Hoseas bog 2 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Før sag mod jeres mor, før sag, for hun er ikke min hustru, og jeg er ikke hendes mand. Hun skal fjerne horemærket fra ansigtet og skøgetegnet mellem brysterne; | 1 Kald eders Broder mit-folk og eders søster nåderig. | 1 Si til deres brødre: "Mitt folk," og til deres søstre: "Du har fått barmhjertighet". |
| 2 Før sag mod jeres mor, før sag, for hun er ikke min hustru, og jeg er ikke hendes mand. Hun skal fjerne horemærket fra ansigtet og skøgetegnet mellem brysterne; | 2 Gå i rette med eders moder, gå i rette, thi hun er ikke min hustru, og jeg er ej hendes mand. For hormærket fri hun sit ansigt, for bolemærket sit bryst. | 2 Før anklager mot deres mor, før anklager! For hun er ikke Min hustru, og Jeg er ikke hennes Ektemann. Hun må få horeminene bort fra ansiktet og utroskapen bort fra sine bryster. |
| 3 ellers river jeg klæderne af hende, så hun står nøgen som den dag, hun blev født. Jeg gør hende til ørken, til udtørret land, og lader hende dø af tørst. | 3 Jeg klæder hende ellers nøgen, stiller hende frem, som hun fødtes; jeg reder hende til som en ørk, som et tørkeland gør jeg hende, lader hende tørste ihjel. | 3 Hvis ikke må Jeg kle henne naken og stille henne fram som på den dagen hun ble født, og gjøre henne til en ødemark, la henne bli som et tørt land og la henne dø av tørst. |
| 4 Hendes børn viser jeg ikke barmhjertighed, for de er horebørn. | 4 Jeg ynkes ej over hendes børn, fordi de er horebørn; | 4 Jeg skal ikke ha barmhjertighet med hennes barn, for de er horebarn. |
| 5 Deres mor var horkvinde, skamløs var hun, der fødte dem; for hun sagde: »Jeg vil følge mine elskere, som giver mig mit brød og mit vand, min uld og min hør, min olie og min vin.« | 5 thi horkvinde var deres moder, skamløs var hun, som bar dem. Thi hun sagde: »Mine elskere holder jeg mig til, som giver mig mit brød og mit vand, min uld og min hør, min olie og vin.« | 5 For deres mor er en horkvinne. Hun som fødte dem, har levd et skammelig liv. For hun sa: "Jeg vil gå etter mine elskere, de som gir meg brød og vann, ull og lin, olje og drikk." |
| 6 Derfor vil jeg spærre vejen for dig med tjørn; jeg rejser et gærde, så hun ikke kan finde stierne. | 6 Se, derfor spærrer jeg med tjørn hendes vej, foran hende murer jeg en mur, så hun ikke kan finde sine stier. | 6 Derfor, se, Jeg skal gjerde din vei inne med torner, og Jeg skal mure opp en mur rundt henne, så hun ikke kan finne sine stier. |
| 7 Hun jager efter sine elskere, men når dem ikke; hun søger dem, men finder dem ikke. Da skal hun sige: »Jeg vil vende tilbage til min første mand, dengang gik det mig bedre end nu.« | 7 Efter elskerne kan hun så løbe, hun når dem alligevel ikke; hun søger dem uden at finde, og da skal hun sige: »Jeg går på ny til min første mand; da, havde jeg det bedre end nu.« | 7 Hun skal jage etter sine elskere, men ikke nå dem igjen.Ja, hun skal søke dem, men ikke finne dem. Da skal hun si: "Jeg vil gå og vende tilbake til min første ektemann, for da hadde jeg det bedre enn nå." |
| 8 Hun ved ikke, at det var mig, der gav hende korn og vin og olie; jeg gav hende mængder af sølv og guld, som de brugte til Ba'al. | 8 Ja hun, hun skønner ikke, at det var mig, som gav hende korn og most og olie, gav hende rigeligt sølv. Og guld, som de gjorde til baaler. | 8 For hun erkjente ikke at det var Jeg som gav henne kornet, mosten og oljen, og som lot henne få stadig mer sølv og gull, det de gjorde i stand for Ba'al. |
| 9 Derfor tager jeg mit korn tilbage i rette tid og min vin, når tiden er inde; jeg tager min uld og min hør, der skulle dække hendes køn. | 9 Derfor tager jeg atter mit korn, når tiden er til det, min most, når timen er inde, borttager min uld og min hør, som hun skjuler sin nøgenhed med. | 9 Derfor skal Jeg vende tilbake og ta bort Mitt korn i sin tid, og Min most når den tid kommer. Jeg skal rive tilbake Min ull og Mitt lin som ble gitt til å skjule hennes nakenhet. |
| 10 Nu vil jeg blotte hendes skød for øjnene af hendes elskere, og ingen kan redde hende fra mig. | 10 Jeg blotter nu hendes skam lige for elskernes øjne, af min hånd frier ingen hende ud. | 10 Nå skal Jeg blotte hennes skamløshet rett foran øynene på hennes elskere. Ingen skal utfri henne fra Min hånd. |
| 11 Jeg gør ende på al hendes fryd, fest, nymånedag og sabbat, alle hendes festdage. | 11 Jeg, gør ende på al hendes. Glæde, fester, nymåner, sabbater, hver en højtid, hun har. | 11 Jeg skal også gjøre slutt på all hennes glede, hennes høytider, hennes nymåner, hennes sabbater, ja alle hennes fastsatte høytider. |
| 12 Jeg ødelægger hendes vinstokke og figentræer; det var om dem, hun sagde: »Det er den gave, mine elskere gav mig.« Jeg gør dem til krat, og de vilde dyr skal æde dem. | 12 Jeg ødelægger hendes vinstok og figentræ, om hvilke hun sagde: »Her er min skøgeløn, den, mine elskere gav mig.« jeg skaber dem om til krat, af markens dyr skal de ædes. | 12 Jeg skal ødelegge hennes vintrær og hennes fikentrær, om dem hun har sagt: "Disse er min lønn som mine elskere har gitt meg." Jeg skal gjøre dem til skog, og dyrene på marken skal fortære dem. |
| 13 Jeg straffer hende for Ba'alernes dage, når hun tændte offerild for dem; hun smykkede sig med næsering og halskæde og fulgte sine elskere. Men mig glemte hun, siger Herren. | 13 Jeg hjemsøger hende for baalernes fester, på hvilke hun bragte dem ofre, smykket med ring og kæde. Sine elskere holdt hun sig til, mig glemte hun, lyder det fra Herren. | 13 Jeg skal straffe henne for de dagene hun brente røkelse for Ba'alene. Hun prydet seg med sine ringer og smykker, og hun gikk etter sine elskere. Men Meg glemte hun, sier Herren. |
| 14 Derfor vil jeg lokke hende, jeg vil føre hende ud i ørkenen og tale til hendes hjerte. | 14 Se, derfor vil jeg lokke og føre hende ud i ørkenen og tale hende kærligt til. | 14 Derfor, se, Jeg skal lokke henne, føre henne ut i ødemarken og tale vennlig til henne. |
| 15 Dér giver jeg hende vingårdene tilbage og gør Akors-dal til håbets port. Da vil hun svare mig, som da hun var ung, som dengang hun drog op fra Egypten. | 15 Så giver jeg hende hendes vingårde der og Akors dal til en håbets dør. Der skal hun synge som i ungdommens dage, som da hun drog op fra Ægyptens land. | 15 Fra da av skal Jeg gi henne hennes vingårder, og Akor-dalen skal bli til en håpets dør. Der skal hun igjen gi sitt ja, som i sin ungdoms dager, som på den dagen da hun kom opp fra landet Egypt. |
| 16 På den dag, siger Herren, skal du kalde mig Min Mand, du skal ikke længere kalde mig Min Ba'al. | 16 På hin dag, lyder det fra Herren, skal hun påkalde sin ægtemand, og ikke mere baalerne. | 16 På den dagen skal det skje, sier Herren, at du skal kalle Meg "Min Ektemann", og ikke lenger kalle Meg "Min Ba'al". |
| 17 Jeg fjerner Ba'alernes navne fra hendes mund, de skal ikke længere nævnes ved navn. | 17 Baalsnavnene fjerner jeg fra hendes mund, ej mer skal navnene huskes. | 17 For Jeg skal ta Ba'alenes navn bort fra hennes munn, de skal ikke lenger huskes ved sine navn. |
| 18 På den dag slutter jeg en pagt for Israel med de vilde dyr, med himlens fugle og med jordens krybdyr. Bue, sværd og krigsmagt sønderbryder jeg i landet, og jeg lader dem bo trygt. c | 18 På hin dag slutter jeg en pagt for dem med markens dyr og himmelens fugle og jordens kryb; bue, sværd og stridsvåben sønderbryder jeg i landet, og jeg lader dem bo trygt. | 18 På den dagen skal Jeg slutte en pakt for dem med markens dyr, med fuglene under himmelen og med krypet på jorden. Bue, sverd og stridsvåpen skal Jeg bryte i stykker og få bort fra landet, så Jeg kan la dem legge seg ned i trygghet. |
| 19 Jeg forlover mig med dig for evigt; jeg forlover mig med dig i ret og retfærdighed, i godhed og barmhjertighed. | 19 Jeg trolover mig med dig for evigt, jeg trolover mig med dig med retfærd og ret, med miskundhed og barmhjertighed; | 19 Jeg skal forlove deg med Meg for evig. Ja, Jeg skal forlove deg med Meg i rettferdighet og rett, i miskunnhet og barmhjertighet. |
| 20 Jeg forlover mig med dig i troskab, og du skal kende Herren. | 20 jeg trolover mig med dig i troskab, og du skal kende Herren. | 20 Jeg skal forlove deg med Meg i trofasthet, og du skal kjenne Herren. |
| 21 På den dag vil jeg svare, siger Herren; jeg vil svare himlen, og den skal svare jorden. | 21 Da skal det ske på hin dag, at jeg bønhører, lyder det fra Herren, ja, at jeg bønhører himlen, at den så bønhører jorden, | 21 På den dagen skal det skje: Jeg også skal svare, sier Herren. Jeg skal svare himmelen, og den skal svare jorden. |
| 22 Jorden skal svare kornet, vinen og olien, ' og de skal svare Jizre'el. | 22 og jorden bønhører hornet, mosten og olien, og de bønhører Jizreel. | 22 Jorden skal svare kornet, mosten og oljen. De skal svare Jisre'el. |
| 23 Jeg sår hende i mit land. Jeg vil vise barmhjertighed mod Ikke?Fundet?Barmhjertighed og sige til Ikke?Mit?Folk: »Du er mit folk,« og han skal sige: »Du er min Gud.« | 23 Jeg sår hende ud i landet, mod nådeløs er jeg nådig og siger til ikke-mit-folk: »mit Folk er du!« Og han skal sige: »min Gud!« | 23 Da skal Jeg plante henne i landet for Meg, og Jeg skal ha barmhjertighet med henne som ikke fikk barmhjertighet. Så skal Jeg si til dem som ikke var Mitt folk: "Du er Mitt folk!" Og det skal si: "Min Gud!" |