Højsangens bog 8 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Gid du var min bror, der diede ved min mors bryster! Fandt jeg dig på gaden, ville jeg kysse dig, og ingen ville ringeagte mig. | 1 Oh, var du min broder, som died min moders bryst! Jeg kyssed dig derude, når vi mødtes, og blev ikke agtet ringe, | 1 Å, om du var som en bror, som diet ved min mors bryst. Om jeg fant deg utenfor, skulle jeg kysse deg, og ingen skulle forakte meg for det. |
| 2 Jeg ville føre dig hjem til min mors hus, til hende, som oplærer mig; jeg ville skænke dig krydret vin og most af granatæbler. | 2 tog dig ind i min moders hus, i min moders kamre, gav dig krydret vin at drikke, granatæblers most. | 2 Jeg skulle lede deg og føre deg inn i huset til min mor, og du skulle lære meg. Jeg skulle gi deg å drikke av kryddervinen, av min saft av granatepler. |
| 3 Hans venstre hånd er under mit hoved, hans højre omfavner mig. | 3 Hans venstre under mit hoved, hans højre tager mig i favn. | 3 Hans venstre hånd er under mitt hode, og hans høyre hånd omfavner meg. |
| 4 Jeg besværger jer, Jerusalems døtre: I må ikke vække kærligheden, I må ikke vække den til live, før den selv vil! | 4 Jeg besværger eder, Jerusalems døtre: Gør ikke kærligheden uro, væk den ikke før den ønsker det selv! | 4 Jeg besverger dere, Jerusalems døtre, egg ikke og vekk ikke kjærligheten før den selv vil. |
| 5 Hvem er hun, der kommer op fra ørkenen, lænet til sin elskede? Under æbletræet vækkede jeg dig; dér undfangede din mor dig, hun, der fødte dig, undfangede dig dér. | 5 Hvem er hun, der kommer fra ørkenen, støttet til sin ven? »Under æbletræet vækked jeg dig; der nedkom din moder med dig, der nedkom hun, som dig fødte.« | 5 EN SLEKTNING Hvem er det som kommer opp fra ødemarken, som støtter seg til sin elskede? Jeg vekket deg under epletreet, der din mor lå i veer med deg. Der var det hun lå i veer med deg, der fødte hun deg. |
| 6 Læg mig som en seglring ved dit hjerte, som en seglring om din arm; for kærligheden er stærk som døden, lidenskaben er grum som dødsriget, dens flammer er flammer af ild, en voldsom brand. | 6 Læg mig som en seglring om dit hjerte, som et armbånd om din arm! Thi kærlighed er stærk som døden, nidkærhed hård som dødsriget; i dens gløder er brændende glød, dens lue er Herrens lue. | 6 BRUDEN Sett meg som et segl på ditt hjerte, som et segl på din arm! For kjærligheten er sterk som døden, Dens nidkjærhet er hard som dødsriket. Den har flammer som ildsluer, en Herrens flamme. |
| 7 Vældige vande kan ikke slukke kærligheden, floder kan ikke skylle den bort. Hvis en mand gav al sin rigdom bort for kærlighed, ville man da ringeagte ham? | 7 Mange vande kan ikke slukke den, strømme skylle den bort. Gav nogen alt gods i sit hus for kærlighed, hvem ville agte ham ringe? | 7 Mange vann kan ikke slokke kjærligheten, elvene kan ikke skylle over den. Hvis en mann ville gi all rikdommen i sitt hus for kjærligheten, ville han bare møte dyp forakt. |
| 8 Vi har en lille søster, hun har endnu ikke bryster; hvad skal vi gøre med vores søster, den dag der bliver friet til hende? | 8 Vi har en lille søster, som endnu ej har bryster; hvad gør vi med med vor søster, den dag hun får en bejler? | 8 BRUDENS BRØDRE Vi har en liten søster som ennå ikke har bryster. Hva skal vi gjøre med vår søster den dagen noen spør etter henne? |
| 9 Er hun en mur, bygger vi en murkrans af sølv på hende; men er hun en dør, stænger vi for hende med en cedertræsplanke. | 9 Er hun en mur, så bygger vi en krone af sølv derpå, men er hun en dør, så spærrer vi den med cederplanke. | 9 Hvis hun er en mur, vil vi bygge et brystvern på henne av sølv. Hvis hun er en dør, vil vi lukke henne inne med sederplanker. |
| 10 Jeg er en mur, og mine bryster er som tårne; men over for ham måtte jeg overgive mig. | 10 Jeg er en mur, mine bryster tårne. Da blev jeg i hans øjne som en, der finder fred. | 10 BRUDEN Jeg er en mur, og mine bryster som tårn. Da ble jeg i hans øyne som den som finner fred. |
| 11 Salomo havde en vingård i Ba'al?Hamon; han overlod den til vogtere, hver af dem skulle betale tusind sekel sølv for dens frugter. | 11 Salomo havde en vingård i Ba'al-hamon, til vogtere gav han den vingård; hver kunne tjene tusind sekel sølv på dens frugt. | 11 Salomo hadde en vingård i Ba'al-Hamon. Han leide vingården ut til forpaktere. Hver av dem skulle komme med tusen sølvmynter for frukten fra den. |
| 12 Min vingård er min egen! Behold dine tusind, Salomo, og lad dem, der vogter dens frugt, få to hundrede. | 12 Jeg har for mig selv min vingård; de tusinde, Salomo, er dine, to hundrede deres, som vogter dens frugt. | 12 Min vingård, den som tilhører meg, ligger foran meg. De tusen tilhører deg, Salomo, og to hundre for dem som vokter frukten i den. |
| 13 Du, som sidder i haverne, venner lytter til din stemme, lad mig høre dig sige: | 13 Du, som bor i haverne, vennerne lytter, lad mig høre din røst! | 13 BRUDGOMMEN Du som bor i hagene, vennene lytter til din røst, la meg høre den! |
| 14 Løb, min elskede, som en gazelle, som en hjortekalv hen over balsa-bjergene. ' | 14 Fly, min ven, og vær som en gazel, som den unge hjort på balsambjerge! | 14 BRUDEN Skynd deg, min elskede, vær som en gasell eller en ung hjort over krydderfjellene! |