Jeremias bog 1 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Ord af Jeremias, søn af Hilkija, en af præsterne i Anatot i Benjamin. | 1 Ord af Jeremias, Hilkijas søn, en af præsterne i Anatot i Benjamins land, | 1 Ordene av Jeremia, Hilkias sønn, en av prestene i Anatot i Benjamins land. |
| 2 Herrens ord, som kom til ham, dengang Josija, Amons søn, var konge i Juda, i hans trettende regeringsår. | 2 til hvem Herrens ord kom i Amons søns, kong josias af Judas, dage, i hans herredømmes trettende år, | 2 Til ham kom Herrens ord i de dager da Josjia, Amons sønn, var konge av Juda, i det trettende året av hans regjeringstid. |
| 3 De kom også til ham, dengang Jojakim, Josijas søn, var konge i Juda, og frem til slutningen af Josijas søn Sidkijas ellevte år som konge i Juda, da Jerusalem blev ført i eksil i den femte måned. | 3 og fremdeles i Josias's søns, kong Jojakim af Judas, dage indtil slutningen af Josias's søns, kong Zedekias af Judas, elevte regeringsår, til Jerusalems indbyggere førtes i landflygtighed i den femte måned. | 3 De kom også til ham i de dager da Jojakim, Josjias sønn, var konge av Juda, og fram til slutten av det ellevte året Sidkia, Josjias sønn, var konge i Juda, inntil de som bodde i Jerusalem, ble bortført som fanger i den femte måneden. |
| 4 Herrens ord kom til mig: | 4 Herrens ord kom til mig således: | 4 Da kom Herrens ord til meg, og det lød slik: |
| 5 »Før jeg dannede dig i moders liv, kendte jeg dig, før du kom ud af moders skød, helligede jeg dig; jeg gjorde dig til profet for folkene.« | 5 Før jeg danned dig i moderskød, kendte jeg dig; før du kom ud af moderliv, helligede jeg dig, til profet for folkene satte jeg dig. | 5 "Før Jeg formet deg i mors liv, kjente Jeg deg. Før du ble født, helliget Jeg deg. Jeg satte deg til profet for folkeslagene." |
| 6 Jeg svarede: »Ak, Gud Herre, jeg er ung; jeg forstår ikke at tale!« | 6 Men jeg svarede: »Ak, herre, herre, jeg kan jo ikke tale, thi jeg er ung.« | 6 Da sa jeg: "Å, Herre Gud! Se, jeg kan ikke tale, for jeg er en ungdom." |
| 7 Men Herren sagde til mig: »Du skal ikke sige: Jeg er ung! Men overalt, hvor jeg sender dig, skal du gå, og alt, hvad jeg befaler dig, skal du tale. | 7 Så sagde Herren til mig: »Sig ikke: Jeg er ung! Men gå, hvorhen jeg end sender dig, og tal alt, hvad jeg byder dig; | 7 Men Herren sa til meg: "Si ikke: Jeg er bare en ungdom, for du skal gå til alle dem Jeg sender deg til, og alt det Jeg befaler deg, skal du tale. |
| 8 Du skal ikke frygte dem, for jeg er med dig og frelser dig,« siger Herren. | 8 frygt ikke for dem, thi jeg er med dig for at frelse dig, lyder det fra Herren.« | 8 Frykt bare ikke for dem, for Jeg er med deg. Jeg skal utfri deg," sier Herren. |
| 9 Så rakte Herren sin hånd ud og berørte min mund, og Herren sagde til mig: Nu lægger jeg mine ord i din mund. | 9 Og, Herren udrakte sin hånd, rørte ved min mund og sagde til mig: »Nu lægger jeg mine ord i din mund. | 9 Da rakte Herren fram Sin hånd og rørte ved min munn, og Herren sa til meg: "Se, Jeg legger Mine ord i din munn. |
| 10 Se, nu giver jeg dig myndighed over folkene og rigerne til at rykke op med rode og til at rive ned, til at ødelægge og til at jævne med jorden, til at bygge op og til at plante. | 10 Se, jeg giver dig i dag myndighed over folk og riger til at oprykke og nedbryde, til at ødelægge og nedrive, til at opbygge og plante.« | 10 Se, i dag har Jeg satt deg over folkeslagene og kongerikene, for å rykke opp og rive ned, for å ødelegge og å bryte ned, for å bygge og plante." |
| 11 Herrens ord kom til mig: »Hvad ser du, Jeremias?« Jeg svarede: »Jeg ser en mandelgren.« | 11 Siden kom Herrens ord til mig således: »Hvad ser du, Jeremias?« Jeg svarede: »Jeg ser en mandelgren.« | 11 Igjen kom Herrens ord til meg, og det lød slik: "Jeremia, hva ser du?" Jeg svarte: "Jeg ser en stav av våketreet." |
| 12 Og Herren sagde til mig: »Du ser rigtigt, for jeg våger over, at mit ord bliver udført.« | 12 Da sagde Herren til mig: »Du ser ret, thi jeg er årvågen over mit ord for at fuldbyrde det.« | 12 Da sa Herren til meg: "Du har sett rett, for Jeg vil våke over Mitt ord så Jeg gjennomfører det." |
| 13 Herrens ord kom atter til mig: »Hvad ser du?« Jeg svarede: »Jeg ser en gryde over ilden; den hælder fra nord.« | 13 Og Herrens ord kom atter til mig således: »Hvad ser du?« jeg svarede: »Jeg ser en sydende kedel med fyrsted mod nord.« | 13 Herrens ord kom til meg for andre gang, og det lød slik: "Hva ser du?" Jeg svarte: "Jeg ser en kokende gryte, og den vender åpningen hit fra nord." |
| 14 Herren sagde til mig: Fra nord skal ulykken slippes løs over alle landets indbyggere. | 14 Da sagde Herren til mig: »Nordfra skal ulykke syde ud over alle landets indbyggere; | 14 Da sa Herren til meg: Fra nord skal ulykken bryte løs over alle som bor i landet. |
| 15 For jeg kalder på alle kongeslægterne i nord, siger Herren, de skal komme og rejse hver sin trone ved indgangen til Jerusalems porte, vendt mod dens bymur hele vejen rundt og mod alle Judas byer. | 15 thi se, jeg hidkalder alle nordens riger, lyder det fra Herren, og man skal komme og rejse hver sin trone ved indgangen til Jerusalems porte mod alle dets mure trindt omkring og mod alle Judas byer; | 15 For se, Jeg kaller alle folkestammene i rikene i nord, sier Herren. De skal komme, og hver av dem skal sette opp sin trone ved inngangen til Jerusalems porter, mot alle hennes murer hele veien rundt, og mot alle byene i Juda. |
| 16 Så vil jeg fælde dom over dem for al deres ondskab, da de svigtede mig; de tændte offerild for andre guder og tilbad deres hænders værk. | 16 og jeg vil afsige dom over dem for al deres ondskab, at de forlod mig, tændte offerild for fremmede guder og tilbad deres hænders værk. | 16 Jeg skal felle Mine dommer over dem for all deres ondskap, fordi de har forlatt Meg, brent røkelse for andre guder og tilbedt sine egne henders verk. |
| 17 Men du skal spænde bæltet om lænden, stå frem og tale til dem alt det, jeg befaler dig. Lad dig ikke skræmme af dem, for så skræmmer jeg dig for deres øjne! | 17 Så omgjorde dine lænder og stå frem og tal til dem, alt hvad jeg byder dig! Vær ikke ræd for dem, at jeg ikke skal gøre dig ræd for dem! | 17 Men du skal spenne beltet om livet og stå fram, og tale til dem alt det Jeg befaler deg. Vær ikke redd for dem, ellers skal Jeg gjøre deg redd for dem. |
| 18 Jeg gør dig i dag til en befæstet by, en søjle af jern, en mur af bronze, mod hele landet, Judas konger og stormænd, dets præster og storbønder. | 18 Og jeg, se, jeg gør dig i dag til en fast stad, til en jernstøtte og en kobbermur mod hele landet, Judas konger og fyrster, præsterne og almuen; | 18 For se, i dag har Jeg gjort deg til en befestet by og til en jernsøyle og til bronsemurer mot hele landet, mot kongene i Juda, mot fyrstene der, mot prestene der, og mot folket i landet. |
| 19 De skal angribe dig, men ikke overvinde dig, for jeg er med dig og redder dig, siger Herren. | 19 de skal kæmpe imod dig, men ikke kunne magte dig; thi jeg er med dig for at frelse dig, lyder det fra Herren.« | 19 De skal stride mot deg, men de skal ikke få overmakten over deg. For Jeg er med deg, sier Herren, for å utfri deg. |