, og de er ikke i stand til å gjøre noe godt. |
| 6 Der er ingen som du, Herre, stor er du, stort er dit navn i styrke. | 6 Din lige findes ikke, herre; stor er du og stort dit navn i vælde. | 6 Det finnes ingen som Du, Herre. Du er stor, og Ditt navn er stort i makt. |
| 7 Hvem må ikke frygte dig, du folkenes konge, det er din ret! Blandt alle folkenes vismænd og blandt alle deres konger er der ingen som du. | 7 Hvo skulle ikke frygte dig, du folkenes konge! Thi sådant tilkommer dig; thi blandt alle folks vismænd og i alle deres riger findes ikke din lige. | 7 Hvem må ikke frykte Deg, Du folkeslagenes Konge? For dette tilkommer Deg alene. For blant alle de vise fra folkeslagene, og i alle deres kongeriker, er det ingen som Du. |
| 8 Alle som én er tåber og dårer, deres belæring er tom, de er kun træ, | 8 Alle sammen er de dumme og tåber; afgudernes lærdom, den er træ. | 8 Alle som én er de trege til å forstå, og de er dårer. Dette treet er ikke annet enn tomhetens lære. |
| 9 beklædt med sølv, bragt hjem fra Tarshish, og med guld fra Ufaz, et stykke håndværk, guldsmedeværk klædt i purpur, blåt og rødt, alt sammen dygtigt arbejde. | 9 Hamret sølv, indført fra tarsis, og guld fra ofir, et værk af en håndværker og guldsmedens hænder! De er klædt i violet og rødt purpur; et værk af kunstsnilde folk er de alle. | 9 Hamret sølv innføres fra Tarsis og gull fra Ufas, et verk av kunstneren og gullsmedens hender. Fiolett og purpur er deres kledning. De er alle et verk av dyktige menn. |
| 10 Men Herren er den sande Gud, han er den levende Gud og den evige konge; for hans vrede skælver jorden, og folkene kan ikke udholde hans harme. | 10 Men Herren er Gud i sandhed, han er en levende Gud og en evig konge; for hans vrede skælver jorden, og folkene udholder ikke hans harme. | 10 Men Herren er Den sanne Gud. Han er Den levende Gud og Den evige Konge. For Hans vrede skjelver jorden. Folkeslagene kan ikke holde ut Hans harme. |
| 11 Sådan skal I sige til dem: »De guder, der ikke skabte himlen og jorden, skal udryddes fra jorden og under himlen.« | 11 Således skal I sige til dem: Guder, der ikke har skabt himmel og jord, skal forsvinde fra jorden og under himmelen. | 11 Slik skal du tale til dem: "De gudene som ikke har gjort himmelen og jorden, skal gå tapt fra jorden, og de skal ikke mer finnes under denne himmelen." |
| 12 I sin kraft skabte han jorden, i sin visdom grundlagde han verden, i sin indsigt spændte han himlen ud. | 12 Han skabte jorden i sin vælde, grundfæstede jorderig i sin visdom, og i sin indsigt udspændte han himmelen. | 12 Han har gjort jorden ved Sin kraft, Han grunnfestet verden ved Sin visdom, Han strakk himmelen ut ved Sin forstand. |
| 13 Når han tordner, bruser vandene i himlen, og han samler skyer fra jordens ender; han skaber lyn sammen med regn og slipper stormen løs fra forrådskamrene. | 13 Når han løfter sin røst, bruser vandene i himmelen, og han lader skyer stige op fra jordens ende, får lynene til at give regn og sender stormen ud af sine forrådskamre. | 13 Han hever Sin røst, og vannene i himmelen buldrer. Han lar dampen stige opp fra jordens ende. Han lager lyn til regnet, Han sender vinden ut fra Sine lagerrom. |
| 14 Det menneske, der ikke ved det, er en tåbe. Enhver guldsmed får skam af sine gudebilleder, for det, han støber, er løgn; der er ikke ånd i dem. | 14 Dumt er hvert menneske, uden indsigt; hver guldsmed får skam af sit billede; thi hvad han støber, er løgn, og der er ikke ånd i den; | 14 En dåre er hvert menneske, uten kunnskap. Hver gullsmed blir til skamme ved gudebildet. For hans støpte bilde er bare falskhet, og det er ingen åndepust i dem. |
| 15 De er kun tomt blændværk, de går til grunde, når straffen kommer. | 15 tomhed er de, et dårende værk; når deres hjemsøgelses tid kommer, er det ude med dem. | 15 Bare tomhet er de, et verk til spott. Når tiden for deres straff kommer, skal de gå tapt. |
| 16 Han, som er Jakobs lod, er ikke som de, for han er altings skaber, Israel er den stamme, han ejer, Hærskarers Herre er hans navn. | 16 Jakobs arvelod er ikke som de; thi han har skabt alt, og Israel er hans arvelods stamme; Hærskares Herre er hans navn. | 16 Jakobs Del er ikke lik dem, for Han er Skaperen av alle ting, og Israel er Hans arvs stamme. Hærskarenes Herre er Hans navn. |
| 17 Tag din bylt op fra jorden, du, som bor i den belejrede by. | 17 Tag din bylt op fra jorden, du, som sidder belejret! | 17 Samle sammen fra landet det du eier, du som er beleiret. |
| 18 For dette siger Herren: Se, denne gang vil jeg slynge landets indbyggere bort; jeg sender trængsler over dem, for at de skal finde mig. | 18 Thi så siger Herren: Se, denne gang slynger jeg landets indbyggere bort og bringer dem i trængsel, for at de kan bøde. | 18 For så sier Herren: Se, på denne tiden skal Jeg kaste ut dem som bor i landet, og føre dem inn i trengsel, for at de kan finne dem. |
| 19 Ve mig for min lidelse, mit sår vil ikke læges. jeg sagde: Det er min sygdom, den skal jeg bære. | 19 »Ve mig for min brøst, mit sår er svart! Men jeg siger: »Det er min smerte, den vil jeg bære.« | 19 Ve meg, for jeg er knust! Mitt sår er ulegelig. Men jeg sier: Sannelig, dette er en plage, og jeg må bære den. |
| 20 Mit telt er ødelagt, alle bardunerne sprængt, mine sønner forlod mig, de er her ikke mere; ingen rejser mit telt igen og spænder teltdugen ud. | 20 Mit telt er hærget og alle mine teltreb sprængt, mine børn går fra mig, de er borte; mit telt spænder ingen ud mer eller opsætter tæpperne. | 20 Mitt telt er ødelagt, og alle snorene er revet av. Mine barn har gått bort fra meg, og de er ikke her mer. Det er ingen til å slå opp mitt telt mer eller henge opp mine tepper. |
| 21 For hyrderne er tåber, de søger ikke Herren; derfor lykkes intet for dem, hele deres hjord er spredt. | 21 Thi dumme er hyrderne, Herren søger de ikke, du er derfor til intet, og hele deres hjord er spredt. | 21 For hyrdene er blitt dårer, og de har ikke søkt Herren. Derfor skal de ikke ha framgang, og hele deres flokk skal bli spredt. |
| 22 Hør lyden af et stort jordskælv, det kommer fra Nordens land; det gør Judas byer til ødemarker, bolig for sjakaler. | 22 Der lyder en tidende, se, den kommer med vældigt drøn fra nordens land og gør Judas byer til ørk, til sjakalers bo. | 22 Hør, det lyder et budskap. Se, det kommer noe, den kraftige larmen fra landet i nord, for å legge byene i Juda øde og gjøre dem til en hule for sjakaler. |
| 23 Jeg ved, Herre, at mennesket ikke bestemmer sin vej; det står ikke i den vandrendes magt at gøre sine skridt faste. | 23 Jeg ved, herre, at et menneskes vej ikke står til ham selv, og at det ikke står til en mand at vandre og styre sine fjed. | 23 Herre, jeg vet at mennesket selv ikke kan råde over sin vei. Det står ikke til mannen på vandring å styre sine egne skritt. |
| 24 Tugt mig, Herre, men med måde, ikke i vrede, så du udsletter mig! | 24 Tugt os, herre, men med måde, ikke i vrede, for ikke at gøre os færre! | 24 Tukt meg, Herre, men etter den rette dom, ikke i Din vrede, så Du ikke gjør ende på meg. |
| 25 Udøs din harme over de folk, der ikke kender dig, og over de slægter, der ikke påkalder dit navn; for de har fortæret Jakob, fortæret og gjort ende på ham, de har lagt hans bolig øde. | 25 Udøs din vrede på folk, som ikke kender dig, på slægter, som ikke påkalder dit navn; thi de har opædt Jakob, tilintetgjort det og lagt dets bolig øde. | 25 Utøs Din harme over hedningefolkene, dem som ikke kjenner Deg, og over slektene som ikke påkaller Ditt navn. For de har fortært Jakob, fortært ham og oppslukt ham, og hans bosted har de gjort øde. |