Hebræerbrevet 5 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 For enhver ypperstepræst, som tages blandt mennesker, indsættes til på menneskers vegne at gøre tjeneste for Gud ved at frembære gaver og slagtofre for deres synder. | 1 Thi enhver ypperstepræst, som udtages blandt mennesker, indsættes, til gavn for mennesker, i sin tjeneste for Gud, til at frembære både ublodige og blodige ofre for synder. | 1 For enhver yppersteprest som er tatt ut blant mennesker, er innsatt for mennesker i de ting som gjelder forholdet til Gud, for at han skal bære fram gaver og offer for synder. |
| 2 Han kan føle med de uvidende og vildfarende, fordi han også selv er et skrøbeligt menneske | 2 Og han er i stand til at føle medlidenhed med de uvidende og vildfarende, fordi han også selv er skrøbelighed undergivet | 2 Han kan ha medlidenhet med dem som er uvitende og farer vill, siden han selv også er underlagt skrøpelighet. |
| 3 og derfor må frembære syndoffer for sig selv såvel som for folket. | 3 og derfor er skyldig at frembære syndoffer såvel for sig selv som for folket. | 3 På grunn av dette kreves det av ham at han må bære fram offer for sine egne synder, såvel som for folkets synder. |
| 4 Den værdighed kan ingen selv tage, man må ligesom Aron kaldes af Gud. | 4 Og ingen tiltager sig selv den værdighed men man må som Aron kaldes dertil af Gud | 4 Og ingen tar seg denne æren selv, men bare den som er kalt av Gud, slik Aron også var kalt. |
| 5 Således gav heller ikke Kristus sig selv den ære at være ypperstepræst, men det gjorde Gud, som sagde til ham: Du er min søn, jeg har født dig i dag, | 5 Således har heller ikke Kristus tillagt sig selv den ære at blive ypperstepræst, men har fået den af ham, som sagde til ham: »Du er min Søn, jeg har født dig i dag,« | 5 Slik var det heller ikke Kristus som æret Seg Selv for å bli Yppersteprest, men det var Han som sa til Ham: "Du er Min Sønn, Jeg har født Deg i dag." |
| 6 ligesom han også et andet sted siger: Du er præst for evigt på Melkisedeks vis. | 6 ligesom han jo også et andet sted siger: »du er præst evindelig, på Melkisedeks vis.« | 6 Som Han også sier på et annet sted: "Du er prest til evig tid etter Melkisedeks ordning." |
| 7 Mens han levede på jorden, opsendte han, under høje råb og tårer, bønner og anråbelser til ham, som kunne frelse ham fra døden, og han blev bønhørt for sin gudsfrygt. | 7 Og han har i sit jordelivs« dage med høje råb og tårer opsendt bønner og nødråb til ham, der kunne frelse ham fra døden, og han blev bønhørt og friet fra sin angst. | 7 I sitt kjøds dager, da Han med sterke rop og tårer hadde båret fram bønner og påkallelser til Ham som hadde makt til å frelse Ham fra døden, ble Han bønnhørt på grunn av Sin gudsfrykt. |
| 8 Skønt han var søn, måtte han lære lydighed af det, han led, | 8 Skønt han var Søn, lærte han lydighed af det, han led, | 8 Og selv om Han var Sønn, lærte Han lydighet ved det Han led. |
| 9 og da han havde nået målet, blev han årsag til evig frelse for alle dem, som adlyder ham, | 9 og da han havde nået fuldendelsen, blev han ophav til evig frelse for alle, som er lydige mod ham, | 9 Og etter at Han var blitt fullendt, ble Han opphavsmann til evig frelse for alle dem som lyder Ham, |
| 10 og blev af Gud kaldt ypperstepræst på Melkisedeks vis. | 10 og blev af Gud kaldt ypperstepræst »på Melkisedeks vis«. | 10 etter at Han av Gud ble kalt Yppersteprest etter Melkisedeks ordning. |
| 11 Om dette har vi meget at sige, men det er svært at forklare, da I er blevet sløve til at høre. | 11 Herom har vi meget at sige, og det er svært at forklare, da I er blevet sløve til at høre. | 11 Om dette har vi mye å si, men det er vanskelig å forklare siden dere er blitt så tunghørte. |
| 12 For I, som i betragtning af den tid, der er gået, burde være lærere, trænger igen til, at nogen lærer jer begyndelsesgrundene i Guds ord, ja, det er kommet dertil, at I har brug for mælk og ikke for fast føde. | 12 Thi skønt I efter den tid, der er gået, burde kunne være lærere for andre, trænger I til, at man på ny skal lære jer de første begyndelsesgrunde i Guds ord; og det er kommet så vidt med jer, at I trænger til mælk og ikke til fast føde. | 12 For selv om dere på denne tiden burde vært lærere, trenger dere igjen at noen lærer dere hva som er de første grunnsannhetene i Guds ord. Og dere er blitt slike som trenger melk og ikke fast føde. |
| 13 For enhver, som lever af mælk, er uden erfaring, når der tales om retfærdighed; han er jo et spædbarn. | 13 Thi enhver, der endnu får mælk, forstår ikke rigtig tale, da han endnu kun er spæd; | 13 For hver den som bare får melk, er ukyndig i rettferdighetens ord, for han er et spedbarn. |
| 14 Men den faste føde er for de fuldvoksne, som ved stadig brug har opøvet deres evner, så de kan skelne mellem godt og ondt. | 14 men den faste føde er for de fuldvoksne, for dem, som gennem brugen har fået sanserne opøvet til at skelne mellem godt og ondt. | 14 Men fast føde er for dem som er fullvoksne, det vil si dem som gjennom bruk har trent opp sansene sine til å skjelne mellom godt og ondt. |