Højsangens bog 5 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Nu kommer jeg til min have, min søster, min brud, jeg plukker min myrra og min balsam, jeg spiser min bikage og min honning, jeg drikker min vin og min mælk. Spis, venner drik, og berus jer i elskov! | 1 Jeg kommer i min have, min søster, min brud, jeg plukker min myrra og balsam, jeg spiser min honning og saft, jeg drikker min vin og mælk. Venner, spis og drik og berus jer i kærlighed! | 1 BRUDGOMMEN Jeg har kommet til min hage, min søster, min brud. Jeg har samlet min myrra og mitt krydder. Jeg har spist min honningkake og min honning. Jeg har drukket min vin og min melk. Spis, venner! Drikk, drikk rikelig, dere kjære! |
| 2 Jeg sov, men mit hjerte var vågent. Hør, min elskede banker på: »Luk op for mig, min søster, min kæreste, min due, mit ét og alt. Mit hår er fuldt af dug, mine lokker af nattens dråber. « | 2 Jeg sov, men mit hjerte våged; tys, da banked min ven: »Luk op for mig, o søster, min veninde, min due, min rene, thi mit hoved er fuldt af dug, mine lokker af nattens dråber.« | 2 BRUDEN Jeg sover, men mitt hjerte våker. Det er min elskedes røst! Han banker: "Lukk opp for meg, min søster, min kjæreste, min due, min fullkomne! For mitt hode er dekket av dugg, mine hårlokker av nattens dråper." |
| 3 »Jeg har taget min kjole af, skal jeg tage den på igen? Jeg har vasket mine fødder, skal jeg snavse dem til igen?« | 3 Jeg har taget min kjortel af, skal jeg atter tage den på? Jeg har tvættet mine fødder, skal jeg atter snavse dem til? | 3 Jeg har tatt av meg min kjortel. Hvorfor skulle jeg ta den på igjen? Jeg har vasket mine føtter. Hvorfor skulle jeg søle dem til igjen? |
| 4 Min elskede stak hånden gennem hullet, og mit indre skælvede. | 4 Gennem gluggen rakte min ven sin hånd, det brusede stærkt i mit indre. | 4 Min elskede rekker sin hånd inn gjennom åpningen, og mitt indre lengter etter ham. |
| 5 Jeg stod op for at åbne for min kæreste; mine hænder dryppede af myrra, mine fingre dryppede af flydende myrra ned over dørslåen. | 5 Jeg stod op og åbned for min ven; mine hænder drypped af myrra, mine fingre af flydende myrra, da de rørte ved låsens håndtag. | 5 Jeg stod opp for å åpne for min elskede, og mine hender dryppet av myrra, mine fingre med flytende myrra, nedover håndtaket på slåen. |
| 6 Jeg åbnede for min elskede, men min elskede var forsvundet; han var væk, og jeg blev ude af mig selv, jeg søgte ham, men fandt ham ikke, jeg kaldte på ham, men han svarede mig ikke. | 6 Så lukked jeg op for min ven, men min ven var gået sin vej. Jeg var ude af mig selv ved hans ord. Jeg søgte, men fandt ham ikke, kaldte, han svared mig ikke. | 6 Jeg åpnet for min elskede, men min elskede hadde vendt seg bort og gått. Min sjel steg ut til ham når han talte. Jeg søkte ham, men jeg kunne ikke finne ham. Jeg ropte på ham, men han svarte meg ikke. |
| 7 Vægterne, der går rundt i byen, fandt mig; de slog mig og sårede mig, murenes vægtere rev sjalet af mig. | 7 Vægterne, som færdes i byen, traf mig, de slog og såred mig; murens vægtere rev kappen af mig. | 7 Vekterne som gikk omkring i byen, fant meg. De slo meg og såret meg. Vekterne på murene tok sjalet fra meg. |
| 8 Jeg besværger jer, Jerusalems døtre: Hvis I finder min elskede, hvad skal I da fortælle ham? At jeg er syg af kærlighed. | 8 Jeg besværger eder, Jerusalems døtre: Såfremt i finder min ven, hvad skal i da sige til ham? At jeg er syg af kærlighed! | 8 Jeg besverger dere, Jerusalems døtre, hvis dere finner min elskede, hva skal dere fortelle ham? At jeg er syk av kjærlighet. |
| 9 Hvad har din elskede frem for andre, du smukkeste blandt kvinder? Hvad har din elskede frem for andre, siden du besværger os sådan? | 9 »Hvad fortrin har da, din ven, du fagreste, blandt kvinder? Hvad fortrin har da din ven, at du besværger os så?« | 9 JERUSALEMS DØTRE Hva er din elskede, mer enn hvem som helst annen elskede, du vakreste blant kvinner? Hva er din elskede, mer enn hvem som helst annen elskede, siden du besverger oss slik? |
| 10 Min elskede er hvid og rød, ypperst blandt titusinder. | 10 Min ven er hvid og rød, herlig blandt titusinder, | 10 BRUDEN Min elskede er hvit og rød, den fremste blant ti tusen. |
| 11 Hans hoved er det reneste guld; hans lokker er daddelklaser, sorte som ravnen. | 11 hans hoved er det fineste guld, hans lokker er ranker, sorte som ravne, | 11 Hans hode er som det fineste gull. Hans lokker er bølgete og svarte som en ravn. |
| 12 Hans øjne er som duer ved vandløb; badet i mælk sidder de i deres huler. | 12 hans øjne som duer ved rindende bække, badet i mælk og siddende ved strømme, | 12 Hans øyne er som duer ved elver med vann, badet i melk og festet nydelig som juveler. |
| 13 Hans kinder er som et balsambed, hvor der vokser vellugtende urter; hans læber er liljer, der drypper af flydende myrra. | 13 hans kinder som balsambede; skabe med vellugt, hans læber er liljer, de drypper, af flydende myrra, | 13 Hans kinn er som et bed med krydder, plantebed med duftende urter. Hans lepper er som liljer som drypper av flytende myrra. |
| 14 Hans arme er guldstave indlagt med krysolit; hans mave er en elfenbensplade besat med safir. | 14 hans hænder er stænger af guld, fyldt med rubiner, hans liv en elfenbensplade, besat med safirer, | 14 Hans armer er staver av gull besatt med beryll. Hans midje er bearbeidet elfenben, innlagt med safirer. |
| 15 Hans ben er alabastsøjler, der står på fodstykker af guld; hans skikkelse er som Libanon, prægtig som cedertræer. | 15 hans ben er søjler af marmor på sokler af guld, hans skikkelse som Libanon, herlig som cedre, | 15 Hans bein er søyler av marmor, satt på sokler av fint gull. Hans skikkelse er som Libanon, utsøkt som sedertrær. |
| 16 Hans gane er sødme, alt ved ham er dejligt. Sådan er min elskede, sådan er min ven, Jerusalems døtre. | 16 hans gane er sødme, han er idel ynde. Sådan er min elskede, sådan min ven, Jerusalems døtre. | 16 Hans gane er søt, ja, alt ved ham er herlig. Dette er min elskede, dette er min kjæreste, Jerusalems døtre. |