Hebræerbrevet 9 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Nu havde også den første pagt sine forskrifter for gudstjenesten og sin jordiske helligdom. | 1 Nu havde jo også den første pagt sin gudstjenesteordning og sin jordiske helligdom. | 1 Nå hadde også den første pakten forskrifter om gudstjenesten og om den jordiske helligdommen. |
| 2 For der var indrettet et forreste rum, hvori lysestagen og bordet og skuebrødene var; det kaldes det Hellige. | 2 Thi i den var der indrettet et forreste rum, hvori lysestagen og bordet og skuebrødene var; det kaldes »det hellige«. | 2 For et tabernakel ble gjort i stand. I det fremste rommet var lysestaken, bordet og skuebrødene. Det kalles Det hellige. |
| 3 Bag det andet forhæng var det rum, som kaldes det Allerhelligste. | 3 Og bag det andet forhæng var der et rum, som kaldes »det allerhelligste«. | 3 Og bak det andre forhenget var det rommet i tabernaklet som blir kalt Det Aller Helligste. |
| 4 Det indeholdt et røgelsesofferalter af guld og pagtens ark, der var beslået med guld over det hele; i den var der en guldkrukke med manna og Arons stav, som havde skudt friske skud, og pagtens tavler. | 4 Deri stod et gyldent røgelsealter og pagtens ark, på alle sider beslået med guld, og i den var der en guldkrukke med mannaen, og Arons stav, den, som havde blomstret, og pagtens tavler. | 4 Dette inneholdt et røkelsesalter av gull og paktens ark, som var kledd på alle sider med gull. I den var gullkrukken med manna, Arons stav som spirte, og paktens tavler. |
| 5 Og oven over arken var herlighedens keruber, som overskyggede sonedækket; men det skal der ikke gås i enkeltheder med nu. | 5 Oven på den stod herlighedens keruber, som overskyggede sonedækket. Men herom skal der nu ikke tales i det enkelte. | 5 Og over den var herlighetens kjeruber. De overskygget nådestolen. Dette kan vi ikke snakke om i enkeltheter nå. |
| 6 Således er dette indrettet, og i det forreste rum går præsterne til stadighed ind, når de gør tjeneste; | 6 Således var dette indrettet, og i det forreste rum går præsterne til stadighed ind og udfører deres gudstjenstlige handlinger; | 6 Da disse ting var blitt forberedt på denne måten, gikk prestene alltid inn i det fremste rommet av tabernaklet og utførte tjenesten. |
| 7 men i det andet rum går kun ypperstepræsten ind og kun én gang om året og ikke uden at have blod med, som han frembærer for sine egne og folkets uvidenhedssynder. | 7 i det andet går derimod alene ypperstepræsten ind én gang om året, og aldrig uden blod, som han frembærer for sig selv og for folkets ufrivillige forseelser. | 7 Men inn i det andre rommet gikk ypperstepresten alene, én gang i året. Han gikk ikke uten blod, som han ofret for seg selv og for folkets synder, dem som var begått i uvitenhet. |
| 8 Dermed giver Helligånden til kende, at vejen det Allerhelligste endnu ikke er åbnet, så længe det forreste rum består. | 8 Derved giver Helligånden til kende, at vejen til helligdommen endnu ikke er blevet fri, så længe det forreste rum endnu er der. | 8 På denne måten gir Den Hellige Ånd klart til kjenne at veien inn i Det Aller Helligste ennå ikke er blitt åpenbart så lenge det fremste teltet ennå har et forheng. |
| 9 Dette er et billede på den nuværende tid: Der frembæres gaver og ofre, som, hvad samvittigheden angår, ikke kan føre den, som dyrker Gud, til målet. | 9 Heri har vi jo et sindbillede på den nuværende tid, og svarende dertil frembæres der både ublodige og blodige ofre, som dog ikke er i stand til efter samvittighedens krav at føre den ofrende til fuldendelse; | 9 Dette er en lignelse inntil den tiden som er nå. Både gaver og offer blir båret fram, uten at de kan gjøre den som utførte tjenesten, fullkommen etter samvittigheten. |
| 10 De er, ligesom mad og drikke og forskellige renselser, kun jordiske forskrifter, gyldige indtil tiden for den rigtige ordning. | 10 de er da også, såvel som forskrifter om mad og drikke og forskellige tvætninger, kun kødelige bud, pålagte indtil den tid, da den rette ordning indføres. | 10 Dette er kjødelige forskrifter om mat og drikke og forskjellige renselser, som ble pålagt inntil den tiden da den rette ordningen skulle bli innført. |
| 11 Men Kristus er kommet som ypperstepræst for goder, som nu er blevet til. Han er gået gennem det større og mere fuldkomne telt, som ikke er gjort med hænder, det vil sige, som ikke hører denne skabte verden til; | 11 Men Kristus kom som ypperstepræst for de goder, der nu er blevet virkelighed; og gennem det større og fuldkomnere telt, som ikke er gjort med hænder, det vil sige, som ikke hører denne skabte verden til, | 11 Men Kristus kom som Yppersteprest for de kommende goder, og Han gikk gjennom det større og mer fullkomne telt, det som ikke er gjort med hender, det vil si, som ikke er av denne skapningen. |
| 12 og ikke med blod af bukke og kalve, men med sit eget blod, gik han én gang for alle ind i det Allerhelligste og vandt evig forløsning. | 12 gik han, ikke med blod af bukke eller kalve, men med sit eget blod én gang for alle ind i helligdommen og vandt en evig forløsning. | 12 Ikke med blod av bukker og kalver, men med Sitt eget blod, gikk Han inn i Det Aller Helligste én gang for alle og fant en evig forløsning. |
| 13 Når nu blodet af bukke og tyre og asken af en ung ko ved at stænkes på mennesker, som er blevet urene, helliger dem og gør dem rene i det ydre, | 13 Thi hvis blod af bukke og tyre og aske af en kvie, når det stænkes på de besmittede, helliger og bringer kødelig renhed, | 13 For om blodet av okser og bukker og asken av en kvige helliger til kjødets renhet når det blir stenket på de urene, |
| 14 så må Kristus, der i kraft af en evig ånd frembar sig selv som et lydefrit offer til Gud, med sit blod langt bedre kunne rense vor samvittighed fra døde gerninger, så vi kan tjene den levende Gud. | 14 hvor meget mere vil da ikke Kristi blod, fordi han i kraft af en evig Ånd frembar sig selv som et lydefrit offer for Gud, rense vor samvittighed fra døde, gerninger, så vi kan tjene den levende Gud. | 14 hvor mye mer skal ikke da Kristi blod, Han som ved en evig Ånd bar Seg Selv fram uten lyte for Gud, rense deres samvittighet fra døde gjerninger så dere kan tjene den levende Gud? |
| 15 Derfor er Kristus formidler af en ny pagt, for at de kaldede kan få den evige arv, der er lovet, ved at han er død til forløsning fra overtrædelserne under den første pagt. | 15 Og derfor er han mellemmand for en ny pagt, for at de kaldede må få den forjættede, evige arv, efter at død har fundet sted til forløsning fra overtrædelserne under den første pagt. | 15 Og derfor er Han den nye paktens Mellommann ved den død som har funnet sted til forløsning fra overtredelsene under den første pakt, slik at de som er kalt, kan få oppfylt løftet om den evige arven. |
| 16 For hvor der er et testamente, er det nødvendigt, at testators død godtgøres; | 16 Thi hvor der er et testamente, er det nødvendigt, at hans død, som oprettede det, godtgøres. | 16 For hvor det er et testamente, der er det også nødvendig å få bekreftet at den som opprettet testamentet, er død. |
| 17 et testamente får jo først betydning ved dødsfald, da det ikke har nogen som helst virkning, så længe han, som oprettede det, lever. | 17 Thi et testamente bliver først gyldigt ved død, da det aldrig træder i kraft, så længe han, der har oprettet det, lever. | 17 For et testamente kommer først til å gjelde ved død, for det trer aldri i kraft så lenge den som satte det opp, er i live. |
| 18 Derfor blev heller ikke den første pagt indstiftet uden blod. | 18 Derfor er heller ikke den første pagt blevet indviet uden blod. | 18 Derfor ble heller ikke den første pakten innviet uten blod. |
| 19 For da Moses havde læst alle budene i loven for hele folket, tog han blodet af kalvene og bukkene tillige med vand og skarlagenrød uld og isop og stænkede det både på bogen og på hele folket, | 19 Thi efter at Moses havde forkyndt hele folket alle lovbudene, tog han blod af kalve og bukke tillige med vand og skarlagenrød uld og isop og bestænkede både bogen selv og hele folket, idet han sagde: | 19 For da Moses hadde talt til hele folket om hvert bud etter loven, tok han blodet av kalver og bukker, sammen med vann, skarlagenfarget ull og isop, og stenket det både på selve boken og på hele folket. |
| 20 idet han sagde: »Dette er pagtens blod, den pagt, Gud har sluttet med jer.« | 20 »Dette er den pagts blod, som Gud har pålagt eder.« | 20 Og han sa: "Dette er paktens blod, den pakt som Gud har sluttet med dere." |
| 21 Og på samme måde stænkede han også blod på Åbenbaringsteltet og alle karrene, som bruges ved gudstjenesten. | 21 Ligeledes stænkede han blodet på tabernaklet og alle de ting, der brugtes ved gudstjenesten. | 21 På samme måte stenket han så blod både på teltet og på alle karene som brukes i gudstjenesten. |
| 22 Ja, efter loven bliver næsten alt renset med blod, og der finder ingen tilgivelse sted, uden at der udgydes blod. | 22 Og det er næsten sådan, at efter loven bliver alt renset med blod, og der opnås ingen tilgivelse, uden at blod bliver udgydt. | 22 Og etter loven blir nesten alle ting renset med blod, og uten blodsutgytelse blir det ingen tilgivelse. |
| 23 Det er altså nødvendigt, at efterligningerne af det, der er i himlene, renses på denne måde, men de himmelske ting selv må renses ved bedre ofre end disse. | 23 Så er det da nødvendigt, at afbillederne af den himmelske helligdom renses på denne måde, men at selve den himmelske helligdom renses ved bedre ofre end disse. | 23 Derfor var det nødvendig at etterligningene av de himmelske ting ble renset med slike offer, men de himmelske ting renses selv med bedre offer enn disse. |
| 24 For Kristus gik ikke ind i en helligdom, som er gjort med hænder og kun er en efterligning af den virkelige, men ind i selve himlen for nu at træde frem for Guds ansigt til gavn for os; | 24 Thi Kristus gik ikke ind i en helligdom, som er gjort med hænder og kun er et billede af den sande, men ind i selve Himmelen for nu at træde frem for Guds åsyn til bedste for os. | 24 For Kristus gikk ikke inn i en helligdom som er gjort med hender, som er et bilde av den sanne helligdom, men inn i selve himmelen, for nå å åpenbares for Guds åsyn for vår skyld, |
| 25 han gjorde det heller ikke for at frembære sig selv mange gange, således som ypperstepræsten hvert år går ind i helligdommen med blod, som ikke er hans eget, | 25 Ej heller gik han derind for at ofre sig selv mange gange, således som ypperstepræsten år for år går ind i helligdommen med blod, som ikke er hans eget; | 25 ikke slik at Han skulle ofre Seg Selv flere ganger, slik ypperstepresten går inn i Det Aller Helligste hvert år med en annens blod. |
| 26 for så måtte han have lidt mange gange, siden verden blev grundlagt. Men nu er han trådt frem én gang for alle ved tidernes ende for at udslette synden ved sit offer. | 26 i så fald havde han måttet lide mange gange siden verdens. grundlæggelse. Men nu er han én gang for alle ved tidernes fuldendelse åbenbaret for ved sit offer at bortskaffe synden. | 26 Da måtte Han ha lidt mange ganger siden verdens grunnleggelse. Men nå, én gang ved tidsaldrenes slutt, er Han åpenbart for å ta bort synden ved å gi Seg Selv som offer. |
| 27 Og ligesom det er menneskenes lod at dø én gang og derefter dømmes, | 27 Og så vist som det er menneskenes lod én gang at dø og derefter dømmes, | 27 Og slik som det er bestemt for menneskene én gang å dø, og deretter dom, |
| 28 sådan er Kristus ofret én gang for at bære manges synder og vil anden gang komme til syne, ikke for syndens skyld, men for at frelse dem, som venter på ham. | 28 således skal også Kristus, efter én gang at være blevet ofret for at bære manges synder, anden gang komme til syne, ikke for at bære synden, men til frelse for dem, som bier på ham. | 28 slik ble Kristus ofret én gang for å bære manges synder. For dem som venter på Ham med iver, skal Han vise seg for andre gang, uten å bære synd, til frelse. |