Hoseas bog 10 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Israel var en frodig vinstok, som bar sin frugt. Jo mere frugt den bar, des flere altre byggede de. Jo bedre det gik deres land, des smukkere stenstøtter lavede de. | 1 En froding vinstok var Israel, som bar sin frugt, jo flere frugter, des flere altre; som landet gik frem, des skønnere støtter. | 1 Israel er et frodig vintre. Han bærer frukt til seg selv. Jo mer frukt han fikk, jo flere altere laget han. Jo mer hans land fikk av det gode, jo mer pyntet de på gudebildene. |
| 2 Deres hjerte var glat, nu skal de bøde for det; han bryder deres altre ned og ødelægger deres stenstøtter. | 2 Deres hjerte var glat, så lad dem da bøde! Han skal slå altrene ned, lægge støtterne øde. | 2 Deres hjerte er delt. Nå blir de holdt skyldig. Han skal bryte ned deres altere. Han skal ødelegge deres gudebilder. |
| 3 For de siger jo: »Vi har ingen konge over os, og Herren frygter vi ikke! Hvad kan kongen gøre for os?« | 3 De siger jo nu: »Vi har ingen konge; thi Herren frygter vi ej; en konge, hvad gavner han os?« | 3 For nå sier de: "Vi har ingen konge, fordi vi ikke fryktet Herren. Og kongen, hva skulle vel han kunne gjøre for oss?" |
| 4 De indgår aftaler, de sværger falsk og slutter pagt, og retten skyder op som giftplanter i markens plovfurer. | 4 Med ord slår de om sig, gør mened og indgår forbund, så ret bliver gifturt, der gror langs markens furer. | 4 De har bare talt ord, sverget falskt og sluttet en pakt. Slik skyter dommen opp som giftig ugress i plogfurene på marken. |
| 5 Samarias indbyggere frygter Bet?Avens tyrekalv. Dens folk og dens afgudspræster sørger over den, de jamrer over dens herlighed, for den føres bort fra dem! | 5 For Bet-Avens kalv skal Samarias borgere ængstes, ja, over den skal dens folk og dens præster sørge, jamre over deres skat, thi den bortføres fra dem; | 5 De som bor i Samaria, frykter for kalvene i Bet-Aven. For folket der sørger over den, og dens avgudsprester skjelver for den, for dens herlighet, fordi den føres bort fra dem. |
| 6 Også den skal føres til Assyrien som gave til kong Jareb. Skam får Efraim, Israels planer gøres til skamme. | 6 som gave til storkongen føres og den til Assur. Efraim høster kun skændsel, Israel skam af sin afgud. | 6 Avguden skal også føres til Assyria som en gave til kong Jareb. Efraim skal bli til skamme, og Israel skal skamme seg over sitt eget råd. |
| 7 Samarias konge fejes væk som skum på vandet. | 7 Samarias konge slettes som skum på vandets flade. | 7 Og Samaria, hennes konge skal bli borte som en treflis på vannet. |
| 8 Israels synd, ondskabens offerhøje, skal ødelægges, tjørn og tidsel vokser op over deres altre. Da skal de sige til-bjergene: »Skjul os!« og til højene: »Fald ned over os!« | 8 Øde er afgudshøjene, Israels synd, og på deres altre skal torn og tidsel gro. De siger til bjergene: »Skjul os!« til højene: »Fald ned over os!« | 8 Også offerhaugene i Aven, Israels synd, skal bli ødelagt. Torn og tistel skal vokse opp på deres altere. De skal si til fjellene: "Skjul oss!" og til haugene: "Fall over oss!" |
| 9 Siden dengang i Gibea har du syndet, Israel, og det er blevet ved. Men krigen skal nå dem i Gibea og komme over voldsmænd, | 9 Du syndede, Israel, helt fra gibeas dage. Der i Gibea sagde man: »Krig skal ej nå os!« Men jeg kom over de niddinger, revsede dem; | 9 Israel, du har syndet fra Gibeas dager. Der stod de. Men striden i Gibea mot urettens barn innhentet dem ikke. |
| 10 når jeg vil straffe dem; folkene skal samles mod dem, når jeg straffer dem for deres dobbelte synd. | 10 stammerne samled sig mod dem til tugt for tvefold brøde. | 10 Når Jeg vil, skal Jeg tukte dem. Folkene skal samle seg mot dem når Jeg binder dem for begge deres misgjerninger. |
| 11 Efraim var en tæmmet kvie, der elskede at tærske. Jeg kom forbi og så dens smukke hals. Jeg spændte Efraim for, Juda skulle pløje, Jakob skulle harve. | 11 En tilvænnet kvie var Efraim, tærskede villigt, åget lagde jeg selv på dens skønne hals; for ploven spændte jeg Efraim, Juda for harven. | 11 Efraim er en temmet kvige som elsker å treske. Men Jeg la åket over hennes vakre nakke, Jeg skal spenne Efraim for. Juda skal pløye. Jakob skal harve. |
| 12 I skal så i retfærdighed, I skal høste i troskab, I skal bryde ny jord. Tiden er inde til at søge Herren, så han kommer og lader retfærdighed regne ned over jer. | 12 Så eders sæd i retfærd, høst i fromhed; bryd eder kundskabs nyjord og søg så Herren, til retfærds frugt bliver eder til del. | 12 Så en sæd som gir dere rettferdighet! Høst frukt som bringer barmhjertighet! Bryt dere nytt land! For nå er tiden til å søke Herren, inntil Han kommer og lar rettferdighet regne over dere. |
| 13 I har pløjet i uretfærdighed, I har høstet uret og ædt løgnens frugter. Du satte din lid til din færd og til dine mange krigere. | 13 I pløjede gudløshed, høstede uret, fortærede løgnens frugt. Fordi du slår lid til dine vogne og mange helte, | 13 Dere har pløyd ugudelighet, dere har høstet misgjerning, dere har spist løgnenes frukt, fordi du stolte på din egen vei og på dine mange mektige. |
| 14 Men krigslarm rejser sig i dit folk, og alle dine fæstninger ødelægges, som da Salman ødelagde Bet?Arbel på krigens dag, selv mødre med deres børn blev knust. | 14 skal kampgny stå i dine byer og alle dine borge. De skal ødelægges, som da Sjalman ødelagde Bet-Arbel på Stridens dag. Moder skal knuses hos børn. | 14 Derfor skal det bryte ut opprør blant ditt folk, og alle dine festninger skal legges øde, slik Sjalman la Bet-Arbel øde på stridens dag, da en mor ble knust over sine egne barn. |
| 15 Sådan vil han gøre mod jer, Betel, fordi jeres ondskab er stor; ved morgengry er det ude med Israels konge. | 15 Det voldte Betel eder. For din ondskabs skyld skal Israels konge, ved morgengry gøres til intet. | 15 Slik skal det gjøres mot dere, Betel, på grunn av deres store ondskap. Ved daggry skal Israels konge bli ødelagt fullstendig. |