Jakobs brev 2 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Mine brødre, I kan ikke tro på vor Herre Jesus Kristus, den herliggjorte, og så gøre forskel på folk. | 1 Mine brødre! Lad ikke jeres tro på vor Herre Jesus Kristus, den herliggjorte, være forbundet med personsanseelse! | 1 Mine brødre, dere kan ikke fastholde troen på vår Herre Jesus Kristus, herlighetens Herre, samtidig som dere gjør forskjell på folk. |
| 2 For hvis der kommer en mand ind i jeres forsamling iført en fornem dragt og med guldring på fingeren, og der så også kommer en fattig mand ind i snavset tøj, | 2 Når der nemlig kommer en mand ind i jeres forsamling med guld-ring på fingeren, i prægtige klæder, og der samtidig kommer en fattig ind i snavsede klæder, | 2 For hvis det skulle komme en mann med gullring inn i forsamlingen deres, i fine klær, og det også skulle komme inn en fattig mann i skitne klær, |
| 3 og I kun har øje for ham, der bærer den fornemme dragt, og siger: »Vær så god, her sidder du godt,« men siger til den fattige: »Du kan stå dér eller sætte dig her på gulvet,« | 3 og I så kun har øje for ham, der har de prægtige klæder på, og siger til ham: »Sæt du dig her på denne gode plads,« men derimod siger til den fattige: »Du kan stå der,« eller: »Sæt dig ned på gulvet ved mine fødder« | 3 og dere viser ham oppmerksomhet som går med de fine klærne, og sier til ham: "Du kan sitte her på en god plass," og dere sier til den fattige mannen: "Du kan stå der," eller: "Sett deg her ved fotskammelen min," |
| 4 er I så ikke i modstrid med jer selv og har opkastet jer til dommere med onde tanker? | 4 er I så ikke i modstrid med jer selv og dømmer ud fra slette tanker? | 4 har dere ikke da vist at dere gjør forskjell på folk hos dere, og at dere er blitt dommere med onde tanker? |
| 5 Hør, mine kære brødre, har Gud da ikke udvalgt dem, som er fattige i denne verden, til at være rige i troen og arvinger til det rige, som han har lovet dem, der elsker ham? | 5 Hør dog, mine elskede brødre! Har Gud ikke udvalgt dem, der er fattige i verdens øjne, til at være rige i tro og arvinger til det Rige, han har lovet dem, der elsker ham? | 5 Hør, mine kjære brødre: Har ikke Gud utvalgt de fattige i denne verden til å være rike i troen og arvinger til det riket Han lovte til dem som elsker Ham? |
| 6 Men I ringeagter de fattige. Er det ikke de rige, der undertrykker jer og slæber jer for domstolene? | 6 Men I har vist ringeagt for den fattige! Er det da ikke de rige, der undertrykker jer, og er det ikke dem, der slæber jer for domstolene? | 6 Men dere har vanæret den fattige. Er det ikke de rike som undertrykker dere og trekker dere inn for domstolene? |
| 7 Er det ikke dem, der spotter det gode navn, som er nævnt over jer? | 7 Er det ikke dem, der spotter det skønne navn, som er nævnet over jer? | 7 Er det ikke de som spotter det gode navnet som dere er kalt ved? |
| 8 Ja, hvis I efterlever den kongelige lov i Skriften: Du skal elske din næste som dig selv så handler I ret. | 8 Hvis I virkelig opfylder den kongelige lov, som efter skriften lyder: »Du skal elske din næste som dig selv,« handler I ret; | 8 Hvis dere virkelig oppfyller den kongelige loven etter Skriften: Du skal elske din neste som deg selv, da gjør dere det rette. |
| 9 Men hvis I gør forskel på folk, begår I synd og afsløres af loven som overtrædere: | 9 men hvis I viser personsanseelse, begår I synd og stemples af loven som overtrædere. | 9 Men hvis dere gjør forskjell på folk, da gjør dere synd, og av loven blir dere dømt skyldige som overtredere. |
| 10 Den, som ellers overholder hele loven men fejler blot på ét punkt, er blevet skyldig i dem alle. | 10 Thi den, der holder hele loven, men blot på et punkt snubler, er blevet skyldig i alle. | 10 For den som holder hele loven, men snubler på ett punkt, er blitt skyldig i hele loven. |
| 11 For han, som sagde: »Du må ikke bryde et ægteskab,« sagde også: »Du må ikke begå drab;« selv om du ikke bryder et ægteskab, men begår drab, er du dog blevet en lovovertræder. | 11 Thi han, som sagde: »Du må ikke bedrive hor,« har også sagt: »Du må ikke slå ihjel.« Dersom du da ikke bedriver hor, men slår ihjel, er du dog blevet overtræder af loven. | 11 For Han som sa: "Du skal ikke drive hor," Han sa også: "Du skal ikke slå i hjel." Hvis du ikke driver hor, men du slår i hjel, da er du blitt en lovbryter. |
| 12 I skal tale og handle som mennesker, der vil blive dømt efter frihedens lov. | 12 I skal tale og handle som de, der skal dømmes efter frihedens lov. | 12 Tal da slik, og gjør slik, som de som skal bli dømt etter frihetens lov. |
| 13 For den dom er ubarmhjertig mod den, der ikke selv handler barmhjertigt; barmhjertighed triumferer over dom. | 13 Thi dommen er ubarmhjertig mod den, der ikke har øvet barmhjertighed; men barmhjertighed ser frimodigt dommen i møde. | 13 For dommen er uten barmhjertighet over den som ikke har vist barmhjertighet. Men barmhjertigheten kan rose seg overfor dommen. |
| 14 Hvad nytter det, mine brødre, hvis et menneske siger, han har tro, men ikke har gerninger? Kan den tro måske frelse ham? | 14 Hvad nytter det, mine brødre! om en siger, han har tro, når han ikke har gerninger? kan troen måske frelse ham? | 14 Hva gagner det, mine brødre, om noen sier at han har tro, men ikke har gjerninger? Kan troen frelse ham? |
| 15 Hvis en broder eller søster ikke har tøj at tage på og mangler det daglige brød, | 15 Hvis en broder eller søster mangler klæder og dagligt brød, | 15 Hvis en bror eller en søster er naken og mangler sin daglige føde, |
| 16 og en af jer så siger til dem: »Gå bort med fred, sørg for at klæde jer varmt på og spise godt,« men ikke giver dem, hvad legemet har brug for, hvad nytter det så? | 16 og en af jer siger til dem: »Gå bort i fred, klæd jer varmt og spis jer mæt, men ikke giver dem det, legemet behøver hvad nytter det så? | 16 og en av dere sier til dem: "Gå i fred, varm dere og mett dere," men dere ikke gir dem til legemets behov, hvilken nytte blir det da? |
| 17 Sådan er det også med troen: i sig selv, uden gerninger, er den død. | 17 Sådan er det også med troen; hvis den ikke har gerninger, er den i sig selv død. | 17 Slik er det også med troen. Hvis den ikke har gjerninger, er den død i seg selv. |
| 18 Nogen vil indvende: Én har tro, en anden har gerninger. Vis mig da din tro uden gerninger, så skal jeg med mine gerninger vise dig min tro. | 18 Men nu kunne en sige: »Du har tro, jeg har gerninger.« Så vis mig din tro uden gerninger, og jeg vil gennem mine gerninger vise dig min tro. | 18 Men noen vil si: "Du har tro, og jeg har gjerninger." Vis meg din tro uten dine gjerninger, og så vil jeg vise deg min tro ut fra mine gjerninger. |
| 19 Du tror, at Gud er én; det gør du ret i. Det tror de onde ånder også ? og skælver. | 19 Du tror, at Gud er én; deri gør du ret; det tror de onde ånder også og skælver. | 19 Du tror at Gud er Én. Du tror rett. Også demonene tror - og skjelver! |
| 20 Tåbelige menneske, ønsker du bevis på, at tro uden gerninger er ufrugtbar? | 20 Men ønsker du, tankeløse menneske, bevis for, at tro uden gerninger er gold? | 20 Men vil du vite, du tankeløse menneske, at troen uten gjerninger er død? |
| 21 Blev vor fader Abraham ikke gjort retfærdig af gerninger, han bragte sin søn Isak som offer på alteret? | 21 Blev ikke vor fader Abraham retfærdiggjort af gerninger, da han bragte sin søn Isak som offer på alteret? | 21 Ble ikke vår far Abraham rettferdiggjort av gjerninger da han ofret sin sønn Isak på alteret? |
| 22 Som du ser, virkede troen sammen med hans gerninger, og det var af gerningerne, hans tro blev fuldkommen. | 22 Du ser altså, at troen virkede sammen med hans gerninger, og ved gerningerne nåede frem sin fuldendelse, | 22 Ser du at troen virket sammen med gjerningene hans, og at troen ble gjort fullkommen ut fra gjerningene? |
| 23 Dermed gik det skriftord i opfyldelse, som lyder: »Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed,« og han blev kaldt Guds ven. | 23 og således blev det skriftord opfyldt, som siger: »Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed,« og han blev kaldt Guds ven. | 23 Og Skriften ble oppfylt, som sier: Abraham trodde Gud, og det ble regnet ham til rettferdighet. Og han ble kalt Guds venn. |
| 24 I ser altså, at mennesket bliver gjort retfærdigt af gerninger, og ikke af tro alene. | 24 I ser altså, at det er af gerninger, et menneske bliver retfærdiggjort, og ikke af tro alene. | 24 Dere ser da at et menneske blir rettferdiggjort av gjerninger, og ikke bare av tro. |
| 25 Blev skøgen Rahab ikke ligeledes gjort retfærdig af gerninger, da hun modtog sendebudene og lod dem slippe bort ad en anden vej? | 25 På samme måde med skøgen Rahab; var det ikke også af gerninger, hun blev retfærdiggjort, da hun tog imod sendebudene og hjalp dem bort ad en anden vej? | 25 Ble ikke også skjøgen Rahab rettferdiggjort ved gjerninger på samme måte, da hun tok imot budbærerne og sendte dem bort en annen vei? |
| 26 For en tro uden gerninger er lige så død som et legeme uden åndedræt. | 26 Ligesom legemet er dødt uden ånd, således er jo også troen død uden gerninger. | 26 For slik som legemet er dødt uten ånd, slik er også troen død uten gjerninger. |